Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0474
Offentligt
1445939_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, 05.10.2005
KOM(2005) 474 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af
fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi
{SEK(2005) 1215}
{SEK(2005) 1216}
{SEK(2005) 1217}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
5.
EU's industripolitik og handlingsprogrammet for vækst og beskæftigelse.................. 3
Fremstillingsindustriens betydning i EU...................................................................... 4
Evaluering af forskellige politiske udfordringer i de enkelte sektorer......................... 6
En skitse til en arbejdsplan for den industripolitiske indsats ....................................... 8
Horisontale politiske initiativer, som er fælles for sektorerne ..................................... 8
Sektorspecifikke initiativer ........................................................................................ 12
Konklusion ................................................................................................................. 13
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0003.png
M
EDDELELSE OM GENNEMFØRELSE AF
F
ÆLLESSKABETS
L
ISSABON
-
PROGRAM
:
P
OLITISKE RAMMER TIL STYRKELSE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN I
EU –
MOD EN MERE INTEGRERET INDUSTRIPOLITISK STRATEGI
1.
EU'
S
INDUSTRIPOLITIK
BESKÆFTIGELSE
OG
HANDLINGSPROGRAMMET
FOR
VÆKST
OG
I sit nye arbejdsprogram for vækst og beskæftigelse erklærede Kommissionen, at den nye
Lissabon-strategi skulle fokusere på vækst og beskæftigelse
1
. Med denne målsætning for øje
blev der opstillet følgende prioriterede mål for EU's indsats:
•
Europa skal blive et mere attraktivt sted at investere og arbejde
•
Viden og innovation skal være de centrale elementer i den europæiske vækst
•
De politiske rammer skal gøre det muligt for virksomhederne at skabe flere og
bedre job.
Denne meddelelse om industripolitik, som udgør et væsentligt bidrag i bestræbelserne på at nå
de nævnte mål, blev bebudet i Fællesskabets Lissabon-program fra juli 2005
2
. Det er af
afgørende betydning for Europas vækstkapacitet, at fremstillingsindustrien klarer sig godt.
Industrien gennemlever for tiden en periode med store forandringer og udfordringer. Den har
behov for et gunstigt erhvervsklima af hensyn til sin fortsatte udvikling og fremgang.
Industripolitikkens væsentligste rolle er at skabe de rette betingelser for virksomhederne, så
de kan udvikle og forny sig og gøre EU til et attraktivt sted for erhvervsinvesteringer og
jobskabelse. Det er naturligvis først og fremmest den private og ikke den offentlige sektor, der
skaber økonomisk vækst. Virksomhederne har et ansvar for at udvikle deres produkter og
processer og øge deres kompetencer, så de kan komme ind på nye markeder og finde nye
muligheder i den teknologiske udvikling og globaliseringen. I denne sammenhæng er
virksomhedernes sociale ansvar og bæredygtig udvikling to begreber, som indtager en meget
central placering.
De offentlige myndigheder bør kun gribe til industripolitiske midler, når det er nødvendigt,
f.eks. når visse former for markedssvigt taler for en statslig indgriben, eller når der er behov
for at fremme strukturelle ændringer. I sidstnævnte tilfælde kan der for at begrænse de sociale
omkostninger blive brug for ledsageforanstaltninger, der bør gennemføres på grundlag af en
løbende dialog med alle interesserede parter. Til dette formål råder det offentlige over
forskellige politiske instrumenter såsom bedre lovgivning, det indre marked, innovation og
forskning, beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger o.a., der
virker på tværs af økonomien uden forskel for sektorer og firmaer, og andre
ledsageforanstaltninger til fremme af social og økonomisk samhørighed.
Det er Kommissionens opgave at se på de horisontale aspekter af industripolitikken og at
undgå en tilbagevenden til selektive foranstaltninger. De politiske instrumenter bør dog ikke
alene ses som brede, horisontale foranstaltninger. Hvis industripolitikken skal være effektiv,
1
2
"Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien" KOM(2005) 24.
"En fælles indsats for vækst og beskæftigelse : Fællesskabets Lissabon-program", KOM(2005) 330.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0004.png
skal der tages højde for hver enkelt sektors individuelle særpræg. Foranstaltningerne bør
skræddersys og kombineres ud fra de konkrete forhold, der kendetegner de enkelte sektorer,
de særlige muligheder, der byder sig for dem, og de udfordringer, de er konfronteret med.
Dette har den uundgåelige konsekvens, at mens alle politikker er vigtige, er der nogle
politikker, der er vigtigere for nogle sektorer end andre i EU i dag.
Kommissionen står ved, hvad den tidligere har lovet, nemlig at tilskynde til og fremme
innovation og forandringer i industrien
3
. Der er dog behov for en ny tilgang til industripolitik,
som skal sikre, at politikkerne bliver bedre, mere relevante, mere integrerede og har bredere
opbakning.
I meddelelsen om handlingsplanen for vækst og beskæftigelse blev det særligt betonet, at
industripolitikken er baseret på et partnerskab mellem EU og medlemsstaterne
4
. Der er behov
for en EU-koordinering af den industripolitiske indsats på flere områder, da medlemsstaterne
ikke uafhængigt af hinanden kan håndtere større konkurrencesager, reguleringen af det indre
marked eller social og økonomisk samhørighed o.a. Medlemsstaterne har dog også et ansvar
for mange elementer i industripolitikken, og dette forhold understreges i retningslinjerne for
de nationale reformprogrammer. Denne meddelelse uddyber og supplerer EU's rammer for
industripolitikken ved at sætte fokus på, hvordan den gennemføres i praksis i de enkelte
sektorer. Vi har således foretaget en systematisk screening af 27 individuelle sektorer i
fremstillingsindustrien og i bygge- og anlægssektoren i EU for at undersøge, hvilke
muligheder og udfordringer de enkelte sektorer frembyder. På baggrund af screeningen har vi
set nærmere på de områder i de enkelte sektorer, hvor der er behov for en politisk indsats,
ligesom vi har forsøgt at vurdere omfanget af en sådan indsats
5
. På dette grundlag har vi
udarbejdet en skitse til arbejdsplan for den industripolitiske indsats i de kommende år.
2.
F
REMSTILLINGSINDUSTRIENS BETYDNING I
EU
En sund og stærk fremstillingsindustri er af afgørende betydning for, at EU's vækstpotentiale
kan udnyttes fuldt ud, og for, at EU kan styrke og bevare sin lederstilling på det økonomiske
og teknologiske område.
