Retsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0438 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
28. oktober 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets
grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroni-
ske kommunikationstjenester og om ændring af direktiv 2002/58/EF,
KOM(2005) 438 endelig.
Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Kære udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg et grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om opbevaring af data behandlet af offentlige til-
gængelige elektroniske kommunikationstjenester og om ændring af direktiv
2002/58/EF (KOM(2005)438 endelig), idet jeg skal anmode om, at grundnotatet
oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Grundnotatet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
GRUNDNOTAT
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroniske kom-
munikationstjenester og om ændring af direktiv 2002/58/EF
(KOM(2005)438 endelig).
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til direktiv om opbevaring af data behandlet af offentlige
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester med henblik på forebyggelse, efterforskning,
afsløring og retsforfølgning af alvorlige strafbare forhold, såsom terrorisme og organiseret kriminali-
tet. Direktivforslaget er fremsat under henvisning til TEF artikel 95, og der er således tale om et
såkaldt ”indre marked-direktiv”. Således som direktivforslaget er affattet, må det anses for at
lægge op til totalharmonisering på området for logning af data om teletrafik til de ovennævnte for-
mål, herunder bl.a. med hensyn til hvilke kommunikationsdata, der skal logges, og i hvor lang tid
dette skal kunne ske. Direktivforslaget indeholder herudover bl.a. en bestemmelse om refusion af
udbydernes udgifter i forbindelse med opbevaringen af data. Direktivforslaget vurderes på det fore-
liggende grundlag ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vil i dets nuværende
udformning formentlig have visse lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have betydelige
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til forslaget. På det foreliggende grundlag stiller man sig fra dansk side meget
skeptisk over for direktivforslaget.
1. Baggrund
På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats- og rege-
ringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om
en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme. I erklæringen opfordres der til vedta-
gelse af EU-regler om udbyderes opbevaring af data om teletrafik i 2005.
Et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data om teletrafik blev i lyset heraf
fremsat den 28. april 2004 af Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige med det
sigte at styrke mulighederne for at efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og
strafbare handlinger. Et grundnotat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt
til Folketingets Europaudvalg den 4. august 2004 og Folketingets Retsudvalg den 2.
august 2004.
Kommissionen har ikke kunnet tilslutte sig forslaget til rammeafgørelse, idet den er
af den opfattelse, at regler om opbevaring af data om teletrafik med henblik på kri-
minalitetsbekæmpelse må fastsættes i et direktiv udstedt med hjemmel i Traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab artikel 95.
Kommissionen har på denne baggrund den 21. september 2005 fremlagt et forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opbevaring af data behandlet af of-
fentlige tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester og om ændring af direk-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
214242_0004.png
4
tiv 2002/58/EF (KOM(2005)438 endelig). Forslaget til direktiv er endnu ikke mod-
taget i Rådet i dansk sprogversion.
Sagen har senest været drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.
oktober 2005, hvor Rådet – på baggrund af et oplæg fra det britiske formandskab –
havde en drøftelse af, hvorledes man vil kunne indføre nye EU-regler om logning
af data om telekommunikation. På rådsmødet blev der opnået enighed om, at der
arbejdes videre med begge de ovennævnte løsningsmodeller, dvs. både et direktiv
og en rammeafgørelse, idet de udestående spørgsmål snarest muligt skal løses i
rådsregi, og idet formandskabet kan fortsætte sine uformelle kontakter med Euro-
pa-Parlamentet med respekt af Rådets ønsker til et fremtidigt instrument.
2. Indhold
Direktivforslaget er som nævnt fremsat under henvisning til Traktaten om oprettel-
se af Det Europæiske Fællesskab, særligt artikel 95. Der er således tale om et såkaldt
”indre marked-direktiv”.
Således som direktivforslaget er affattet, må det anses for at lægge op til totalhar-
monisering på området for logning af data om teletrafik med henblik på forebyggel-
se, efterforskning, opklaring og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet. Direktivfor-
slaget indeholder bestemmelser om følgende:
Formål og anvendelsesområde for direktivforslaget, jf. artikel 1, hvoraf det
følger, at formålet er at harmonisere medlemsstaternes bestemmelser om
udbydernes pligt til at opbevare visse data om teletrafik med henblik på, at
oplysningerne kan anvendes i forbindelse med forebyggelse, efterforskning,
opklaring og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet. Direktivet finder ikke
anvendelse på oplysninger, der udgør selve indholdet af en kommunikation,
herunder informationer, der søges gennem et elektronisk kommunikations-
net, jf. artikel 1, stk. 2.
