Miljø- og Planlægningsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0667 Bilag 1
Offentligt
251274_0001.png
MILJØstyrelsen
Jord & Affald
Departementet, EUK
24. februar 2006
NÆRHEDSNOTAT
til
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Rådets og Europa Parlamentets direktiv om affald –
affaldsdirektivet
KOM(2005) 667 endelig
Kommissionen sendte den 21. december 2005 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.
Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 4. januar 2006, og forslaget forelå i
dansk oversættelse den 19. januar 2006.
Formål
Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:
-
Behov for juridisk klarhed: specielt affaldsdefinitionen og sondringen mellem nyttiggørelse og
bortskaffelse skal afklares.
-
Fornyet fokus på miljøbelastning ud fra en livscyklustankegang: Det betyder, at
miljøbelastningen fra affald vurderes ud fra produktets livsforløb fra vugge til grav.
-
Øget brug af miljøkrav og -kriterier: Det foreslås, at direktivet skal suppleres af en række
miljøkrav og -kriterier, der skal udarbejdes i komité-procedure under Kommissionens initiativ og
ledelse. Der foreslås kriterier for nyttiggørelse og for, hvornår affald ophører med at være affald,
samt krav til genanvendelsesaktiviteter.
-
En generel målsætning om regelforenkling: Forslaget ophæver direktiverne om spildolie og
farligt affald og indfører udvalgte bestemmelser fra disse i affaldsrammedirektivet.
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen anfører at affald i stor udstrækning transporteres og behandles på tværs af grænser,
og forurening herfra derfor også er potentielt grænseoverskridende. Desuden er markedet for affald
internationalt, og et direktiv, der etablerer en miljømæssig minimumsramme for dette marked, må
således vedtages på et højere niveau end det nationale. Ellers vil det ikke have gennemslagskraft.
Kommissionen konkluderer på denne baggrund at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Regeringens nærhedsvurdering
Da forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt angår tilrettelæggelsen af det
indre marked og i øvrigt vedrører ændringer og tilpasninger af allerede gældende EU regulering på
affaldsområdet, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og
kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.