Retsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0695 Bilag 2
Offentligt
242853_0001.png
Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Det Internationale Kontor
2006-3002/21-0019
ARR40381
GRUNDNOTAT
Vedrørende Kommissionens forslag til rådsafgørelse om videregivelse af oplysninger, der
stammer fra sikkerheds- og efterretningstjenesternes aktiviteter vedrørende terrorhandlinger
(KOM (2005) 695).
Resumé
Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – at styrke bekæmpelsen af terrorisme inden for
EU ved at indføre en ordning, som skal sikre, at oplysninger, der stammer fra medlemsstaternes
sikkerheds- og efterretningstjenesters aktiviteter vedrørende terrorhandlinger, videregives til Euro-
pol og sikkerheds- og efterretningstjenester i andre medlemsstater. Dette skal ske ved, at medlems-
staterne skal udpege nationale kontaktpunkter, der gøres ansvarlige for at dele relevante oplysnin-
ger med Europol og andre kontaktpunkter i berørte medlemslande. Der er ikke grundlag for at anse
forslaget for at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at ville have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser, og det vurderes heller ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser
af betydning. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget. Fra dansk side stiller man sig skeptisk over for forslaget, idet man ikke
finder, at der er behov for at indføre nye strukturer på området.
1. Baggrund
Kommissionen har den 22. december 2005 fremlagt et forslag til rådsafgørelse om videregivelse af
oplysninger, der stammer fra sikkerheds- og efterretningstjenesternes aktiviteter vedrørende terror-
handlinger (KOM (2005) 695).
Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – at styrke bekæmpelsen af terrorisme inden for
EU ved at indføre en ordning, som skal sikre, at oplysninger, der stammer fra medlemsstaternes
sikkerheds- og efterretningstjenesters aktiviteter vedrørende terrorhandlinger, videregives til Euro-
pol og sikkerheds- og efterretningstjenester i andre medlemsstater. Dette skal ske ved, at medlems-
Slotsholmsgade 10
DK 1216 København K
Telefon: + 45 33 92 33 40
Telefax: + 45 33 93 35 10
E-post: [email protected]
Internet: http://www.jm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242853_0002.png
staterne skal udpege nationale kontaktpunkter, der gøres ansvarlige for at dele relevante oplysninger
med Europol og andre kontaktpunkter i berørte medlemslande.
2. Indhold
Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel
30, stk. 1, litra b, hvoraf det fremgår, at fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter ind-
samling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, herunder oplys-
ninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af på baggrund af rapporter om mis-
tænkelige finansielle transaktioner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestem-
melser om beskyttelse af personoplysninger, og artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med hen-
blik på opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen
med enstemmighed kan vedtage afgørelser, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Efter artikel 1 indføres der med rådsafgørelsen en ordning, som skal sikre, at oplysninger, der
stammer fra medlemsstaternes sikkerheds- og efterretningstjenesters aktiviteter vedrørende terror-
handlinger, videregives til Europol. Der indføres også en ordning, som skal sikre udveksling af op-
lysninger om terrorhandlinger mellem medlemsstaternes sikkerheds- og efterretningstjenester.
Artikel 2 indeholder en række definitioner.
Ved "terrorhandlinger" skal forstås de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 1 til 4 i ram-
meafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme.
Begrebet "Europol" dækker over Den Europæiske Politienhed, som er oprettet ved konventionen af
26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed ("Europolkonventionen").
Ved "sikkerheds- og efterretningstjenester" skal forstås de myndigheder i medlemsstaterne, som er
ansvarlige for indsamling og frembringelse af efterretninger med henblik på at bekæmpe trusler
mod den demokratiske retsorden, sikkerheden og statens andre væsentlige interesser, herunder ter-
rorisme.
Endelig forstås ved udtrykket "relevante oplysninger" de efterretninger vedrørende terrorhandlinger,
som berører eller kan berøre to eller flere medlemsstater.
Efter artikel 3 træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at dens sikker-
heds- og efterretningstjenester videregiver alle relevante oplysninger, der stammer fra deres aktivi-
teter vedrørende terrorhandlinger, til de nationale kontaktpunkter, som den udpeger. Udpegelse af
-
2
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
242853_0003.png
nationalt kontaktpunkt inden for medlemsstatens sikkerheds- og efterretningstjenester sker senest
tre måneder efter rådsafgørelsens ikrafttræden. Medlemsstaterne underretter skriftligt Generalsekre-
tariatet for Rådet og Kommissionen om de udpegede kontaktpunkter og om senere ændringer.