Definitioner af begreberne ”data” og bruger”, jf. artikel 2, idet man i øvrigt
henviser til de eksisterende definitioner i direktiverne 95/46/EF,
2002/21/EF og 2002/58/EF.
Opbevaringspligt for udbyderne med hensyn til data, som genereres eller
behandles som led i disses levering af telekommunikationsydelser, jf. artikel
3, der endvidere fastsætter, at opbevarede data alene må stilles til rådighed
for kompetente myndigheder, i specifikke tilfælde og i overensstemmelse
med national ret, med henblik på forebyggelse, efterforskning, opklaring og
retsforfølgning af alvorlig kriminalitet.
Opbevaringspligt for udbyderne med hensyn til en række opregnede typer
af teletrafikdata, som er nærmere angivet i et bilag til direktivforslaget, jf. ar-
tikel 4. Af forslagets artikel 4, stk. 1, litra a – litra f, følger det, at direktivet
omfatter
data,
der er nødvendige for at spore og identificere en kommunika-
tions oprindelse,
data,
der er nødvendige for at fastslå en kommunikations
bestemmelsessted,
data,
der er nødvendige for at fastslå tidspunkt og dato
for en kommunikation samt kommunikationens varighed,
data,
der er nød-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
214242_0005.png
5
vendige for at identificere den berørte kommunikationstype,
data,
der er
nødvendige for at identificere kommunikationsudstyret eller det der frem-
træder som værende udstyret, samt
data,
der er nødvendige for at foretage
en lokalisering af mobilt kommunikationsudstyr.
Indførelse af en såkaldt komitologi-procedure med hensyn til eventuelle
ændringer i opregningen (i bilaget) af, hvilken type af oplysninger som skal
opbevares af udbyderne, jf. artikel 5 og 6.
Opbevaringspligt i 1 år, bortset fra data som vedrører elektronisk kommu-
nikation helt eller delvist ved hjælp af Internet Protokol, idet fristen her fo-
reslås til 6 måneder, jf. artikel 7.
Forpligtelse for udbyderne til at opbevare data under sådanne forhold, at de
uden unødig forsinkelse på begæring kan videregives til de kompetente
myndigheder, jf. artikel 8.
Forpligtelse for medlemsstaterne til at refundere de yderligere udgifter, som
udbyderne kan godtgøre at have til at opfylde de forpligtelser, som pålægges
dem efter direktivet, jf. artikel 10.
Indsættelse af en ny bestemmelse i artikel 15 i direktiv 2002/58/EF om be-
handling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elek-
troniske kommunikationssektor, som vil betyde, at artikel 15, stk. 1, ikke
længere vil gælde med hensyn til logning af data om teletrafik med henblik
på forebyggelse, efterforskning, opklaring og retsforfølgning af alvorlig kri-
minalitet.
Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om statistik (artikel 9), om
evaluering (artikel 12) samt om gennemførelse og ikrafttræden mv. (artikel 13-15).
Der henvises i øvrigt nærmere til det fremsatte direktivforslag (i engelsk sprogudga-
ve) og de heri indeholdte bestemmelser og ledsagende betragtninger. Af sidstnævn-
te fremgår det bl.a., at medlemsstaterne selv fastsætter regler om, hvilke myndighe-
der der har adgang til de opbevarede data, samt under hvilke betingelser denne ad-
gang finder sted, idet en fællesskabsretlig regulering af reglerne på dette område
falder uden for Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab artikel 95.
3. Gældende ret
3.1. Opbevaring og behandling af data om teletrafik
3.1.1. Den danske telelovgivning indeholder en række bestemmelser om hemmelig-
holdelse af telekommunikation, behandling af personoplysninger hos udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, bistand til aflytning efter retspleje-
loven mv. Der henvises herved til lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005 om
konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet.
Af disse bestemmelser følger det bl.a., at udbydere af elektroniske kommunikati-
onsnetværk eller kommunikationstjenester skal sikre, at de centraler, som udbyder-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
ne etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.
