Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0593 Bilag 3
Offentligt
274412_0001.png
REVIDERET GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
2. maj 2006
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om rederes erstatningsansvar og om finansiel garanti - KOM (2005)
593 af 23. november 2005
Notatet er revideret på baggrund af høring. Ændringerne er fremhævet.
Resumé
Forslaget går ud på, at medlemsstaterne skal gennemføre den såkaldte
Globalbegrænsningskonvention af 1996, der giver mulighed for, at re-
derne kan begrænse deres ansvar for søretlige krav. Forslaget vil endvi-
dere indføre en tvungen forsikring for erstatningsansvar for skibe over
300 BT, uanset hvilket flag skibet sejler under, samt en tvungen forsikring
til beskyttelse af søfarende, der er blevet efterladt
.
Forslaget vil kræve lovændring. Forslaget vil indebære øgede admini-
strative opgaver for myndighederne og skønnes at have statsfinansielle
konsekvenser, der dog ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt. Forsla-
get vil pålægge rederne øgede omkostninger til forsikring og vil indebære
flere administrative byrder for erhvervslivet.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremlagde den 23. november 2005 den 3. søsikkerheds-
pakke bestående af 7 konkrete direktivforslag. I modsætning til de to tid-
ligere søsikkerhedspakker (ERIKA I og ERIKA II) er denne 3. søsikker-
hedspakke ikke fremlagt som opfølgning på en konkret større ulykke.
Formålet med pakken er imidlertid fortsat målrettet forebyggelse af ulyk-
ker til søs samt at sikre en tilstrækkelig opklaring og opfølgning på så-
danne ulykker.
Kommissionens forslag til nyt direktiv om rederes erstatningsansvar og om
finansiel garanti indgår som et af søsikkerhedspakkens 7 konkrete forslag til
retsakter. Forslaget er den 31. januar 2006 fremsendt til Rådet i dansk
sprogversion.
Forslaget er fremlagt med hjemmel i traktatens artikel 80, stk. 2, og kan
vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutnings-
tagen i artikel 251.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274412_0002.png
2/6
Forslaget har til formål at indføre skærpede regler om ansvar for redere
for at bidrage til at forebygge skader forvoldt af skibe og at sikre midler
til udbedring heraf.
Forslaget skal sikre en regionalt baseret ordning med en tvungen forsik-
ring, der varetager skadelidtes interesser. Ordningen skal imødegå den
nuværende situation med en række internationale konventioner, der enten
ikke er trådt i kraft eller ikke omfatter alle lande.
De væsentligste elementer i forslaget er:
Medlemsstaterne skal
ratificere protokollen af 1996
til ændring af kon-
ventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav (Globalbe-
grænsningskonventionen af 1996). Skibe, der fører en stats flag, som ikke
er kontraherende part i Globalbegrænsningskonventionen af 1996, omfat-
tes af en særlig streng ansvarsordning, der går videre end konventionen.
For alle skibe over 300 BT skal der stilles
en finansiel garanti eller for-
sikring
for erstatningsansvar for krav, der er undergivet begrænsning i ar-
tikel 2 i Globalbegrænsningskonventionen af 1996. Det gælder dog ikke
for krav, der er omfattet af forslag til direktiv om transportørers erstat-
ningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre
vandveje, der endnu ikke er vedtaget, samt krav, der er omfattet af en
række IMO-konventioner om erstatningsansvar.
Der indføres en
grænse for garantien på mindst det dobbelte
af det be-
løb, der er fastsat i Globalbegrænsningskonventionen af 1996. Erstat-
ningskrav for skade, der er forvoldt af skibet, kan rettes direkte mod den,
der har stillet den finansielle garanti.
Den finansielle garanti skal
dokumenteres af et særligt certifikat,
som
medlemsstaterne skal udstede til egne skibe og tredjelandes skibe. I med-
før af forslaget vil udvalget for sikkerhed til søs og forebyggelse af foru-
rening fra skibe (COSS)
1
i overensstemmelse med forskriftsproceduren
nærmere fastlægge betingelserne for certifikaternes gyldighed og udste-
delse.
Krav om tvungen forsikring omfatter medlemsstaternes egne skibe og
tredjelandes skibe. Medlemsstaterne skal
påse, at tredjelandes skibe,
der
sejler ind i deres eksklusive økonomiske zone,
er i besiddelse af oven
for nævnte garanti,
uanset om de ikke er på vej til en EU havn.
1
Udvalget er oprettet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2099/2002
af 5. november 2002 om oprettelse af et Udvalg for Sikkerhed til Søs og forebyggelse af
forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om
forebyggelse af forurening fra skibe.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274412_0003.png
3/6
Der indføres en forpligtelse for skibe til at stille en finansiel garanti eller
forsikring til dækning af udgifter til hjemsendelse af
søfarende, der er
blevet efterladt,
svarende til IMO resolution nr. A 930(22).
