Udvalget for Videnskab og Teknologi 2005-06
KOM (2005) 0443 Bilag 1
Offentligt
Notat
Grundnotat
Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet ”Kapacitet” til
gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram
for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)
KOM(2005) 443 endelig - (2005/0188 (CNS)
Resumé
Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets
forskningssamarbejde inden for det syvende rammeprogram for forskning dækker
perioden 2007-2013. Målsætningen for forslaget om syvende rammeprogram er
at videreføre og styrke målsætningen fra det sjette rammeprogram om
realiseringen af det europæiske forskningsrum samt at medvirke til, at EU bliver
bedre til at udnytte sin videnbase, opnå teknologisk lederskab og øge synligheden
omkring europæisk forskning. Rammeprogrammet foreslås opbygget over en
struktur bestående af fire overordnede komponenter: ”Samarbejde”, ”Idéer”,
”Mennesker” og ”Kapacitet” samt et særprogram om de ikke nukleare
aktiviteter ved Det Fælles Forskningscenter.
Forskningsaktiviteterne i særprogrammet”Kapacitet”er bygget op omkring seks
emner, nemlig 1) Infrastruktur, 2) SMV’er, 3) Videnbaserede regioner,
4) Forskningspotentiale, 5) Forholdet mellem videnskab og samfund og
6) Internationalt samarbejde. Det samlede budget for særprogrammet er 7.486
mio.EUR.
1.
Baggrund
18. november 2005
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.vtu.dk
1680 5408
Sagsnr.
Dok-id
60462
394357
Center for Analyse og Politik
Marie-Louise Mohr Jarlø
Telefon
Telefax
E-post
3392 9711
3312 4843
[email protected]
Kommissionen offentliggjorde den 6. april 2005 sit forslag til syvende
rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-
2013) og syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare
område (2007-2011) med henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2006.
Der blev i dette forslag fremlagt en struktur i form af fire særprogrammer –
”Samarbejde”, ”Ideer”, ”Mennesker” og ”Kapacitet” samt et særprogram om de
ikke nukleare aktiviteter ved Det fælles Forskningscenter. Forslagene til disse
særprogrammer, herunder ”Kapacitet”, blev oversendt til Rådet den 28.
september 2005.
Forslagene er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, afsnit XVIII, artikel 163-173, særlig artikel 166, stk. 3,
angående rammeprogrammets iværksættelse ved hjælp af særprogrammer.
Vedtagelse i Rådet sker ved kvalificeret flertal og i fælles beslutningstagen med
Europa-Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et gennemgående træk ved særprogrammernes gennemførelse vil være, at
mulighederne for aktioner på EU-plan til højnelse af forskningens kvalitet vil
blive udnyttet fuldt ud, navnlig via EU-dækkende konkurrencer og strenge og
uafhængige evalueringer af projektforslagene. Særprogrammernes
gennemslagskraft vil blive forstærket ved sikring af komplementaritet med andre
EU-politikker og –programmer, navnlig strukturfondene,
uddannelsesprogrammerne og programmet for konkurrenceevne og innovation.
Kommissionen har ved udarbejdelsen af forslagene taget hensyn til synspunkter
fra en række aktører, navnlig Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
Endvidere er der taget hensyn til resultaterne af femårsevalueringen af
rammeprogrammet (dele af 5. og 6. rammeprogram).
2.
Forslagets indhold
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Kommissionen foreslår, at beslutningen om
særprogrammet ”Kapacitet”
tager
udgangspunkt i otte artikler.
I artikel 1
fastsættes særprogrammets varighed til perioden 1. januar 2007 til 31.
december 2013.
I artikel 2
angives de centrale elementer i særprogrammet, som er
a) Forskningsinfrastruktur, b) Forskning til fordel for små og mellemstore
virksomheder, c) Videnbaserede regioner, d) Forskningspotentiale, e) Forholdet
mellem videnskab og samfund, f) Tværgående internationalt samarbejde.
Endvidere åbnes der mulighed for, at der udarbejdes supplerende programmer
f.eks. i henhold til traktatens artikel 168, 169 og 171.
Artikel 3
angiver bevillingsbehovet til at være 7.486 mio. EUR, hvoraf mindre
end 6% afsættes til Kommissionens administrative udgifter.