Endvidere følger det af loven (§ 14), at ministeren for videnskab, teknologi og ud-
vikling fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester om minimumskrav til behandling af personoplysninger i forbindelse
med telekommunikation, herunder bl.a. krav om opbevaring og behandling af data i
forbindelse med elektronisk kommunikation.
Sådanne nærmere administrative regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 638 af 20.
juni 2005 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (kapitel 4, §§
25-31). Af bekendtgørelsens § 28, stk. 1, følger bl.a., at udbydere af offentlige elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester skal sikre, at trafikdata (dvs. data, som
behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommuni-
kationsnet eller debitering heraf) vedrørende abonnenter eller brugere slettes eller
anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunika-
tionen. Trafikdata kan være oplysninger om A- og B-nummer (dvs. det kaldende og
kaldte telefonnummer) og tidspunktet for kommunikationen.
Fra udgangspunktet om sletning gøres der visse undtagelser, og det er således bl.a.
tilladt for udbyderne at behandle og opbevare trafikdata med henblik på debitering
af abonnenter og afregning for samtrafik, jf. nærmere bestemmelserne i bekendtgø-
relsens § 28, stk. 2-5, ligesom der heller ikke stilles krav om sletning eller anonymi-
sering af trafikdata vedrørende abonnenter og brugere, hvis dette vil være i strid
med retsplejelovens § 786, stk. 4, eller regler udstedt med hjemmel heri.
Hvad angår adgangen til at behandle lokaliseringsdata (dvs. data, som behandles i et
elektronisk kommunikationsnet, og angiver den geografiske placering af det termi-
naludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste anven-
der), reguleres denne i bekendtgørelsens § 29, hvortil der henvises.
Reglerne i bekendtgørelsens §§ 28 og 29 har til formål at gennemføre direktivet om
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (direktiv 2002/58/EF), her-
under bl.a. direktivets artikel 6, stk. 1, om trafikdata, i dansk ret.
Efter de nævnte regler i telelovgivningen, herunder bekendtgørelsens bestemmelser
om behandling af trafikdata mv., påhviler der – som anført – ikke udbydere af of-
fentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester nogen pligt til at opbevare
data om teletrafik, og reglerne fastsætter således alene under hvilke betingelser så-
danne oplysninger lovligt kan opbevares hos udbyderne, jf. i øvrigt nærmere herom
nedenfor under pkt. 3.2.
3.1.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden omfatter efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 71 bl.a. politiets indhentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre
tilsvarende kommunikationsapparater der sættes (eller har været sat) i forbindelse
med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af
dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning), jf. § 780, stk. 1, nr. 3. Efter
denne bestemmelse kan politiet således indhente teleoplysning vedrørende f.eks.
bestemte telefonnumre, herunder oplysninger om opkald til eller fra en mistænkt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Omfattet af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden er endvidere ind-
hentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikati-
onsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med
andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning), jf. retspleje-
lovens § 780, stk. 1, nr. 4.
Sådanne tvangsindgreb kan alene foretages, hvis de (materielle) betingelser, som
fremgår af navnlig retsplejelovens §§ 781-783, er opfyldt i det konkrete tilfælde.
Indhentning af teleoplysninger vil desuden skulle ske i overensstemmelse med pro-
cedurereglerne i retsplejelovens §§ 783 ff., herunder navnlig bestemmelserne i §
786.
Af retsplejelovens § 786 følger bl.a., at udbydere af telenet og teletjenester skal bistå
politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved
at give teleoplysninger.
Med henblik på at sikre dette fastsættes det i retsplejelovens § 786, stk. 4, at det
påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring
i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter i henhold til bestemmelsen efter for-
handling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om
denne registrering og opbevaring.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, vedrører alene udbydernes pligt til at
registrere og opbevare oplysninger vedrørende trafikdata i forbindelse med tele-
kommunikation, og den omfatter således ikke selve indholdet af kommunikationen.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 5, kan justitsministeren efter forhandling med mini-
steren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet eller teletje-
nesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, herunder indhentning af teleoplysninger.
Overtrædelse af retsplejelovens § 786, stk. 4, samt regler udstedt i henhold hertil og
i henhold til stk. 5 kan straffes med bøde, jf. nærmere § 786, stk. 6 og 7.
