PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0593 Bilag 2
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

27. februar 2006

/DAL

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om rederes erstatningsansvar og om finansiel garanti - KOM (2005)

593 af 23. november 2005

Resumé

Forslaget går ud på, at medlemsstaterne skal gennemføre den såkaldte

Globalbegrænsningskonvention af 1996, der giver mulighed for, at re-

derne kan begrænse deres ansvar for søretlige krav. Forslaget vil endvi-

dere indføre en tvungen forsikring for erstatningsansvar for skibe over

300 BT, uanset hvilket flag skibet sejler under, samt en tvungen forsikring

til beskyttelse af søfarende, der er blevet efterladt

Forslaget vil kræve lovændring. Forslaget vil indebære øgede admini-

strative opgaver for myndighederne og skønnes at have statsfinansielle

konsekvenser, der dog ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt. Forsla-

get vil pålægge rederne øgede omkostninger til forsikring og vil indebære

flere administrative byrder for erhvervslivet.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 23. november 2005 den 3. søsikkerheds-

pakke bestående af 7 konkrete direktivforslag. I modsætning til de to tid-

ligere søsikkerhedspakker (ERIKA I og ERIKA II) er denne 3. søsikker-

hedspakke ikke fremlagt som opfølgning på en konkret større ulykke.

Formålet med pakken er imidlertid fortsat målrettet forebyggelse af ulyk-

ker til søs samt at sikre en tilstrækkelig opklaring og opfølgning på så-

danne ulykker.

Kommissionens forslag til nyt direktiv om rederes erstatningsansvar og om

finansiel garanti indgår som et af søsikkerhedspakkens 7 konkrete forslag til

retsakter. Forslaget er den 31. januar 2006 fremsendt til Rådet i dansk

sprogversion.

Forslaget er fremlagt med hjemmel i traktatens artikel 80, stk. 2, og kan

vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutnings-

tagen i artikel 251.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/6

Forslaget har til formål at indføre skærpede regler om ansvar for redere

for at bidrage til at forebygge skader forvoldt af skibe og at sikre midler

til udbedring heraf.

Forslaget skal sikre en regionalt baseret ordning med en tvungen forsik-

ring, der varetager skadelidtes interesser. Ordningen skal imødegå den

nuværende situation med en række internationale konventioner, der enten

ikke er trådt i kraft eller ikke omfatter alle lande. Der er endvidere lagt

vægt på at styrke de forebyggende og afskrækkende virkninger ved at

mindske redernes muligheder for at begrænse deres ansvar.

De væsentligste elementer i forslaget er:

Medlemslandene skal

ratificere protokollen af 1996

til ændring af kon-

ventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav (Globalbe-

grænsningskonventionen af 1996). Skibe, der fører en stats flag, som ikke

er kontraherende part i Globalbegrænsningskonventionen af 1996, omfat-

tes af en særlig streng ansvarsordning, der går videre end konventionen.

For alle skibe over 300 BT skal der stilles

en finansiel garanti eller for-

sikring

for erstatningsansvar for krav, der er undergivet begrænsning i ar-

tikel 2 i Globalbegrænsningskonventionen af 1996. Det gælder dog ikke

for krav, der er omfattet af forslag til direktiv om transportørers erstat-

ningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre

vandveje, der endnu ikke er vedtaget, samt krav, der er omfattet af en

række IMO-konventioner om erstatningsansvar.

Der indføres en

grænse for garantien på mindst det dobbelte

af det be-

løb, der er fastsat i Globalbegrænsningskonventionen af 1996. Erstat-

ningskrav for skade, der er forvoldt af skibet, kan rettes direkte mod den,

der har stillet den finansielle garanti.

Den finansielle garanti skal

dokumenteres af et særligt certifikat,

som

medlemsstaterne skal udstede til egne skibe og tredjelandes skibe. I med-

før af forslaget vil udvalget for sikkerhed til søs og forebyggelse af foru-

rening fra skibe (COSS)

i overensstemmelse med forskriftsproceduren

nærmere fastlægge betingelserne for certifikaternes gyldighed og udste-

delse.

