PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0672 Bilag 4
Offentligt

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Grønbog fra Kommissionen om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af

EF’s kartel- og monopolregler, KOM (2005) 672 endelig

Resumé

Kommissionen offentliggjorde i december 2005 en Grønbog om erstat-

ningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler, dvs. kon-

kurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82. Formålet med Grønbogen og

det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionen (”Commission Staff

Working Paper”) er at undersøge, om det kan gøres lettere at rejse erstat-

ningskrav for domstolene i medlemsstaterne for overtrædelser af artikel 81

og 82. Kommissionen har således kunnet konstatere, at domstolene hidtil i

meget få sager har tilkendt erstatninger for sådanne overtrædelser.

Grønbogen indeholder en lang række spørgsmål og dertil knyttede 36 for-

slag. Kommissionen har ikke endnu besluttet sig for, om og i givet fald

hvilke initiativer der skal tages med henblik på at forbedre mulighederne for

at opnå erstatning. Kommissionen har heller ikke endnu en holdning til, om

den bedste løsning vil være en indsats på EU-plan, eller om det i stedet skal

overlades til medlemsstaterne.

Kommissionen, der ønsker en bred debat om indholdet af Grønbogen, har

opfordret alle interesserede til at fremsætte bemærkninger hertil og inden

den 21. april 2005.

Baggrund og indhold

Kommissionen tog i 2003 initiativ til, at der blev iværksat en nærmere un-

dersøgelse af mulighederne for at kræve erstatning i medlemsstaterne for

overtrædelse af EU-konkurrencereglerne.

Initiativet blev taget på baggrund af EF-Domstolens dom i sagen Courage

mod Crehan (sag C-453/99), hvor Domstolen fastslog, at den effektive virk-

ning af konkurrencereglerne i traktaten ville blive bragt i fare, hvis det ikke

var muligt at kræve erstatning herfor ved de nationale domstole.

I september 2004 offentliggjorde Kommissionen den undersøgelse, som ad-

vokatfirmaet Ashurst, Bruxelles, havde foretaget over erstatningsmulighe-

derne i de 25 medlemslande. Undersøgelsen, der baserede sig på nationale

28. februar 2006

Sag 4/0104-8900-0001

/kle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/17

rapportørers besvarelser af et større spørgeskema, viste bl.a., at der hidtil

kun havde været 60 erstatningssager under pådømmelse (størstedelen af

dem vedrørte erstatning for overtrædelse af national konkurrencelovgiv-

ning). Ud af disse var der kun tilkendt erstatninger i 28 sager (8 på basis af

EU-konkurrencereglerne, 16 på basis af national konkurrencelovgivning og

4 på basis af begge regelsæt). På denne baggrund var konklusionen i under-

søgelse, at erstatning for overtrædelse af konkurrencereglerne var et totalt

underudviklet område.

Kommissionen udarbejdede herefter den Grønbog om erstatningssøgsmål

ved overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, som i en engelsk udgave blev

offentliggjort den 20. december 2005 (den danske udgave af Grønbogen fo-

relå først primo januar 2006). Formålet med Grønbogen og Kommissionens

arbejdsdokument er at identificere de væsentligste hindringer for et mere ef-

fektivt system til privat håndhævelse af konkurrencereglerne i form af er-

statningskrav og at foreslå forskellige initiativer, der kan overvejes i et for-

søg på at forbedre erstatningsmulighederne for en skadelidt. Det kan være

erstatningskrav, der rejses, efter at konkurrencemyndigheden har fastslået, at

reglerne er blevet overtrådt (opfølgende sagsanlæg), eller erstatningskrav,

der ikke følger i kølvandet på en beslutning fra konkurrencemyndighedens

side (selvstændige sagsanlæg).

Formålene med og fordelene ved privat håndhævelse af konkurrenceregler-

ne er ifølge Kommissionen:

Erstatning: Det er ønskeligt, at de, der har lidt skade ved en virksomheds

overtrædelse af konkurrencereglerne, kan få erstatning for de tab, som de

har lidt.

Præventiv effekt: Risikoen – ud over sanktioner fra konkurrencemyndighe-

derne – for at blive pålagt et erstatningsansvar har en stærk præventiv effekt

og forøger virksomhedernes incitament til at efterleve konkurrencereglerne.

Tættere på konkurrencereglerne: Virksomheder og forbrugere vil blive bragt

tættere på konkurrencereglerne, hvis de har en reel mulighed for at fremsæt-

te erstatningskrav og på denne måde mere aktivt kan inddrages i håndhævel-

sen af reglerne.

