Miljø- og Planlægningsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0565 Bilag 1
Offentligt
263273_0001.png
Kort og Matrikelstyrelsen
Informatikområdet
Miljøministeriet
Miljøpolitisk område
GRUNDNOTAT TIL FMPU FEU
24. marts 2006
KMS/jr; MIM/vibej
DEP-280-00003
Meddelelse fra Kommissionen: Global Monitoring for Environment and Security (GMES):
From Concept to Reality
COM (2005) 565 final
Resume
Formålet med GMES er at tilvejebringe vedvarende, pålidelige og rettidige data og tjenester
relateret til miljø og sikkerhed med et omfang, der sikrer Europa muligheden for selvstændigt
at vurdere og håndtere sit politiske ansvar.
Natur- og menneskeskabte katastrofer i Europa, Amerika, Asien og Afrika, parret med øgede
sikkerhedsmæssige behov, har styrket ønsket om forbedrede Europæiske
overvågningssystemer.
Kommissionens strategi er at implementere et såkaldt "fast track" program, som fra 2008
omfatter tre operationelle tjenester vedr. "land", "hav" og "nødsituationer". Sideløbende med
disse ”fast track” initiativer, vil der blive gennemført analyser med henblik på fornyelse og
udbygning af den rumbaserede overvågningskapacitet mhp at udvide antallet af operationelle
tjenester efter 2008.
Det Europæiske Rumagentur (ESA) skal implementere de nødvendige komponenter til
overvågning fra rummet, og Kommissionen skal identificere og implementere tjenester, som
udnytter det potentiale, der ligger i at integrere eksisterende og nye data fra traditionelle
dataindsamlingsmetoder med data fra satellitbåret måleudstyr.
Medlemsstaterne inviteres til at bidrage til opbygningen af den nødvendige infrastruktur
for geodata og til at støtte gennemførelsen af den rumbaserede del af GMES initiativet.
1. Status
Rådet har den 15. november 2005 modtaget ovennævnte meddelelse om GMES fra
Kommissionen. Meddelelsen foreligger endnu ikke i dansk oversættelse.
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Indsatsområderne for perioden fra 2001 til 2003 fremgår af en tidligere meddelelse fra
Kommissionen til Rådet og Europa Parlamentet KOM (2001) 609 endelig. Det drejer sig om
1) at fremskaffe specifikke informationer og tjenester, 2) at bedømme
informationsproduktionsprocesserne og 3) at udvikle den nødvendige infrastruktur og
vidensgrundlag. Samlenotat om denne meddelelse er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 18. oktober 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
263273_0002.png
2
Betydningen af GMES blev fremhævet i hvidbogen om europæisk rumpolitik (KOM (2003)
673 endelig) og i Miljøpolitisk årsberetning for 2003 (KOM (2003) 745 endelig).
Samlenotater om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. november
2003 samt den 26. februar 2004.
Kommissionen beskrev i sin meddelelse fra februar 2004 (COM(2004)65 final) GMES´
strategiske betydning i forhold til udviklingen af EU´s rolle som global aktør og identificerede
elementer for gennemførelsen af GMES.
Kommissionens formål med meddelelsen var:
At fastholde de vigtigste erfaringer fra initiativets indledende fase og at udpege de
kommende udfordringer.
At fastlægge, hvordan en GMES-kapacitet kan være etableret senest i 2008, herunder
en styringsstruktur og en finansieringsstrategi.
At fremlægge en handlingsplan for den kommende periode (2004-2008).
Kommissionen beskrev GMES’ kernekapacitet, som bygger på fire indbyrdes forbundne
komponenter; 1) tjenester til opfyldelse af brugernes, herunder politikudviklernes, behov, 2)
observationer fra rummet, 3) in-situ observationer og 4) kapacitet til dataintegration og
informationsforvaltning. Samlenotat om denne meddelelse er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 26. februar 2004.