Ifølge artikel 4
gennemføres alle forskningsaktiviteter under overholdelse af
grundlæggende etiske principper. Der angives forskningsområder og -aktiviteter,
hvortil der ikke kan opnås støtte under programmet.
Artikel 5
indeholder oplysninger om finansieringsordninger samt at
særprogrammet gennemføres i medfør af Reglerne for deltagelse og formidling.
Ifølge artikel 6
udarbejder Kommissionen et arbejdsprogram til gennemførelse af
særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de
videnskabelige og teknologiske prioriteringer. Af arbejdsprogrammet vil også
fremgå, hvilke kriterier der vil ligge til grund for udvælgelse af projekter.
Ifølge artikel 7
er Kommissionen ansvarlig for særprogrammets gennemførelse.
Procedurer for vedtagelse af arbejdsprogram og justering af budget er angivet.
Ifølge artikel 8
bistås Kommissionen af et udvalg bestående af repræsentanter fra
medlemslandene, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221827_0003.png
Etiske aspekter
Gennemførelsen af programmet skal foregå under hensyn til grundlæggende
etiske principper. Det sker på grundlag i Den europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og relevante FN-konventioner mv.
Det er en forudsætning for deltagelse i programmet, at national lovgivning skal
overholdes ved deltagelse i EU-projekter.
Endelig henvises til, at der skal tages hensyn til indholdet af protokollen knyttet
til EU-traktaten om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. EU-direktivet om
beskyttelse af dyr, der anvendes ved dyreforsøg, finder ligeledes anvendelse.
De videnskabelige og teknologiske mål samt hovedlinjer for temaerne og
aktionerne i særprogrammet.
1. Forskningsinfrastruktur
Det overordnede mål er, at Europa kan disponere over den moderne og effektive
forskningsinfrastruktur, som behøves for at det europæiske forskersamfund kan
føre an i forskningen, og erhvervslivet kan styrke sit videngrundlag og
teknologiske knowhow.
Med ”forskningsinfrastruktur” forstås bl.a. større udstyr eller sæt af instrumenter,
videnbaserede ressourcer såsom samlinger og struktureret information, samt ikt-
baseret infrastruktur.
De foreslåede aktiviteter viderefører i vidt omfang indsatsen under sjette
rammeprogram, men med væsentlig mere fokus på den strategiske tilgang til
opbygning af ny og moderniseret forskningsinfrastruktur. Dette særprogram
varetager den overordnede koordinering i forhold til temarelateret
forskningsinfrastruktur under særprogrammet ”Samarbejde”.
Der vil blive ydet støtte til følgende tre aktiviteter:
Optimering af eksisterende forskningsinfrastrukturs udnyttelse og
ydeevne, herunder støtte til adgang til infrastruktur, koordinering og
samarbejde mellem infrastrukturer, samt videreudvikling af
kommunikationsinfrastruktur og grid-infrastruktur,
Forberedelse og etablering af ny eller moderniseret
forskningsinfrastruktur af fælleseuropæisk betydning. Komplementaritet
mellem nationale finansieringsinstrumenter og EU-
finansieringsintrumenter forudses. Støtte til selve konstruktionsfasen vil
bl.a. kunne baseres på tilskud eller lån fra Den Europæiske
Investeringsbank, finansieringsfaciliteten for risikodeling eller traktatens
artikel 171.
Støtteforanstaltninger, herunder støtte til dækning af nye behov.
2. SMV’er
Målet er at styrke innovationskapaciteten i de europæiske SMV’er gennem støtte
til forskning, etablering af netværk samt udnyttelse af resultater. Der foreslås to
ordninger:
3
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forskning for smv’er, som skal hjælpe mindre grupper af innovative
smv’er til at løse fælles eller komplementære teknologiske problemer.
Projekterne skal være relativt kortvarige og fokusere på behovene hos
smv’er, der lægger forskningsopgaver ud til universiteter og
forskningscentre; de pågældende smv’er skal desuden kunne
dokumentere et klart potentiale for udnyttelse af forskningsresultaterne.
