PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0649 Bilag 2
Offentligt

MINISTERIET FOR FAMILIE-

OG FORBRUGERANLIGGENDER

FAMILIESTYRELSEN

Den 22. februar 2006

J.nr.: 03-5013-00018

S a gs b e h a n d l e r : L a r s Th ø g e r s e n

GRUNDNOTAT

Forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, ane r-

kendelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underhold s-

pligt (Kom(2005) 649)

Opfordring til Rådet om at lade artikel 251 i traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger

vedrørende underholdspligt, der træffes i medfør af artikel 65 i sa m-

me traktat (KOM(2005) 648)

1. Resume

Forslaget til forordning indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende s a-

ger om underholdspligt i familieforhold, især om international kompetence, lovvalg , an-

erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser , fælles procedureregler og om samarbejde .

Formålet med fors laget er, at fjerne de hindringer, der vanskeliggør inddrivelse af u n-

derholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en afgørelse f ra en anden medlem s-

stat.

Forordningen giver mulighed for en betydeli g mere effektiv inddrivelse af underholdsb i-

drag i græ nseoverskri dende situationer end de gældende instrumenter.

I opfordringen til Rådet foreslås reglerne om vedtagelse af retsakter om underholdspligt

ændret, således at de i kke skal v edtagelse med enstemmighed eft er høring af Europa -

Parlamentet, men med kvalificeret flertal efter proceduren for fæll es beslutningstagen

med Europa-Parlamentet.

Danmark står uden for samarbejdet om underholdspligt.

2. Baggrund

2.1. Baggrunden for forslaget om underholdspligt

Med Amsterdamtraktaten blev EU -samarbej det om ci vilretlige spør gsmål med gr æns e-

overskridende vir kninger lagt ind under EF -traktatens afsnit IV . Det følger nu af EF -

traktatens arti kel 61, litra c, og arti kel 65, at Fællesskabet kan vedt age f oranstaltninger

vedrørende ci vilretligt samarbej de i spør gsmål med gr ænseove rskri dende vir kninger i det

omfang, det er nødvendigt for det indre mar keds funkt ion. Dette omfatter blandt andet

foranstaltninger til for bedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsa f -

c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\n

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 2 -

gørelser i bor gerlige sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes re g-

ler om lovval g og ko nflikter om kompetence.

På Det Europæiske Råds møde den 4. -5. november 2004 vedtog Rådet Haag -programmet –

Et område med frihed, sikkerhed, og retfærdi ghed. For målet med pr ogrammet er bl.a. at

sikre processuelle minimumsgarantier, herunder at videreudbygge den gensidi ge aner ke n-

delse af retsafgørelser og at fj erne retlige og j udicielle hindringer i forbindelse med ci vi l-

retlige og familieretlige sager med grænseoverskridende vir kning. Dette sk al bl.a. ske ved

at gennemføre Rådet s og Kommissionens fæl les program af 30. november 2000 om gen-

nemførelse af princippet om gensidig aner kendelse af retsafgørelser på det ci vil - og han-

delsretlige område, hvorefter afskaffelsen af eksekvaturprocedurer i fo rbindelse med a n-

erkendelse og fuldbyr delse af udenlandske afgørelser om underhol dsbidrag bør være en af

Fællesskabets prioriteter. Som en ledsagende foranstaltning, der skal skabe gunsti ge

rammer for gennemfør elsen af princippet om gensidi g aner kendelse, n ævnes har monis e-

ring af medlemsstaternes regler om, hvil ken l ov der skal finde anvendelse ved fastsætte l -

sen af en retti ghed ell er en forpligtelse (lovval g sregler).

Dette program er en udbygning af opfordringen fra mødet i Tampere den 15. - 16. oktober

1999 til Rådet og Kommissionen om at forberede fælles procedurer egler for forenklet og

hurtig af gørelse af visse gr ænseoverskridende tvister, bl.a. vedrørende underholdsbidrag.

Det fastslås i den forbindelse , at princippet om gensidi g aner kendelse af retsafgørelser

skal udgøre hj ørnestenen i det retlige samarbej de in den for EU, og at eksekvaturproced u-

rer ikke l ængere skal være en betingelse f or aner kendelse og fuldbyrdelse af retsaf gøre l -

ser vedrørende underholds pligt.

I Haag-programmet anmodes Kommissionen om at forelægge et udkast til instrument om

anerkendelse og fuldbyrdelse af af gørelser om underholdspli gt i 2005. Dette er også me d-

taget i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 10. j uni 2005 om gennemførelse af

Haag-programmet.

Forslaget om underhol dspl igt bygger på Kommissionens grønbog af 15. april 2004 om un-

derholdspligt (KOM(2004) 254).

Forslaget blev fremsat den 15. december 2005, og er modtaget i dansk sprogversion den

25. j anuar 2006.

2.2. EU-retlig reguleri ng af underholdspligt

Underholdspl i gt indgår i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 44/2001 af

22. december 2000 om retternes kompetence og om aner kendelse og fuldbyrdelse af ret s -

afgørelser på det ci vil - og handelsretli ge område ( ”Bruxelles I -f orordningen”). Denne

forordning indehold er regler om international kompetence samt om aner kendelse og ful d-

byrdelse af retsafgørelser, herunder af gørelser vedrørende unde rholdspligt.

Underholdspli gt indgår ligeledes i anvendelsesområdet for forordni ng (EF) nr . 805/2004

af 21. april 2004 om i ndfø relse af et europæisk t vangsfuldbyrdelsesdokument for ub e-

stridte krav (”T vangsf uldbyr delsesforordningen ”) . Dette instrument sikrer fri udveksling

mellem medlemsstaterne af domme, der er at testeret som europæiske t vangsfuldbyrdelse s -

dokume nter.

Danmar k har på gr und af det retlige forbehol d , j f. pkt. 3.1., i kke deltaget i vedtagelsen af

disse forordninger, der derfor ikke finder anvendelse i forhold til Danmar k. Den 19. o k-

tober 2005 indgi k Danmar k en aftale med Fællesskab et om, at Bruxelles I-forordningen

finder anvendelse mellem Danmar k og Fællesskabet. Denne aftale er endnu i kke trådt i

kraft.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 3 -

Underholdsbidrag er endvidere omfattet af konvention af 27. september 1968 om retternes

kompetence og om ful dbyrdelse af retsaf gør elser i borgerl i ge sager ( ”EF-

domsko nventionen”), der mellem EU -medlemsstaterne er afløst af Bruxelles I-

forordningen. Konvent ionen finder dog fortsat anvendelse mellem Danmar k og de EU -

medlemsstater, der har tiltrådt den.

Endelig er underholdsbidrag omfattet af konvention af 16. september 1988 om retternes

kompetence og om ful dbyrdelse af retsaf gør elser i borgerli ge sager, herunder han delssa-

ger ( Lugano -konventionen), der er i kraft mellem en række EU -medlemsstater – herunder

Danmar k – og Island, Nor ge og Schwei z.