Krav om tvungen forsikring omfatter medlemsstaternes egne skibe og

tredjelandes skibe. Medlemsstaterne skal

påse, at tredjelandes skibe,

der

sejler ind i deres eksklusive økonomiske zone,

er i besiddelse af oven

for nævnte garanti,

uanset om de er på vej til en EU havn.

Udvalget er oprettet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2099/2002

af 5. november 2002 om oprettelse af et Udvalg for Sikkerhed til Søs og forebyggelse af

forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om

forebyggelse af forurening fra skibe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/6

Der indføres en forpligtelse for skibe til at stille en finansiel garanti eller

forsikring til dækning af udgifter til hjemsendelse af

søfarende, der er

blevet efterladt,

svarende til IMO resolution nr. A 930(22).

Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentets behandling af sagen, jf. traktatens artikel 251, er endnu

ikke indledt.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målene for den planlagte retsakt ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne af følgende grunde:



De enkelte medlemsstater har kun mulighed for at lovgive om

skibe, der sejler med medlemsstatens flag eller som besejler deres

havne.

Det medfører betydelige ulemper, når der er indbyrdes uforenelige

nationale forskrifter for søfartserhvervet, der er verdensomspæn-

dende. Det er derfor vigtigt med lovgivning på regionalt og inter-

nationalt niveau.

Kommissionen anfører desuden, at der er grænser for indsatsen fra IMO’s

side, idet de internationalt vedtagne konventioner ikke omfatter en ord-

ning, der sikrer kontrol af de kontraherende landes ensartede gennemfø-

relse eller fortolkning af konventionerne. Kommissionens forslag indfører

derimod en ny retlig ramme, der gør det muligt at koordinere de eksiste-

rende nationale lovgivninger med hensyn til tvungen forsikring og ophæ-

velse af ansvarsbegrænsninger.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, idet skibsfarten i vid udstrækning er international.

Gældende dansk ret

Søloven, lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004. I kapitel 9 er der

fastsat regler om redernes ret til at begrænse deres ansvar.

Sømandsloven, lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005.

Lov om lønmodtagernes garantifond, lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28.

oktober 2005

Der findes ikke i dansk lovgivning særlige regler for gennemførelse af den

søfarendes kontraktretlige krav på løn og hjemrejse, der svarer til IMO-

resolution A 930(22).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/6

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i skriftlig høring hos medlemmerne

af Specialudvalget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål. Der var tale

om en indledende samlet høring over hele den 3. søsikkerhedspakke på

baggrund af de engelske versioner af forslagene.

I den indledende høring har Danmarks Rederiforening givet udtryk for, at

den kan tilslutte sig, at EU-landene ratificerer Globalbegrænsningskonven-

tionen af 1996, men at direktivforslaget indeholder stærkt kritisable be-

stemmelser omkring tvungen forsikring m.v., som det er afgørende at få

ændret, hvis direktivet som helhed skal være acceptabelt. Foreningen be-

mærker blandt andet, at forsikringspligten vedrører en række krav, der vari-

erer fra stat til stat og er vanskelige at identificere på forhånd. Endvidere er

behovet for tvungen forsikring ganske begrænset, idet langt hovedparten af

tredjemandsskader allerede er omfattet af vedtagne konventioner.

Foreningen anfører desuden, at det kan give anledning til folkeretlige og

praktiske problemer at stille krav om, at skibe, der blot gennemsejler EU’s

eksklusive økonomiske zone, har den krævede forsikring og certifikat her-

for. Rederiforeningen foreslår, at man fra dansk side arbejder for, at EU

gennemfører IMO’s resolution om retningslinier for redernes ansvar i rela-

tion til søretlige krav som forpligtende regler.

Rederiforeningen bemærker, at der er risiko for, at implementering af Glo-

balbegrænsningskonventionen vil variere fra land til land, da konventionen

indeholder en række valg- og reservationsmuligheder. Rederiforeningen kan

ikke tilslutte sig, at skibe fra ikke-kontraherende parter i Globalbegræns-

ningskonventionen af 1996 skal omfattes af en særlig streng ansvarsord-

ning, der går videre end artikel 4 i konventionen, idet det blandt andet rej-

ser nogle folkeretlige problemstillinger.