Europa-Parlamentet har endnu ikke startet behandlingen af meddelelsen om GMES. Den 28.
november 2005 blev meddelelsen præsenteret i Rumrådet, som består af EU
forskningsministrene samt ESA ministrene. Samme dag blev meddelelsen behandlet i
Konkurrenceevnerådet, som bekræftede GMES’ strategiske betydning for Kommissionen,
samt at GMES forventes at blive prioriteret i budgettet for det 7. rammeprogram. I forbindelse
med forberedelsen af dette møde i Konkurrenceevnerådet er Folketingets Europaudvalg
således informeret om meddelelsen af november 2005 ved samlenotat dateret den 17.
november 2005.
2. Formål og indhold
I erkendelse af den geo-strategiske betydning af at have selvstændig rådighed over
information om miljø og sikkerhed gav EU topmødet i Gøteborg i juni 2001 og efterfølgende
en resolution fra ministerrådet (Council resolution 2001/C350/02) et politisk mandat til
Kommissionen til i 2008 at have en selvstændig operationel Europæisk kapacitet, så Europa
kan blive selvforsynende med information om miljømæssige forhold i og uden for Europa.
Dette miljøovervågningsinitiativ blev navngivet "Global Monitoring for Environment and
Security" – GMES, hvor "sikkerhed” er relateret til såvel "miljø" som naturlige og
menneskeskabte katastrofer i Europa, Amerika, Asien og Afrika.
Kommissionen har tidligere udtrykt sig således: "Med
GMES initiativet tilstræbes det at
matche samfundets miljø- og sikkerhedsrelaterede behov med den avancerede tekniske og
operationelle kapacitet, som jord- og rumbaserede observationssystemer kan tilbyde.
Initiativet er et direkte svar på politikernes stadig stærkere ønske om at sikre adgang til
informationer om miljøet i global, regional og lokal målestok uden at miste afhængighed på
de berørte politikområder".
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Formålet med GMES er at tilvejebringe vedvarende, pålidelige og rettidige data og tjenester
relateret til miljø og sikkerhed med et omfang, der sikrer Europa muligheden for selvstændigt
og uafhængigt at vurdere og håndtere sit politiske ansvar, herunder de internationale
forpligtelser.
Målet med GMES er at skabe adgang til et stærkt forbedret geodatagrundlag som støtte for en
række af EU's politik- og ansvarsområder, særligt miljø- og klimapolitiske forpligtelser, samt
forpligtelser inden for politikområder som landbrug, fiskeri, regionaludvikling, civil
beskyttelse og humanitær bistand.
I meddelelsen er der en beskrivelse af, at GMES består af følgende fire gensidigt afhængige
komponenter:
1.
2.
3.
4.
Data fra observationer fra rummet
Data fra jordbaserede observationer (in-situ observationer)
Integration af data og håndtering af information samt
Tjenester, der sikrer adgang til data
Som eksempler på jordbaserede observationer nævnes udover et netværk af sensorer, der
indsamler miljødata om "land, vand, hav og atmosfæren", indsamling af socio-økonomiske
data, data vedr. "arealdække" og "arealanvendelse" m.v. samt geografiske data som f.eks.
højder, administrative grænser og transportnetværk. Der gøres opmærksom på, at indsamling
af en række data er baseret på europæisk miljølovgivning. Herudover nævnes, at fordi data og
kort over "arealdække" og "arealanvendelse", luftfotos, matrikel- og geografiske data
administreres nationalt, er der problemer med grænseoverskridende anvendelse.
GMES er identificeret som det andet flagskib i EU´s rumpolitik ved siden af Galileo.
GMES har til formål at støtte miljøovervågning og -vurdering og at bidrage til, at de miljø–
informationssystemer, der opbygges af Kommissionen og medlemslandene, kan bruges
sammen. GMES vil på den måde være med til at forbedre kvaliteten af miljøinformationerne,
at forbedre tilgængeligheden og at strømline og rationalisere rapportering om miljøet,
nationalt, på europæisk plan samt globalt.