2.3. Internationale konve ntioner om underholdspligt

Der findes i dag en række internationale konventioner vedrørende underholdspli gt, hvoraf

fire er vedtaget i regi af Haager konferencen om International Pri vatret. Danmar k har til -

trådt Haager konventionen af 15. april 1958 om aner k endelse og ful dbyrdelse af af gørelser

om underholdspli gt over for børn samt Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om ane r -

kendelse og fuldbyr delse af afgørelser om underholdspligt. Haager konventionen fra 1973

erstatter Haager konventionen fra 1958 i mell em de lande, der har tiltrådt begge konvent i -

oner.

Endvidere findes der Haager konventionen af 24. oktober 1956 om, hvil ken lov der finder

anvendelse på underholdspligt over f or børn, samt Haager konventionen af 2. oktober 1973

om, hvil ken lov der finder anvendel se på underholdspligt. Danmar k har i kke tiltrådt disse

konventioner.

I 1999 besluttede Haager konferencen at udvikl e et nyt internationalt instrument vedrøre n-

de underholdsbidrag. På Haager konferencens 19. diplomatiske konf erence i april 2002

blev der gi vet prioritet til udarbej delsen af en ny konvention vedrøre nde underholdspli gt.

Der er herefter afholdt tre møder herom, senest i april 2005. Der er nu udarbej det et for e-

løbigt udkast til en konvention om international inddrivelse af børnebidrag og andre fo r -

mer for underholdsbidrag indeholdende bestemmelser om interna ti onal kompetence, om

anerkendelse og fuldbyrdelse af af gørelser samt om samar bej de. Dette forslag skal dr ø ftes

på et møde i j uni 2006.

Udenfor Haager konfer encens regi kan nævnes FN -konventionen af 20. j uni 1956 om in d-

drivelse af underholdsbidrag i udlandet (”FN -konventionen”) samt konvention af 23.

marts 1962 mellem Danmar k, Finland, Island, Nor ge og Sverige om inddrivelse af unde r -

holdsbidrag (”Den Nor diske Konvention”). Danmar k har tiltrådt beg ge disse konventi o-

ner.

2.4. Baggrunden for forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underhold s-

pligt

Efter traktatens arti kel 67, st k. 5, andet led, vedtages foranstaltninger i relation til det ci -

vilretlige samarbej de i artikel 65 efter den f ælles beslutningsprocedure i artikel 251,

bortset fra foranstaltninger med ”familieretlige aspekter” der vedtages i Rådet med e n-

stemmi ghed efter høri ngsudtalelse fra Europa -Parlamentet.

Gennem reglen om enstemmi ghed kan medlemsstaterne påse, at ingen fæll esskabsbeste m-

melser vedtages uden deres samt ykke i spør gsmål vedrørende personlige relationer i fam i -

lien, bl.a. efter separat ion, samværsret, føl ger af ulovlig fj ernelse af et barn m.v. Som e k-

sempel på dette nævnes forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om aner kende l -

se og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældrea n-

svar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Br uxelles II -

forordning) , der udelukker underholdspli gt f ra sit anvendelsesområde.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 4 -

Foranstaltninger med familieretlige aspekter omfatter efter gældende ret bl.a. det foreli g-

gende forslag til foror dning om underholdspligt.

Begrebet underholdspl igt indeholder dog tr æk fra den al mindelige for mueret, idet unde r -

holdspligt tager udgangspunkt i f amilierelationer, men den konkret e gennemf ørelse af

pligten har økonomisk karakter som enhver anden fordring.

Endvidere er underholdspligt omf attet af både Bruxelles I -for ordningen og T vangsful d-

byrdelsesforordningen, om end underholdspl igt kun udgør en ubet ydeli g del af disse fo r -

ordningers anvendelsesområde. Begge disse forordninger er blevet vedtaget efter den fæ l -

les beslutningsprocedure i art ikel 251.

På den baggrund foreslås det at lade artikel 251 finde anvendelse på foranstaltninger ve d-

rørende under holdspli gt, der træffes i medfør af artikel 65 .

3. Hjemmelsgrundlag

3.1. Forslaget om underholdspligt

Forslaget er fremsat under henvisning til EF -traktatens artikel 61, j f. artikel 65, hvorefter

Fællesskabet – med henblik på at indføre et område med fr ihed, sikkerhed og retfær di g-

hed – kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbej de i spør gsmål med

gr ænseoverskridende virkninger i det omfang, det er nødvendi gt for det indre mar keds

funktion. Dette omfatt er blandt andet foranst altninger ti l forbedring og forenkling af a n-

erkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i bor gerlige sager samt fremme af foren e-

ligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovval g og konflikter om stedli g

kompetence.

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmar ks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

deltager Danmar k i kke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der f remsættes under he n-

visning til bl.a. arti kel 61, j f. 65, og disse vi l derfor ikke være bindende for eller finde

anve ndelse i Danmar k.

Danmar k deltager således ikke i vedtagelsen af forslag et, og forordningen vil i kke være

bindende for eller finde a nvendelse i Danmark.

3.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholdspligt

Vedtagelsen af forslaget om underholdspli gt e r reguleret af traktatens artikel 67, st k. 2,

hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmi ghed efter høring af Europa -Parlamentet.

Kommissionen har i mi dlertid med hj emmel i artikel 67, st k. 2, opfordret Rådet til at lade

traktatens arti kel 251 finde an vendelse på foranstaltninger vedrørende underholdspligt,

der træffes efter artikel 65. I så fald vil Rådet træffe afgørelse med kvalificeret flertal e f -

ter proceduren for fæll es beslutningst a gen med Europa -Parlamentet .

Dette forslag er i kke omfattet af den fælles beslutningsprocedure, men skal vedtages af

Rådet med enstemmi ghed efter høring af Europa -Parlamentet.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i prot okollen om Danmar ks stilling, der er knyttet

til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæ l -

lesskab, deltager Danmar k i kke i vedtagelsen af denne af gørelse og er derfor i kke bundet

af den.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 5 -

4. Nærhedsprincippet

4.1. Kommissionens vurdering af nærhedspri ncippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har a nf ørt, at for målet med forordningen – at effekti visere inddri velsen af

underholdsbidrag i Den Europæiske Union – ikke i tilstrækkeli g gr ad kan opf yldes af de

enkelte medlemsstater, og at dette bedre kan ske på fællesskabsplan. Fællesskabet kan

derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe fora n-

staltninger herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den nævnte art i -

kel går foror dningen i kke ud over, hvad der er nødvendi gt for at nå disse mål.

4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for målet med forsl a-

get er at effekti visere den grænseoverskridende inddri velse af unde rholdsbidrag.