Forskning for smv-sammenslutninger. Der kan ydes støtte til smv-
sammenslutninger til udvikling af tekniske løsninger på problemer, der er
fælles for et stort antal smv’er i bestemte erhvervssektorer. Projekterne
kan løbe over flere år og skal gennemføres af smv-sammenslutninger, der
lægger forskningsopgaver ud til universiteter og forskningscentre til
fordel for deres medlemmer. De skal desuden omfatte et vist antal
individuelle smv’er.
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
3. Videnbaserede regioner
Målet er at styrke europæiske regioners forskningspotentiale, navnlig ved at
stimulere og støtte udviklingen i hele Europa af regionale ”forskningsbaserede
kompetenceklynger” med deltagelse af regionale myndigheder, universiteter,
forskningscentre, virksomheder og andre relevante aktører.
Der foreslås følgende aktiviteter:
Analyse, udarbejdelse og implementering af regionale
kompetenceklyngers forskningsdagsordener og indbyrdes samarbejde.
”Mentor-ordninger” baseret på etablering af F&U-kompetenceklynger,
hvor regioner med en mindre udviklet forskningsprofil vejledes af
regioner med et højt forskningsniveau.
Initiativer med henblik på integrering af forskningsaktører og
-institutioner i regionale økonomier via deres samarbejde inden for
kompetenceklyngerne.
Der ydes desuden støtte til aktiviteter, der skal fremme systematisk
informationsudveksling og samspil med lignende projekter og eventuelt aktioner
under andre relevante EU-programmer (f.eks. analyser og sammenfattende
workshopper, rundbordskonferencer, publikationer).
4. Forskningspotentiale
Målet er at medvirke til at realisere den udvidede unions fulde
forskningspotentiale ved at frigøre og udvikle forskningspotentialet i EU’s
konvergensregioner og fjernområder og bidrage til at styrke forskernes
kompetencer i disse regioner, således at de med succes kan deltage i
forskningsaktiviteter på EU-niveau.
Aktiviteterne skal omfatte støtte til udvalgte forskergrupper i
konvergensregionerne på grundlag af forskningsprogrammer, der udarbejdes i
forbindelse med de strategiske partnerskaber. Forskningsprogrammerne skal bl.a.
tage sigte på, at knowhow og erfaring videreformidles via gensidig udveksling af
forskningspersonale på tværs af grænserne mellem udvalgte centre i
konvergensregionerne og en eller flere partnerorganisationer i et andet EU-land.
Der skal indbygges krav om, at det udsendte personale fra de udvalgte centre i
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konvergensregionerne vender hjem efter udsendelsen, og at der anskaffes og
udvikles forskningsudstyr til de udvalget centre.
5. Forholdet mellem videnskab og samfund
Med henblik på at skabe et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund er
sigtet at fremme en harmonisk integration af den videnskabelige og teknologiske
indsats og tilsvarende forskningspolitikker i det europæiske samfund. Der
gennemføres aktiviteter på tre felter:
i)
Mere dynamisk styring af forholdet mellem videnskab og samfund,
herunder styrkelse og forbedring af det europæiske videnskabelige
system, bredere inddragelse af både forskere og offentligheden for at
foregribe og afklare politiske, samfundsmæssige og etiske spørgsmål,
bedre forståelse af videnskabens og teknologiens plads i samfundet
samt universiteternes fremtidige rolle.
Ministeriet for Videnskab,
ii)
Styrkelse af potentialet, herunder styrkelse af kvindernes rolle i
videnskabelig forskning og aktiviteter med henblik på at tiltrække
flere unge til videnskabelige karrierer.
Bedre kommunikation mellem den videnskabelige verden og det
øvrige samfund, herunder hurtig fremskaffelse af pålidelig
information til de videnskabelige medier,
uddannelsesforanstaltninger med henblik på bedre kontakt mellem
medierne og den videnskabelige verden, støtte til videnskaben via
audiovisuelle medier i form af europæiske koproduktioner og
formidling af videnskabelige programmer til et bredere publikum.