Der er tætte relationer mellem GMES og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv om opbygning af en infrastruktur for geodata (geografisk information) i
Fællesskabet, INSPIRE. Geodata, også kaldet geografisk information, er data, som rummer en
henvisning til et sted eller geografisk område (fx koordinater, adresser, stednavne,
transportnet, fredede områder, industri- og landbrugsanlæg). Ved infrastruktur for geodata
forstås standarder, regler, it-baserede tjenester mv. og organisering heraf. Infrastrukturen
sikrer, at data er tilgængelige, og at de kan bruges sammen uanset hvilken datasamling de
kommer fra.
INSPIRE-direktivet, der forventes vedtaget i løbet af 2006, har speciel betydning for den del
af GMES, der vedrører sammenstilling af data fra forskellige datasamlinger samt udveksling
af information og tjenester. INSPIRE-direktivet skal sikre, at landene og fællesskabet
etablerer metadata, skaber reglerne for at data kan bruges sammen, etablerer de nødvendige
tjenester, der sikrer adgang til og mulighed for udveksling af data og skaber det
aftalegrundlag, som er en forudsætning for, at data kan udveksles nationalt og på tværs af
landegrænserne.
Kommissionen redegør i meddelelsen for den aktuelle udvikling af GMES og identificerer tre
såkaldte "fast track" initiativer/tjenester: "landovervågning", "marine services" og "reaktion
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
263273_0004.png
4
på nødsituationer". Målet er at gøre disse tjenester operationelle med henblik på pilotdrift
inden udgangen af 2008. Sideløbende med ”fast track” initiativerne, vil der blive gennemført
analyser med henblik på fornyelse og udbygning af den europæiske rumbaserede
overvågningskapacitet.
Kommissionen vil identificere og implementere tjenester, som udnytter det potentiale, der
ligger i at integrere eksisterende og nye data fra traditionelle dataindsamlingsmetoder med
data fra satellitbåret måleudstyr.
Det Europæiske Rumagentur (ESA) skal implementere de nødvendige komponenter til
overvågning fra rummet, dvs. primært miljøsatelitter med tilhørende jordstationer.
Medlemsstaterne inviteres blandt andet til at bidrage til opbygningen af den nødvendige
infrastruktur for geodata, evt. som en del af gennemførelsen af INSPIRE, og til at støtte
gennemførelsen af den rumbaserede del af GMES initiativet.
Succesfuld implementering af GMES vil kræve aktiv involvering fra industrien med særlig
opmærksomhed på små og mellemstore virksomheder og udbydere af tjenester.
Kommissionen vil etablere en intern ledelsesstruktur, der kan håndtere den gradvise
udbygning af de operationelle tjenester. Det skal være en fleksibel struktur, der kan udvikles
løbende. Efter 2007 skal ledelsesstrukturen muligvis suppleres med medarbejdere fra
medlemslandene og/eller EU-institutionerne.
Meddelelsen indeholder ikke en egentlig beskrivelse af den fremtidige styring og
koordinering af GMES. Kommissionen konstaterer, at styringsmekanismerne i forhold til
GMES må udvikles i takt med udviklingen af nye operationelle tjenester og udviklingen i
brugerbehovene.
Kommissionen har for nylig nedsat en arbejdsgruppe under GMES’ rådgivende komité, som
sammen med ESA skal komme med forslag til en langsigtet ledelsesstruktur for GMES.
Denne arbejdsgruppe forventes at afrapportere til GMES’s rådgivende komité medio april
2006.
Det fremhæves, at GMES vil give EU et værktøj, som også kan bruges til at styrke det globale
klimaobservationssystem, og GMES vil således indgå i det system af "Globale Jord
Observations Systemer", GEOSS, som skal etableres over de kommende 10 år.