Hertil kommer, at den private håndhævelse af EU-konkurrencereglerne –

sammen med den offentlige håndhævelse – er et vigtigt instrument til at

skabe og opretholde en konkurrencedygtig økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/17

Kommissionen understreger vigtigheden af, at man i forbindelse med for-

bedrede muligheder for at rejse erstatningskrav skaber en ”konkurrencekul-

tur” og ikke en ”retssagskultur”.

Kommissionen identificerer i Grønbogen 9 områder, hvor der om muligt

kan sættes ind med nye initiativer med henblik på at forbedre de bestående

muligheder for at kræve erstatning for overtrædelse af EU-

konkurrencereglerne.

Adgang til bevismateriale

En af vanskelighederne ved denne form for retssager er, at det ikke er nemt

for skadelidte at få adgang til det relevante bevismateriale, som ofte ligger i

hænderne på den part, der har udvist den konkurrencebegrænsende adfærd

(skadevolderen). Sagsøgernes (de skadelidtes) adgang til dette bevismateria-

le er nøglen til deres mulighed for at gøre erstatningskrav gældende. På det-

te punkt opstiller Grønbogen 10 forslag, der tager sigte på at indføre særlige

(procedure)regler, der kunne lette skadelidtes adgang til beviser, som skade-

volderen eller en tredjemand er i besiddelse af:

Forslag 1:

Så snart en part detaljeret har redegjort for sagens faktiske omstændigheder

og har fremlagt rimeligt tilgængelige beviser til støtte for sine påstande, bør

der efter påbud fra en domstol ske udlevering af relevante og rimeligt veli-

dentificerede dokumenter.

Forslag 2:

Efter påbud fra en domstol skal der være mulighed for en obligatorisk ud-

veksling af bestemte kategorier af dokumenter mellem parterne.

Forslag 3:

Hver part skal være forpligtet til at forsyne sagens øvrige parter med en liste

over de relevante dokumenter, som den pågældende har i sin besiddelse, og

som de øvrige parter kan få adgang til.

Forslag 4:

Indførelse af sanktioner for destruktion af bevismateriale.

Forslag 5:

Hjemmel for en domstol til, før en erstatningssag indledes, at påbyde opbe-

varing af relevant bevismateriale.

Forslag 6:

En forpligtelse for alle parter i en sag for en konkurrencemyndighed til at

udlevere til en part i en civil retssag de dokumenter, som konkurrencemyn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/17

digheden har fået forelagt, dog med undtagelse af anmodninger om bødefri-

tagelse, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.

Forslag 7:

Aktindsigt for nationale domstole til dokumenter i Kommissionens besid-

delse. Hvad dette punkt angår, vil Kommissionen gerne have at vide,

a) hvordan de nationale domstole mener at kunne garantere fortroligheden

af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, og

b) i hvilke situationer de nationale domstole kunne tænkes at ville anmode

Kommissionen om oplysninger, som de også kunne indhente hos sagens

parter.

Forslag 8:

Overtrædelsesafgørelser truffet af medlemsstaternes konkurrencemyndighe-

der gøres bindende for de civile domstole, eller der bør være mulighed for

omvendt bevisførelse, når der foreligger en sådan afgørelse om overtrædelse

af reglerne.

Forslag 9:

Ændring eller mindskelse af bevisbyrden i sager, hvor der optræder såkaldt

informationsasymmetri mellem sagsøger og sagsøgte.

Forslag 10:

En parts uberettigede afvisning af at udlevere bevismateriale kunne have

indflydelse på bevisbyrden, som kunne variere fra en gendrivelig – eller

uigendrivelig – formodning om bevis til en simpel mulighed for en domstol

til at tage afvisningen til efterretning ved vurderingen af, om de relevante

forhold er blevet bevist eller ej.

Krav om påvisning af skyld

I nogle medlemsstater er der ikke behov for at bevise skyld, eller også anses

overtrædelsen i sig selv som bevis for skyld. I andre medlemsstater er der

krav om bevis for, dels at der forelå skyld, dels at der forelå en overtrædelse.

På denne baggrund kan det ifølge Kommissionen overvejes, hvilke krav der

skal være opfyldt til beviset for skyld:

Forslag 11:

Bevis for lovovertrædelsen bør være tilstrækkeligt (svarende til objektivt

ansvar).

Forslag 12:

Bevis for lovovertrædelsen bør kun være tilstrækkeligt i forbindelse med de

mest alvorlige overtrædelser af EU-konkurrencereglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/17

Forslag 13:

Der bør gælde en formodning for skyld. Den formodning kan den sagsøgte

gendrive, hvis han kan bevise, at han begik en tilgivelig retlig eller faktisk

fejl. I så fald vil overtrædelsen ikke medføre erstatningsansvar.

