Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0672 Bilag 1
Offentligt
242649_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Grønbog fra Kommissionen om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af
EF’s kartel- og monopolregler, KOM (2005) 672 endelig
Resumé
Kommissionen offentliggjorde i december 2005 en Grønbog om erstat-
ningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler, dvs. kon-
kurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82. Formålet med Grønbogen og
det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionen (”Commission Staff
Working Paper”) er at undersøge, om det kan gøres lettere at rejse erstat-
ningskrav for domstolene i medlemsstaterne for overtrædelser af artikel 81
og 82. Kommissionen har således kunnet konstatere, at domstolene hidtil i
meget få sager har tilkendt erstatninger for sådanne overtrædelser.
Grønbogen indeholder en lang række spørgsmål og dertil knyttede 36 for-
slag. Kommissionen har ikke endnu besluttet sig for, om og i givet fald
hvilke initiativer der skal tages med henblik på at forbedre mulighederne for
at opnå erstatning. Kommissionen har heller ikke endnu en holdning til, om
den bedste løsning vil være en indsats på EU-plan, eller om det i stedet skal
overlades til medlemsstaterne.
Kommissionen, der ønsker en bred debat om indholdet af Grønbogen, har
opfordret alle interesserede til at fremsætte bemærkninger hertil og inden
den 21. april 2006.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen tog i 2003 initiativ til, at der blev iværksat en nærmere un-
dersøgelse af mulighederne for at kræve erstatning i medlemsstaterne for
overtrædelse af EU-konkurrencereglerne.
Initiativet blev taget på baggrund af EF-Domstolens dom i sagen Courage
mod Crehan (sag C-453/99), hvor Domstolen fastslog, at den effektive virk-
ning af konkurrencereglerne i traktaten ville blive bragt i fare, hvis det ikke
var muligt at kræve erstatning herfor ved de nationale domstole.
I september 2004 offentliggjorde Kommissionen den undersøgelse, som ad-
vokatfirmaet Ashurst, Bruxelles, havde foretaget over erstatningsmulighe-
derne i de 25 medlemslande. Undersøgelsen, der baserede sig på nationale
25. januar 2006
Sag 4/0104-8900-0001
/kle
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0002.png
2/10
rapportørers besvarelser af et større spørgeskema, viste bl.a., at der hidtil
kun havde været 60 erstatningssager under pådømmelse (størstedelen af
dem vedrørte erstatning for overtrædelse af national konkurrencelovgiv-
ning). Ud af disse var der kun tilkendt erstatninger i 28 sager (8 på basis af
EU-konkurrencereglerne, 16 på basis af national konkurrencelovgivning og
4 på basis af begge regelsæt). På denne baggrund var konklusionen i under-
søgelse, at erstatning for overtrædelse af konkurrencereglerne var et totalt
underudviklet område.
Kommissionen udarbejdede herefter den Grønbog om erstatningssøgsmål
ved overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, som i en engelsk udgave blev
offentliggjort den 20. december 2005 (den danske udgave af Grønbogen fo-
relå først primo januar 2006). Formålet med Grønbogen og Kommissionens
arbejdsdokument er at identificere de væsentligste hindringer for et mere ef-
fektivt system til privat håndhævelse af konkurrencereglerne i form af er-
statningskrav og at foreslå forskellige initiativer, der kan overvejes i et for-
søg på at forbedre erstatningsmulighederne for en skadelidt. Det kan være
erstatningskrav, der rejses, efter at konkurrencemyndigheden har fastslået, at
reglerne er blevet overtrådt (opfølgende sagsanlæg), eller erstatningskrav,
der ikke følger i kølvandet på en beslutning fra konkurrencemyndighedens
side (selvstændige sagsanlæg).
Formålene med og fordelene ved privat håndhævelse af konkurrenceregler-
ne er ifølge Kommissionen:
Erstatning: Det er ønskeligt, at de, der har lidt skade ved en virksomheds
overtrædelse af konkurrencereglerne, kan få erstatning for de tab, som de
har lidt.
