Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0661 Bilag 2
Offentligt
236600_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
11. januar 2006
2003-2030-4
/EBST/stc
Kommissionens forslag til rådsforordning om obligatorisk oprindel-
sesmærkning på visse importerede varer. DOK Kom (2005) 661 en-
delig af 16. december 2005. Forslaget er oversendt til Rådet den 4.
januar 2006.
Resumé
Ifølge forslaget skal en lang række importerede varer fra lande uden for
EU senest på importtidspunktet forsynes med et oprindelseslandsmærke.
Importerede fiskeri- og akvakulturprodukter og fødevarer er ikke omfat-
tet. Undtaget fra oprindelsesmærkningskravet er også import fra EØS-
landene (Island, Norge og Liechtenstein) samt Tyrkiet, Bulgarien og Ru-
mænien.
Forslaget fremsættes bl.a. ud fra et ønske om at stille EU-producenter på
lige fod med producenter i andre store 3. lande, f.eks. USA, der allerede
stiller krav om oprindelsesmærkning. Forslaget fremsættes ligeledes med
henvisning til ønsket om at imødekomme forbrugerønsker om oplysning
om producentlandet. Endelig anføres, at oprindelsesmærkning vil med-
virke til at bekæmpe vildledende eller falsk oprindelsesangivelse og va-
remærkeforfalskning.
Forslaget fremsættes i henhold til EU-traktatens art. 133 (om en fælles
handelspolitik). Forslaget kræver kvalificeret flertal til vedtagelse.
Forslaget fastsætter, at medlemslandene skal kontrollere overholdelse af
mærkningskravet.
Forslaget fastsætter, at medlemslandene skal kunne sanktionere undladel-
se af overholdelse af mærkningskravet og kunne være i stand til at gen-
nemtvinge mærkning af umærkede varer på bekostning af importøren.
Forslaget indeholder også en bestemmelse, der tillader udveksling af op-
lysninger om kontrol med overholdelse mellem involverede myndighe-
der, personer og organisationer
Forslaget bemyndiger Kommissionen til at indskrænke eller udvide de
omfattede varegrupper og til at gennemføre detaljerede gennemførelses-
bestemmelser med assistance fra en forvaltningskomite.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236600_0002.png
2/6
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen angiver, at hensigten med forslaget er at genskabe en fair
international handel for EU-producenterne ved at stille disse på lige fod
med producenter i andre store 3. lande, der allerede stiller krav om oprin-
delsesmærkning. Derved medvirker forslaget ifølge Kommissionen til at
styrke EU-industriens konkurrenceevne i overensstemmelse med Lissa-
bon-strategien.
Videre skal forslaget ses som en imødekommelse af forbrugerønsker om
information om producentlandet.
Endelig anføres, at oprindelsesmærkning vil medvirke til at bekæmpe
vildledende eller falsk oprindelsesangivelse og varemærkeforfalskning.
Forslaget fremsættes i henhold til EU-traktatens art. 133 (om en fælles
handelspolitik). Forslaget kræver kvalificeret flertal til vedtagelse. Det er
oversendt fra Kommissionen til Rådet den 4. januar 2006.
Ifølge forslaget skal en lang række importerede varer fra lande uden for
EU senest på importtidspunktet forsynes med et oprindelseslandsmærke.
Importerede fiskeri- og akvakulturprodukter og fødevarer er ikke omfat-
tet. Som eksempler på omfattede varer kan nævnes: læder, hæle, såler,
rejseartikler, håndtasker, pelsprodukter, tekstil og beklædning, fodtøj, ke-
ramiske produkter, glasvarer til brug i køkken, bad og kontor, smykker,
herunder guld- og sølvvarer, møbler, madrasser, lamper, børster og me-
kaniske håndholdte gulvskrubber.
Undtaget fra oprindelsesmærkningskravet er import fra EØS-landene (Is-
land, Norge og Liechtenstein) samt Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien.
Ud over bestemmelserne om oprindelsesmærkning indeholder forslaget
bestemmelser om kontrol fra toldvæsnet med overholdelse af mærk-
ningskravet.