3. Nærhedsprincippet
Ingen medlemslande er selv i stand til at gennemføre overvågningsopgaver på globalt eller på
fælles europæisk niveau. Regeringen finder derfor, at meddelelsen er i overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Kommissionen anslår, at der de sidste 5 år er anvendt ca. 230 mio. euro på GMES-relaterede
demonstrationsprojekter. Heraf kommer ca. 100 mio. euro fra det 6. rammeprogram for
forskning (2003-2006), mens ESA har anvendt ca.130 mio. euro.
Kommissionen forventer, at driften af GMES initiativet på længere sigt skal
brugerfinansieres. Omkostningerne til den beskrevne udvikling af GMES, der skal sikre at
pilotfasen for de tre "fast track" programmer kan påbegyndes i 2008, forudsætter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
263273_0005.png
5
investeringer, der primært vil blive afholdt via bevillinger fra 6. og 7. rammeprogram for
forskning.
Der foreligger ikke beskrivelser af den fremtidige forretningsmodel og finansieringsstrategi.
Meddelelsen indeholder dog nogle tilkendegivelser om, at de operationelle tjenester skal
etableres gennem offentlige partnerskaber støttet af forskningsmidler. Der er ikke i pilotfasen
forudsat specifik medfinansiering fra medlemslandene.
Udbygningen af den nødvendige rumbaserede del af GMES er skitseret på et meget
overordnet niveau. Hvad angår finansieringen henvises til, at især miljødelen af det
kommende 7. rammeprogram for forskning (2007-2013) vil kræve adgang til observationer og
data på globalt niveau. Kommissionen forestiller sig, at en betydelig del af de støttemidler,
som vil blive allokeret til rumfart i det kommende rammeprogram, øremærkes til GMES
relaterede aktiviteter.
ESA har fået til opgave at sikre kontinuitet af satellitdata, dvs. forestå den nødvendige
supplering af den den rumbaserede infrastuktur.
ESA har analyseret den eksisterende kapacitet for dataindsamling fra rummet i forhold til
behovet for den fremtidige kapacitet inden for GMES, herunder særligt behovet i forbindelse
med operationaliseringen af de tre ”fast track” tjenester. Heri er indgået en analyse af
planlagte nationale satellitmissioner, der vil kunne indgå i GMES (særligt tyske, engelske og
italienske satellitprojekter) samt af EUMETSAT’s og andre ikke-europæiske missioner.
ESA medlemslandene vedtog, på baggrund af denne kapacitetsanalyse, i december 2005 et
nyt program, benævnt ”GMES Space Component Programme”. Programmet har til formål at
supplere GMES’s satellitinfrastruktur med et antal nye miljøovervågningssatellitter, således at
datakontinuiteten sikres. Følgende satellitmissioner er identificeret som essentielle for at
kunne modsvare GMES’s behov for rumbaserede data i de næste 10 – 15 år: en radar mission
til interferensmåling, en multispektral optisk mission, en mission med højdemåler og infrarød
radiosonde, samt to atmosfære-kemiske missioner. Programmet opstartes som et ESA-
finansieret program, men det forudses, at Kommissionen på længere sigt vil deltage i
finansieringen. Danmark har tiltrådt programmet.
Sideløbende med ”GMES Space Component Programme” kører der i ESA-regi et ”GMES
Service Element” program. Dette blev opstartet i 2001, og drejer sig om at supplere
Kommissionens studier af fremtidige GMES tjenester, (de GMES-relaterede
demonstrationsprojekter, som nævnt tidligere i dette afsnit). Danmark tilmeldte sig dette
program i januar 2005.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Meddelelsen vil ikke medføre behov for selvstændig dansk lovgivning.
Beskyttelsesniveau:
Meddelelsen vurderes at være neutral i forhold til beskyttelsesniveauet i Danmark.
Meddelelsens økonomiske konsekvenser:
Der er ikke krav om aktiv national involvering, men det foreslås, at medlemslandene styrker
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
koordinering af dataindsamling og bidrager til implementering af den nødvendige
infrastruktur for geodata, hvilket svarer til de aktiviteter, som udløses af vedtagelsen af
INSPIRE-direktivet.