•
Fremstillingsindustrien i EU er i sig selv af stor betydning - den står for omkring en
femtedel af EU's produktion og beskæftiger cirka 34 millioner mennesker i EU. Dertil
kommer at:
•
Det er i fremstillingsindustrien, at nøglen til udnyttelse af den nye vidensbaserede økonomi
skal findes - mere end 80 % af FoU-midlerne i den private sektor bruges i
fremstillingsindustrien
6
.
•
Det er i fremstillingsindustrien, at de nye og innovative produkter, som repræsenterer tre
fjerdedele af EU's eksport, bliver til.
3
4
5
6
Se KOM(2002) 714 om industripolitik i et udvidet Europa og KOM(2004) 274 om opfølgning af
strukturændringer og en industripolitik for det udvidede Europa.
Artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Se vedlagte arbejdspapir SEK(2005) 1216. Udfordringerne, som de virksomhedsrelaterede
serviceerhverv står over for, beskrives i Kommissionens meddelelse om de virksomhedsrelaterede
serviceerhvervs konkurrenceevne og deres bidrag til EU-virksomhedernes resultater (KOM(2003) 747),
som også omtalte en kommende handlingsplan for virksomhedsrelaterede serviceerhverv.
Kilde: Eurostat Business Statistics.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0005.png
•
Fremstillingsindustrien i EU består overvejende af små og mellemstore virksomheder:
mere end 99 % af virksomhederne er små og mellemstore virksomheder og 58 % af alle
beskæftigede i fremstillingsindustrien er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder.
•
Fremstillingsindustrien skaber vækst og arbejdspladser i andre økonomiske sektorer: Den
har tætte indbyrdes forbindelser med servicesektoren, som den efterspørger for
virksomhedsservice og forsyner med vigtige produkter.
Der foregår for tiden en revolution i EU's fremstillingsindustri med nye muligheder og
udfordringer
7
. Der bliver udviklet nye teknologier, som gør det muligt at introducere nye
produkter hurtigere og gør produktionsprocesserne mere fleksible. Samtidig befinder
virksomhederne i EU sig i en situation med stigende globalisering af verdensøkonomien som
følge af bedre transportforbindelser, faldende kommunikationsudgifter, færre hindringer for
handel og investeringer og skærpet konkurrence. EU er dermed i stigende omfang udsat for
international konkurrence som marked for investeringer, produktion og FoU-midler.
Industrien i EU tager udfordringerne op. Produktiviteten har ganske vist ikke haft samme
vækst i EU som i andre industrialiserede økonomier, især USA, men dette er i nogen grad en
følge af den måde, hvorpå fremstillingsindustrien er sammensat i EU, som har færre ikt-
fremstillingssektorer. Faktisk har størstedelen af de enkelte fremstillingssektorer i EU klaret
sig godt i sammenligning med deres modstykker i andre industrialiserede økonomier. Ikke
desto mindre er industriens struktur i EU som helhed et handicap, som gør den mindre egnet
til at tilpasse sig den igangværende globaliseringsproces. Flere vigtige fremstillingssektorer i
EU har vist sig at have et klart forspring og noterer sig for handelsoverskud i forhold til resten
af verden. Det gælder bl.a. inden for maskinindustri, kemiske produkter og motorkøretøjer.
Alligevel er EU's handel overordnet set stadig koncentreret i sektorer med et middelhøjt
teknologiniveau og en arbejdsstyrke, hvis kvalifikationer befinder sig på et lavt eller
middelhøjt niveau
8
. Dette gør EU sårbar for konkurrence fra producenter i nye vækstlande,
hvis eksport i stigende grad bliver mere ressourcekrævende i kvalifikationsmæssig henseende,
og som er ved at indhente EU i konkurrencen på andre faktorer end prisen, hvor EU ellers ofte
har et forspring på verdensmarkederne. Derfor er der et udtalt behov for tilpasningsevne og
strukturelle ændringer, som muliggør et skift i retning af mere holdbare konkurrencefordele,
hvis EU skal drage fuldt udbytte af de fordele, som Kinas, Indiens og de andre
vækstøkonomiers integration i verdensøkonomien frembyder.
EU's direkte investeringer i de asiatiske vækstøkonomier er steget i løbet af de senere år, men
deres andel af de samlede investeringer er fortsat begrænset
9
. Udflytning af arbejdspladser fra
EU til lande, hvor omkostningsniveauet er lavt, har også været af begrænset betydning i de
fleste fremstillingssektorer, men kan have smertelige konsekvenser for et lokalt område eller
en bestemt sektor. Især går det hårdt ud over lavt kvalificerede arbejdstagere, der bør have
hjælp til at håndtere følgerne af omstruktureringerne på arbejdsmarkedet.
Der er også stigende international konkurrence om FoU-midlerne. Sammen med faktorer
såsom menneskelige ressourcer, kvaliteten af lokale forsknings- og innovationsordninger og
tilstedeværelsen af ekspertisecentre eller -klynger spiller ændringer på de globale markeder en
7
8
9
Se også den kommende økonomiske årsberetning fra EU, der analyserer de faktorer, der påvirker EU's
konkurenceevne som helhed.
Se sektion VI i EU's indikatorer for sektorernes konkurrenceevne, 2005 (EU Sectoral Competitiveness
Indicators 2005), GD for Erhvervspolitik.
Eurostat, "EU Foreign Direct Investment in 2003", Statistics in Focus, 20/2005.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0006.png
stadig stigende rolle for, hvor FoU-midlerne anbringes. Det har vist sig, at EU ikke er
konkurrencedygtig nok, når det drejer sig om at tiltrække forskere. USA og Japan tiltrækker
flere internationale FoU-midler end EU, og det fremgår med stadig større tydelighed, at lande
som Kina og Indien er ved at udvikle sig til vigtige markeder for nye FoU-investeringer. USA
har også i højere grad end EU haft held med at tiltrække forskere og højt kvalificeret
arbejdskraft. Disse udviklingsmønstre giver anledning til ganske stor bekymring, idet EU
derved går glip af FoU-investeringer og forskere.
Generelt set har de enkelte fremstillingssektorer klaret sig ganske godt i den senere tid, men
der venter stadig store udfordringer forude. Især er det vigtigt at forbedre betingelserne for at
skabe bedre tilpasningsevne og strukturelle ændringer, hvis fremstillingsindustrien i EU skal
kunne følge med udviklingen og sikre sin konkurrenceevne, ikke mindst i lyset af den stadig
hårdere konkurrence fra Kina og de asiatiske vækstøkonomier.
Udfordringen for fremstillingsindustrien i EU og de enkelte fremstillingssektorer består i at
fastholde og forbedre resultaterne i en verden, hvor der hele tiden sker nye teknologiske
landvindinger, og hvor globaliseringen fortsætter. Udfordringen for politikerne er at finde et
entydigt og konsekvent modtræk i form af væsentlige forbedringer af de generelle betingelser
og vilkår, som industrien i EU opererer under.