Forslaget fastsætter, at medlemslandene skal kunne sanktionere undladel-
se af overholdelse af mærkningskravet. Videre pålægges landene at kun-
ne være i stand til at gennemtvinge mærkning af umærkede varer på be-
kostning af importøren eller andre, som måtte være ansvarlig for den im-
porterede vare.
Forslaget indeholder også en bestemmelse, der tillader udveksling af op-
lysninger om kontrol med overholdelse mellem involverede myndighe-
der, personer og organisationer.
Forslaget bemyndiger Kommissionen til at indskrænke eller udvide de
omfattede varegrupper og til i øvrigt at fastsætte detaljerede gennemførel-
sesbestemmelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236600_0003.png
3/6
Til at bistå Kommissionen i udmøntningen og forvaltningen af forordnin-
gen skal Kommissionen assisteres af en forvaltningskomite.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Forslaget er fremsat i henhold til traktatens art. 133, hvilket ikke kræver
Parlamentets udtalelse. Parlamentet vil alene blive orienteret om forsla-
get.
3.
Nærhedsprincippet
Forslaget fremsættes i henhold til traktatens art. 133, der giver fællesska-
bet fuld kompetence på det handelspolitiske område. I den henseende
skønnes det, at forslaget ikke er omfattet af nærhedsprincippet, og over-
vejelser om overholdelse af nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Danmark har ikke lovgivning om obligatorisk oprindelsesmærkning for
de omhandlede varer.
5.
Høring
Forslaget er sendt i høring hos DI, AE-Rådet (Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd), LO, HTS, Tøj og Textil, Dansk Textil & Beklædning, DHS,
Dansk Tekstilunion, Håndværksrådet, 92-gruppen, 3F og Forbrugerrådet
med svarfrist den 11. januar 2006. Der er modtaget høringssvar fra DI,
DHS, Håndværksrådet og HTS.
DI anfører, at Kommissionens argumenter for forslaget er dårlige. DI er
ikke enig i, at obligatorisk oprindelsesmærkning vil bidrage til at øge eu-
ropæiske virksomheders konkurrenceevne, men finder at vil det pålægge
erhvervslivet og offentlige myndigheder unødige økonomiske ekstrabyr-
der i forbindelse med overvågning og administration af ordningen. DI an-
fører, at de mange danske SMV’er vil blive ramt særlig hårdt, og at for-
slaget vil straffe de europæiske virksomheder, der allerede har omstillet
sig til globaliseringen.
DI finder det ikke sandsynligt, at en obligatorisk oprindelsesmærkning vil
kunne hindre piratkopiering og varemærkeforfalskning.
DI karakteriserer forslaget som meget protektionistisk og anbefaler, at
Danmark går imod forslaget.
DHS anfører, at Kommissionens forslag hviler på en forkert antagelse
om, at forbrugeren træffer sit valg på baggrund af varernes oprindelse.
DHS anerkender forbrugernes behov for mere oplysning om etiske, socia-
le og miljømæssige forhold i produktionen og anfører, at forslaget ikke
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/6
imødekommer dette behov. Videre anføres, at forslaget vil koste penge
for erhvervslivet, hvilket vil føre til højere forbrugerpriser. Endelige anfø-
res, at mange produkter er sammensat med input fra mange lande, hvorfor
et oprindelsesmærke ikke vil give forbrugeren et retvisende billede.
DHS finder, at Danmark bør gå imod forslaget.
Dansk Textil & Beklædning er ikke enig i, at obligatorisk oprindelses-
mærkning vil gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Det
anføres, at mærkningskravet ikke vil influere forbrugerens valg af varer.
Forbrugeren er mere interesseret i brands, kvalitet og produktionsforhol-
dene, herunder etiske og miljømæssige forhold.
Det anføres, at mærkningskravet vil sende et negativt signal om protekti-
onisme til udviklingslandene, hvilket kan skade EU i DOHA-runden.
Det påpeges, at kravet om oprindelsesmærkning vil påføre danske virk-
somheder administrativt besvær og udgifter. Dansk Textil & Beklædning
anser et oprindelsesmærkningskrav er en indirekte handelshindring, der
har til formål at holde varer produceret i lavtlønslande ude af det europæ-
iske marked.