5. Formål og indhold

5.1. Forslaget om underhold spligt

For målet med forslaget er at fj erne de hindringer, der vanskeliggør inddrivelse af unde r -

holdsbidrag i e n EU-medlemsstat på grundlag af en af gørelse fra en anden medlemsstat.

Hovedelementerne i forslaget er regler om:



International kompetence



Lovval g



Fælles procedureregler



Umiddelbar aner kendelse og fuldbyrdelse



Samarbej de gennem centralmyndi gheder i hver medlemsstat

5.1.1. Anvendelsesområde

Efter artikel 1, st k. 1, finder forordningen anvendelse på alle for mer for underholdspli gt ,

som føl ger af f amilierelationer eller af relationer, der efter national ret kan sidestilles

her med.

Forordningen finder således ikke kun anvendelse på underholdsbidr ag til børn og nuv æ-

rende eller tidligere ægtefælle, men også til andre familiemedlemmer, i det omfang de tte

er fastsat i national ret. Arti kel 15 gi ver dog den bidragspli gti ge mulighed for i visse s i -

tuationer at afvise krav på underholdsbidrag fra andre familiemedlemmer .

Sagsomkostninger fast sat i forbindelse med behandlingen af en sag om underholdsbidrag

er ligeledes omfattet af forordningen, j f. artikel 2, nr. 3.

I forordningen omfatter “ret” alle myndi gheder i medlemsstaterne, der har kompetence

vedrørende underholdspligt , herunder admini strative myndi gheder .

5.1.2. International kompetence

Efter artikel 3 har føl gende myndi gheder international kompetence i sager om unde r -

holdsbidrag:

a) Retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl.

b) Retten på det sted, hvor den bidragsberetti gede har sin sædvanli ge bopæl.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 6 -

c) Den ret, der har kompetence til at be handle en sag vedrørende en persons retlige

status, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, me d-

mi ndre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

d) Den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar efter

den nye Bruxelles II-f orordning, når anmodningen om underhold er accessorisk i

forhold til denne sag.

Disse generelle kompetenceregler suppleres af reglerne i arti kel 4 -8:



Parterne har i et vist omfang muli ghed for at indgå aftale om kompetencen, bortset

fra spørgsmål vedr ørende underholdsbidrag til børn under 18 år (artikel 4).

Kompetence etableret ved passi vitet, fordi sagsøgte gi ver møde uden at bestride

kompetencen (artikel 5)

Når ingen anden ret i en medlemsstat har kompetence ef ter arti kel 3 -5, tilfalder

kompetencen den medl emsstat, hvor både den bidragsberettigede og den bidrag s -

pligti ge har statsbor gerskab. I relation til underholdspligt mellem ægtefæller eller

tidligere ægtef æller har den medlemsstat, på hvis område ægtefællern e har haft de-

res sidste fælles sædvanlige bopæl, endvider e kompetence, hvis denne sædvanlige

bopæl stadi g eksisterede mindre end et år før sagsa nlægget (arti kel 6).

Hvis krav, der vedrører samme underholdspligt, fremsættes i forskellige medlem s -

stater, udsættes sagen, indtil den første rets kompetence er fastslået. Når det er

fastslået, at den ret, ved hvil ken sagen først er anlagt, er kompetent, afvises de ø v-

rige sager (litispendens, artikel 7) .

Endelig er der muli ghed for at behandle indbyrdes sammenhængen de krav under

samme retssag, dvs. kr av, der er så snævert f orbundne, at det er ønskeli gt at b e-

handle og påkende dem samtidi g for at undgå uforenelige af gørelser i tilfælde af,

at kravene blev påkendt hver for si g (arti kel 8).



Efter artikel 11 skal retten efterprøve sin kompetence ex officio og af vise en sag, hvis

den i kke har kompetence til at behandle den.

Artikel 9 indeholder bestemmelser om, hvor når en sag anses for anlagt:



På det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et ti lsvaren de do-

kument indleveres til retten, forudsat at sagsøger i kke efterfølgende har undladt at

træffe de foranstal tninger, der krævedes af ham, for at få dokument et forkyndt for

sagsøgte .

Hvis det indledende pr ocesskrift skal for kyndes, før det indleveres til r etten, på det

tidspunkt , hvor det modtages af den myndi ghed, der er ansvarlig for forkyndelsen,

forudsat at sagsøger i kke efterføl gende har undladt at træffe de for anstaltninger,

der kr ævedes f or at få dokumentet indleveret til retten.



Artikel 10 gi ver mu li ghed for at anvende for eløbige og si krende retsmidler i en medlem s -

stat i overensstemmelse med denne stats lovgivning, sel vom sagen efter forordningens

kompetenceregler skal behandles i en anden medlemsstat.

5.1.3. Lovvalg

Underholdspli gt regul eres ef ter artikel 13, stk. 1, som udgangspunkt af loven i det land,

hvor den bidragsberettigede har sin sædvanli ge bopæl.

Efter artikel 13, st k. 2, finder loven i domsst aten dog anvendelse:

a) når den bidragsberetti gede i kke iføl ge den l ov, der er nævnt i st k. 1, kan opnå un-

derholdsbidrag fra den bidragspligti ge, eller

b) når den bidragsberetti gede anmoder om det, og der er tale om loven i det land,

hvor den bidragspligti ge har sin sædvanli ge bopæl.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 7 -

Gi ver ingen af de love, som artikel 13, st k. 1 -2, udpeger, den bidra gsberetti gede muli ghed

for at opnå underholdsbidrag fra den bidragspligti ge, og har under holdspligten tætte fo r -

bindelser til et andet land, navnli g det land, hvor både bidragsberettigede og bidragspli g-

tige har statsbor gerskab , finder loven i dette land anv endelse, j f. artikel 13, st k. 3.

Artikel 14 gi ver parte r ne en vis muli ghed for at indgå aftale om lovval g, bortset fra hvis

der er tale om underholdspligt over f or et bar n under 18 år eller en voksen, der på grund

af svækkede eller utilstrækkelige åndsevn er i kke er i stand til at varetage sine int eresser.

Den bidragspli gti ge kan efter artikel 15 bestride den bidragsberetti gedes krav med he n-

visning til gældende r et i det land, hvor de begge har statsbor gerskab, eller – hvis de i kke

har samme statsbor ger ska b – loven i det land, hvor den bidragspli gt ige har sin sædvanli ge

bopæl. Dette gælder dog i kke underholdspli gt over for børn og sår bare voksne og mellem

ægtefæller og tidli gere ægtefæller. Når der er tale om underholdspligt me llem ægtefæller

og tidligere ægtefæller , kan den bidragspli gti ge endvidere bestride den bidragsberettig e-

des krav med henvisning til gældende ret i det land, hvortil ægteskabet er tættest knyttet.