Med hensyn til forslaget om efterladte søfarende anfører rederiforeningen,

at en IMO-resolution, der vedrører dette emne, vil blive taget op i den

kommende konsoliderede ILO konvention om søfarendes arbejds- og leve-

vilkår, hvorfor der ikke synes at være selvstændigt behov for en bestemmel-

se herom i direktivforslaget.

Der vil blive igangsat en fornyet høring i specialudvalget på baggrund af

den danske sprogversion. Der vil blive fremsendt et supplerende notat til

Europaudvalget på baggrund af den fornyede høring.

Andre landes holdninger

Rådet har endnu ikke indledt forhandlinger om forslaget, og der er derfor

ikke kendskab til andre landes holdninger på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/6

Foreløbig dansk holdning

På internationalt plan er der udviklet et system af konventioner, der regu-

lerer rederes erstatningsansvar. Fra dansk side vurderes det, at indførelse

af en regional ansvarsordning vil kunne underminere dette system. For-

slaget rejser endvidere set med danske øjne andre alvorlige problemer,

blandt andet i forhold til folkeretten.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Globalbegrænsningskonventionen af 1996 er gennemført i sølovens kapi-

tel 9. Kravet om en særlig streng ansvarsordning for skibe fra lande, der

ikke har tiltrådt konventionen, vil kræve en lovændring. Indførelse af

krav om, at rederne skal stille finansiel garanti for erstatningsansvar samt

krav om finansiel garanti til beskyttelse af søfarende, der er efterladt, vil

tillige kræve en lovændring.

Direktivforslagets økonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuvæ-

rende tidspunkt. Forslaget medfører øgede administrationsopgaver for

myndighederne, idet medlemsstaterne forpligtes til at udstede og kontrol-

lere certifikater for alle danske skibe over 300 BT.

Det samlede tidsforbrug til udstedelse af certifikater til danske skibe

skønnes at have mindre statsfinansielle konsekvenser. Etableres der ikke

en ensartet ordning via redernes fælles ansvarssystemer, de såkaldte P&I-

klubber, kan timeforbruget stige.

Hertil kommer, at direktivforslaget også indeholder et forslag om at tred-

jelandes skibe, som blot passerer EU’s eksklusive økonomiske zone, lige-

ledes skal have udstedt certifikater af medlemsstaterne. Medlemsstaterne

skal kontrollere, om skibene, der passerer gennem zonen, er i besiddelse

af certifikaterne. Skulle dette forslag, der som ovenfor nævnt rejser pro-

blemer i forhold til folkeretten, blive gennemført, vil de statsfinansielle

konsekvenser øges. Til illustration passerer ca. 55.000 skibe årligt gen-

nem Øresund og Storebælt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om, at rederne skal stille en finansiel garanti, der går ud over be-

grænsningsbeløbet i Globalbegrænsningskonventionen af 1996, vil medføre

øgede omkostninger for rederne. De nuværende standardforsikringer, der

udbydes af P & I-klubberne, dækker kun op til begrænsningsbeløbet i glo-

balbegrænsningskonventionen af 1996. Rederne skal derfor tegne nye for-

sikringer, hvis forslaget om, at den finansielle garanti skal være det dobbelte

af begrænsningsbeløbet, bliver gennemført.

Kravet om en finansiel garanti til beskyttelse af søfarende, der er efterladt,

vil ligeledes medføre øgede omkostninger for rederne, idet de nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/6

standardforsikringer ikke omfatter søfarende, der er blevet efterladt fx som

følge af en konkurs. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre

størrelsen af omkostningerne, som forslaget samlet set vil medføre for re-

derne.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekven-

ser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil medføre øgede administrative omkostninger for erhvervslivet

som følge af, at rederne skal tegne nye forsikringer, samt erhverve certifika-

ter til dokumentation for forsikringerne.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.