Skadeserstatning

Metoden for beregning af en skadeserstatning varierer mellem medlemssta-

terne. I et forsøg på at nå frem til den metode, som skaber størst incitament

til at rejse et erstatningskrav, kommer Kommissionen med 7 forslag:

Forslag 14:

Skadeserstatningen baseres på det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af

den sagsøgtes overtrædelse af lovgivningen (kompenserende skadeserstat-

ning).

Forslag 15:

Skadeserstatningen baseres på den sagsøgtes ulovlige gevinst (inddragelse

af ulovlig gevinst).

Forslag 16:

Fordobling af skadeserstatningen i forbindelse med horisontale karteller.

Denne fordobling kan ske automatisk, forudsat visse betingelser er opfyldt,

eller efter domstolens skøn.

Forslag 17:

Renter kan beregnes fra datoen for overtrædelsen eller fra datoen for ska-

den.

Forslag 18:

Anvendelse af mere komplekse økonomiske modeller til beregning af er-

statningsbeløbet, forudsat fordelene herved i form af større nøjagtighed er

større end ved de mere simple og mindre ressourcekrævende metoder. Eller

det kan overlades til en domstol at fastsætte beløbet efter billighed.

Forslag 19:

Kommissionen udsender retningslinjer for beregningen af erstatningsbeløb.

Forslag 20:

En opsplitning af sagen i to dele, hvor lovovertræderens ansvar behandles i

den ene, mens erstatningsbeløbet fastsættes i den anden.

Overvæltningsargumentet og de indirekte aftageres situation

En virksomhed, der har købt varer eller tjenesteydelser hos en udbyder, der

f.eks. er deltager i et priskartel, kan måske være i stand til at mindske sit

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/17

økonomiske tab ved at vælte overprisen over på sine egne kunder. Den ska-

de, der skyldes priskartellet, kan på denne måde passere ned gennem om-

sætningskæden eller endda ramme ene og alene den endelige forbruger.

Kommissionen mener, at det kan være nødvendigt at overveje, om en lov-

overtræder skal have mulighed for at benytte dette forsvarsargument. Der

skal i denne forbindelse også tænkes på de indirekte aftagere som forbru-

gerne, som overprisen måske eller måske ikke er blevet væltet over på. Iføl-

ge Kommissionen er der 4 valgmuligheder:

Forslag 21:

”Overvæltningsargumentet” tillades, og både direkte og indirekte aftagere

kan sagsøge lovovertræderen.

Forslag 22:

”Overvæltningsargumentet” udelukkes, og kun direkte aftagere kan sagsøge

lovovertræderen.

Forslag 23:

”Overvæltningsargumentet” udelukkes, og både direkte og indirekte aftage-

re kan sagsøge lovovertræderen.

Forslag 24:

En opdeling i to etaper, hvor ”overvæltningsargumentet” udelukkes, hvor

lovovertræderen kan sagsøges af ethvert offer for sin adfærd, og hvor over-

prisen fordeles mellem alle de parter, der har lidt et tab.

Beskyttelse af forbrugernes interesser

Den enkelte forbruger, som har lidt et mindre økonomisk tab som følge af

en virksomheds overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, kan afholde sig

fra at kræve erstatning som følge af bl.a. omkostningerne forbundet hermed.

Kommissionen finder imidlertid, at der ud fra erstatningshensyn, præventive

effekter og udviklingen af en konkurrencekultur kan være gode grunde til at

forbedre forbrugernes muligheder for at søge erstatning for overtrædelse af

konkurrencereglerne. Forbedrede muligheder kan være:

Forslag 25:

En klagemulighed for forbrugerorganisationer, hvilket dog ikke skal berøve

den enkelte forbruger muligheden for selv at anlægge sag.

Forslag 26:

En særlig mulighed for sager anlagt kollektivt af andre grupper af aftagere

end endelige forbrugere.

Sagsomkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/17

Omkostningerne forbundet med at anlægge en sag ved domstolene og risi-

koen for at blive pålagt at skulle betale modpartens sagsomkostninger, hvis

sagen ikke vindes, kan tilskynde en skadelidt til ikke at anlægge en retssag.

Kommissionen ønsker bemærkninger til:

Forslag 27:

En regel om, at en sagsøger, der ikke får medhold, kun skal betale sagsom-

kostninger, hvis det var tydeligt, at den pågældende handlede urimeligt ved

at anlægge sag. Det kunne også overvejes at give domstolene skønsmæssige

beføjelser til ved retssagens begyndelse at afsige kendelse om, at sagsøgeren

vil blive friholdt for sagsomkostninger, selv hvis han taber sagen.