3.
E
VALUERING
SEKTORER
AF
FORSKELLIGE
POLITISKE
UDFORDRINGER
I
DE
ENKELTE
For at kunne forbedre den europæiske fremstillingsindustris stærke sider har Kommissionen
foretaget en detaljeret screening af konkurrenceevnen i 27 individuelle sektorer i
fremstillingssektoren og i bygge- og anlægssektoren
10
. Kommissionen har modtaget bidrag til
screeningen fra interesserede parter og medlemsstaterne. Formålet med screeningen var at
fastslå, i hvilket omfang sektorernes resultater påvirkes eller ville kunne påvirkes af
industripolitiske foranstaltninger. Til screeningen valgte man de politikområder, der var
særlig vigtige for at øge sektorernes produktion og styrke den internationale konkurrenceevne:
•
•
•
•
•
•
sikring af et åbent og konkurrencedygtig indre marked, herunder konkurrence
viden - såsom forskning, innovation og færdigheder
bedre regulering
sikring af synergi mellem foranstaltninger til fremme af konkurrenceevne, energi og
miljø
sikring af fuld og fair deltagelse på de internationale markeder
fremme af social og økonomisk samhørighed.
Screeningen førte til en systematisk kortlægning af de områder i de enkelte sektorer, hvor der
især er behov for en politisk indsats for at styrke konkurrenceevnen. Screeningen har taget
10
Da datamaterialet om sektorerne i de nye medlemsstater var af begrænset omfang, må screeningen
anses for at være foreløbig. De manglende data indsamles og analyseres p.t. af Kommissionen. De vil
blive inddraget i de igangværende initiativer.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0007.png
hensyn til såvel kvantitative som kvalitative aspekter, som det fremgår af den skematiske
oversigt i bilag 1
11
.
På baggrund af screeningen er de individuelle sektorer blevet inddelt i fire overordnede
kategorier: fødevarer og biovidenskab, maskin- og systemindustrier, mode og design og basis-
og mellemprodukter
12
. Disse overordnede industrikategorier har hver deres særlige
udfordringer.
Fødevarer og biovidenskab
Fødevareindustrien og den bioteknologiske industri (f.eks. fødevarer og drikkevarer,
lægemidler og biotekprodukter) står for en femtedel af fremstillingsindustriens værditilvækst i
EU og er kendetegnet ved medium til høje vækstrater. Indsatsområderne for denne kategori
samler sig især om viden og bedre regulering. Da der er tale om stærkt innovative sektorer er
de vigtigste indsatsområder under overskriften "Viden" FoU, beskyttelse af intellektuel
ejendomsret og finansiering af innovation for meget innovative små og mellemstore
virksomheder. Disse sektorer er også afhængige af løbende tilpasning og ajourføring af
lovgivningen, for at de kan følge med den teknologiske udvikling og samtidig sikre
sundheden og sikkerheden. International overensstemmelse mellem lovgivningerne er derfor
også et vigtigt anliggende for mange sektorer. Blandt de vigtigste indsatsområder for denne
sektor kan nævnes nødvendigheden af at arbejde hen imod et fuldt ud konkurrencedygtigt
indre marked for lægemidler samt spørgsmål om miljø og markedsadgang, for så vidt angår
føde- og drikkevaresektoren, lægemiddelsektoren og kosmetiksektoren.
Maskin- og systemindustrier
Maskin- og systemindustrierne (f.eks. IKT, mekanisk maskinindustri osv.) tegner sig for
omkring en tredjedel af fremstillingsindustriens værditilvækst i EU og er kendetegnet ved
medium til høje vækstrater og et stort forbrug af FoU-midler. Indsatsområderne for disse
sektorer relaterer derfor til innovation, beskyttelse af intellektuel ejendomsret og sikring af
rådighed over højtkvalificeret personale. For mange af disse industrier er et velfungerende
indre marked afhængigt af tekniske standarder, som løbende opdateres. For nogle industrier er
også adgangen til internationale markeder af stor betydning, det gælder især for IKT, elektrisk
og mekanisk maskinindustri og motorkøretøjer. Transportindustrierne har også brug for en
indsats på miljøområdet, især skal de løbende forbedre deres køretøjers, flys og skibes
miljøpræstationer.
Mode og design
Mode og designindustrierne (f.eks. tekstiler og fodtøj) står for 8 % af tilvæksten i
fremstillingsindustrien, og i de senere år har væksten været lav eller negativ, og udgifterne til
FoU har været relativt lave. Den vigtigste opgave for disse industrier består i at tilpasse
11
12
Det fremgår af krydsmarkeringen i skemaet, hvilket politisk indsatsområde - ud af de mange relevante
indsatsområder - der anses for at have højeste prioritet i den enkelte sektor. Hvis der ikke er sat kryds,
er dette ikke ensbetydende med, at det pågældende område er uden betydning for sektoren, blot, at det
ikke anses for at være det mest presserende punkt. Flere oplysninger om dette og andre emner findes i
vedlagte arbejdspapirer fra Kommissionens tjenestegrene.
Se skemaet i bilag 1 for at få et overblik over klassificeringen. En i det store og hele tilsvarende, men
ikke identisk, klassificering blev benyttet i "Industry Memorandum: Heart for Industry" fra det
nederlandske økonomiministerium (oktober 2004). Klassificeringen var baseret på fælles
indsatsområder for industrien og lighedspunkter såsom produkter, fremstillingsprocesser osv.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
strukturerne bedst muligt. De skal desuden blive bedre til at innovere, forbedre beskyttelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder og højne kvalifikationsniveauet, hvis de skal kunne blive
ved med at forbedre kvaliteten af deres produkter og øge produktudbuddet. Disse industrier
bør også skaffe sig bedre adgang til de, på nuværende tidspunkt, stærkt beskyttede
verdensmarkeder.
Basis- og mellemprodukter
Basis- og mellemproduktindustrierne (f.eks. kemiske produkter, stål og papirmasse og papir)
tegner sig for cirka 40 % af værditilvæksten i fremstillingsindustrien i EU. Som leverandører
af nødvendige produkter til resten af industrien i EU kan disse industrier være en væsentlig
kilde til innovation for de andre sektorer. Vækstraterne har været medium til lave med
undtagelse af den kemiske industri og gummiindustrien, som klarer sig fint. Disse industrier
er meget energiintensive, hvilket forklarer, hvorfor indsatsområderne især er koncentreret om
energi og miljø. Blandt de vigtige sektorspecifikke indsatsområder finder vi REACH -
lovgivningen for den kemiske industris vedkommende og forenkling af lovgivningen for
bygge- og anlægssektorens vedkommende. Strukturelle ændringer er vigtige projekter i den
keramiske industri, den grafiske industri og stålindustrien.