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europaparlamentets behandling af sagen, jf. traktatens artikel 251, er endnu
ikke indledt.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målene for den planlagte retsakt ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne af følgende grunde:
De enkelte medlemsstater har kun mulighed for at lovgive om
skibe, der sejler med medlemsstatens flag eller som besejler deres
havne.
Det medfører betydelige ulemper, når der er indbyrdes uforenelige
nationale forskrifter for søfartserhvervet, der er verdensomspæn-
dende. Det er derfor vigtigt med lovgivning på regionalt og inter-
nationalt niveau.
Kommissionen anfører desuden, at der er grænser for indsatsen fra IMO’s
side, idet de internationalt vedtagne konventioner ikke omfatter en ord-
ning, der sikrer kontrol af de kontraherende landes ensartede gennemfø-
relse eller fortolkning af konventionerne. Kommissionens forslag indfører
derimod en ny retlig ramme, der gør det muligt at koordinere de eksiste-
rende nationale lovgivninger med hensyn til tvungen forsikring og ophæ-
velse af ansvarsbegrænsninger.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt, idet skibsfarten i vid udstrækning er international.
4.
Gældende dansk ret
Søloven, lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004. I kapitel 9 er der
fastsat regler om redernes ret til at begrænse deres ansvar.
Sømandsloven, lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005.
Lov om lønmodtagernes garantifond, lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28.
oktober 2005
Der findes ikke i dansk lovgivning særlige regler for gennemførelse af den
søfarendes kontraktretlige krav på løn og hjemrejse, der svarer til IMO-
resolution A 930(22).
5.
Høring
Kommissionens forslag har været sendt i skriftlig høring hos medlemmerne
af Specialudvalget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274412_0004.png
4/6
Danmarks Rederiforening har givet udtryk for, at den kan tilslutte sig, at
EU-landene ratificerer Globalbegrænsningskonventionen af 1996, men at
direktivforslaget indeholder stærkt kritisable bestemmelser omkring tvun-
gen forsikring m.v., som det er afgørende at få ændret, hvis direktivet som
helhed skal være acceptabelt. Foreningen bemærker blandt andet, at forsik-
ringspligten vedrører en række krav, der varierer fra stat til stat og er van-
skelige at identificere på forhånd. Endvidere er behovet for tvungen forsik-
ring ganske begrænset, idet langt hovedparten af tredjemandsskader allerede
er omfattet af vedtagne konventioner.
Foreningen anfører desuden, at det kan give anledning til folkeretlige og
praktiske problemer at stille krav om, at skibe, der blot gennemsejler med-
lemsstaternes eksklusive økonomiske zoner, har den krævede forsikring og
certifikat herfor. Rederiforeningen foreslår, at man fra dansk side arbejder
for, at EU gennemfører IMO’s resolution om retningslinier for redernes an-
svar i relation til søretlige krav som forpligtende regler.
Rederiforeningen bemærker, at der er risiko for, at implementering af Glo-
balbegrænsningskonventionen vil variere fra land til land, da konventionen
indeholder en række valg- og reservationsmuligheder. Rederiforeningen kan
ikke tilslutte sig, at skibe fra ikke-kontraherende parter i Globalbegræns-
ningskonventionen af 1996 skal omfattes af en særlig streng ansvarsord-
ning, der går videre end artikel 4 i konventionen, idet det blandt andet rej-
ser nogle folkeretlige problemstillinger.
Med hensyn til forslaget om efterladte søfarende anfører rederiforeningen,
at en IMO-resolution, der vedrører dette emne, vil blive taget op i den
kommende konsoliderede ILO konvention om søfarendes arbejds- og leve-
vilkår. Der synes derfor ikke at være selvstændigt behov for en bestemmel-
se herom i direktivforslaget.
Den 29. marts 2006 blev forslagets overordnede linier drøftet i Sølovs-
udvalget. Sølovsudvalget udtrykte stor skepsis over for forslaget, idet det
var udvalgets opfattelse, at tiltag på erstatnings- og ansvarsområdet bør
gennemføres via IMO. En ansvarsordning på EU-plan vil kunne skade
den internationale enhed på dette område.
Udvalget gav udtryk for, at forslaget om en tvungen forsikring for skibe
for det dobbelte beløb af begrænsningsbeløbene i Globalbegrænsnings-
konventionen af 1996 kunne betragtes som en omgåelse af konventio-
nens regler om ansvarsbegrænsning.