Koordinering af den offentlige og den private håndhævelse af lovgivningen

Under dette punkt behandler Kommissionen spørgsmålet om samspillet

mellem anmodninger om bødefritagelse (eller nedsættelse) som led i den of-

fentlige håndhævelse af konkurrencereglerne og betydningen af disse an-

modninger for den private håndhævelse i form af erstatningssøgsmål. På den

ene side kan muligheden for at kunne indgive en anmodning om bødefrita-

gelse medføre, at der opdages flere karteller, og at der i kølvandet herpå rej-

ses flere erstatningssager. På den anden side kan der bestå en risiko for, at

flere erstatningssager kan virke initiativhæmmende for de virksomheder,

som overvejer at gøre brug af muligheden for at opnå bødefritagelse, hvis de

afslører eksistensen af et kartel. Det sidste kan særligt være tilfældet, hvis

anmodningen om bødefritagelse kan bruges under en senere erstatningssag.

Følgende muligheder kan derfor ifølge Kommissionen overvejes:

Forslag 28:

Udlevering af oplysninger om en anmodning om bødefritagelse, indgivet til

en konkurrencemyndighed, er udelukket.

Forslag 29:

En ansøger om bødefritagelse skal have mulighed for ”rabat” i forbindelse

med erstatningskrav. Erstatningskravene over for andre lovovertrædere, der

hæfter solidarisk for hele skaden, forbliver uændrede.

Forslag 30:

Ansøgeren om bødefritagelse friholdes fra den solidariske hæftelse med de

andre virksomheder, der har overtrådt konkurrencereglerne ved deltagelsen i

et kartel. En mulig løsning kunne bestå i at begrænse den pågældendes an-

svar til den andel af erstatningskravet, der svarer til hans andel af det mar-

ked, som kartellet har opereret på.

Domstolskompetence og lovvalgsregler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/17

Domstolenes kompetence til at behandle sager, der rejses mod sagsøgte med

bopæl i medlemsstaterne, er reguleret i forordning nr. 44/2001. I Danmark

afgøres kompetencen af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence

og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssa-

ger, der i store træk svarer til forordning nr. 44/2001.

Hvad angår spørgsmålet om retternes kompetence, henviser Kommissionen

til sit forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kon-

traktforhold (”Rom II-forordningen”) og foreslår følgende:

Forslag 31:

Lovvalget bør afgøres af den generelle regel i artikel 5 i forslaget til Rom II-

forordningen, dvs. det sted, hvor skaden opstår.

Forslag 32:

Der skal gælde en særregel for erstatningskrav som følge af en overtrædelse

af EU-konkurrencereglerne.

Forslag 33:

Særreglen kunne være, at det altid er loven i det land, hvor domstolen er be-

liggende (lex fori), der skal anvendes.

Forslag 34:

I sager, hvor mere end én stats område er berørt af den konkurrencebegræn-

sende adfærd, som erstatningskravet er baseret på, kunne man overveje, om

sagsøger skulle have mulighed for at foretage lovvalget for tvisten.

Andre spørgsmål

Forslag 35:

Der opstilles et krav om, at parterne enes om en ekspert, som udpeges af en

domstol frem for af parterne selv.

Forslag 36:

Suspension af forældelsesfristen for erstatningskrav fra den dato, hvor

Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed indleder procedure.

Alternativt kunne forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor en ret i

sidste instans har truffet afgørelse om overtrædelsen.

Endelig ønsker Kommissionen bemærkninger til, hvorvidt der – for at lette

erstatningssøgsmål – er behov for en afklaring af det retlige krav om årsags-

sammenhæng.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/17

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Grønbogen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der er tale om en Grønbog.

Gældende dansk ret

Grønbogen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Høring

Grønbogen har været sendt i høring hos medlemmerne af EF-

Specialudvalget vedrørende konkurrence. Fristen for medlemmernes frem-

sendelse af bemærkninger var den 20. februar 2006. Konkurrencestyrelsen

har modtaget bemærkninger fra Advokatsamfundet, Finansrådet, Forbruger-

rådet, Dansk Industri (DI), Danmarks Rederiforening (Rederiforeningen),

Håndværksrådet, Landbrugsraadet og Realkreditrådet

Håndværksrådet støtter generelt en effektiv mulighed for erstatning, men

har på indeværende tidspunkt ingen bemærkninger til Grønbogen.

Finansrådet har udover forslaget om gruppesøgsmål (se nedenfor) ingen

bemærkninger til Grønbogen.

Realkreditrådet mener, at Kommissionen blandt de mange forslag bør vælge

nogle få, men effektfulde indsatsområder.

Advokatsamfundet, Forbrugerrådet, DI, Rederiforeningen og Landbrugsraa-

det er kommet med såvel generelle bemærkninger som bemærkninger til de

enkelte forslag. De generelle bemærkninger har været følgende:

Advokatsamfundet kan tilslutte sig Kommissionens bestræbelser på at iden-

tificere og forberede afhjælpning af hindringer for gennemførelsen af erstat-

ningssøgsmål. Hvorvidt der kan være behov for særlige fællesskabsretlige

regler, forudsætter en politisk stillingtagen, som Advokatsamfundet på in-

deværende tidspunkt ikke ønsker at udtale sig om.