Den lovgi vning, som l ovval gsreglerne peger på, skal efter artikel 18 anvendes, sel v om

det ikke er lovgi vningen i en medlemsstat.

Når lovval gsreglerne peger på, at loven i et givet land skal finde anvendelse, henvises der

efter artikel 19 til de r etsregler, der er gældende i denne stat, bortset fra den pågældende

stats internationale privatr etlige bestemmelser. Peger lovval gsregl erne på, at loven i et

tredj eland skal finde anvendelse, og de inter nationale privatretli ge bestemmelser i dette

land udpeger loven i et andet land, skal den ret, der behandler sagen, anvende national

lov.

En offentlig myndi gheds ret til at kr æve tilbagebetaling af en ydel se, der er udbetalt til

den bidragsberettigede, reguleres af den lov, der gælder for myndi gheden, j f. artikel 16.

Efter artikel 17, st k. 1, regulerer lovval gsreglerne bl.a.:

a) Eksistens og omfang af d en bidragsberetti gedes rettigheder og de personer, over

for hvil ke han kan udøve disse rettigheder .

b) I hvil ket omfang, den bidragsberetti gede kan kr æve underholdsbidr ag med tilbag e-

vir kende kraft .

c) Beregningsmåde for og indeksering af under holdsbidraget .

d) Forældelse og frister for at anlægge sag .

Uanset indholdet af den lovgi vning, som lovval gsreglerne peger på, skal der efter arti kel

17, st k. 2, ved fastsættelse af underholdsbidr agets størrelse tages hensyn til den bidrag s -

berettigedes behov og den bidragspli g ti ges midler.

Endelig fastslås det i artikel 12, at ovennævnte lovval gsregler udelukkende finder anve n-

delse på underholdspligt og i kke vedrører fastlæggelsen af de familierelationer, der er

nævnt i arti kel 1 , og efter artikel 20 kan a nvendelsen af en best emmelse i en lov, som

lovval gsreglerne udpeger, kun af vises, hvis en sådan anvendelse er åbenbart uforeneli g

med de grundlæggende retsprincippe r ("ordre public") i domsstaten; anvendelsen af en

beste mmelse i en medl emsstats lov kan dog i kke af vises med den begrundelse.

5.1.4. Fælles procedureregler

Forordningens kapitel IV indeholder nogle pr ocedureregler for behandlingen af sager om

underholdspli gt:

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 8 -

Efter artikel 22, st k. 1, skal det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument f or -

kyndes for sagsøgte på en af føl gende måder:

a) personlig for kyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angi velse af modt a-

gelsesdatoen, som modtager har underskrevet

b) personlig for kyndelse bekr æftet ved et dokument underskrevet af en stævning s -

mand, der ud over at f ast slå, at modtager har modtaget dokumentet eller har nægtet

at modtage det uden lovli g grund, angi ver for kyndelsesdatoen

c) postforkyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angi velse af modtagelsesd a-

toen, som modtager har underskrevet og returneret

d) forkyndelse gennem el ektroniske midler, såsom pr. fax eller e -post , bevidnet ved et

modtagelsesbevis med angi velse af modtagel sesdatoen, som modtager har unde r -

skrevet og retu rneret.

Artikel 22, st k. 2, gi ver sagsøgte en frist på mi ndst 30 dage fra for kyndelsen ti l at forbe-

rede sit forsvar.

Artikel 23 -24 indeholder regler om behandli ng af sager, hvor sagsøgte udebli ver eller i k-

ke svarer:

Hvis sagsøgte ha r sædvanli gt opholdssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat,

hvor sagen er anlagt, udsættes sagen, indt il det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed

for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument iføl ge a r -

tikel 22, eller at alle hertil fornødne foranstaltninger har været truf fet.

Har sagsøgte sædvanli gt opholdssted i et tredj eland, udsættes sagen, indtil det er fastsl å-

et, at sagsøgte har haft muli ghed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller

et tilsvarende dokument i så god tid, at vedkommende har kunnet varetage sine interesser

under sagen, eller at a lle hertil fornødne foranstaltninger har v æret truffet.

Når sagsøgte i kke har gi vet møde , og det i kke er fastslået, at han har modtaget det indl e-

dende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument, eller når han har været forhi n-

dret i at gøre indsi ge lse mod kravet som føl ge af force maj eure eller som føl ge af ekstr a-

ordinære omstændi gheder, der i kke skyl des f ej l fra hans side , kan der træffes en retsaf gø-

relse, men sagsøgte har ret til at anmode om fornyet pr øvelse inden for en frist, der

mi ndst skal være 20 dage. En anmodning om fornyet prøvelse udsætter alle fuldbyrdelse s -

foranstaltni nger.

5.1.5. Anerkendelse og eksigibilitet

Efter artikel 25 -26 skal en af gørelse truffet i en medlemsstat, der er eksi gibel i denne

medlemsstat, aner kendes og være eksi gibel i en anden medlemsstat, uden at der kr æves en

afgørelse om eksi gibil itet, og uden at der kan gøres indsi gelse mod aner kendelsen. Af gø-

relsen kan fuldbyrdes uanset en eventuel appel. Der kan kræves si kke rhedsstillelse.

På samme måde skal andre o fficielt bekr æftede dokumenter, der er udstedt og eksi gible i

en medlemsstat, samt aftaler mellem parterne, som er eksi gible i en medlemsstat, ane r -

kendes og er kl æres for eksi gible, j f. artikel 37.

5.1.6. Fuldbyrdelse

Efter artikel 27 reguleres fuldbyr delse n af af gørelser af lovgi vningen i fuldbyrdelsesst a-

ten. Arti kel 28 -36 indeholder dog særlige fuldbyrdelsesregler i rel ation til underhold s -

pligt:

Den, der anmoder om fuldbyrdelse, skal efter artikel 28 fremlægge en genpart af af gøre l -

sen og godt gøre dens ægthed . M yndi gheder ne i fuldbyrdelsesstaten kan i kke kr æve ove r -

sættelse af afgørelsen.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 9 -

Har den, der anmoder om fuldbyrdelse , i domsstaten helt eller del vis haft fri proces eller

været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende under fuldbyrdelse n ef -

ter artikel 29 være ber ettiget til retshj ælp eller fritagelse for gebyr er og sagsomkostni n-

ger i vi dest muli gt omfang efter lovgi vningen i fuldbyrdelsesstaten.

I forbindelse med fuldbyrdelsen kan a f gørelsen efter artikel 32 i kke efterprøves med he n-

syn til sagens realitet . Fuldbyrdelsesmyndi gheden kan dog på eget initiativ beslutte at b e-

gr ænse fuldbyrdelsen af afgørelsen til kun at omfatte en del af kravet, hvis en fuldst æn di g

fuldbyrdelse vil medføre udlæg i en del af debitors akti ver, der ifølge national ret i kke

kan gøres til genstand for u dlæg.