4.
E
N SKITSE TIL EN ARBEJDSPLAN FOR DEN INDUSTRIPOLITISKE INDSATS
Den arbejdsplan, der skitseres i dette afsnit, introducerer en ny tilgang til industripolitik, som
skal sikre, at politikkerne bliver bedre, mere relevante, mere integrerede og har bredere
opbakning. Med udgangspunkt i en screening af de horisontale politikker, som evaluerer,
hvorledes de konkret påvirker bestemte industrisektorer, er det muligt at identificere de mest
relevante politikker for hver sektor. Et enkelt initiativ, der kombinerer en række forskellige
politiske dimensioner af særlig relevans for en bestemt industri, vil bidrage til at øge
sammenhængen og samspillet mellem politikkerne med en kraftigere indvirkning på
konkurrenceevnen til følge. Endelig tilstræbes det at opnå større enighed om politikkerne ved
i en tidlig fase at inddrage de vigtigste interesserede parter og medlemsstaterne i den politiske
beslutningsproces. Arbejdsmarkedets parter på EU-plan opfordres til at bidrage til arbejdet
både på horisontalt plan og på sektorniveau.
Skitsen til en arbejdsplan i dette afsnit lægger vægt på en række helt nye initiativer, der skal
fremme konkurrenceevnen i forskellige sektorer. Den er dog ikke udtømmende. Som led i
Fællesskabets nye Lissabon program er der allerede blevet iværksat en række andre aktioner
og initiativer, som dækker hele spektret af indsatsområder og er rettet både mod industrien
generelt og mod bestemte sektorer.
4.1.
Horisontale politiske initiativer, som er fælles for sektorerne
Denne meddelelse præsenterer syv større
politiske initiativer på tværs af sektorerne.
Formålet med denne fremgangsmåde er at opnå en samlet tilgang til de udfordringer, som
forskellige industrier, her samlet i grupper, har til fælles, og styrke synergien mellem
forskellige indsatsområder under hensyn til konkurrenceevnemæssige overvejelser.
Et initiativ vedrørende intellektuel ejendomsret og forfalskning (2006)
Intellektuel ejendomsret er af uvurderlig betydning for mange industrisektorers mulighed for
at klare sig i konkurrencen. Nogle nøgleområder er allerede blevet harmoniseret, men der kan
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0009.png
stadig gøres mere for at sikre, at lovgivningen opfylder industriens krav i en tid med hastig
teknologisk udvikling og et arbejdsmarked i forandring. Virksomhederne og deres kunder har
brug for en intellektuel ejendomsret, der tilskynder til innovation, frembyder den stabilitet, der
er behov for, når der skal træffes beslutninger om investeringer, og fremmer udviklingen af
effektive, nye virksomhedsmodeller. Debatten om direktivforslaget om patenterbarheden af
computerimplementerede opfindelser har vist, at det ikke er nogen let opgave at udforme
regler for intellektuel ejendomsret, så de opfylder alle interesserede parters behov.
Kommissionen vil derfor i 2006 indlede en dialog med industrien og andre interesserede
parter for at afklare, hvordan man bedst får udarbejdet nogle lovgivningsmæssige rammer,
som lever op til den europæiske industris krav. Desuden er det af den allerstørste betydning,
at de intellektuelle ejendomsrettigheder håndhæves i det indre marked og i tredjelande for at
komme den forfalskning og piratkopiering, der foregår i mange sektorer, til livs. Krænkelser
af den intellektuelle ejendomsret kan ødelægge lovlige virksomheder, være til hinder for
innovation og undertiden skabe problemer for offentlighedens sundhed og sikkerhed. Mange
virksomheder, især små og mellemstore, er stadig ikke bekendt med deres ret til passende
beskyttelse af intellektuel ejendomsret, og det skønt forfalskning fortsætter med at være et
stort problem på mange områder i forretningsverdenen. Under hensyntagen til de eksisterende
og planlagte instrumenter til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering, herunder dem, der
gælder inden for håndhævelse
13
og told, vil Kommissionen i 2006 foretage en fornyet
undersøgelse af hele situationen vedrørende intellektuel ejendomsret med særlig fokus på
konkurrencespørgsmål og fremlægge forslag til, hvordan situationen kan forbedres.
Ekspertgruppe på højt niveau om konkurrenceevne, energi og miljø (ultimo 2005)
Foranstaltninger vedrørende konkurrenceevne, energi og miljø hænger tæt sammen og
virkningerne af dem er af meget stor betydning for mange basis- og mellemproduktindustrier.
I betragtning af behovet for sammenhæng mellem politiske og lovgivningsmæssige initiativer
på disse områder og med henblik på fuldt ud at udnytte synergieffekterne mellem dem er der
et klart behov for tættere koordinering og udvikling af en integreret strategi. Til dette formål
vil der blive nedsat en ekspertgruppe om konkurrenceevne, energi og miljø. Den vil få en
rådgivende funktion og vil blive sammensat af kommissærerne for henholdsvis
erhvervspolitik, konkurrence, energi og miljø og alle relevante interesserede parter. Den vil få
til opgave at undersøge forholdene mellem industri-, energi og miljølovgivning og sikre, at
der er sammenhæng mellem de enkelte initiativer, samtidig med at såvel bæredygtigheden
som miljøet forbedres. Dette opnås ved hjælp af en ligevægtig repræsentation af alle
interesserede parter med det formål at skabe en stabil og forudsigelig lovgivningsramme, hvor
konkurrenceevne, energi og miljø går hånd i hånd. Blandt de emner, der må formodes at blive
behandlet, kan nævnes: a) gennemførelse af principper om bedre regulering,
b) klimaændringer, navnlig ordningen for handel med emissioner, energieffektivitet og
vedvarende energi, c) energimarkedernes funktion, navnlig el-markedet, d) gennemførelse af
temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse og dertil knyttet lovgivning og
e) forbedring af ressourceeffektiviteten og indførelse af miljømæssige eller andre innovative
teknologier.