DI tager overordnet og principielt kraftigt afstand fra tanken om at udskille

konkurrenceretten som et særligt retsområde, for hvilket der skal gælde spe-

cielle retspleje- og erstatningsregler. DI savner desuden dokumentation for,

at der overhovedet skulle eksistere et behov for særlige – og i særdeleshed

så vidtgående – regler, som der lægges op til i grønbogen. DI advarer om, at

mange af forslagene i Grønbogen – f.eks. forslaget om indførelse af gruppe-

søgsmål – vil bidrage til at skabe en retssagskultur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/17

Forbrugerrådet er overordnet meget enig i Kommissionens antagelse om, at

muligheden for at kræve erstatning ved tab som følge af brud på konkurren-

cereglerne vil være en væsentlig faktor i forhold til at føre en effektiv kon-

kurrencepolitik. Forbrugerrådet er også enig i fordelene ved privat håndhæ-

velse af konkurrencereglerne, som Kommissionen peger på. Det er ønske-

ligt, at skadelidte kan få erstatning for de tab, de lider som følge af overtræ-

delse af konkurrencereglerne. Men mindst ligeså vigtig og væsentlig er den

præventive effekt ved udsigten til erstatningssøgsmål. Forbrugerrådet kan

dog også være enigt med Kommissionen i, at det er vigtigt at skabe en

”konkurrencekultur” frem for en ”retssagskultur”.

Landbrugsraadet finder det afgørende, at der ikke laves helt nye proces- og

erstatningsregler på konkurrenceområdet, som adskiller sig fra de alminde-

lige erstatningsretlige regler. Det er herudover Landbrugsraadets holdning,

at nye fælles europæiske regler om erstatningssøgsmål for overtrædelse af

EU-konkurrencereglerne bør begrænses, og at det bør overlades til med-

lemsstaterne at sikre en fornuftig og rimelig adgang til erstatningssøgsmål

for overtrædelse af disse regler. Landbrugsraadet finder det vigtigt, at der

sker en afklaring af hvilke konkrete initiativer, Kommissionen ønsker

igangsat med Grønbogen.

Rederiforeningen finder, at det vil være forkert og uhensigtsmæssigt mere

generelt at ændre erstatningsreglerne inden for konkurrenceområdet. Rederi-

foreningen mener ikke, at der er fremlagt nogen form for dokumentation for

behovet for så vidtgående ændringer, som der lægges op til i Grønbogen.

Kun på enkelte punkter kan Rederiforeningen støtte, at der bør arbejdes vi-

dere med de forskellige forslag i Grønbogen. Overordnet set kan Rederifor-

eningen ikke tilslutte sig Kommissionens forslag og mener derfor ikke, at

Danmark bør stille sig positiv til Grønbogen.

Bemærkningerne til de enkelte forslag har været følgende:

Forslag 1-5:

Forbrugerrådet finder, at en reel adgang til relevant bevismateriale er fun-

damentet for privat håndhævelse. En del af de foreliggende forslag er alle-

rede opfyldt i dansk lovgivning, og Forbrugerrådet kan i disse tilfælde støt-

te, at Danmark arbejder for, at der bliver givet samme muligheder/sikkerhed

i de øvrige EU-lande.

DI og Rederiforeningen mener, at forslag 1-2 ikke er relevante for dansk

rets vedkommende, da retsplejeloven allerede i dag giver vid adgang til, at

retten kan pålægge en modpart eller tredjemand at udlevere dokumenter.

Forslag 3 er uhensigtsmæssigt, fordi det vil lette adgangen til såkaldte ”fi-

skeekspeditioner”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/17

DI mener, at forslag 4 ikke er relevant for dansk ret, da retsplejeloven alle-

rede indeholder mulighed for sanktioner, såfremt den såkaldte editionspligt

ikke opfyldes. I relation til forslag 5 finder DI, at dansk rets almindelige reg-

ler om opbevaring af regnskabsmateriale bør finde anvendelse.

Landbrugsraadet mener, at retsplejeloven og evt. kommende regler om

gruppesøgsmål i tilstrækkelig grad vil kunne benyttes til at skaffe adgang til

bevismateriale.

Rederiforeningen mener i relation til forslag 5, at dokumenter, der ikke efter

gældende regler skal opbevares, frit bør kunne tilintetgøres, indtil der f.eks.

er afsagt kendelse om udlevering af sådanne dokumenter i en sag.

Forslag 6-7:

Forbrugerrådet finder, at en reel adgang til relevant bevismateriale er fun-

damentet for privathåndhævelse. En del af de foreliggende forslag er allere-

de opfyldt i dansk lovgivning, og Forbrugerrådet kan i disse tilfælde støtte,

at Danmark arbejder for, at der bliver givet samme muligheder/sikkerhed i

de øvrige EU-lande.