Bestemmelserne i retsplejelovens § 786, stk. 4-7, blev indsat i retsplejeloven ved lov
nr. 378 af 6. juni 2002 (antiterrorpakken) med det formål at sikre, at teleudbyderne
registrerer og opbevarer (logger) oplysninger om teletrafik, således at disse oplys-
ninger i nødvendigt omfang vil være tilgængelige til brug for efterforskningen og
retsforfølgningen af de alvorlige straffesager, hvor indgreb i meddelelseshemmelig-
heden er relevant. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, idet dette først vil ske,
når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf. nærmere nedenfor under
pkt. 3.1.3.
Om baggrunden for reglerne kan der i øvrigt nærmere henvises til lovforslag nr. L
35 af 13. december 2001, side 50 ff. og side 72 f., hvor der er redegjort for omfan-
get af logningspligten vedrørende data om teletrafik, herunder bl.a. i forhold til op-
bevaring af oplysninger om A- og B-nummer, opkaldstidspunkter, varigheden af
kommunikationen mv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
3.1.3. Af retsplejelovens § 786, stk. 4 (2. pkt.), følger som tidligere nævnt, at justits-
ministeren efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
fastsætter nærmere regler om registrering og opbevaring af oplysninger om teletra-
fik.
Et udkast til sådanne administrative regler samt til en vejledning på området har
været sendt i høring i slutningen af marts 2004. Justitsministeriet har bl.a. nedsat en
arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, Tek-
nologi og Udvikling, IT- og Telestyrelsen, IT- og Telebranchen samt boligforenin-
gerne. Arbejdsgruppen er for tiden ved at gennemgå udkastet til administrative reg-
ler med henblik på at vurdere behovet for justeringer heraf. Justitsministeriet over-
vejer i forbindelse hermed tillige nøje, på hvilken måde de danske regler kan koor-
dineres med kommende EU-regulering om logning af data om teletrafik.
3.2. Databeskyttelsesmæssige krav til registrering og opbevaring af per-
sonoplysninger
3.2.1. Der er i telelovgivningen fastsat en række databeskyttelsesmæssige krav til
udbydere af telenet og telenettjenesters registrering og opbevaring af personoplys-
ninger.
Af loven om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet § 13, stk. 3, følger
det, at ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kom-
munikationsnet eller kommunikationstjenester skal træffe de nødvendige foran-
staltninger med henblik på at sikre, at oplysninger om andres brug af nettet eller
tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende.
Det fremgår endvidere af lovens § 14, at ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester om minimumskrav til behandling af personoplysninger i forbin-
delse med telekommunikation.
Sådanne administrative forskrifter vedrørende behandling af personoplysninger er
som tidligere nævnt fastsat i bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005 om udbud af
elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (kapitel 4). Af disse bestemmelser
følger bl.a., at oplysninger om teletrafik vedrørende abonnenter og brugere skal
slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af
kommunikationen, medmindre der foreligger nærmere bestemte grunde for (fort-
sat) at opbevare dem, jf. bekendtgørelsens §§ 28 og 29, som er omtalt ovenfor un-
der pkt. 3.1.1.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 31, at udbydere af offentlige elektroni-
ske kommunikationsnet og –tjenester med henblik på sikring af netsikkerheden skal
træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte de ud-
budte tjenester. Dette skal om nødvendigt ske i samarbejde med ejeren eller udby-
deren af det anvendte offentlige kommunikationsnet. Udbydere af offentlige elek-
troniske kommunikationsnet og –tjenester skal give abonnenterne oplysning om en
eventuel særlig risiko for brud på netsikkerhed, og de skal ligeledes oplyse om mu-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
214242_0009.png
9
lighederne for at forebygge sådanne brud og om omkostningerne forbundet her-
med.
3.2.2. I det omfang telelovgivningen ikke indeholder regler om et givent databeskyt-
telsesmæssigt spørgsmål, finder de almindelige databeskyttelsesmæssige bestemmel-
ser i persondataloven anvendelse, jf. herved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behand-
ling af personoplysninger.
Persondataloven indeholder i kapitel 4 (§§ 5-14) reglerne for, hvornår der kan be-
handles, herunder registreres og opbevares, personoplysninger.