Medmindre Danmark herudover vælger at deltage aktivt, vil udgifterne alene svare til det, der
er forudsat til implementeringen af INSPIRE samt Danmarks indirekte bidrag til finansiering
af 7. rammeprogram for forskning, som EU beslutter at allokere til GMES. Det vil ikke kunne
udelukkes, at videre forslag vil udløse udgifter, som direkte eller indirekte kan henføres til
GMES.
Omfanget af finansieringen af det 7. rammeprogram for forskning beror på EU´s finansielle
rammer for 2007 til 2013.
Eksisterende og kommende jordbaserede observationer og data vil i en årrække fortsat udgøre
hovedparten af de data, der er til rådighed for GMES. For disse data vil den snævre kobling til
det kommende INSPIRE-direktiv som nævnt ovenfor betyde, at implementeringen af
direktivet og omkostningerne hertil også vil dække evt. omkostninger til at stille data til
rådighed i GMES-sammenhæng. Det forudsætter imidlertid, at udviklingskadencen i GMES
løbende afstemmes med tidsplanerne for implementering af INSPIRE.
Der foreligger ikke fra Kommissionens side forslag til finansiering af eller en
forretningsmodel for driften af GMES.
Fra dansk side forudsættes det, at bestemmelserne om betaling for adgang til data, som er
indeholdt i forslaget til INSPIRE-direktivet samt i direktivet om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer (2003/98/EF af 17. november 2003) og direktivet om
offentlig adgang til miljøoplysninger (2003/4/EF af 28. januar 2003 ), respekteres. Dette
hindrer ikke, at der i visse sammenhænge åbnes mulighed for, at nogle data og tjenester stilles
gratis til rådighed.
De økonomiske konsekvenser af, at Danmark evt. vælger at gå aktivt ind i etableringen af de
såkaldte ”fast tracks” må klarlægges forud for, at Danmark træffer konkret beslutning om
involvering. For de jordbaserede aktiviteter kan den snævre kobling til INSPIRE medføre en
række komparative fordele, idet Danmark er forholdsvis langt fremme med etablering af en
fælles infrastruktur for geodata, som vil være en del af rygraden i GMES.
Forslaget forventes ikke at medføre direkte eller indirekte meromkostninger for borgere og
erhvervsliv.
Kommissionen forudsætter, at succesfuld implementering af GMES vil kræve aktiv
involvering fra industrien med særlig opmærksomhed på små og mellemstore virksomheder
og udbydere af tjenester. Der foreligger ikke p.t. endelig information om, hvorvidt danske
firmaer vil indgå i udviklingen af de teknologier og tjenester, som GMES skal baseres på,
men det er sandsynligt, idet danske institutioner og virksomheder har deltaget – og deltager –
i GMES-relaterede demonstrationsprojekter.
Det vurderes også at være sandsynligt, at danske virksomheder vil kunne indgå i opbygningen
af ruminfrastrukturen.
I tråd med Kommissionens generelle politik skal der gennemføres en "socio-economic impact
assessment", før der kan træffes beslutning om finansiering af de operationelle tjenester.
Kommissionen har iværksat det nødvendige arbejde for at få beskrevet de forventelige
fordele. Arbejdet skal blandt andet identificere, hvilke geografiske områder og økonomiske
sektorer der forventes at skulle sikre fordelene, ligesom der skal sondres mellem fordele på
kort og lang sigt. De endelige resultater foreligger endnu ikke, men en midtvejsrapportering
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
263273_0007.png
7
fra PriceWaterhouseCoopers, der udfører arbejdet, peger på, at GMES vil sikre Europa en
betydelig samfundsøkonomisk gevinst.
5. Høring
Meddelelsen har været udsendt i høring den 10. december 2005 til 64 interessenter. Der er ved
høringsfristens udløb den 4. januar 2006 modtaget høringssvar fra 13 høringsparter.