DI mener i relation til forslag 6, at retsplejeloven allerede i dag giver adgang

til aktindsigt i straffesager for personer med den fornødne retlige interesse.

Det er uklart hvilken betydning, der skal lægges i ”som konkurrencemyn-

digheden har fået forelagt”. Såfremt dette også omfatter dokumenter, som

konkurrencemyndigheden har fået adgang til via kontrolundersøgelser, fin-

der DI, at forslaget klart vil tilsidesætte virksomhedernes retssikkerhed.

Landbrugsraadet mener, at retsplejeloven og evt. kommende regler om

gruppesøgsmål i tilstrækkelig grad vil kunne benyttes til at skaffe adgang til

bevismateriale.

Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 6.

Forslag 8-10:

Advokatsamfundet mener, at forslag 8 om at gøre konkurrencemyndighe-

dernes afgørelser bindende i forbindelse med erstatningssøgsmål vil udgøre

en ændring i forhold til gældende dansk ret, om end der til en vis grad alle-

rede er mulighed herfor i konkurrenceloven. Afhængigt af, hvordan det en-

delige indhold af et eventuelt tiltag vil være, kan forslag 9 give anledning til

retssikkerhedsmæssige overvejelser.

Forbrugerrådet er positiv over for forslag 8, men kan dog også støtte, at en

sådan regel begrænses til de tilfælde, hvor konkurrencemyndigheden har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/17

fundet, at der er sket en overtrædelse, og hvor overtræderen er den samme

som den, der er sagsøgt i erstatningssagen.

DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 8.

DI mener i relation til forslag 9, at de gældende regler i retsplejeloven er til-

strækkelige til at kompensere for en eventuel informationsasymmetri. For-

slag 10 er ikke relevant for dansk ret, da retsplejeloven allerede indeholder

regler herom.

Landbrugsraadet finder det i relation til forslag 8 betænkeligt, hvis sådanne

afgørelser konsekvent gøres bindene, og domstolene fratages adgangen til at

prøve afgørelser.

Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 9-10.

Forslag 11-13:

Advokatsamfundet mener, at forslag 11-13 kan give anledning til retssik-

kerhedsmæssige overvejelser og bemærker, at det er vigtigt, at der ikke laves

helt nye erstatningsregler på konkurrenceområdet, som adskiller sig væsentligt

fra, hvad der gælder inden for den almindelige erstatningsret og civilproces.

DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslagene, men mener, at dansk rets

almindelige culpaansvar med ligefrem bevisbyrde bør fastholdes.

Landbrugsraadet kan ikke støtte forslag 11.

Forslag 14-17:

Advokatsamfundet mener, at forslag 16 umiddelbart kan være i strid med

dansk retstradition vedrørende udmåling af erstatning.

Forbrugerrådet mener, at det umiddelbart ved skadeserstatningen vil være

afgørende, at den skadelidte får erstattet sit tab. Men i betragtning af, at stør-

relsen på erstatningen er vigtig i forhold til den præventive effekt af et er-

statningssøgsmål, er Forbrugerrådet også positiv over for forslag 16 om for-

dobling af skadeserstatningen i forbindelse med horisontale karteller.

DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 14-16, men mener, at dansk

rets almindelige regler for erstatningsudmåling bør fastholdes, således at er-

statningen skal udmåles til det dokumenterede individuelle tab, som skade-

lidte har lidt. Særligt i relation til forslag 17, som heller ikke kan støttes,

mener begge, at renteberegningen bør følge hovedreglen i dansk ret, dvs.

renter skal beregnes fra sagsanlægget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/17

Landbrugsraadet finder i relation til forslag 16, at en automatisk ”fordobling af

skadeserstatningen” vil være uproportionelt navnlig under hensyn til, at den

sagsøgte foruden erstatningssøgsmålet også risikerer en strafferetlig bøde for

overtrædelsen. Princippet om ”double damages” er ukendt i Danmark og bør

ikke indføres uden forudgående grundig overvejelse. Herudover bør der ikke

ske en såkaldt ”ugrundet berigelse” af sagsøger.

Forslag 18-20:

Advokatsamfundet mener, at forslag 18 om domstolenes fastsættelse af er-

statningsbeløbet efter billighed umiddelbart kan være i strid med dansk rets-

tradition vedrørende udmåling af erstatning.

DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslag 18-19. I relation til forslag

20 mener begge, at en opsplitning af sagen i to sager allerede er mulig efter

gældende danske regler.

Landbrugsraadet finder i relation til forslag 19, at fælles retningslinjer fra

Kommissionen kan være gavnlige.