Konkurrenceevne og markedsadgang - eksterne aspekter (forår 2006)
13
Bl.a. Kommissionens forslag til direktiv om EU-strafferetlige bestemmelser til bekæmpelse af
krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, juli 2005.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0010.png
Adgang til internationale markeder prioriteres højt i de fleste sektorer. Kommissionen
overvejer i øjeblikket at udarbejde en meddelelse om revision af strategien for markedsadgang
med en gennemgang af de eksisterende strategier og instrumenter for at sætte fokus på de
sektorer og markeder, der har størst potentiale i konkurrencemæssig henseende. Mål for
markedsadgang vil regelmæssigt blive prioriteret i kombination med en mere effektiv
anvendelse af handelshindringsforordningen. I samarbejde med de interesserede parter vil der
blive udarbejdet og gennemført en detaljeret strategi for at overvinde hindringer i de udvalgte
sektorer og lande. For tekstilers vedkommende er der allerede blevet indført en særlig
handlingsplan for markedsadgang. Den er endvidere blevet udvidet til at omfatte lædervarer
og fodtøj. Kommissionen påtænker desuden at igangsætte en omfattende refleksions- og
debatrunde om de eksterne aspekter af EU’s konkurrenceevne. Dette vil i givet fald ske ved
udsendelse af endnu en meddelelse, som bl.a. andet skal omhandle handelsspørgsmål i
tilknytning til intellektuel ejendomsret, lovgivning, investeringer og offentlige indkøb, og
særlig muligheden for at indføre et instrument for eksterne indkøb, som skulle gøre det
attraktivt for tredjelande at indgå aftale om en åbning af deres markeder for offentlige indkøb
på et gensidigt grundlag.
Nyt program for forenkling af lovgivningen (oktober 2005)
Bedre lovgivning på forskellige niveauer har vist sig at være et af de områder, flere sektorer
bør sætte ind på. Det gælder bl.a. for bygge- og anlæg, motorkøretøjer, IKT samt fødevarer og
biovidenskab. Desuden har affaldsregulativerne vist sig at være af stor betydning for en lang
række forskellige sektorer og især for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen har
allerede meddelt
14
, at den agter at genoptage arbejdet med forenkling af den eksisterende
lovgivning. Når Kommissionen har afsluttet høringen af de interesserede parter udsender den i
oktober et
program for forenkling af lovgivningen,
hvori indgår de tre prioriterede
lovgivningsområder, som på forhånd er blevet udvalgt som mål for denne indsats, nemlig
automobilsektoren, bygge- og anlægssektoren og affaldssektoren. Ekspertgruppen CARS21
påbegyndte screeningen af den eksisterende lovgivning med det mål at afslutte processen
inden udgangen af 2005.
Bedre kvalifikationer på sektorplan (2006)
Mangel på kvalificeret arbejdskraft viste sig at være et stort problem i mange forskellige
industrier, bl.a. i IKT- og maskinindustrien, tekstil- og læderindustrien og i en del af basis- og
mellemproduktindustrien. Der er i nogen grad tegn på, at udflytninger af industrielle
aktiviteter i nogle tilfælde mere skyldes mangel på arbejdskraft end omkostningsfaktorer.
Kommissionen har allerede taget fat på problemet med mangelen på kvalificeret arbejdskraft.
Den har iværksat en række foranstaltninger såsom arbejdsprogrammet Uddannelse og
erhvervsuddannelse 2010, herunder den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der
som fælles reference for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i Europa skal bidrage
til større gennemsigtighed og fremme meritoverførsler og anerkendelse af kvalifikationer med
særlig reference til sektorniveau
15
. Som supplement til disse eksisterende initiativer foreslås
det at undersøge, hvori problemet med de manglende kvalifikationer består i bestemte
industrier. Sådanne undersøgelser vil omfatte en
kortlægning af de nuværende
14
15
I meddelelsen om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse.
Arbejdsprogrammet om uddannelsessystemernes mål, vedtaget af Rådet og Kommissionen den
14.2.2002; se også Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet, KOM(2002)
72.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0011.png
kvalifikationskrav i sektorerne og den manglende overensstemmelse mellem
arbejdstagernes kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov,
og man vil se på den
sandsynlige udvikling med hensyn til sektorspecifikke kompetencer, herunder om muligt
virkningerne for små og mellemstore virksomheder. De således indsamlede informationer vil
sammen med det arbejde, som Cedefop løbende udfører, gøre det muligt at tilrettelægge
fremtidige initiativer under hensyn til sektorernes konkurrencepolitiske krav.
Håndtering af strukturelle ændringer i fremstillingsindustrien (ultimo 2005)
Den private sektor har det primære ansvar for at gennemføre strukturelle tilpasninger. EU har
dog redskaber til sin rådighed, som gør det muligt at foregribe og følge op på ændringer,
hvilket anerkendes i den nylige meddelelse om omstruktureringers indvirkning på
beskæftigelsen
16
. Det er vigtigt, at de industripolitiske initiativer, der gennemføres på EU-
plan, er fuldt integrerede i anvendelsen af strukturfondsmidlerne og de enkelte medlemsstaters
politiske redskaber. Screeningen har vist, at følgende industrier kan have behov for
strukturelle tilpasninger: tekstil-, læder-, møbel-, fodtøjs-, motorkøretøjs-, skibsværfts- og
stålindustrien, den keramiske og den grafiske industri og dele af fødevareindustrien. Det er
Kommissionens hensigt at sikre, at bedre foregribelse og positiv forvaltning af økonomisk
omstrukturering bliver inddraget i de nye strukturfondsprogrammer. I overensstemmelse med
Kommissionens strategiske retningslinjer for samhørighed for 2007-2013 er der behov for, at
støtte til programmer for modernisering af arbejdsmarkederne og foregribelse af gradvise
ændringer i hele EU i sektorer, for hvilke strukturelle ændringer har vist sig at være relevante,
inkluderes i de nye strukturfondsprogrammer sammen med aktive foranstaltninger til
styrkelse af den økonomiske velfærd i regionerne
17
. Endvidere vil Kommissionen yderligere
undersøge spørgsmålet om at styrke samarbejdet mellem regioner med samme problemer og
udfordringer.
En integreret europæisk tilgang til industriel forskning og udvikling (2005)
Den kommende meddelelse om forskning og innovation
18
vil indeholde en ny integreret
tilgang til politikker og aktioner til støtte for forskning og innovation. Bl.a. vil den omhandle
en række initiativer, som er meget relevante for industrisektorer. Den nylige meddelelse om
statsstøtte til innovation indeholder desuden et forslag om at fremme statsstøtte for at afhjælpe
markedssvigt, der er til hinder for innovation. Som led i opfølgningen på meddelelsen om
forskning og innovation oprettes der i 2006 et overvågningssystem for industriel forskning og
innovation, som skal give et samlet overblik over udviklingen i den industrielle forskning og
innovation med tilhørende analyser og adgang for interesserede parter til at udtrykke deres
mening. Dermed sikres rådighed over data og meddelelser af relevans for industrien – og
politikken – hvilket vil bidrage til at forudse både hindringer og muligheder for at forbedre
investeringerne i forskning og innovation og til at markedsføre ny teknologi i Europa. Der vil
blive nedsat en ekspertgruppe med deltagelse af politiske beslutningstagere, der skal rådgive
og give feedback om, hvorvidt overvågningssystemet har det rette fokus, og hvorvidt det har
nogen relevans for konkurrenceevnen.