Kommentarerne kan opdeles som følger:
Skov & Landskab – KVL
udtaler, at med GMES sikres en styrkelse af de redskaber, der skal
til for at levere den nødvendige viden til at støtte Kyoto Protokollens implementering og
Habitatdirektivets krav om overvågning af Natura 2000 områderne.
Skov & Landskab finder, at det er vigtigt, at der på nationalt plan sikres koordination af
eksisterende dataindsamlinger og brug af satellitbilleder. Skov & Landskab er forundret over,
at Forest Monitoring ikke er inkluderet i det 'fast-track' program, der vedrører "arealdække.
Skov & Landskab finder det problematisk, at Kommissionen alene har reserveret midler til
udvikling på satellitområdet, og at der ikke foreligger en finansieringsplan for driften af
GMES. Endelig finder Skov & Landskab, at koblingen til INSPIRE er vigtig.
Danmarks Miljø Undersøgelser - DMU
finder det positivt, at GMES både skal bidrage til
miljøovervågning og – tilstandsevaluering, udvikling af Europæisk højteknologi og
uafhængighed af andres satellit-data.
DMU finder det vanskeligt at evaluere, i hvilket omfang GMES kan udfylde behovene for
miljøovervågning. DMU forventer, at de nye tjenester vil kunne øge nytten af de nuværende
in-situ målinger, men forudser ikke, at det medfører besparelser, fordi vi i Danmark allerede
har en stærk intern koordinering af den nationale dataindsamling og at infrastrukturen for
udveksling af data vil blive styrket i forbindelse med projekt Miljøforvaltning 2007.
DMU finder det svært at vurdere de konsekvenser, GMES vil få for de nationale leverandører
af in-situ målinger. Det fremgår ikke, om der vil komme nye krav til leverance af in-situ data
og der foreligger ikke beskrivelser af forretningsmodeller for udveksling af data.
Geografisk Institut, Københavns Universitet finder
GMES særdeles relevant og vigtigt, da
det på sigt vil give adgang til informationer og data, der kan danne grundlag for analyser og
forskning i miljø- og sikkerhedsproblemer på tværs af lande og regionsgrænser.
Geografisk Institut finder det vigtigt, at forskningsinstitutionerne inddrages i udvikling og
demonstration af metoder til integration af jordobservations- og in-situ-data. Det fordrer en
administrativ struktur, som bl.a. kan sikre involvering af mindre enheder med et højt fagligt
niveau. GMES har et potentiale, der gør det relevant for såvel offentlige, halvoffentlige eller
private, faglige miljøer.
Danmarks Rumcenter -DRC
fremhæver, at satellitter er uundværlige i forbindelse med
indsamling af data, der er centrale i forhold til vigtige samfundsmæssige problemstillinger
som f.eks. at forstå samspillet mellem klimaet, miljøet og vore naturressourcer og dermed for
livsbetingelserne på vores klode.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
DRC deltager løbende i udviklinger, som har relevans for GMES. Herudover bidrager DRC
gennem indsamling af data i Grønland (GPS, vandstand og havis).
DRC finder, at der savnes en permanent organisatorisk struktur. De hidtidige GMES
udviklinger er organiseret som projekter finansieret gennem rammeprogrammerne for
forskning og teknologisk udvikling. Projekterne synes at være domineret af store institutioner,
der ikke på betryggende vis varetager nationale interesser.
Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet
ser ingen problemer relateret til det
geografiske referencenet i forbindelse med dataindsamling, -registrering, -arkivering og -
udveksling i GMES.
Vejdirektoratet
støtter dette initiativ. Vejdirektoratet har stor fokus på vigtigheden af at
sikre, at vejsektorens data kan sammenstilles med andre sektorers data. Vejdirektoratet ser et
potentiale i, at den teknologi og de principper, som udvikles i GMES initiativet, kan anvendes
for datasamlinger vedrørende vejnettet og trafikken til gavn for miljøet.