Forslag 21-24:

Advokatsamfundet mener, at forslag 22-24 om udelukkelse eller begræns-

ning af overvæltningsargumentet umiddelbart kan være i strid med dansk

retstradition vedrørende udmåling af erstatning.

Forbrugerrådet er umiddelbart positiv over for forslag 23, der udelukker over-

væltningsargumentet, men tillader både direkte og indirekte aftagere at rejse

krav om erstatning. Forbrugerrådet er dog også positive overfor et helt andet

forslag, der giver mulighed for, at sagsøgte skadevolder argumenterer for, at

erstatning vil tilføre sagsøger ”ugrundet berigelse”. Dette indebærer, at sagsøg-

te dels skal bevise, at en overvæltning af omkostningerne har fundet sted, dels

at der ikke er sket en reduktion af salget hos aftageren.

DI og Rederiforeningen mener, at overvæltningsargumentet bør tillades, og

at der ikke er behov for en særskilt regulering af, hvorvidt en indirekte afta-

ger kan gøre erstatningskrav gældende.

Landbrugsraadet kan tilslutte sig, at der bør foretages en nærmere undersø-

gelse af, hvornår overvæltningsargumentet kan anvendes. For en sagsøgt

virker det umiddelbart vanskeligt at skulle bevise, hvorledes og i hvilket

omfang en overvæltning har fundet sted hos sagsøger.

Forslag 25-26:

Finansrådet mener, at forbrugere og aftagere med forholdsvis små erstat-

ningskrav også skal have mulighed for at anlægge erstatningssager ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/17

domstolene, og at der med Retsplejerådets forslag om gruppesøgsmål er ta-

get et vigtigt skridt i den retning. Finansrådet lægger dog vægt på, at even-

tuelle initiativer hverken må føre til en ”retssagskultur” eller til helt nye

proces- og erstatningsregler på konkurrenceområdet.

Forbrugerrådet er meget positiv over for forslag 25, der giver forbrugeror-

ganisationer en særskilt klagemulighed. Forbrugerrådet gør dog opmærksom

på, at Retsplejerådets forslag til gruppesøgsmål ikke giver forbrugerorgani-

sationer ret til at føre gruppesøgsmål ved ”opt-out” metoden (søgsmål gæl-

der for alle, med mindre man framelder sig) i de sager, der drejer sig om

mange små krav. Det tillader kun myndigheder at anvende denne metode

som en undtagelse til Retsplejerådets generelle forslag, der er et ”opt-in” sy-

stem (søgsmål gælder kun for dem, der tilmelder sig).

DI kan ikke støtte forslag om gruppesøgsmål. Dansk ret har i praksis siden

1979 indeholdt en mulighed for gruppesøgsmål. Herudover er det DI’s op-

fattelse, at gruppesøgsmål vil gøre det nemmere for sagsøgere at opnå et

profitabelt forlig på et spinkelt grundlag. Gruppesøgsmål kan således ikke

undgå at føre til uberettiget berigelse af sagsøgere, idet det ikke vil være

muligt at udmåle en erstatning på baggrund af det individuelle dokumente-

rede tab, som den enkelte skadelidte har lidt.

Landbrugsraadet er imod fælles EU-lovgivning om forbrugerbeskyttelse, for

så vidt angår erstatningssøgsmål for konkurrencelovsovertrædelser, hvorfor

Landbrugsraadet kan tilslutte sig, at der her henvises til det pågående arbej-

de i Danmark omkring gruppesøgsmål.

Rederiforeningen er imod, at der etableres regler om gruppesøgsmål, idet de

gældende regler om søgsmål via en fællesrepræsentant m.v. er fuldt tilfreds-

stillende. Rederiforeningen er ikke enig i Retsplejerådets forslag om grup-

pesøgsmål.

Forslag 27:

Forbrugerrådet kan støtte forslaget om, at en sagsøger kun skal betale om-

kostningerne ved en sag, hvis det er tydeligt, at sagsanlægget er urimeligt.

DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslaget, som vil fremme spekulati-

ve søgsmål og vil modvirke Kommissionens intentioner om ikke at skabe en

retssagskultur.

Forslag 28-30:

Advokatsamfundet finder generelt, at overvejelserne vedrørende erstat-

ningssøgsmål for overtrædelse af konkurrencereglerne bør afstemmes med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/17

de aktuelle overvejelser om indførelse af leniency-regler i dansk konkurren-

ceret.

