Minister Lars Løkke Rasmussen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
7. februar 2007
Camilla Udsen
Dok. 48738/ph
Direktiv om audiovisuelle medietjenester / WHO-charter mod fedme
Kære Lars Løkke Rasmussen
Danmark tilsluttede sig på WHO’s ministerkonference den 16. november 2006 i
Istanbul et fælles europæisk charter mod fedme. I den forbindelse ønsker de under-
tegnede organisationer at henlede din opmærksomhed på Europa-Kommissionens
direktivforslag om audiovisuelle medietjenester, som netop giver en mulighed for
at begrænse markedsføringen af usunde fødevarer over for børn i audiovisuelle
medietjenester.
Europa-Parlamentet vedtog i december 2006 et forslag ved førstebehandlingen, der
netop nu behandles i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) med henblik på at opnå
en politisk aftale i maj 2007. Europa-Parlamentet har nu vedtaget et ændringsfor-
slag, der tilskynder til frivillig selvregulering på nationalt plan af markedsføring af
usunde og uhensigtsmæssige føde- og drikkevarer.
Opfordringen til selvregulering er dog ikke ny. Allerede i januar 2005 udtalte
kommissær Markos Kyprianou, at industrien havde et år til at løse problemet, ellers
ville han sætte lovgivning i gang. Nu, to år efter, mener vi, at de tiltag, der har væ-
ret til selvregulering, ikke har haft den ønskede effekt, og at industrien har haft tid
nok. Erfaringen har vist, at det ikke rækker med selvregulering.
Det anslås, at 14 millioner børn er overvægtige på EU-plan, og yderligere 3 millio-
ner børn kategoriseres som fede (cirka hvert tredje barn). I nogle medlemslande er
halvdelen af den voksne befolkning allerede overvægtig og 20-30% er fede. Det
anslås, at 7% af sundhedsudgifterne i EU kan relateres til fedme og sygdomme som
følge af fedme.
1/2