16
17
18
Meddelelse om omstruktureringer og beskæftigelsen, KOM(2005) 120.
Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for
2007-2013, KOM(2005) 299 af 5.7.2005.
Mere forskning og innovation: Investeringer i vækst og beskæftigelse – en fælles strategi, KOM(2005),
foreligger endnu ikke.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0012.png
De
europæiske
teknologiplatforme
19
,
som
allerede
via
deres
strategiske
forskningsdagsordener har vist sig at udgøre en vigtig frivillig bottom-up proces for
udformning af industrielle og politiske strategier på veldefinerede, centrale teknologiområder,
vil bidrage til at øge de industrielle investeringer i forskning og innovation og til at forbedre
Europas evne til at markedsføre ny teknologi.
4.2.
Sektorspecifikke initiativer
Ud over de horisontale initiativer, der er fælles for alle sektorer, har man indkredset en række
nye sektorspecifikke initiativer, som er af en særlig karakter eller er særlig vigtige. Disse
initiativer er vidt forskellige. Nogle af dem involverer ekspertgrupper eller politiske fora, der
følger op på succesen med G10 Medicines, LeaderSHIP 2015 og CARS21, og som også i
fremtiden vil yde værdifulde bidrag. Når der foreslås et nyt sektorinitiativ, skal man være
meget opmærksom på at sikre dets sammenhæng med andre initiativer, især de nyligt
foreslåede europæiske teknologiplatforme, sektorspecifikke innovationspaneler og
netværksinitiativer under det europæiske Innova-initiativ og i2010-initiativet om et europæisk
informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse. En komplet liste over nye og
eksisterende horisontale og sektorspecifikke initiativer for hver enkelt sektor findes i bilag 2.
Disse omfatter politiske, lovgivningsmæssige og tekniske aktioner, afhængigt af sagens
karakter.
De nye initiativer, som Kommissionen vil foreslå, er følgende:
•
Lægemiddelforum (første møde i 2006)
Strategien på lægemiddelområdet vil blive kontrolleret en gang om året af et
lægemiddelforum sammensat af medlemsstater (ministerniveau), ledende repræsentanter for
industrien og andre vigtige berørte parter såsom patienter og sundhedsprofessionelle. På
baggrund af det fragmenterede lægemiddelmarked i Europa vil arbejdet fokusere på FoU-
spørgsmål og lovgivningsarbejdet på medlemsstatsniveau, f.eks. de meget afgørende
spørgsmål om prissætning og lægemidlernes relative effektivitet.
•
Midtvejsevaluering af strategien for biovidenskab og bioteknologi (2006-2007)
Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af strategien for biovidenskab og bioteknologi
i 2006-2007. Dette indebærer et tættere samarbejde med industrien via den rådgivende gruppe
vedrørende konkurrenceevne inden for bioteknologi og en årlig trepartsdialog med industrien
og medlemsstaterne med henblik på at identificere problemer, foreslå initiativer og udarbejde
henstillinger til aktioner.
•
Nye ekspertgrupper for den kemiske industri (2007) og forsvarsindustrien
Efter den forventede vedtagelse af REACH i 2007, som er den nye lovgivningsramme for
kemiske produkter, foreslås det at nedsætte en ekspertgruppe, som skal undersøge, hvordan
den kemiske industris konkurrenceevne kan forbedres. Der nedsættes desuden en
ekspertgruppe for forsvarsindustrien, som får til opgave at undersøge spørgsmål såsom
overførsel af forsvarsmateriel, forsyning og standardisering på forsvarsområdet.
19
Rapport til Europa-Parlamentet om de europæiske teknologiplatforme og fælles teknologiske initiativer:
fremme af FoU-partnerskaber mellem det private og det offentlige for at styrke EU’s industrielle
konkurrenceevne, SEK(2005) 800 af 10.6.2005.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0013.png
•
Det europæiske rumprogram
Det europæiske rumprogram vil blive den fælles, samlede og fleksible programbasis for
aktiviteterne i Den Europæiske Rumorganisation, i EU og i de respektive medlemsstater. Der
arbejdes desuden på en meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES),
hvori det kort beskrives, hvordan udviklingen mod operationelle GMES-tjenester i 2008 skal
forløbe.
•
Taskforce for konkurrenceevnen i IKT - sektoren (2005/2006)
For at sikre, at den offentlige politik tilvejebringer et miljø, der understøtter
konkurrenceevnen for en IKT - sektor under udvikling, vil der blive oprettet en taskforce med
repræsentanter for de interesserede parter. I tillæg til de initiativer, Kommissionen iværksætter
som led i i2010
20
, vil den kortlægge de væsentligste hindringer for konkurrenceevnen og
forsøge at finde politiske løsninger, f.eks. i form af bedre lovgivning, intellektuel ejendomsret
og standardisering. Taskforcen vil også gøre det muligt at gennemføre en struktureret dialog
for at aktivere sektoren og henlede medlemsstaternes opmærksomhed på hindringer for de
europæiske IKT - producenters konkurrenceevne og for en omfattende og effektiv indførelse
af IKT.
•
Politisk dialog om maskindustrien (2005/2006)
Den politiske dialog om maskinindustrien vil analysere sektorernes styrker og svagheder i
fremtiden og foregribe, hvordan eventuelle svagheder kan afhjælpes på længere sigt.
•
En række undersøgelser om konkurrenceevne, bl.a. for følgende sektorer; IKT, fødevarer,
mode og design
Disse undersøgelser vil analysere, hvilke påvirkninger industrisektorernes konkurrenceevne er
udsat for med henblik på at fremsætte yderligere forslag til konkrete politikker og aktioner,
hvor det er nødvendigt.
5.