Afslag på eller begr ænsning af fuldbyrdelsen kan efter artikel 33 kun besluttes på den b i -

dragspli gti ges anmodning i føl gende tilfælde:

a) Den bidragspli gti ge fr emfører nye forhold el ler forhold, som retten ikke havde

kendskab til, da den tr af afgørelsen .

b) Den bidragspli gti ge har anmodet om prøvelse af afgørelsen efter artikel 24, og der

er endnu i kke truffet en ny af gørelse .

c) Den bidragspli gti ge har allerede betalt sin gæld .

d) Retten til fuldbyrdelse af afgørelsen er hel t eller delvist foræ ldet.

e) Af gørelsen er uforenel ig med en af gørelse , der er truffet i fuldbyrdelsesmedlems -

staten, eller som opf ylder betingelser ne for anerkendelse i denne stat.

Efter artikel 34 kan der i d omsstaten træffe s beslutning om, at den bidragspl i gti ges ar -

bej dsgiver eller bank i en anden medlemsstat skal foretage en fast månedli g overførsel af

et beløb til afdrag på gælden . En sådan besl utning om overførsel har samme retskraft i

modtager medlemsstaten som bidrags af gørelsen, j f. artikel 25 -26. Når der er truffet b e-

slutning om overførsel, skal den bidragspli gtige opl yse den bidragsberettigede og dom s -

staten om alle ændringer vedrørende arbej dsgiver eller bankko nto.

Den bidragsberetti gede kan efter artikel 35 anmode retten i en medlemsstat om at træffe

beslutning om midlerti d ig indefrysning af bankindeståender. En sådan beslutning træffes

inden for en frist på ot te dage uden underret ning af den bidragspligt ige. De t er en beti n-

gelse, at anmodningen ikke er åbenl yst ubegrundet, og at der er en alvorli g ri si ko for , at

den bidragspli gti ge mi sligho lder sin f orpligt else.

Underholdsbidrag skal efter artikel 36 betales før al anden gæld, den bidragspli gtige må t -

te have, herunder gæld som føl ge af omkostninger ved at fuldbyrde retsafgørelserne.

5.1.7. Samarbejde

Hver medlemsstat skal efter artikel 39 udpege en eller flere centrale myndi gheder, som

skal bistå ved anvendelsen af denne forordni ng.

Central myndi gheder ne skal efter artikel 40 f remsende oplysninger om nationale ret og

procedurerne vedrørende underhold spli gt, og de skal træffe foranst altninger for at lette

anvendelsen af denne forordning og st yr ke deres indbyrdes samarbej de. Til dette formål

anvendes det europæiske retli ge net vær k på det civil - og handelsretlige område, som blev

oprettet ved beslutning 2001/470/ EF.

I relation til konkrete sager skal central myndigheder ne efter artikel 41 samarbej de om

bl.a. indsamling og udveksling af opl ysninger om den bidragsberett igedes og den bidrag s -

pligti ges situation, yde bistand til bidragsberettigede, der er invo l veret i en procedure på

deres område, samt fremme aftaler mellem bidragsberetti gede og bi dragspli gti ge gennem

mægling.

En bidragspli gti g med sædvanli g bopæl i en medlemsstat kan lade sig repr æse ntere af

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 10 -

centralmyndi gheden i enten den medlemsstat , på hvis område den r et, der behandler en

sag vedrørende underholdspligt, er beli ggende, eller i fuldbyrdelsesme dlemsstaten.

Den bistand, der ydes af centralmyndi ghede n m.v., skal efter arti kel 42 være gratis. Det

kan dog kr æves, at den bidragsberettigede bidrage r til omkostninger ne ved at lade si g r e-

præsentere af en centr almyndi ghed , medmindre den bidragsberetti ge de, der i den me d-

lemsstat, hvor vedkommende har sin sædvanl ige bopæl, opf ylder betingelserne for at

modtage retshj ælp.

Efter artikel 44 omfatt er samarb ej det videregivelse af opl ysninger t il brug f or bl.a. at lo-

kalisere den bidragspli gti ge , at vurdere den bidragspli gti ges indtægts - og for mueforhold

og at identificere den bidragspli gti ges arbej dsgi ver . De nævnte oplysninger indhentes hos

de relevante myndi gheder, der bl.a. beskæfti ger si g med skatter og afgifter , sygesi kring,

folkeregistrering, matrikelregistrering , regist rering af motor køretøj er samt hos central -

banker.

De nævnte opl ysninger kan efter artikel 46 kun anvendes af ret ten og andre kompetente

myndi gheder og udelukkende med henblik på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag.

Opl ysningerne tilintetgøres, så snart der i kke længere er brug for dem.

5.1.8. Afsluttende almi ndelige bestemmelser

I relation til underhol dspligt erstatter forordningen efter artikel 48 Bruxelles I -

forordningen og T vangsfuldbyr delses forordningen. Endvidere vil artikel 19 i forordning

(EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dok u-

menter i ci vile og kommercielle sager i kke fi nder anvendelse på underholdspligt.

Forordningen har efter artikel 49 mellem medlemsstaterne forrang frem for de konventi o-

ner og traktater, der vedrører de forhold, som denne forordning regulerer .

Forordningen indeholder en række bilag, der skal anvendes ved behand lingen af sager,

der er omfattet af den. Ændring af disse bilag skal efter artikel 50 vedtages efter rådgi v-

ningspr oceduren i arti kel 3 , j f. artikel 7, st k. 3, i af gørelse 1999/468/EF om fastsættelse

af de nær mere vil kår f or udøvelsen af de gennemf ørelsesbeføj elser, der till ægges Ko m-

missionen.

Efter artikel 52 finder forordningen som udgangspunkt kun anvendelse på retssager , der

er anlagt, på officielt bekr æftede dokumenter, der er udstedt, og på aftaler, der er indgået

efter forordningens i kr afttrædelse.

Lovval gsreglerne i art ikel 12 -21 finder dog anvendelse på sager, der verserer på tidspun k-

tet for ikrafttrædelse n, hvis alle parter udtr ykkeli gt eller på en anden ut vet ydi g måde a c-

cepterer det. Endvider e finder artikel 27 -36 vedrørende fuldbyr del se anvendelse på af gø-

relser og officielt bekr æftede dokumenter, der er erkl æret eksi gible ifølge Bruxelles I -

forordningen, eller som er attesteret som europæiske t van gfuldbyr delsesdokumenter efter

Tvangsfuldbyrdelses forordningen på tidspunktet for i krafttrædelse n. Endeli g finder arti -

kel 39 -47 om samarbej de anvendelse på sager, der verserer på tidspunktet for denne for -

ordnings i krafttræde lse.

Det foreslås i a rtikel 53, at forordningen træder i kraft den 1. j anuar 2008 , og at den an-

vendes fra den 1. j anuar 2009 med und tagelse af artikel 22, st k. 3, artikel 39 og arti kel

45, st k. 5, som anvendes fra ikrafttrædelse sdagen .