Præventiv effekt: Risikoen – ud over sanktioner fra konkurrencemyndighe-
derne – for at blive pålagt et erstatningsansvar har en stærk præventiv effekt
og forøger virksomhedernes incitament til at efterleve konkurrencereglerne.
Tættere på konkurrencereglerne: Virksomheder og forbrugere vil blive bragt
tættere på konkurrencereglerne, hvis de har en reel mulighed for at fremsæt-
te erstatningskrav og på denne måde mere aktivt kan inddrages i håndhævel-
sen af reglerne.
Hertil kommer, at den private håndhævelse af EU-konkurrencereglerne –
sammen med den offentlige håndhævelse – er et vigtigt instrument til at
skabe og opretholde en konkurrencedygtig økonomi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0003.png
3/10
Kommissionen understreger vigtigheden af, at man i forbindelse med for-
bedrede muligheder for at rejse erstatningskrav skaber en ”konkurrencekul-
tur” og ikke en ”retssagskultur”.
Kommissionen identificerer i Grønbogen 9 områder, hvor der om muligt
kan sættes ind med nye initiativer med henblik på at forbedre de bestående
muligheder for at kræve erstatning for overtrædelse af EU-
konkurrencereglerne.
Adgang til bevismateriale
En af vanskelighederne ved denne form for retssager er, at det ikke er nemt
for skadelidte at få adgang til det relevante bevismateriale, som ofte ligger i
hænderne på den part, der har udvist den konkurrencebegrænsende adfærd
(skadevolderen). Sagsøgernes (de skadelidtes) adgang til dette bevismateria-
le er nøglen til deres mulighed for at gøre erstatningskrav gældende. På det-
te punkt opstiller Grønbogen 10 forslag, der tager sigte på at indføre særlige
(procedure)regler, der kunne lette skadelidtes adgang til beviser, som skade-
volderen eller en tredjemand er i besiddelse af:
Forslag 1:
Så snart en part detaljeret har redegjort for sagens faktiske omstændigheder
og har fremlagt rimeligt tilgængelige beviser til støtte for sine påstande, bør
der efter påbud fra en domstol ske udlevering af relevante og rimeligt veli-
dentificerede dokumenter.
Forslag 2:
Efter påbud fra en domstol skal der være mulighed for en obligatorisk ud-
veksling af bestemte kategorier af dokumenter mellem parterne.
Forslag 3:
Hver part skal være forpligtet til at forsyne sagens øvrige parter med en liste
over de relevante dokumenter, som den pågældende har i sin besiddelse, og
som de øvrige parter kan få adgang til.
Forslag 4:
Indførelse af sanktioner for destruktion af bevismateriale.
Forslag 5:
Hjemmel for en domstol til, før en erstatningssag indledes, at påbyde opbe-
varing af relevant bevismateriale.
Forslag 6:
En forpligtelse for alle parter i en sag for en konkurrencemyndighed til at
udlevere til en part i en civil retssag de dokumenter, som konkurrencemyn-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0004.png
4/10
digheden har fået forelagt, dog med undtagelse af anmodninger om bødefri-
tagelse, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.
Forslag 7:
Aktindsigt for nationale domstole til dokumenter i Kommissionens besid-
delse. Hvad dette punkt angår, vil Kommissionen gerne have at vide,
a) hvordan de nationale domstole mener at kunne garantere fortroligheden
af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, og
b) i hvilke situationer de nationale domstole kunne tænkes at ville anmode
Kommissionen om oplysninger, som de også kunne indhente hos sagens
parter.
Forslag 8:
Overtrædelsesafgørelser truffet af medlemsstaternes konkurrencemyndighe-
der gøres bindende for de civile domstole, eller der bør være mulighed for
omvendt bevisførelse, når der foreligger en sådan afgørelse om overtrædelse
af reglerne.