K
ONKLUSION
Denne meddelelse indeholder en arbejdsplan for den industripolitiske indsats i
fremstillingsindustrien i de kommende år. Kommissionen står dermed ved forpligtelserne om
at bidrage til at skabe et stærkt industrielt grundlag, som den påtog sig i handlingsprogrammet
for vækst og beskæftigelse. I dette øjemed vil den træffe de nødvendige foranstaltninger for at
forbedre rammevilkårene for fremstillingsindustrien og sikre sammenhæng mellem
forskellige politikområder. De horisontale og sektorspecifikke initiativer, der er beskrevet i
meddelelsen, er tænkt som et supplement til arbejdet på medlemsstatsniveau. Det er
meningen, at de skal være til hjælp for de forskellige sektorer i fremstillingsindustrien i deres
bestræbelser på at løfte de opgaver, de står over for. Denne strategi vil skulle udvides med
yderligere analyser og forslag til konkrete politikker og aktioner i det omfang, der behov for
det. Der foretages en midtvejsevaluering af arbejdsplanen i en meddelelse, som er planlagt til
udsendelse i 2007. Heri beskrives det, hvordan det ovenfor beskrevne arbejdsprogram skrider
20
”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”, KOM(2005) 229,
juni 2005.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
frem, og det vurderes, om der er mulighed for at udvide programmet til vedrøre andre
aspekter af økonomien, f.eks. miljøteknologi.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0015.png
Bilag 1
VIDEN
Admin.
Adgang til
byrder/
Intellekt.
finans. for
FoU/Innov
Kvalifika-
Sektorlov-
ejend.ret,
små og
ation
tioner
givningens
forfalskn.
mellemst.
komplek-
virksomh.
sitet
BEDRE LOVGIVNING
MILJØ & ENERGI
HANDEL
STRUKTURELLE
ÆNDRINGER
SEKTOR-
SPECIFIKT
SEKTORSPECIFIKKE AKTIONER
4)
Industri
Indre
marked
Sundhed
og
sikkerhed
Klima-
Tekniske
ændringer
1
standarder
)
Affald
Vand
Luft
Handels-
Intensivt
Adgang til
Adgang til
forvridende
energi-
rå-
markeder
støtte/
forbrug
materialer
dumping
Lovgivning
Fødevarer og biovidenskab
Fødevarer, drikkevarer & tobak
X
Kosmetiske produkter
Lægemidler
Biotek
Medicinsk udstyr
IKT
3)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
9)
Højniveau ekspertgruppe (2007)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
8)
X
7)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
10)
10)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Lægemiddelforum
X
5)
Midtvejsevaluering af strategien for biovidenskab og bioteknologi
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
6)
Maskin- og systemindustrier
X
Taskforce for konkurrenceevnen i IKT-sektoren
Dialog inden for mekanisk maskinindustri
Mekanisk maskinindustri
Elektrisk maskinindustri
Motorkøretøjer
Luft- og rumfart
Forsvarsindustri
Skibsværftsindustri
X
Høj niveau ekspertgruppen CARS 21
Det europæiske rumprogram/GMES
Høj niveau ekspertgruppen for forsvarsindustrien
Høj niveau ekspertgruppen LeaderSHIP 2015
Mode og design
Basis- og mellemproduktindustrier
Tekstiler
Læder og lædervarer
Fodtøj
Møbler
Udvindingsindustrier uden for
energisektoren
Ikke-jernholdige metaller
Cement og kalk
Keramik
Glas
Træ og træprodukter
Papirmasse og papirprodukter
Trykning og forlagsvirksomhed
Stål
Kemiske prod., gummi og plastic
Bygge og anlæg
X
X
X
X
X
X
X
Int.ejend.r.
Overvågn.system f.
industriel forskn. og
innov.
Forbedr. af
sektorspecifikke
kvalifikationer
Nyt program til forenkl. af
lovgivn.
Ekspertgruppe for konkurrenceevne, energi
og miljø
2)
Konkurrenceevne og markedsadgang - eksterne
aspekter
Strukturelle
ændringer
5)
DA
1) Med hensyn til installationer, der har med energiaktiviteter at gøre, tilhører alle
sektorer emissionshandelssektoren, forudsat at de pågældende installationer overstiger
de tærskelværdier for produktionskapacitet, der er angivet i bilag I til direktivet om
emissionshandel (direktiv 2003/87/EF). De sektorer, der er anført i dette skema, tilhører
emissionshandelssektoren, for så vidt angår de CO2-emissioner, der er forårsaget af
deres virksomhed.
Mange sektorer vil også blive påvirket af den nye lovgivningsramme for
kemiske produkter (REACH).
IKT: udfordringerne er sektorspecifikke; indførelse af IKT er en
generel opgave for industrien
Inkluderer lovgivningsaktioner og/eller aktioner, der involverer medlemmer af Kommissionen
GMO
8)
Adgang til land
3)
15
6)
Energiforbrugende produkter
Finansielt instrument
9)
Udgifter til energi og råvarer, logistik
Markedsovervågning
4)
Det fremgår af krydsmarkeringen i skemaet, hvilket politisk indsatsområde - ud af de mange relevante indsatsområder - der anses for at have højeste prioritet i den enkelte sektor.
Hvis der ikke er sat kryds, er dette dog ikke ensbetydende med, at det pågældende område er uden betydning for sektoren, blot, at det ikke anses for at være det mest presserende punkt.