5.2. forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholdspligt

Der henvises til bes kri velsen af forslaget i pkt. 2.4. og 3.2.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 11 -

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa -Parlamentet skal i henhold til TEF ar tikel 67, st k. 2, høres. Der foreligger endnu

ikke en udtalelse.

7. Gældende dansk ret og f orslagets konsekvenser herf or

7.1. Fastsættelse af børne - og ægtefællebidrag i Danmark

Dansk ret gi ver muli ghed for at fastsætte bi drag til forsør gelsen af b ørn under 18 år, ud-

dannelsessøgende børn mellem 18 og 24 år og nuværende eller tidligere ægtefælle eller

registreret partner . Der er ikke muli ghed for at fastsætte bidrag til forsørgelse af and re

familiemedlemmer.

Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for si g for pligtet til at forsør ge

deres barn. Opf ylder den ene af forældrene i kke forsør gelsespli gten, kan statsamtet p å-

lægge denne at betale bidrag til barnets underhold. Denn e bidragspligt ophører efter § 14,

stk. 1, ved barnets f yl dte 18. år. Efter § 14, stk. 3, kan der fastsætt es bidrag til et barns

under visning el ler uddannelse, ind til barnet fylder 24 år.

Efter lovens § 17 og efter bidragsbekendt gør els en (nr. 169 af 17. marts 2005 om behan d-

ling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag) kan statsamtet ændre et fastsat eller a f-

talt bidrag.

Ud over de løbende bi drag kan der efter § 15 fastsættes bidrag til udgifter til bar nets dåb,

konfirmation, sygd om og be gra velse el ler anden særli g an ledning.

De ovennævnte bidrag tilkommer efter § 18 barnet, men det er den, der afholder udgifte r -

ne ved barnets for sørgelse, der har ret til at kr æve bidrag fastsat og til at ind kr æve dette.

Endelig kan statsamtet efter § 19 bl.a. pålægge faderen at betale bi drag til udgifterne ved

fødslen og til mo derens forsørgelse omkring fødslen.

Med hensyn til ægtef ællebidrag tages der ved separation og skilsmisse stilling til, om en

ægtefælle i en pe riode efter separationen eller skilsmissen fortsat skal have pli gt til at

forsørge den anden ægtefælle. Indgår ægtef ællerne ikke sel v aftale om bidragspli gten, a f -

gøres spør gsmålet om bidragspli gt ved dom, j f. æ gteskabslovens § 50, st k. 1.

Når der er bidr agspligt, fastsætter statsamtet bidragets størrelse, medmindre parterne in d-

går aftale herom, j f. § 50, st k. 1.

Indtil separation eller skilsmisse uden forudgående separation har ægtefællerne gensidi g

forsørgelsespli gt, og statsamtet kan pålægge en ægtefæ lle, der forsømmer forsør gelse s -

pligten, at betale ægtefællebidrag, j f. §§ 5, 6 og 8 i lov om ægteskabets retsvir kninger.

Statsamtet kan ændre et fastsat bidrag.

Statsamternes bidragsafgørelser kan påklages til ministeren for familie - og forbrugera n-

liggender ( Familiest yr elsen) . Den bidragspligti ge skal betale bidrag efter af gørelsen,

selvom af gørelsen påklages . Klage har således ikke opsæ ttende vir kning.

Lovgi vningen om fastsættelse af bidrag indeholder ikke regler om mi dlertidige af gørelser.

Dette er dog i kke til hinder for at træffe en mi dlertidig af gørelse eller en delafgørelse

f.eks. om bidraget for en bestemt periode eller at fastsætte et børnebidrag til nor malb i -

draget, mens det over vej es, om der er grundl ag for at fastsætte h øj ere bidrag.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 12 -

Pr. 1. j anuar 2007 nedlægges statsamterne , og deres opgaver på bidragsområdet overtages

af de fem nye statsfor valtninger, j f. lov nr. 542 af 24. j uni 2005 om regional statsfor val t -

ning.

7.2. Det offentliges ret til bidrag, herunder ret til at indtræde i bidrag

Reglerne i pkt. 7.1. om underholdsbidrag handler alene om den pri vatretlige forsør gelse s -

pligt. Offentlige ydelser som eksempel vis børnetilskud er i kke omf attet heraf. I det fø l -

gende gennemgås de si tuationer, hvor det off entlige – nor malt kommunen – bli ver in vol -

veret i pri vatretlige sager om børne - eller ægtefællebidrag:

Når statsamtet har fast sat børnebidrag, og den bidragspli gtige i kke betaler i henhold til

afgørelsen, kan den bi dragsberetti gede efter kapitel 3 i lov om bør netilskud og forskud s -

vis udbetalin g af børnebidrag få nor malbidraget forskudsvis udbetalt af sin bopælsko m-

mune. Herefter indtræder kommunen efter § 18 i retten til at indkr æve bidraget.

I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten til

børnebidra g efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse den pågæl dende offentlige my n-

dighed eller institution.

Det er i kke muli gt at f å ægtefællebidrag forskudsvis udbetalt af det offentlige, men hvis

den bidragsberettigede modtager kontanthj ælp efter lov om akti v socialpolitik, og hvis

den bidragspli gti ge eft er ægteskabslovgi vningen har pli gt til at for sørge den bidragsbere t-

tigede, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hj ælpen, i kravet mod den b i -

dragspli gti ge. Dette omfatter også rette n til at kr æve bidrag fastsat og til at kræve et b i -

drag f orhøj et.

7.3. Forældelse af bidragskrav

Private krav på underholdsbidrag forældes ef ter 5 år, j f. § 1, st k. 1, nr. 2, i lov om foræ l -

delse af visse fordringer, mens det offentliges krav på betaling af forskudsvis udlagte

børnebidrag efter § 18 i børnetilskudsloven f ørst forældes efter 20 år.

7.4. Danske myndigheders internationale kompetence i sager om børne - og ægtefællebi-

drag

Efter bidragsbekendt gørelsens § 2 har s tatsamtet international kompetence til at behandle

en sag om børnebidrag eller ægtefællebidrag i følgende situationer:



Er sagen omfattet af EF -domskonventionen eller af Lugano -konventionen, har

statsamtet kompetence, hvis dette føl ger af kompetencereglerne i den pågældende

konvention.



Er sagen omfattet af Haager konventionen fra 1973, har statsamtet kompetence, hvis

dette følger af konventionens artikel 7 -8.



Er sagen o mfattet af Haager konventionen fra 1958, har statsamtet komp etence, hvis

dette følger af konventi onens artikel 3.



Er sa gen i kke omfattet af nogen af disse konventioner , kan statsamtet behandle

den, hvis den har en særlig til knytning til Danmar k.