Forslag 9:
Ændring eller mindskelse af bevisbyrden i sager, hvor der optræder såkaldt
informationsasymmetri mellem sagsøger og sagsøgte.
Forslag 10:
En parts uberettigede afvisning af at udlevere bevismateriale kunne have
indflydelse på bevisbyrden, som kunne variere fra en gendrivelig – eller
uigendrivelig – formodning om bevis til en simpel mulighed for en domstol
til at tage afvisningen til efterretning ved vurderingen af, om de relevante
forhold er blevet bevist eller ej.
Krav om påvisning af skyld
I nogle medlemsstater er der ikke behov for at bevise skyld, eller også anses
overtrædelsen i sig selv som bevis for skyld. I andre medlemsstater er der
krav om bevis for, dels at der forelå skyld, dels at der forelå en overtrædelse.
På denne baggrund kan det ifølge Kommissionen overvejes, hvilke krav der
skal være opfyldt til beviset for skyld:
Forslag 11:
Bevis for lovovertrædelsen bør være tilstrækkeligt (svarende til objektivt
ansvar).
Forslag 12:
Bevis for lovovertrædelsen bør kun være tilstrækkeligt i forbindelse med de
mest alvorlige overtrædelser af EU-konkurrencereglerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0005.png
5/10
Forslag 13:
Der bør gælde en formodning for skyld. Den formodning kan den sagsøgte
gendrive, hvis han kan bevise, at han begik en tilgivelig retlig eller faktisk
fejl. I så fald vil overtrædelsen ikke medføre erstatningsansvar.
Skadeserstatning
Metoden for beregning af en skadeserstatning varierer mellem medlemssta-
terne. I et forsøg på at nå frem til den metode, som skaber størst incitament
til at rejse et erstatningskrav, kommer Kommissionen med 7 forslag:
Forslag 14:
Skadeserstatningen baseres på det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af
den sagsøgtes overtrædelse af lovgivningen (kompenserende skadeserstat-
ning).
Forslag 15:
Skadeserstatningen baseres på den sagsøgtes ulovlige gevinst (inddragelse
af ulovlig gevinst).
Forslag 16:
Fordobling af skadeserstatningen i forbindelse med horisontale karteller.
Denne fordobling kan ske automatisk, forudsat visse betingelser er opfyldt,
eller efter domstolens skøn.
Forslag 17:
Renter kan beregnes fra datoen for overtrædelsen eller fra datoen for ska-
den.
Forslag 18:
Anvendelse af mere komplekse økonomiske modeller til beregning af er-
statningsbeløbet, forudsat fordelene herved i form af større nøjagtighed er
større end ved de mere simple og mindre ressourcekrævende metoder. Eller
det kan overlades til en domstol at fastsætte beløbet efter billighed.
Forslag 19:
Kommissionen udsender retningslinjer for beregningen af erstatningsbeløb.
Forslag 20:
En opsplitning af sagen i to dele, hvor lovovertræderens ansvar behandles i
den ene, mens erstatningsbeløbet fastsættes i den anden.
Overvæltningsargumentet og de indirekte aftageres situation
En virksomhed, der har købt varer eller tjenesteydelser hos en udbyder, der
f.eks. er deltager i et priskartel, kan måske være i stand til at mindske sit
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0006.png
6/10
økonomiske tab ved at vælte overprisen over på sine egne kunder. Den ska-
de, der skyldes priskartellet, kan på denne måde passere ned gennem om-
sætningskæden eller endda ramme ene og alene den endelige forbruger.
Kommissionen mener, at det kan være nødvendigt at overveje, om en lov-
overtræder skal have mulighed for at benytte dette forsvarsargument. Der
skal i denne forbindelse også tænkes på de indirekte aftagere som forbru-
gerne, som overprisen måske eller måske ikke er blevet væltet over på. Iføl-
ge Kommissionen er der 4 valgmuligheder:
Forslag 21:
”Overvæltningsargumentet” tillades, og både direkte og indirekte aftagere
kan sagsøge lovovertræderen.