Danmark Tekniske Universitet -
DTU finder, at meddelelsen bør støttes, da den
vedrører emner, hvor både danske virksomheder og forskningsinstitutioner har interesser
og muligheder for at bidrage positivt. De nødvendige satellitter og tilknyttede tjenester vil
kunne medvirke til skabelse af innovative og højteknologiske arbejdspladser i Danmark, i
rumfartsindustrien samt hos udbydere af tjenester, som bygger på anvendelsen af
satellitdata. Sidstnævnte giver mindre virksomheder mulighed for at komme ind på nye
forretningsområder.
DTU vil opfordre til, at overvågning af hav- og landområder i de polare områder snarest
bliver en del af GMES programmet, bl.a. fordi klimaforandringer her slår både hurtigt og
kraftigt igennem. Udover betydningen for den globale klimaovervågning, kan evt.
klimaændringer få stor betydning for den maritime trafik i Arktis.
COWI
kan fuldt ud støtte GMES-konceptet. De senere års natur- og menneskeskabte
katastrofer har understreget behovet for såvel ajourført geoinformation som tilhørende
analyse- og præsentationsværktøjer til monitorering og overvågning. COWI peger på, at der
ligger et stort potentiale i at integrere eksisterende geodatasamlinger og -tjenester hos en
række private geodataaktører med GMES-konceptet. COWI er af den opfattelse, at en stor del
af de geodatasæt og tjenester, som efterspørges i GMES-konceptet, allerede eksisterer. Der vil
kunne opnås store samfundsmæssige nyttevirkninger ved at koordinere initiativerne i et åbent
og tæt samspil mellem den private og offentlige sektor. Samtidig vil det givetvis være
befordrende for innovation og nytænkning inden for geodatasektoren.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
finder ikke, at GMES som beskrevet i meddelelsen vil
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Rigspolitiet
oplyser, at meddelelsen ikke giver anledning til bemærkninger.
Forsvarsministeriet
finder målet for GMES interessant. Forsvarsministeriet ønsker at blive
holdt orienteret.
Syddansk Universitets
har ingen bemærkninger.
Aarhus Universitet
har ingen bemærkninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
263273_0009.png
9
Rammenotat om forslaget har været den 17. marts 2006 været forelagt miljøspecialudvalget i
skriftlig høring. Der er ved høringsfristen udløb den 22. marts 2006 modtaget 3 høringssvar.
Forbrugerrådet
anfører, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde
sig til meddelelsen.
Fagligt Fælles Forbund – 3F
har ingen bemærkninger.
Dansk Industri
har ingen bemærkninger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet har udtalt sig positivt i forhold til GMES initiativet i forbindelse med
Kommissionens meddelelse COM (2004) 65 final. Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om
den foreliggende meddelelse.
7. Forhandlingssituationen
Der er ikke indledt forhandlinger.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkomment og finder, at den foreslåede
strategi med implementering af de såkaldte ”fast tracks” er velegnet som første led i
udviklingen af en grænseoverskridende overvågning og vurdering af miljø- og
sikkerhedsforhold.
Det er vigtigt, at der i krisesituationer kan sikres mulighed for hurtigt at kunne sammenstille
de nyeste satellitdata med de data fra eksisterende nationale datasamlinger, der er nødvendige
for at skabe overblik og koordinere en evt. indsats.
GMES skal være bruger-drevet og tage udgangspunkt i brugernes behov, når konkrete
elementer af GMES skal defineres. Fællesskabet/Kommissionen er en af de vigtigste brugere,
men GMES bør også dække nationale behov. Fra dansk side har vi særlig interesse i, at data
om de polare områder prioriteres.
Bestemmelserne om betaling for adgang til data, som er indeholdt i direktivet om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (2003/98/EF af 17. november 2003)
og direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger (2003/4/EF af 28. januar 2003 ), skal
respekteres. Dette hindrer ikke, at GMES kan opfattes som en offentlig infrastruktur, der
leverer data til mange forskellige brugere på en effektiv og billig måde. Dette vil give
institutionelle brugere og forskere nem adgang til vigtige observationer, der kan anvendes i
den operationelle overvågning og inden for klimaforskning.