Efter artikel 4 træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de oplysnin-
ger, som dens nationale kontaktpunkt modtager, videregives til Europol i overensstemmelse med
Europol-konventionen.
Hver medlemsstat træffer endvidere de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de oplysninger,
som dens nationale kontaktpunkt modtager, videregives til de nationale kontaktpunkter i andre be-
rørte medlemsstater i overensstemmelse med den nationale lovgivning, jf. herved den foreslåede
artikel 5.
Artikel 6 indeholder bestemmelser om overvågning og evaluering og artikel 7 vedrører rådsafgørel-
sens ikrafttræden.
3. Gældende dansk ret
Det følger af persondatalovens § 2, stk. 11, at loven – herunder lovens regler om videregivelse af
personoplysninger – ikke gælder for behandlinger, der udføres for politiets og forsvarets efterret-
ningstjenester.
Om politiets og forsvarets efterretningstjenester kan udveksle oplysninger med sikkerheds- og efter-
retningstjenester i andre medlemsstater og i forhold til Europol vil derfor som udgangspunkt bero på
de almindelige regler om tavshedspligt, jf. i den forbindelse forvaltningslovens §§ 27 og 28 og den
nærmere omtale heraf hos bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (3. udg, 1999),
side 534 ff.
Det bemærkes, at der efter de gældende regler ikke eksisterer nogen pligt for politiets og forsvarets
efterretningstjenester til at udveksle oplysninger med sikkerheds- og efterretningstjenester i andre
medlemsstater og i forhold til Europol. Der kan i den forbindelse henvises til Europol-
konventionens artikel 4, stk. 5, hvoraf det bl.a. fremgår, at den nationale enhed (for Danmarks ved-
kommende Rigspolitichefen) ikke er forpligtet til at videregive oplysninger eller efterretninger, så-
fremt videregivelsen skader væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller vedrører oplysninger,
der henhører under særlige efterretningstjenester eller særlig efterretningsvirksomhed, der angår
statens sikkerhed.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
-
3
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.1. Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet den foreskrevne
videregivelse af oplysninger til Europol skal ske i overensstemmelse med Europol-konventionen (se
forslagets artikel 4) og videregivelse af oplysninger til kontaktpunkter inden for sikkerheds- og ef-
terretningstjenester i andre medlemsstater skal ske i overensstemmelse med den nationale lovgiv-
ning (se forslagets artikel 5).
4.2. Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser
af betydning. Det bemærkes, at Kommissionen i begrundelsen for forslaget har anført, at forslaget
ingen indvirkning har på EU-budgettet.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Oden-
se, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politi-
mestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Lands-
foreningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneske-
rettigheder.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:
”Forslagets mål kan ikke opfyldes af medlemsstaterne alene af følgende årsag:
Terrorisme er et internationalt fænomen, og de enkelte medlemsstater kan ikke håndtere
det effektivt alene. Europol har en nøglerolle inden for EU med hensyn til at forebygge og
bekæmpe terrorisme. Det er nødvendigt, at det modtager de relevante oplysninger fra med-
lemsstaterne, hvis det skal kunne udføre sine opgaver, specielt for at gøre det muligt for det
at udvikle sine analysedatabaser om terrorisme og projekterne under dets taskforce for ter-
rorismebekæmpelse. Ved at videregive de relevante oplysninger til Europol eller indlæse
dem i Europols informationssystem bidrager hver enkelt medlemsstat til at forbedre sik-
kerheden i EU som helhed.
Forslagets mål vil bedre kunne virkeliggøres gennem EU-foranstaltninger af følgende år-
sag:
Hovedformålet med Rådets afgørelse er at sikre, at de oplysninger, der stammer fra de na-
tionale sikkerheds- og efterretningstjenesters aktiviteter vedrørende terrorhandlinger, vide-
regives til Europol. Da Europol kan modtage oplysninger fra alle medlemsstaterne, kan det
udvikle en EU-strategi og et EU-perspektiv for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.
-
4
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette kan ikke opfyldes af en medlemsstat alene eller gennem videregivelse af oplysninger
mellem et begrænset antal medlemsstater.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”
Regeringens foreløbige vurdering er, at der ikke er grundlag for at anse forslaget for at stride mod
nærhedsprincippet. Sigtet med forslaget er således at indføre en ordning på tværs af EU, som skal
sikre udveksling af oplysninger vedrørende terrorhandlinger mellem medlemsstaternes sikkerheds-
og efterretningstjenester og i forhold til Europol.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til
forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side stiller man sig skeptisk over for forslaget, idet man ikke finder, at der er behov for at
indføre nye strukturer på området.
9. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.
-
5
-