Udvalget fandt desuden, at forslaget var juridisk problematisk, idet dele
af forslaget var i strid med folkeretlige regler, såsom UNCLOS
2
.
2
United Nations Convention on the Law of the Sea, 1982. Danmark ratificerede hav-
retskonventionen den 16. november 2004 med ikrafttræden 16. december 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274412_0005.png
5/6
Der var i Sølovsudvalget opbakning til, at EU arbejder for, at medlems-
staterne ratificerer de internationale ansvars- og erstatningskonventio-
ner såsom globalbegrænsningskonventionen af 1996, HNS- og Bun-
kerskonventionerne.
6.
Andre landes holdninger
Rådet har endnu ikke indledt forhandlinger om forslaget, og der er derfor
ikke et detaljeret kendskab til de enkelte landes holdninger.
Den foreløbige
holdning blandt de øvrige nordiske lande vurderes at være negativ.
7.
Foreløbig dansk holdning
På internationalt plan er der udviklet et system af konventioner, der regu-
lerer rederes erstatningsansvar. Fra dansk side vurderes det, at indførelse
af en regional ansvarsordning vil kunne underminere dette system. For-
slaget rejser endvidere set med danske øjne andre alvorlige problemer,
blandt andet i forhold til folkeretten.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Globalbegrænsningskonventionen af 1996 er gennemført i sølovens kapi-
tel 9. Kravet om en særlig streng ansvarsordning for skibe fra lande, der
ikke har tiltrådt konventionen, vil kræve en lovændring. Indførelse af
krav om, at rederne skal stille finansiel garanti for erstatningsansvar samt
krav om finansiel garanti til beskyttelse af søfarende, der er efterladt, vil
tillige kræve en lovændring.
Direktivforslagets økonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuvæ-
rende tidspunkt. Forslaget medfører øgede administrationsopgaver for
myndighederne, idet medlemsstaterne forpligtes til at udstede og kontrol-
lere certifikater for alle danske skibe over 300 BT.
Det samlede tidsforbrug til udstedelse af certifikater til danske skibe
skønnes at være ca. 1500 timer. Etableres der ikke en ensartet ordning via
redernes fælles ansvarssystemer, de såkaldte P&I-klubber, kan timefor-
bruget stige.
Hertil kommer, at direktivforslaget også indeholder et forslag om, at tred-
jelandes skibe, som blot passerer medlemsstaternes eksklusive økonomi-
ske zoner, ligeledes skal have udstedt certifikater af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne skal også kontrollere, om skibene, der passerer gennem
zonen, er i besiddelse af certifikaterne. Skulle dette forslag, der som
ovenfor nævnt rejser problemer i forhold til folkeretten, blive gennemført,
vil de statsfinansielle konsekvenser øges
væsentligt. Såfremt Danmark
skal kontrollere, at alle disse skibe har certifikater, samt udstede certifi-
kater til dem, der ikke er i besiddelse heraf, kan der blive tale om an-
vendelse af betydelige ressourcer.
Til illustration passerer ca. 55.000 ski-
be årligt gennem Øresund og Storebælt.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274412_0006.png
6/6
Forslaget om, at rederne skal stille en finansiel garanti, der går ud over be-
grænsningsbeløbet i Globalbegrænsningskonventionen af 1996, vil medføre
øgede omkostninger for rederne. De nuværende standardforsikringer, der
udbydes af P&I-klubberne, dækker kun op til begrænsningsbeløbet i glo-
balbegrænsningskonventionen af 1996. Rederne skal derfor tegne nye for-
sikringer, hvis forslaget om, at den finansielle garanti skal være det dobbelte
af begrænsningsbeløbet, bliver gennemført.
Kravet om en finansiel garanti til beskyttelse af søfarende, der er efterladt,
vil ligeledes medføre øgede omkostninger for rederne.
Kravet vil gå væ-
sentligt videre end de beskyttelsesforanstaltninger, der i dag gælder for
arbejdstagere - herunder de søfarende - fx lov om lønmodtagernes garan-
tifond i tilfælde af rederens konkurs. Så vidt Søfartsstyrelsen er bekendt,
er der ikke eksempler på, at danske søfolk ikke har kunnet komme hjem
fra udlandet, eventuelt via bistand fra det danske udenrigsministerium.
Hjemrejseudgiften vil i givet fald være dækket af den nye ILO-
konvention, som overvejes gennemført på EU-plan.
Det er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt muligt at opgøre størrelsen af omkostningerne, som forsla-
get samlet set vil medføre for rederne.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekven-
ser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medføre øgede administrative omkostninger for erhvervslivet
som følge af, at rederne skal tegne nye forsikringer, samt erhverve certifika-
ter til dokumentation for forsikringerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grundnotat oversendt
den 6. marts 2006.