Forbrugerrådet kan ikke støtte forslag 29 om, at en ansøger om bødefritagel-

se skal have mulighed for ”rabat” i forbindelse med erstatningskrav, hvis det

betyder, at de skadelidte ikke kan få erstatning svarende til det tab, som de

har lidt som følge af overtrædelsen af konkurrencereglerne. En eventuel

”rabat” må kunne gives som eksempelvis nedsættelse af bødeniveauet. For-

brugerrådet kan støtte forslag 30 om, at en ansøger om bødefritagelse fri-

holdes fra at hæfte solidarisk med de øvrige virksomheder i eksempelvis et

kartel. Forbrugerrådet er dog også enigt i, at en mulig løsning kan bestå i at

begrænse den pågældendes ansvar til den del af erstatningskravet, der svarer

til hans andel af det marked, som kartellet har opereret på.

DI er af retssikkerhedsmæssige årsager meget betænkelig ved leniency-

systemer og tager skarpt afstand fra, at konkurrencemyndigheden på grund

af eksistensen af et leniency-system skal kunne tillægges nogen som helst

kompetence i forhold til et efterfølgende civilt søgsmål.

Landbrugsraadet er principielt imod, at bøderabat (leniency program) indfø-

res i Danmark, idet domstolene allerede har instrumenterne til at give rabat.

På den baggrund er Landbrugsraadet også imod, at en ansøger om bødefri-

tagelse/nedsættelse også skal nyde særskilt beskyttelse i en evt. senere civil

erstatningssag. Et leniency program bør alene omfatte bøderabat/fritagelse i

forhold til strafferetten og ikke i forhold til den civile erstatningsret.

Rederiforeningen er enig i, at der bør foretages en koordinering mellem de

tilfælde, hvor eftergivelse eller reduktion af bøder kommer på tale og erstat-

ningssøgsmål. Rederiforeningen mener umiddelbart, at forslag 28 er det

mest nærliggende.

Forslag 31-34:

DI finder, at der ikke bør skabes særlige regler for erstatningssager på kon-

kurrencerettens område og kan derfor tilslutte sig, at den generelle regel i

forslag 31 finder anvendelse.

Landbrugsraadet finder det uhensigtsmæssigt med særregler for overtrædel-

ser af EU-konkurrencereglerne (forslag 32) under hensyn til, at flere natio-

nale konkurrenceregler er identiske med EU-konkurrencereglerne. Derved

vil særregler automatisk få afsmittende effekt på nationale regler.

Rederiforeningen kan ikke tilslutte sig forslag 32-34. Med hensyn til forslag

31 er det vurderingen, at eftersom en sagsøger kan være påvirket på flere

markeder, kunne en regel måske snarere gå ud på, at lovvalget for alle sager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/17

i EU skal være loven i det land, hvorfra den ulovlige aktivitet finder sted,

hvis beliggenheden er inden for Europa. Ellers skal det være loven i det

land, hvor retssagen finder sted. Den vidtgående harmonisering af EU-

landenes konkurrenceretlige regler taler for en sådan hovedregel.

Forslag 35:

DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslaget, men mener, at parterne i et

civilt søgsmål selv skal kunne udpege de eksperter, som de ønsker at føre

som vidner.

Forslag 36:

DI og Rederiforeningen kan ikke støtte forslaget.

Desuden:

DI og Rederiforeningen mener ikke, at der i erstatningssager på konkurren-

cerettens område bør gælde mindre krav til påvisningen af årsagssammen-

hæng, end det er tilfældet i erstatningssager på andre retsområder.

Andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger til

Grønbogen.

Foreløbig dansk holdning

Danmark er enig med Kommissionen i, at der kan være væsentlige hindringer

for, at en skadelidt kan få erstatning af en virksomhed, som har overtrådt EU-

konkurrencereglerne, og at der derfor kan være behov for at overveje, om der

kan iværksættes initiativer, der kan gøre det nemmere for en skadelidt at opnå

erstatning. Danmark mener dog også, at det er vigtigt, at sådanne tiltag er afba-

lancerede, således at der ikke opstår en ”retssagskultur”, og at initiativerne ud-

formes således, at de så vidt muligt kan indpasses i de gældende nationale er-

statningsregler og processuelle regler. Fra dansk side vil man arbejde for, at

Kommissionen blandt de mange forslag udvælger nogle få, men effektive ind-

satsområder, som har en reel effekt, og som giver en skadelidt bedre mulighe-

der for at opnå erstatning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Grønbogen har ikke samfundsmæssige konsekvenser for Danmark. Hvis ska-

delidte imidlertid får bedre muligheder for at opnå erstatning for overtrædelser

af EU-konkurrencereglerne, vil det forøge virksomhedernes incitament til at

efterleve konkurrencereglerne. Herved vil der også kunne opnås bedre kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/17

kurrence på markederne og skabes yderligere grobund for en konkurrence-

dygtig økonomi.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Grønbogen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-

livet. Hvis Grønbogen følges op af konkrete retsakter, vil de næppe have næv-

neværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grønbogen har den 30. januar 2006 været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering.