Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2005-06, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2005-06
KOM (2005) 0669 Bilag 1, UUI Alm.del Bilag 156
Offentligt
277471_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
9. maj 2006
Internationalt kontor
2006/4050-761
INM 234
Grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig ind-
vandring (KOM(2005)669 endelig)
Resumé
Kommissionens politikplan om lovlig indvandring er en opfølgning på den åbne konsultati-
onsproces, som Kommissionen satte i værk i forbindelse med grønbogen om en fælles til-
gang til en styret økonomisk indvandring. Kommissionen foreslår blandt andet, at der i perio-
den frem til udløbet af Haag-programmet i 2009 fremlægges en lovgivningspakke med hen-
blik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområdet,
herunder vedrørende højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere. Sagen har ikke lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen rejser ikke spørgsmål i for-
hold til nærhedsprincippet. Andre medlemslande har budt debatten om en fælles tilgang til
og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen. Danmark er
generelt positiv overfor Kommissionens politikplan.
1.
Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4. – 5. november 2004 et nyt flerårigt
program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-
met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-
serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-
førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-
lemsstater selv fastlægger antallet af tilladelser, der udstedes med henblik på arbejde. DER
opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om
arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemfø-
relsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig
migration.
Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret
økonomisk indvandring. På baggrund af Grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig
høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog
Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
277471_0002.png
2.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at præsentere de tiltag og lovgivningsmæssige
initiativer, Kommissionen ønsker at tage inden udløbet af Haag-programmet i 2009 med
henblik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområ-
det.
Der opstilles i meddelelsen en forventning om, at der som følge af globaliseringen og udvik-
lingen af EU’s økonomi vil ske en øget indvandring. Indvandring er ikke i sig selv en løsning
på den manglende befolkningstilvækst i EU, og set i lyset af de høje arbejdsløshedstal og
den lave beskæftigelsesfrekvens i EU skal der fortsat gives prioritet til at skaffe flere af de
indvandrere og EU-borgere, som allerede opholder sig i medlemslandene, i arbejde. Det er
fortsat op til medlemsstaterne at beslutte antallet af indvandrere, der er brug for i hvert enkelt
medlemsland. Øget indvandring til ét medlemsland kan imidlertid få indvirkning på de andre
lande, og for at sikre en effektiv håndtering af indvandringen, er det vigtigt at blive enige om
nogle overordnede retningslinier på EU-plan.
Den offentlige høring over Grønbogen har ifølge Kommissionen vist, at der er behov for en
regulering på EU-plan, der indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til at opfylde de nationale ar-
bejdsmarkeders forskellige behov. På den baggrund foreslår Kommissionen, at man i perio-
den fra 2007 og frem til 2009 fremlægger en lovgivningspakke bestående af et generelt
dækkende rammedirektiv og fire specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at
fastlægge, hvilke grundlæggende rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have,
når pågældende har fået adgang til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og
procedurerne for særlige grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU.
Rammedirektivet forventes at blive et horisontalt instrument, der skal regulere overordnede
rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der allerede er i arbejde, og som endnu ikke har op-
holdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-
lænding, og de rettigheder, der følger af denne status. Rammedirektivet vil eventuelt kunne
indeholde et forslag om, at der kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og ar-
bejdstilladelse, som skal udstedes i ét og samme dokument indeholdende biometriske identi-
tetsdata. Det overvejes endvidere at lade et vist økonomisk ansvar hvile på arbejdsgiveren.
Endelig forventes rammedirektivet at indeholde et forslag om, at det skal være en betingelse
for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse, at der eksisterer en bindende arbejdskon-
trakt.
De fire specifikke direktiver skal komplementere rammedirektivet ved at fastsætte regler for
indrejse og ophold for visse særlige grupper. Det er en gennemgående generel betingelse,
at opholdstilladelsen er betinget af indgåelse af en arbejdskontrakt, og at der skal foretages
en arbejdsmarkedstest.
Det første direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for højt kvalificerede tredje-
landsstatsborgere. Direktivet forventes at indeholde en særlig fælles procedure til hurtigt at
udvælge højt kvalificerede indvandrere på særligt attraktive betingelser. Formålet er at til-
skynde de højt kvalificerede til at vælge at arbejde i Europa. Kommissionen vil i den forbin-
delse overveje, om direktivet skal indeholde bestemmelser om adgang til mobilitet indenfor
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
277471_0003.png
EU, eller om man skal forsøge sig med et mere ambitiøst forslag og etablere en fælles EU
opholds- og arbejdstilladelse (EU green-card).
Det andet direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for sæsonarbejdere. Formålet
er hovedsageligt at søge at dæmme op for illegalt arbejde i de sektorer, der typisk anvender
sæsonarbejde, eksempel turistindustrien, landbruget og byggeindustrien. Endvidere vil der
med direktivet blive sikret en vis retstilstand for de pågældende personer. Kommissionen
forventes således at foreslå en opholds- og arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere, der
skal gælde for et bestemt antal måneder om året over en længere årrække.
Det tredje direktiv skal vedrøre procedurer for indrejse og midlertidigt ophold for udstatione-
rede medarbejdere (Intra-Corporate Transferees). Direktivet forventes at regulere adgangen
til EU og ret til midlertidigt ophold i EU for udstationerede medarbejdere. Formålet med direk-
tivet er at lette adgangen for internationale koncerner til at udstationere nøglepersonel og
specialister i EU.
Det fjerde direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for lønnede praktikanter. En
regulering af dette område kan være medvirkende til at sikre, at unge tredjelandsstatsborge-
re opnår kvalifikationer og viden igennem et kortere ophold i EU og kan medvirke til at sikre
en naturlig cirkulation af unge kvalificerede indvandrere mellem EU og oprindelseslandene.
Afslutningsvis indeholder meddelelsen et afsnit om informationsudveksling og vidensopbyg-
ning indenfor EU, herunder et forslag fra Kommissionen om at etablere en EU-
indvandringsportal før udgangen af 2007. Endvidere lægges der op til gennemførelse af
specifikke informationskampagner om EU’s indvandringspolitik samt en drøftelse af mulig-
heden for at udvide EURES-netværket (den europæiske portal for jobmobilitet) til også at
omfatte forvaltning af økonomisk indvandring for tredjelandsstatsborgere. Desuden beskri-
ves behovet for fortsat arbejde med integrationspolitik på EU-plan, herunder etableringen af
en integrationsfond.
Endelig indeholder meddelelsen et afsnit om samarbejde mellem oprindelseslandene og EU
med henblik på at sikre, at indvandrere vender tilbage til deres hjemlande, og hindre hjerne-
flugt. Der planlægges blandt andet undersøgelser af eventuelle foranstaltninger, som f.eks.
udstedelse af langfristede visa, der giver indvandrere mulighed for at vende tilbage flere
gange, eller mulighed for at udstede tidligere indvandrere ny opholdstilladelse efter en for-
enklet procedure med henblik på at udføre midlertidigt arbejde.
3.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler
derfor, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et område, hvor der er man-
gel på særligt kvalificeret arbejdskraft.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, meddeles efter udlændingemyndig-
hedernes nuværende praksis dels til udlændinge, der konkret har indgået aftale eller fået til-
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bud om ansættelse hos en herværende arbejdsgiver, dels til udlændinge, der vil etablere
selvstændig virksomhed her i landet.
Der er ingen kvote for, hvor mange udenlandske statsborgere der kan meddeles opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Der foretages en konkret vurdering i hvert en-
kelt tilfælde.
Arbejdstagere
Opholdstilladelse til udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
herværende arbejdsgiver, meddeles som udgangspunkt alene, hvis der ikke er herværende
arbejdskraft – det være sig danskere, EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere – der kan på-
tage sig det pågældende arbejde. Med henblik på en vurdering heraf hører udlændingemyn-
dighederne normalt det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver- eller
fagforening, forinden der træffes afgørelse i sagen.
For så vidt angår områder, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret ar-
bejdskraft, er der etableret en fasttrack-procedure, den såkaldte jobkortordning. Ordningen
indebærer, at udlændingemyndighederne kan træffe afgørelse uden forudgående høring af
det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening. De områ-
der, der er dækket af jobkortordningen, er opregnet på den såkaldte positivliste, som er un-
der løbende revision.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse, at arbejdet foregår på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår.
Selvstændige erhvervsdrivende
Efter udlændingemyndighedernes praksis kan der gives opholdstilladelse efter udlændinge-
lovens § 9 a, stk. 1, til en udlænding, der ønsker at etablere selvstændig virksomhed her i
landet, hvis der foreligger en væsentlig dansk erhvervsmæssig interesse i, at virksomheden
etableres her i landet.
Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en væsentlig dansk erhvervsinteresse lægges der
vægt på virksomhedens innovative karakter, økonomiske og finansielle situation, mulighed
for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft og mulighed for at beskæftige ledig arbejdskraft.
Der lægges endelig vægt på, hvorvidt det danske arbejdsmarked tilføres en ny type af virk-
somhed.
Ifølge udlændingelovens regler gives arbejds- og opholdstilladelse i samme procedure.
Senere vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelserne af politikplanen ventes
ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet sådanne forslag må ventes at blive
fremlagt med hjemmel i traktatens kapitel IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager
Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet heraf.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens politikplan om lovlig indvandring.
Regeringen støtter således, at der overvejes tiltag, der kan medvirke til at gøre EU-landene
mere attraktive for de tredjelandsstatsborgere, der forventes at blive behov for på vores ar-
bejdsmarked.
For regeringen har det afgørende betydning, at det fortsat er medlemsstaterne, der afgør an-
tallet af indvandrere, der gives opholds- og arbejdstilladelse her i landet.
Regeringen lægger vægt på, at det er erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn, der skal
kunne begrunde arbejdskraftindvandring.
Fra regeringens side støttes Kommissions fokus på, at der skal ske bedre integration af ind-
vandrere både på arbejdsmarkedet og i værtslandet generelt.
Regeringen støtter en samtænkning af migrations- og udviklingspolitikken og et øget samar-
bejde med oprindelseslande, ikke mindst i form af udveksling af information om muligheder
for og begrænsninger i adgangen til økonomisk indvandring.
5.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens politikplan har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.
Medlemslandene understregede under drøftelserne af Kommissionens grønbog om en fæl-
les tilgang til en styret økonomisk indvandring, at arbejdskraftindvandring fortsat først og
fremmest er et nationalt anliggende. Medlemslandene bød dog debatten om en fælles til-
gang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen.
6.
Høring
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsorganisationen i Danmark, Dansk
Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Akademikernes Centralorganisation,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening og FTF har været hørt over meddelelsen.
Af de modtagne høringssvar fremgår det blandt andet, at Akademikernes Centralorganisati-
on finder det positivt, at Kommissionen møder den demografiske udfordring ved at fokusere
på indvandringen til EU-landene. Dansk Arbejdsgiverforening er ligeledes positiv over for
Kommissionens fremgangsmåde, men anfører desuden, at indvandring fra tredjelande til EU
ikke vil løse hele arbejdskraftproblemet. Landsorganisationen i Danmark finder som ud-
gangspunkt, at det må være op til den enkelte medlemsstat i tæt samarbejde med parterne
at udvikle en effektiv integrationspolitik på arbejdsmarkedet, men anbefaler at man på EU-
niveau vedtager regler, som sikrer, at medlemslandene ikke diskriminerer arbejdstagere fra
tredjelande, som arbejder lovligt på deres territorium.
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8.
Nærhedsprincippet
Idet der er tale om en politikplan, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæs-
sige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et oplæg til
debat om, hvilke fremtidige retsakter, som Kommissionen foreslår at fremsætte.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg, Folketingets Udvalg for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, Folketingets Udvalg for
Udlændinge og Integration eller Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Side 6