Teknologi og Udvikling
iii)
6. Internationalt samarbejde
Hvis EU skal være konkurrencedygtigt og spille en ledende rolle på verdensplan,
må det have en stærk og sammenhængende international videnskabs- og
teknologipolitik. Denne politik har to indbyrdes forbundne mål:
At støtte den europæiske konkurrenceevne gennem strategiske
partnerskaber med tredjelande på udvalgte videnskabelige områder og
tilbud til de bedste tredjelandsforskere om at arbejde i og med Europa
At behandle tredjelandes særlige problemer eller problemer af global
karakter i parternes gensidige interesse og til deres gensidige fordel.
Samarbejdet er navnlig rettet mod følgende landegrupper:
Kandidatlande
Partnerlande i Middelhavsområdet og det vestlige Balkan samt
østeuropæiske lande, lande i Kaukasus og centralasiatiske lande,
Udviklingslande
Vækstøkonomier.
Udvælgelse af forskningsemner sker i dialog med de pågældende tredjelande.
De temarelaterede forskningsaktioner gennemføres under særprogrammet
”Samarbejde”. Samarbejde vedr. det menneskelige potentiale gennemføres under
særprogrammet ”Mennesker”. Der vil blive sørget for den nødvendige og
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221827_0006.png
overordnede samordning af det internationale samarbejde under de enkelte
særprogrammer.
Vejledende fordeling af beløbet til særprogrammet ”Kapacitet”
Forskningsinfrastruktur *
3.961 mio.EUR
Forskning til fordel for smv’er **
1.901 mio.EUR
Videnbaserede regioner
158 mio.EUR
Forskningspotentiale
554 mio.EUR
Forholdet mellem videnskab og samfund ***
554 mio.EUR
Internationalt samarbejde
358 mio.EUR
I ALT
7.486 mio.EUR.
* Herunder et bidrag til tilskuddet til Den Europæiske Investeringsbank
** Herunder et beløb til artikel 169-initiativet forskningsintensive smv’er.
*** Herunder et beløb til ”Støtte til sammenhængende udvikling af politikker”.
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Finansieringsfacilitet for risikodeling
Det Europæiske Fællesskab yder et tilskud til Den Europæiske Investeringsbank
(EIB). Dette tilskud skal bidrage til opfyldelsen af EF-målsætningen om at
fremme den private sektors investeringer i forskning ved at øge bankens kapacitet
i relation til risikostyring og således give mulighed for (i) mere omfattende EIB-
långivning op til et vist risikoniveau og (ii) finansiering af mere risikobehæftede
europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan EF-
støtte.
Tilskuddet udbetales som et årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i
arbejdsprogrammerne. Der er fastsat en række vilkår og betingelser for
tilskuddet, herunder regler for, hvor stor en del af den finansielle risiko, der skal
dækkes af EF-tilskuddet, og hvor stor den finansielle risiko skal være, før EIB
kan anvende EF-tilskuddet.
3.
Andre landes holdning
Andre landes holdning er ikke kendt, da forhandlingerne endnu ikke er påbegyndt.
4.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
5.
Høring i Danmark
Forslaget blev sendt i bred høring med henblik på behandling på mødet i EF-
specialudvalget den 14. november 2005. Ved høringsfristens udløb var der
indkommet svar fra følgende:
Organisationer, forskningsråd, organisationer m.fl.
Aalborg Universitet (AAU) savner en nærmere specifikation af de kriterier, der
vil blive lagt til grund ved bedømmelsen af projektforslag.
Om Forskningsinfrastruktur understreger AAU, at det er vigtigt, at der sker
investeringer i forskningsinfrastruktur i hele EU og ikke mindst i yderområderne.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221827_0007.png
Endvidere finder AAU det positivt, at der vil blive afsat midler til
infrastrukturstøtte til samfundsvidenskaberne og humaniora, samt at der er fokus
på GRID-infrastruktur.
Aarhus Universitet (AU) udtrykker generel tilfredshed med budget og temaer.
AU konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til forenkling, klarhed og
effektivitet i administrationen af særprogrammerne. AU er positivt indstillet til, at
aktiviteterne inden for området videnskab og samfund videreføres fra 6. til 7.
rammeprogram.