Forslag 22:
”Overvæltningsargumentet” udelukkes, og kun direkte aftagere kan sagsøge
lovovertræderen.
Forslag 23:
”Overvæltningsargumentet” udelukkes, og både direkte og indirekte aftage-
re kan sagsøge lovovertræderen.
Forslag 24:
En opdeling i to etaper, hvor ”overvæltningsargumentet” udelukkes, hvor
lovovertræderen kan sagsøges af ethvert offer for sin adfærd, og hvor over-
prisen fordeles mellem alle de parter, der har lidt et tab.
Beskyttelse af forbrugernes interesser
Den enkelte forbruger, som har lidt et mindre økonomisk tab som følge af
en virksomheds overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, kan afholde sig
fra at kræve erstatning som følge af bl.a. omkostningerne forbundet hermed.
Kommissionen finder imidlertid, at der ud fra erstatningshensyn, præventive
effekter og udviklingen af en konkurrencekultur kan være gode grunde til at
forbedre forbrugernes muligheder for at søge erstatning for overtrædelse af
konkurrencereglerne. Forbedrede muligheder kan være:
Forslag 25:
En klagemulighed for forbrugerorganisationer, hvilket dog ikke skal berøve
den enkelte forbruger muligheden for selv at anlægge sag.
Forslag 26:
En særlig mulighed for sager anlagt kollektivt af andre grupper af aftagere
end endelige forbrugere.
Sagsomkostninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0007.png
7/10
Omkostningerne forbundet med at anlægge en sag ved domstolene og risi-
koen for at blive pålagt at skulle betale modpartens sagsomkostninger, hvis
sagen ikke vindes, kan tilskynde en skadelidt til ikke at anlægge en retssag.
Kommissionen ønsker bemærkninger til:
Forslag 27:
En regel om, at en sagsøger, der ikke får medhold, kun skal betale sagsom-
kostninger, hvis det var tydeligt, at den pågældende handlede urimeligt ved
at anlægge sag. Det kunne også overvejes at give domstolene skønsmæssige
beføjelser til ved retssagens begyndelse at afsige kendelse om, at sagsøgeren
vil blive friholdt for sagsomkostninger, selv hvis han taber sagen.
Koordinering af den offentlige og den private håndhævelse af lovgivningen
Under dette punkt behandler Kommissionen spørgsmålet om samspillet
mellem anmodninger om bødefritagelse (eller nedsættelse) som led i den of-
fentlige håndhævelse af konkurrencereglerne og betydningen af disse an-
modninger for den private håndhævelse i form af erstatningssøgsmål. På den
ene side kan muligheden for at kunne indgive en anmodning om bødefrita-
gelse medføre, at der opdages flere karteller, og at der i kølvandet herpå rej-
ses flere erstatningssager. På den anden side kan der bestå en risiko for, at
flere erstatningssager kan virke initiativhæmmende for de virksomheder,
som overvejer at gøre brug af muligheden for at opnå bødefritagelse, hvis de
afslører eksistensen af et kartel. Det sidste kan særligt være tilfældet, hvis
anmodningen om bødefritagelse kan bruges under en senere erstatningssag.
Følgende muligheder kan derfor ifølge Kommissionen overvejes:
Forslag 28:
Udlevering af oplysninger om en anmodning om bødefritagelse, indgivet til
en konkurrencemyndighed, er udelukket.
Forslag 29:
En ansøger om bødefritagelse skal have mulighed for ”rabat” i forbindelse
med erstatningskrav. Erstatningskravene over for andre lovovertrædere, der
hæfter solidarisk for hele skaden, forbliver uændrede.