I relation til sager om underholdsbidrag findes de vi gti gste bestemmelser i EF -

domskonventionens og Lugano -konventionens artike l 2 og arti kel 5, stk. 2. Efter disse b e-

stemmelser kan en sag om fastsættelse eller forhøj else af bidrag behandles i bidragsbere t -

tigedes bopælsland, i bidragspli gti ges bopæl sland eller i forbindelse med en sag om pa r -

ternes retlige status, f.eks. vedrørende faderskab eller skilsmisse. Den bidragsberettigede

har valgfrihed med hensyn til, i hvil ket land s agen skal behandles.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 13 -

Deri mod kan en ansøgning fra den bidragspligti ge om bortfald eller nedsættelse af et b i -

drag kun behandles i den berettigedes bopælsland .

Derudover gi ver konventionerne parterne mulighed for at indgå af taler om, i hvil ket land

en bidragssag skal behandles.

Efter henvisningen til artikel 7 -8 i Haager konventionen af 1973 kan statsamtet behandle

en sag, hvis en af part erne har bopæl i Danm ark, hvis begge parter har dansk indfødsret,

hvis modparten direkt e eller stiltiende har accepteret, at sagen behandles her i landet, e l -

ler hvis sagen behandl es i forbi ndelse med f.eks. en skilsmissesag.

Efter henvisningen til artikel 3 i Haager konvention en af 1958 kan statsamtet behandle s a-

gen, hvis en af parterne har bopæl i Danmar k, eller hvis den bidragspligti ge direkte eller

stiltiende har accepteret, at sagen behandles her i landet.

I forhold til lande, som i kke har tiltrådt nogen af de nævnte konve ntioner, anvendes pri n-

cipperne i EF -domskonventionen og Lugano -konventionen, j f. vej ledning af 22. marts

2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtef ællebidrag.

7.5. Inddrivelse af bidrag

7.5.1. Inddrivelse af danske bidrag i Danmark

I Danmar k t vangsfuldbyrdes pri vatretlige kr av af domstolene (fogedretterne) efter ret s-

plej elovens regler herom. Dette omfatter også bidragskrav, men i praksis anvendes denne

muli ghed i kke.

I stedet inddrives bidr agskrav gennem det offentlige inddri velsessystem, der e r reguleret

af lov om inddri velse af underholdsbidrag og lov om opkr ævning og inddri velse af visse

fordringer.

Anmodning om inddrivelse i Danmar k rettes til den bidragsberettigedes bopælskommune,

der forestår beregningen og opkr ævningen af kr avet.

Betales kravet i kke, og indgås der i kke en ri melig afdragsordning, overdrager kommunen

sagen til Restanceinddrivelsesmyndi gheden, der er en enhed under Skatteministeriet, der

tager si g af tvangsmæssig inddrivelse af en l ang række offentlige – og enkelte pri vate –

krav.

Kravet kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse. Ved lønindeholdelse skal der

overlades den bidragspligti ge det nødvendi ge til eget og families underhold. Herudover

består der efter retspraksis en ret til at inddrive offentlige bidragsk rav gennem modre g-

ning i f.eks. ove rskydende stat.

Inddri velse i Danmar k foretages uden omkostninger for den bidragsberettigede.

7.5.2. Inddrivelse af udenlandske bidrag i Danm ark

Efter lov om inddri vel se af underholdsbidrag § 1, st k. 2, finder lovens r egler også anve n-

delse på inddri velse af udenlandske bidragsafgørelser i det omfang, det fastsættes ved

overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af j ustitsministeren. Danmar k har ti l -

trådt følgende internationale konventioner om inddri velse af under hold sbidrag:



Den Nordiske Konvent ion.

Haager konventionen af 1973.

Haager konventionen af 1958.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 14 -



FN-konventionen.

Den Nordiske Konvent ion og de to Haager konventioner er egentli ge fuldbyrdelseskonve n-

tioner, hvilket indebærer, at konventionsstat erne har pli gt ti l at foretage inddrivelse

umiddelbart på baggrund af en udenlandsk bi dragsaf gørelse, hvis konventionens betinge l -

ser er opf yldt.

FN-konventionen er i modsætning hertil alene en retshj ælpskonvention, der i kke medfør er

pligt til at fuldbyrde andre landes bid ragsaf gørelser. Konventionen har i stedet til for mål

at lette inddrivelsen af den udenlandske af gørelse gennem reglerne om fastsættelse af b i -

drag i inddri velseslandet. Ved inddri velse af udenlandske bidragsafgørelser i Danmar k e f -

ter denne konvention skal d er – medmindre den bidragspli gtige bet aler gælden eller in d-

går en afdragsordning – derfor træffes en dansk bidragsaf gørelse ; derefter inddrives b i -

draget på grundlag af denne af g ørelse.

Konventionerne omfat ter forskelli ge t yper af bidrag, som i kke kendes i dansk ret. Ekse m-

pelvis omfatter Haager konventionen fra 1973 også underholdspli gt som føl ge af familie -,

slægtsskabs -, ægteskabs - eller svogerskabsf orhold. Ved ratifikationen tog Danmar k fo r -

behold for af gørelser om underholdspli gt mellem slægtninge i sidel inj en og mellem b e-

svogrede.

Familiestyrelsen er centralmyndi ghed i for hold til konventioner ne. Central myndi ghedens

opgaver er i kke nær mere beskrevet, men best år først og fremmest i for midling af anmo d-

ninger om inddri velse i Danmar k eller udlandet. Derudov er er cent ralmyndi gheden b e-

hj ælpelig med af klaring af t vi vlsspør gsmål, f remskaffelse af yderli gere opl ysninger og

dokumentation m.v.

Anmodning om inddrivelse i Danmar k af en udenlandsk bidragsaf gørelse sendes til Fami -

liestyrelsen, der som centralmyndi ghe d vi deresender anmodningen til statsamtet på det

sted, hvor den bidragspligti ge bor. Statsamtet træffer afgørelse om, hvor vidt betingelse r -

ne for at inddri ve bidr ag efter af gørelsen er opfyldt ; samtidi g træff er statsamtet af gørelse

om kravets eksistens og s tørrelse. Statsamtet s afgørelse herom kan påklages til Familie-

styrelsen.

Hvis betingelserne er opfyldt, sendes sagen til Restanceinddrivelsesmyndi gheden, der o p-

kr æver og inddri ver bi draget på samme måde som efter en dansk af gørelse.

7.5.3. Inddrivelse af udenlandske bidrag i udlandet

Skal et bidrag inddri ves i udlandet, retter den bidragsberettigede henvendelse herom til

sin bopælskommune, der opkræver bidraget. Betales kravet i kke, overlades sagen til R e-

stanceinddrivelsesmyndigheden, der søger at inddr ive det efter ovennævnte konventioner.