Dansk Industri (DI) fremhæver især forskning til fordel for SMV’ere og
forbedrede forskningsinfrastrukturer som hensigtsmæssige instrumenter, der også
supplerer elementet vedrørende samarbejde i rammeprogrammet samt visse
elementer i Kommissionens program for konkurrenceevne (CIP). I den
forbindelse fremhæver DI betydningen af, at koordinationen mellem CIP og 7.
rammeprogram bliver optimal.
Godkendt Teknologisk Service (GTS) finder det positivt, at der i forhold til små
og mellemstore virksomheder (SMV’er) vil blive gjort en indsats for at øge
disses deltagelse i særprogrammerne bl.a. for at lette de administrative byrder.
GTS finder det også positivt, at der i ”Konkurrenceevne og
Innovationsprogrammet” vil blive gjort en indsats for at fremme SMV-deltagelse
på tværs af særprogrammerne.
Danmarks JordbrugsForskning (DJF) foreslår under overskriften
forskningsinfrastruktur
at følgende tilføjes listen af potentielle muligheder: Et
”Fremtidens Væksthus”, der skal være et eksperimentelt væksthus i stor skala til
forskningen inden for bæredygtig og konkurrencedygtig produktion i væksthuse
indrettet med nyeste og mest avancerede teknologier og materialer.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL ) bemærker til Internationalt
samarbejde, at en ikke uvæsentlig del af KVLs indsats ligger i
forskningssamarbejdet med udviklingslandene. En del af denne forskning vil
kunne udføres under de tematiske programmer, men KVL finder det uklart, om
der rent faktisk bliver mulighed for tværgående forskning, som er helt afgørende,
når det gælder udviklingsforskning. Det ønskes derfor tydeliggjort i programmet.
En anden del af samarbejdet vil kunne udføres i ”Kapacitet”. KVL foreslår, at
den samlede bevilling til Internationalt samarbejde i ”Kapacitet” øges mærkbart.
Forskningscenter Risø støtter, at der gøres en særlig indsats for fælles udnyttelse
og udbygning af forskningsinfrastrukturen, og understreger vigtigheden af at
fastholde en strategisk europæisk forskningsindsats fuldt på højde med indsatsen
uden for EU. Dermed sikres at programmerne er attraktive for de stærkeste
miljøer samt at grundlaget skabes for rekruttering af nye talenter.
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) anfører, at der i
programmet såvel som i efterfølgende indkaldelser bør henvises eksplicit til, at
humaniora og samfundsvidenskaber er omfattet.
7
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221827_0008.png
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) finder de foreslåede aktiviteter
velbeskrevne og fyldestgørende og hilser med tilfredshed tendensen i retning af
støtte til udvikling af ny infrastruktur. FSE finder, at der er tale om en positiv
udvikling på et område, hvor dansk samfundsvidenskab står stærkt, og man
opfordrer til at området vies særlig opmærksomhed fra dansk side i de videre
forhandlinger.
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) ser positivt på temaet
”Forskningsinfrastruktur” og peger på at man gennem fælles indsats kan opnå
resultater der overstiger det enkelte lands formåen.
Landbrugsraadet finder, at opbygningen af nye større europæiske infrastrukturer
udelukkende bør ske i det omfang, det kræver moderate etablerings- og
driftsomkostninger, og når etableringen vurderes at ville give klar europæisk
”added value”.
Ministeriet for Videnskab,
6. Foreløbig dansk holdning
Forskningsinfrastruktur
Danmark er enig i behovet for en styrket europæisk indsats for at sikre etablering af
ny avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen til sådanne
faciliteter er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling og
forskeruddannelse på højeste niveau. Forskningsinfrastrukturer bør ikke kun
prioriteres inden for den teknisk- og naturvidenskabelige forskning, men også
inden for samfundsvidenskab og humaniora. Danmark kan støtte udviklingen af en
bedre og effektiv europæisk ramme for tilrettelæggelse af beslutningsprocesser og
samarbejde, og finder ligeledes, at samarbejdet i ESFRI bidrager til en nyttig
afklaring af behovet for investeringer i europæisk infrastruktur.
Danmark kan i udgangspunktet støtte hovedlinierne i det foreliggende forslag.
Forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder.