DA
7)
10)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0016.png
BILAG II
SEKTOR
Sektorspecifikke aktioner
Opfølgning på Højniveaugruppe vedr. tekstiler
Europæisk platform for tekstiler
Tekstiler og tøj
Innovationspanel for tekstiler
Undersøgelse om konkurrenceevne, økonomisk situation og placering af
produktionen i tekstil- og beklædningsindustrien, fodtøjsindustrien,
læderindustrien og møbelindustrien
Drøftelser med arbejdsmarkedets parter om strukturel tilpasning
Reducere/fjerne handelshindringer for adgang til råmaterialer
Undersøgelse om konkurrenceevne, økonomisk situation og placering af
produktionen i tekstil- og beklædningsindustrien, fodtøjsindustrien,
læderindustrien og møbelindustrien
Drøftelser med arbejdsmarkedets parter om strukturel tilpasning
Undersøgelse om konkurrenceevne, økonomisk situation og placering af
produktionen i tekstil- og beklædningsindustrien, fodtøjsindustrien,
læderindustrien og møbelindustrien
Drøftelser med arbejdsmarkedets parter om strukturel tilpasning
Europæisk teknologiplatform om skovbrugsprodukter
Møbler
Undersøgelse om konkurrenceevne, økonomisk situation og placering af
produktionen i tekstil- og beklædningsindustrien, fodtøjsindustrien,
læderindustrien og møbelindustrien
Højniveau ekspertgruppen LeaderSHIP 2015
Europæisk platform om skibsværftsindustri (Waterborne)
Drøftelser om adgang til finansiering (i Kommissionen og med EIB)
OECD-forhandlinger/evt. bilaterale med Kina
Højniveau ekspertgruppe
Forsvarsindustri
Indre marked: foranstaltninger ang. overførsler, indkøb og standardisering
Kortlægning af forsvarsrelaterede industrier
Det europæiske rumprogram
Globalt miljø- og sikkerhedsovervågningsinitiativ (GMES) som
Fællesskabets bidrag til det europæiske rumprogram
Luft- og rumfart
Europæisk Teknologplatform og eventuelt fælles teknologiinitiativ om luftfart,
lufttransport og lufttraffikregulering
Eventuelt fælles teknologiinitiativ "GMES"
Opfølgning af konflikten i Verdenshandelsorganisationen om Boeing-Airbus
Dialog om mekanisk maskinindustri
Undersøgelse/analyse af konkurrenceevnen (EU-10, inkl. elektrisk
maskinindustri)
Europæisk teknologiplatform om avancerede materialer til maskinindustrien
Europæisk teknologiplatform for fremstilling
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Elektrisk maskinindustri
Undersøgelse/analyse af konkurrenceevnen (EU-10)
Tilbundsgående evaluering af konkurrenceevnen i sektoren/ekstern evaluering
af meddelelsen om fremme af en bæredygtig udvikling i udvindingsindustrien
uden for energisektoren
Europæisk teknologiplatform om bæredygtige mineralressourcer
Meddelelse om virkningen af råmateriale- og energiforsyning på EU's
metalindustris konkurrenceevne
Stål
Europæisk teknologiplatform for stål (ESTEP)
Fjerne hindringer for adgang til råmaterialer
Meddelelse om virkningen af råmateriale- og energiforsyning på EU's
metalindustris konkurrenceevne
Fjerne hindringer for adgang til råmaterialer
Cement og kalk
Analyse af konkurrenceevne
Videreførelse af den arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2004 om glasindustriens
og den keramiske industris fremtid
Keramik
Arbejdspapir om konkurrenceevne
Kvalifikationer
Markedsadgang
Ikke-energiudvindende industrier
Ekspertgruppe om konkurrenceevne, energi og
miljø
Kvalifikationer
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Kvalifikationer
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Kvalifikationer
Markedsadgang
Horisontale aktioner
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Kvalifikationer
Markedsadgang
Omstrukturering
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Kvalifikationer
Markedsadgang
Omstrukturering
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Kvalifikationer
Markedsadgang
Omstrukturering
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Kvalifikationer
Markedsadgang
Omstrukturering
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Omstrukturering
Kvalifikationer
Læder og lædervarer
Fodtøj
Skibsværftsindustri
Mekanisk maskinindustri
Ikke-jernholdige metaller
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Kvalifikationer
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Markedsadgang
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445939_0017.png
SEKTOR
Kemiske produkter og gummi
Sektorspecifikke aktioner
Ekspertgruppe om konkurrenceevne i den kemiske sektor
Europæisk teknologiplatform om bæredygtig kemi
Arbejdspapir om konkurrenceevne
Horisontale aktioner
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Markedsadgang
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Forenkling af lovgivning
Kvalifikationer
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Kvalifikationer
Glas
Videreførelse af den arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2004 om glasindustriens
og den keramiske industris fremtid
Forenkling af byggematerialedirektivet
Bygge og anlæg, inkl. produkter
Europæisk teknologiplatform for bygge og anlæg
Evaluering af konkurrenceevnen i samarbejde med interesserede parter
Initiativ mod ulovlig skovhugst ( EU's FLEGT-handlingsplan)
Træ og træprodukter
Europæisk teknologiplatform for skovbrugssektoren
Rationalisering af tekniske standarder for skovbrugsprodukter
Meddelelse om træ- og papirindustrien
Fjerne hindringer for træforsyninger i forskellige politikker: biodiversitet,
Papirmasse, papir og papirprodukter
bioenergi, skovbrugsstrategi
Europæisk teknologiplatform for skovbrugssektoren
Trykning og forlagsvirksomhed
Iværksættelse af en undersøgelse om delokalisation
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
Taskforce for omstrukturering
Kvalifikationer
Taskforce om konkurrenceevnen i IKT-sektoren
Analyse af konkurrenceevnen samt styrker og svagheder i IKT-sektoren
Europæisk teknologiplatform og eventuel fælles teknologisk initiativ om
nanoelektronik
Europæisk teknologiplatform og eventuelt fælles teknologisk initiativ om
"integrerede computersystemer"
Europæisk teknologiplatform for trådløs mobil kommunikation
Europæisk teknologiplatform for nye elektroniske medier
Innovationspanel for IKT
Revision af Kommissionens politik vedr. IKT-standardisering
Højniveau ekspertgruppen Cars 21
Innovationspanel for automobilindustrien
Automobilindustri
Europæisk teknologiplatform for vejtransport
Europæisk teknologiplatform og et eventuelt fælles teknologisk initiativ "brint og
brændselsceller"
Gennemførelsesforanstaltninger til 7. ændring (direktiv 2003/15/EF) af
kosmetikdirektivet
Videreførelse af dialogen om international lovgivning i møder om harmonisering
og internationalt samarbejde i kosmetiksektoren
Lægemiddelforum
Lægemidler
Europæisk teknologiplatform og eventuelt fælles initiativ om innovative
lægemidler
Midtvejsevaluering af strategien "Biovidenskab og bioteknologi - En
strategi for Europa", der blev indledt i 2002
Omfattende cost-benefit-analyse af bioteknologiens økonomiske,
arbejdsmarkedsmæssige, sociale og miljømæssige konsekvenser
Innovationspanel om bioteknologi
Europæisk teknologiplatform for planter for fremtiden
Europæisk teknologiplatform for bæredygtig kemi
Medicinsk udstyr
Revision af direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr
Aktiv deltagelse i taskforcen for global harmonisering
Iværksættelse af en undersøgelse af fødevareforarbejdningsindustriens
konkurrenceevne
Europæisk teknologiplatform for "Food for Life"
Meddelelse om strategien for fødevareindustriens konkurrenceevne ledsaget af
en handlingsplan
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Omstrukturering
Kvalifikationer
Højniveau ekspertgruppe om konkurrenceevne,
energi og miljø
IKT
Markedsadgang
Markedsadgang
Kosmetiske produkter
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Markedsadgang
Intellektuel ejendomsret og forfalskning
Forenkling af lovgivning
Bioteknologi
Omstrukturering
Forenkling af lovgivning
Markedsadgang
Fødevarer, drikkevarer og tobak
De sektorspecifikke aktioner omfatter kun undersøgelser og aktioner, der direkte vedrører
identificerede indsatsområder, såfremt de ikke er behandlet på anden vis under de horisontale
aktioner. Den integrerede europæiske strategi for forskning og innovation gælder i sagens
natur i alle sektorer.
DA
17
DA