Forslag 30:
Ansøgeren om bødefritagelse friholdes fra den solidariske hæftelse med de
andre virksomheder, der har overtrådt konkurrencereglerne ved deltagelsen i
et kartel. En mulig løsning kunne bestå i at begrænse den pågældendes an-
svar til den andel af erstatningskravet, der svarer til hans andel af det mar-
ked, som kartellet har opereret på.
Domstolskompetence og lovvalgsregler
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0008.png
8/10
Domstolenes kompetence til at behandle sager, der rejses mod sagsøgte med
bopæl i medlemsstaterne, er reguleret i forordning nr. 44/2001. I Danmark
afgøres kompetencen af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence
og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssa-
ger, der i store træk svarer til forordning nr. 44/2001.
Hvad angår spørgsmålet om retternes kompetence, henviser Kommissionen
til sit forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kon-
traktforhold (”Rom II-forordningen”) og foreslår følgende:
Forslag 31:
Lovvalget bør afgøres af den generelle regel i artikel 5 i forslaget til Rom II-
forordningen, dvs. det sted, hvor skaden opstår.
Forslag 32:
Der skal gælde en særregel for erstatningskrav som følge af en overtrædelse
af EU-konkurrencereglerne.
Forslag 33:
Særreglen kunne være, at det altid er loven i det land, hvor domstolen er be-
liggende (lex fori), der skal anvendes.
Forslag 34:
I sager, hvor mere end én stats område er berørt af den konkurrencebegræn-
sende adfærd, som erstatningskravet er baseret på, kunne man overveje, om
sagsøger skulle have mulighed for at foretage lovvalget for tvisten.
Andre spørgsmål
Forslag 35:
Der opstilles et krav om, at parterne enes om en ekspert, som udpeges af en
domstol frem for af parterne selv.
Forslag 36:
Suspension af forældelsesfristen for erstatningskrav fra den dato, hvor
Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed indleder procedure.
Alternativt kunne forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor en ret i
sidste instans har truffet afgørelse om overtrædelsen.
Endelig ønsker Kommissionen bemærkninger til, hvorvidt der – for at lette
erstatningssøgsmål – er behov for en afklaring af det retlige krav om årsags-
sammenhæng.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0009.png
9/10
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Grønbogen.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant, da der er tale om en Grønbog.
4.
Gældende dansk ret
Grønbogen har ikke betydning for gældende dansk ret.
5.
Høring
Grønbogen er sendt til høring hos medlemmerne af EF-Specialudvalget ved-
rørende konkurrence. Fristen for medlemmernes fremsendelse af bemærk-
ninger er den 20. februar 2006. Der er indtil videre ikke indkommet be-
mærkninger til grønbogen. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om
resultatet af høringen.
6.
Andre landes holdninger
Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger til
Grønbogen.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark er enig med Kommissionen i, at der kan være væsentlige hindringer
for, at en skadelidt kan få erstatning af en virksomhed, som har overtrådt EU-
konkurrencereglerne, og at der derfor kan være behov for at overveje, om der
kan iværksættes initiativer, der kan gøre det nemmere for en skadelidt at opnå
erstatning. Danmark mener dog også, at det er vigtigt, at der i forbindelse med
sådanne tiltag ikke laves helt nye erstatningsregler på konkurrenceområdet,
som adskiller sig væsentligt fra, hvad der gælder inden for den almindelige er-
statningsret. Fra dansk side vil man arbejde for, at Kommissionen blandt de
mange forslag udvælger nogle få, men effektive indsatsområder, som har en
reel effekt, og som giver en skadelidt bedre muligheder for at opnå erstatning.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen har ikke samfundsmæssige konsekvenser for Danmark. Hvis ska-
delidte imidlertid får bedre muligheder for at opnå erstatning for overtrædelser
af EU-konkurrencereglerne, vil det forøge virksomhedernes incitament til at
efterleve konkurrencereglerne. Herved vil der også kunne opnås bedre kon-
kurrence på markederne og skabes yderligere grobund for en konkurrence-
dygtig økonomi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242649_0010.png
10/10
10. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.