De grundlæggende krav, som altid skal være opfyldt i forbindelse med behandling
af personoplysninger, fremgår af persondatalovens § 5. Af bestemmelsen følger det,
at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at
indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at
senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, at oplysninger som
behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der
kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles, at behandling af oplysninger skal tilrette-
lægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne, at der skal
foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vild-
ledende oplysninger, og at sådanne oplysninger snarest muligt skal slettes eller be-
rigtiges samt at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Udover de krav, som følger af persondatalovens § 5, skal behandling af personop-
lysninger – i det omfang der ikke er fastsat regler herom i telelovgivningen – desu-
den ske i overensstemmelse med de materielle krav, som især følger af persondata-
lovens §§ 6-8.
Der stilles efter persondatalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42) endvidere krav til den
(fysiske) behandlingssikkerhed.
Endelig er der efter dansk ret adgang til retsmidler i overensstemmelse med kapitel
3 i persondatadirektivet (direktiv 95/46/EF).
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik, der som tidligere nævnt findes i retsplejelovens § 786, er
på nuværende tidspunkt ikke sat i kraft, idet dette først vil ske, når de nødvendige
administrative forskrifter er udstedt, jf. ovenfor under punkt 3.1.2.
Forslaget til direktiv vil imidlertid i den nuværende udformning formentlig have
visse lovgivningsmæssige konsekvenser, navnlig henset til at der med forslaget læg-
ges op til totalharmonisering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget vurderes at ville have betydelige statsfinansielle konsekvenser, jf.
artikel 10 i forslaget til direktiv, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at refundere
de yderligere udgifter, som udbyderne kan godtgøre at have til at opfylde de forplig-
telser, som pålægges dem efter direktivet.
5. Høring
Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i
Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,
Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-
mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International, Institut for Menneske-
rettigheder, Sonofon, DI, Dansk IT, IT-Brancheforeningen, DM Data A/S, Tele 2,
Cybercity, TDC, IBM Danmark A/S, Dansk IT, Boligselskabernes Landsforening
og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Høringsfristen er fastsat til den 7. november 2005.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslagets ledsagende begrundelse anført, at en harmonisering
af reglerne om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester er påkrævet af hensyn til såvel udbyderne som de rets-
håndhævende myndigheder.
Kommissionen henviser i sit arbejdsdokument (SEC(2005)1131), der er udarbejdet
i tilknytning til forslaget til direktiv, til, at reglerne om opbevaring af data varierer
fra medlemsstat til medlemsstat, idet en lang række medlemsstater ikke har regler
om opbevaring af data, mens andre medlemsstater har eller påtænker at indføre
regler på område. Visse medlemsstater har indført regler på området, men i disse
lande varierer såvel den periode, hvor udbyderne er forpligtet til at opbevare data
fra 3 måneder til 4 år, ligesom reglernes anvendelsesområde er væsensforskellige fra
land til land.
Med henblik på at skabe ens regler for udbyderne finder Kommissionen det derfor
nødvendigt at harmonisere reglerne om opbevaring af data behandlet af offentlige
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. Kommissionen anfører i denne
forbindelse, at udbydere, der opererer i flere medlemsstater, efter en harmonisering
af reglerne på området desuden vil kunne standardisere den teknologi, som udby-
derne anvender i forbindelse med opbevaring af data.
Ifølge Kommissionen tilsiger hensynet til de retshåndhævende myndigheder ligele-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
des, at der sker en harmonisering af reglerne om opbevaring af data, idet de rets-
håndhævende myndigheder i forbindelse med bekæmpelse af navnlig grænseover-
skridende kriminalitet (hvilket eksempelvis ofte er tilfældet i relation til terrorisme
og organiseret kriminalitet), i så fald ved, hvilke data der er tilgængelige i samtlige
medlemsstater. Dermed øges effektiviteten i relation til kriminalitetsbekæmpelse
ifølge Kommissionen.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet må anses for
overholdt.
7. Andre medlemslandes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget til rammeafgørelse.
8. Foreløbig generel dansk holdning
På det foreliggende grundlag stiller man sig fra dansk side meget skeptisk over for
direktivforslaget, navnlig for så vidt angår den foreslåede indførelse af totalharmo-
nisering på området samt refusion af udbydernes udgifter til logning af data om
teletrafik.