Der lægges fra dansk side stor vægt på, at der skabes gode muligheder for
virksomhedernes deltagelse i rammeprogrammet, herunder at der udvikles
forenklede mekanismer, der skaber grundlag for, at små og mellemstore
virksomheder får optimale muligheder for at udnytte EU’s investeringer i
udvikling og innovation.
Danmark lægger vægt på, at de instrumenter, der har vist sig attraktive for de små
og mellemstore virksomheder at deltage i, videreføres under syvende
rammeprogram.
Det foreslås, at der gennemføres særlige aktioner med henblik på at fremme
forskning for SMV-sammenslutninger. Fra dansk side kan forslaget i princippet
anbefales, men erfaringerne fra sjette rammeprogram tyder på, at
tilrettelægningen af denne type af støtte kun i et vist omfang har fungeret efter
hensigten. Såfremt ordningen skal videreføres, er der behov for en ændring af den
praktiske tilrettelæggelse.
Det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at opstille konkrete mål for
virksomhedsdeltagelsen i særprogrammet.
Teknologi og Udvikling
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221827_0009.png
Forholdet mellem videnskab og samfund
Danmark kan støtte forslaget om, at der som i sjette rammeprogram gennemføres
aktiviteter, der analyserer samspillet mellem videnskab og samfund. Der lægges
vægt på aktiviteter, der fremmer befolkningens forståelse for
forskningsinvesteringers betydning for samfundsudviklingen. Mindst lige så
vigtigt er aktiviteter, der giver borgerne et grundlag for at tage stilling til
udviklingen af nye teknologier og deres anvendelse.
Danmark lægger vægt på, at aspekter af samspillet mellem videnskab og
samfund, der knytter sig til de forskellige tematiske forskningsområder under
overskriften Samarbejde, indtænkes i forskningsaktiviteterne på dette område.
Desuden støttes fortsættelsen af et særskilt program, der kan imødekomme nye
udfordringer i samspillet mellem videnskab og samfund.
7.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Konsekvenserne for EU's budget vil afhænge af udfaldet af de generelle
forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som det 7.
rammeprogram er en integreret del af.
Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til særprogrammet ”Kapacitet”
bliver på 572,9 mio. EUR i 2007 stigende til 1.592,0 mio. EUR i 2013, således at
det samlede budget for ”Kapacitet” bliver på 7.486,3 mio. EUR, jf. tabel 1.
Tabel 1: Kommissionens forslag fordelt på år i mio. euro
Forskningsinfrastruktur
Smv’er
Videnregioner
Forskningspotentiale
Videnskaben og samfundet
Internationalt samarbejde
I alt
2007
303,0
145,4
12,1
42,4
42,4
27,6
572,9
2008
386,9
185,7
15,5
54,2
54,2
35,0
731,4
2009
469,9
225,5
18,8
65,8
65,8
42,4
888,2
2010
561,0
269,3
22,4
78,5
78,5
50,6
1.060,4
2011
653,6
313,7
26,1
91,5
91,5
59,0
1.235,4
2012
743,8
357,0
29,8
104,1
104,1
67,1
1.406,0
2013
842,4
404,3
33,7
117,9
117,9
76,0
1.592,0
Total 2007-13
3.960,5
1.901,0
158,4
554,4
554,4
357,6
7.486,3
Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes om fremtidig etablering af ny eller
moderniseret forskningsinfrastruktur vil kunne medføre statsfinansielle og
lovgivningsmæssige konsekvenser.
8.
Nærhed
Kommissionen anfører, at en økonomisk støtte på EU-plan gør det muligt at
højne forskningens kvalitet og øge dens effektivitet i et omfang, som ikke kan
nås på nationalt plan.
Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem
EU’s og medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og
samarbejde mellem medlemslandene.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
9.
Gældende dansk ret
9
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Særprogrammet ”Kapacitet” under syvende rammeprogram har ikke tidligere
været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Selve rammeprogrammet har været
forelagt til orientering den 15. april forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den
18. april 2005, den 3. juni forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 7. juni
2005 samt endelig den 7. oktober forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den
11. oktober. Udvalget har modtaget grundnotat af 1. juni 2005 om forslaget til
rammeprogrammet samt samlenotater af henholdsvis 5. april 2005, 24. maj 2005
og 28. september 2005.
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
10