Dansk Textil & Beklædning er heller ikke enig i argumentet om, at
mærkningskravet vil føre til mindre varemærkeforfalskning.
Dansk Textil & Beklædning finder, at Danmark bør gå imod forslaget.
Håndværksrådet anfører, at dets svar er kortfattet, henset til den korte hø-
ringsfrist. Håndværksrådet støtter forslaget kerne. Det tilføjes, at forslaget
måske kan få en vis virkning for importen som følge af forbrugeres ten-
dens til at foretrække hjemlige produkter, men heroverfor står forbruger-
hensyn og hensyn til en rimelig gennemsigtighed og til at bekæmpe vare-
falsk.
HTS, hvis svar også dækker Tøj & Textil, anfører, at man ikke mener art.
133 er et passende retsgrundlag for en forordning om mærkning af for-
brugsvarer. Det anføres, at art. 133 vedrører handelspolitik, men hverken
er møntet på eller egnet til regulering af spørgsmål om forbrugeroplys-
ning og vildledende markedsføring. HTS finder i den henseende, at for-
ordningen er i modstrid med nærhedsprincippet, fordi der tale om, at der
indføres en fælles europæisk lovgivning på et område, der hidtil har været
reguleret i nationalstaterne.
HTS er ikke enig med Kommissionen i, at oprindelsesmærkning fremmer
fair handel, eller at det skulle fremme af EU’s konkurrenceevne. HTS er
også uenig i Kommissionens påstand om, at forbrugerne betragter oprin-
delse som en væsentlig parameter for valg af varer. Det anføres, at for-
brugernes ønske om oplysning om etiske og miljømæssige spørgsmål ik-
ke besvares gennem oprindelsesmærkning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236600_0005.png
5/6
Videre anføres, at forslagets skelnen mellem varer af hhv. EU og non-EU
oprindelse er en ubegrundet diskrimination mellem varer – og dermed
mellem virksomheder.
Endelig anføres, at forslagets vedtagelse vil føre til betydelige administra-
tive omkostninger både for erhvervsliv og myndigheder.
HTS finder, at Danmark ikke kan støtte forslaget.
6.
Andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været diskuteret i de relevante rådsarbejdsgrup-
per i EU-regi. Tidligere uformelle diskussioner i relevante rådsarbejds-
grupper om ideen om oprindelsesmærkning tyder på, at landene vil være
delt for og imod.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen er ikke enig i, at et oprindelsesmærkningskrav gør EU-
industrien mere konkurrencedygtig som anført af Kommissionen. Mærk-
ningskravet kan ikke undgå at påføre danske importører og importører fra
andre medlemslande administrativt besvær og udgifter. Endvidere kan
forslaget næppe undgå at medføre øget offentlig administration i form af
kontrol.
Desuden er det ikke godtgjort, at forbrugerne foretrækker produkter, der
er produceret i eget land som anført af Kommissionen. I takt med den sti-
gende globalisering, hvor produktion, bl.a. af forbrugerprodukter, i sti-
gende grad foregår i ét eller flere 3. lande, er det tvivlsomt, om produkti-
onsstedet er afgørende for forbrugernes valg af produkt. Udover bl.a. pris
og kvalitet, må det formodes, at forbrugerne i højere grad ønsker viden
om produktionsforhold, herunder etiske og miljømæssige forhold frem
for en isoleret oplysning om produktionsstedet. En oprindelsesmærkning
vil ikke tilgodese dette.
Regeringens foreløbige holdning er således, at Kommissionens argumen-
tation for forslaget ikke virker overbevisende, hvorimod der er solide ar-
gumenter mod forslaget.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagets vedtagelse kan måske nødvendiggøre vedtagelse af regler til
sanktionering af undladelse af overholdes af mærkningskravet og til sik-
ring af hjemmel til at kræve, at importøren sørger for – og betaler – for
udbedring af manglende mærkning.
Medlemslandene skal kontrollere overholdelsen af mærkningskravet. Det
må forventes at medføre øget offentlig administration.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236600_0006.png
6/6
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Umiddelbart er det vanskeligt at skønne over de samfundsøkonomiske
konsekvenser. Krav om mærkning må forventes at påføre importører, der
ikke hidtil har anvendt mærkning, udgifter hertil.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.