En dansk af gørelse om udpantning eller løni ndeholdelse kan i kke f uldbyr des i udlandet

efter konventionerne.

7.6. Lovvalgsregler

Lovgi vningen om fastsættelse og inddri velse af underholdsbidrag indeholder i kke lo v-

val gsregler. Det er i mi dlertid fast antaget, at bidragsfastsættelse og inddrivelse alene f o-

regår efter dansk ret.

Efter dansk ret skal spørgsmål om forældelse af udenlandske bidragskrav dog af gøres e f -

ter reglerne i det land, hvor af gørelsen blev truffet. De rudover ses der ikke i praksis at

være taget stilling til generelle lovval gsspør gsmål.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 15 -

7.7. Forkyndelse

Der er i kke fastsat regler for forkyndelse af anmodninger om fastsættelse eller æ ndring af

bidrag, der behandles af statsamterne. Modparten orientere s om anmodningen ved al mi n-

deligt brev, og efter pr aksis anses brevet for kommet frem, medmindre andet god t gøres.

I retssager om pli gten til at betale ægtef ællebidrag ska l processuel le meddelelser for ky n-

des efter reglerne i retsplej elovens kapitel 17.

Efter lovens § 155 kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse, der skal for kyndes

a) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidi g anmodes om at bekr æfte

modtagelsen (brevfor kyndelse),

b) ved di gital kommuni kation gøres tilgængeli g for den pågældende, der samtidi g a n-

modes om at bekræfte modtagelsen (di gital f orkyndelse),

c) sendes til den pågældende i brev med aflever ingsattest (postfor kyndelse) e ller

d) afleveres til den pågæl dende af en st ævningsmand (stævningsmandsforky ndelse).

Efter § 157 bør for kyndelse så vidt muligt ske for den pågældende personlig på den på-

gældendes bopæl, midl ertidige opholdssted el ler arbej dssted. Forkyndelse kan dog i visse

situationer også ske for personer, der hører til den pågældendes husstand, eller for den

pågældendes udlej er, arbej dsgiver eller ansat te.

For kyndelse kan efter § 159 bl.a. foretages i Statstidende, hvis den pågældendes bopæl

m.v. her i landet i kke kendes.

En part kan efter § 160 gi ve af kald på at få underretning om processuelle meddele lser ved

forkyndelse.

Har en part antaget en advokat til at udføre sagen, kan for kyndelse vedrørende sagen efter

§ 161 ske for advokaten.

Er det dokument, der skal for kyndes, kommet vedkommende i hænde, anses for kyndelse

efter § 163, st k. 2, for sket , sel v om for kyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse

ovennævnte regler.

7.8. Foreløbige retsmi dler - arrest

Dansk ret indeholder i kke direkte regler om mi dlertidig indefr ysning af bankindeståender,

men efter retsplej elovens § 627 kan fogedretten foretage arrest til sik kerhed for penge-

krav, når

1) der i kke kan foretages udlæg for fordringen, og

2) det må antages, at muli gheden for senere at opnå dækning ellers vil bli ve væsentli gt

forringet.

Arrest kan efter § 628 ikke foretages, når det må antages, at fordringen i k ke består.

8. Forslagets konsekvenser f or statsf inans erne, samf undsøkonomien, miljøet eller b e-

skyttelsesniveauet

Som det fremgår af pkt. 3.1. og 3.2., deltager Danmar k i kke i Rådets vedtagelse af hver -

ken forslaget om underholdspligt eller opfor dring ved rørende vedt agelsesreglerne , og di s -

se vil i kke være bindende for eller finde anvendelse i Da nmar k.

Disse retsakter vil der for ikke have lovgi vningsmæssi ge eller statsfinansielle konsekve n-

ser for Danmar k.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 16 -

Det bemær kes i den forbindelse, at der i kke er tru ffet beslutning om, at Danmar k skal s ø-

ge at opnå en mellemstatslig tilslutning til r etsakterne (parallelaft ale).

9. Høring

Forslaget om underhol dspligt og opfordringen vedrørende vedtagel sesreglerne blev den 2.

februar 2006 sendt i høring med frist til d en 13. februar 2006 hos:

Børnerådet, Red Barnet Danmar k , Børnesagens Fællesråd , Børns V ilkår, Foreningen Far

til Støtte for Børn og Forældre , Landsforeni ngen Børn og Samvær , Mødrehj ælpen, For -

eningen af offentli ge chefer i Statsamterne , Foreningen af Stats amt mænd , KL, Advokat -

rådet, Danske Familieadvokater , Foreningen af Advokater og Advokatfuldm ægti ge, For -

eningen af familieretsadvokater (FAF), Insti tut for Menneskerettigheder, Frederi ksber g

Kommune , Københavns Kommune , Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægti gfor -

eningen, Domstolsst yr elsen , Præsidenten for Østre Landsret , Præsi denten for Vestre

Landsret samt præsidenterne for Københavns Byret , Retten i Århus , Retten i Odense , Ret -

ten i Aalbor g og Retten i Roskilde .

Advokatrådet , Præsidenten for Østre Landsr et, Præsidenten for Vestre Landsret , Pr æsi -

denten for Københavns Byret , Domstolsst yrelsen, Red Barnet, Børnesagens Fællesråd og

Dommerfuldmægti gfor eningen har meddelt, at de ikke har bemær kninger til forslaget e l -

ler opfordringen.

Foreningen af Statsamtmænd har meddelt, at det fremsatte forslag om underholdspli gt må

betegnes som et stort f remskridt i forhold til den nuværende retstilstand.

Institut for Mennesker ettigheder har meddelt , at retten til respekt af privatli vet i arti kel 8

i Den Europæiske Mennes keretti ghedskonvention ses bedst opf yldt, hvis den bidragspli g-

tige efter forslagets ar tikel 34 alene skal ori entere domsstaten – og i kke den bidragspli g-

tige – om ændringer vedrørende arbej dsgi ver eller bankkonto.

10. Regeringens f oreløbige generelle hol dning

Regeringen støtter generelt tiltag på EU -ni veau, der kan forbedre EU -bor gernes retssi k-

kerhed. Dette gælder i kke mindst inden for f amilieretten, der berør er et meget stort antal

EU-bor gere.

Selvom Danmar k står uden for EU -samarbej det om underholdsp li gt, er forslaget om un-

derholdspligt er vi gtigt for bor gerne i EU, fordi det vil kunne medvirke til at si kre den

bidragsberetti gede regelmæ ssi g betaling af underholdsbidrag.

11. Generelle f orventninger til andre landes holdninger

Andre landes indstillin g til forslagene kendes ikke.

12. Tidligere f orelæggelser f or Folketingets Europaudvalg

Forordningen har i kke tidligere været forelagt Fol ketingets Europaudval g, men udval get

er orienteret om forslaget ved foreløbi gt nærhedsnotat af 9. febr uar 2006.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp