PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2006-07
KOM (2005) 0696 Bilag 2
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale Kontor

2006-305-0369

CHA40794

HØRINGSNOTAT

vedrørende

Kommissionens grønbog om uskyldsformodningen

(KOM(2006)174)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Grønbogen har sammen med et grundnotat været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko-

nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Industri, Danmarks Fiskeri- og Eksportforening, Rederiforening, Brancheforeningen Te-

lekommunikationsindustrien, Dansk IT og IT-Brancheforeningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Industri og Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Generelt

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien

har oplyst, at grønbogen ikke giver an-

ledning til bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

Politiforbundet i Danmark

har ingen bemærkninger til grønbogen.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

har oplyst, at man kan tilslutte sig Justits-

ministeriets holdning, som den kommer til udtryk i grundnotatet, og at de 9 stillede spørgsmål

ikke på nuværende tidspunkt giver anledning til bemærkninger.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har tilkendegivet, at der efter foreningens opfattelse

ikke ses at være grundlag for at indføre særskilte regler om uskyldsformodningen indenfor EU,

idet forholdet allerede er reguleret på tilfredsstillende måde gennem reglen i Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2.

Rigspolitichefen

har tilkendegivet, at det hverken er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at der

fastsættes EU-regler på området. Rigspolitichefen har i den forbindelse bemærket, at alle EU-

lande har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der i artikel 6, stk. 2, indehol-

der en udtrykkelig bestemmelse om uskyldsformodningen i straffesager.

Rigsadvokaten

har generelt anført, at grønbogen (ud over de bemærkninger, der er anført vedrø-

rende spørgsmål 2-5 og 8, jf. nedenfor under punkt 3) ikke giver anledning til bemærkninger,

idet Rigsadvokaten kan tilslutte sig den foreløbige generelle danske holdning som anført i

grundnotatet.

Videre har

Rigsadvokaten

anført, at siden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i

1992 blev inkorporeret i dansk ret, indgår konventionsteksten i det direkte retsgrundlag for

blandt andet den danske strafferetspleje, ligesom Menneskerettighedsdomstolens praksis er en

retskilde af væsentlig betydning for den danske strafferetspleje.

Rigsadvokaten

bemærker, at de principper, der er indeholdt i begrebet uskyldsformodningen, og

som omtales i Kommissionens grønbog, allerede må anses for at være gældende i Danmark og i

de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som følge af staternes tilslutning til Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at det for forståelsen

og anvendelsen af disse principper ikke har betydning, om en konkret sag har relationer til andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stater, ligesom den danske retsplejelovs regler om strafferetsplejen gælder for behandlingen af

alle straffesager, uanset om sagerne har relation til forhold og/eller personer, der har tilknytning

til andre stater.

Rigsadvokaten

anfører endvidere, at Kommissionens grønbog synes at hvile på den opfattelse,

at en forskellig fortolkning af princippet om uskyldsformodningen kan tænkes at stille sig hin-

drende i vejen for udøvelsen af retshjælp og gensidig anerkendelse mellem EU-medlemslan-

dene. Rigsadvokaten påpeger, at som følge af det fælles udgangspunkt, som Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og konventionspraksis udgør, må det antages, at der er begrænset

adgang til forskellige fortolkninger af princippet om uskyldsformodningen, og at eventuelle for-

tolkninger kan ses som udtryk for nødvendige og som udgangspunkt konventionsmedholdelige

tilpasninger til de nationale systemer.

Advokatrådet

har anført, at man er enig i, at uskyldsformodningen – som beskrevet i grønbogen

– generelt dækker princippet i dansk ret. Advokatrådet påpeger dog, at idet uskyldsformodningen

er et grundlæggende princip i hele den danske strafferetspleje, er det ikke muligt at redegøre for

samtlige regler i retsplejeloven, som udspringer af dette grundlæggende princip. Advokatrådet

henviser i stedet til doktordisputatsen ”Uskyldspresumsjonen: in dubio pro reo” af Asbjørn

Strandbakken, der indeholder en gennemgang af uskyldsformodningen og dens virke i en række

lande.

I relation til spørgsmålet om retten til ikke at udtale sig, har

Advokatrådet

anført, at den mis-

tænkte eller tiltalte har ret til ikke at udtale sig, og politiet, anklagemyndigheden og dommerne er

forpligtet til at underrette den mistænkte eller tiltalte herom før hver afhøring. Som hovedregel

kan en tiltalt ikke dømmes på grund sin manglende udtalelse til sagen. Men beviserne i sagen

kan være så stærke, at en forklaring fra den tiltalte kræves, hvis vedkommende ikke skal findes

skyldig. Dette er dog kun den generelle regel i dansk strafferetspleje – retten til ikke at udtale sig

er indeholdt i mange bestemmelser i retsplejeloven.

Advokatrådet

har videre anført, at retten til ikke at udtale sig viser, at et basis princip i et enkelt

land ikke kan forklares uden også at forklare de øvrige straffeprocessuelle regler i det pågælden-

de land. Grønbogen berører spørgsmålet om beviser, som ikke kan anvendes i retten, f.eks. en

politirapport, der ikke kan benyttes som bevis, fordi den mistænkte eller tiltalte ikke er blevet

gjort bekendt med sin ret til ikke at udtale sig. Advokatrådet anfører i den forbindelse, at der ikke

kan redegøres for dette problem uden at forklare, hvorledes vurderingen af en politirapport som

bevis finder sted. Videre anfører Advokatrådet, at en afhøringsrapport i Danmark ikke umiddel-

bart er et bevis, heller ikke selvom den mistænkte eller tiltalte er blevet gjort bekendt med sin

adgang til ikke at udtale sig før afhøringen. Dette beror på et andet basis princip – nemlig umid-

delbarhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår regler i grænseoverskridende sager har

Advokatrådet

anført, at hovedreglen

indtil videre har været, at danske myndigheder på anmodning fra udenlandske myndigheder har

kunnet foretage tvangsindgreb m.v. i overensstemmelse med dansk ret, hvis betingelserne for

indgrebet er opfyldt i henhold til retsplejelovens straffeprocessuelle regler. Det vil sige, at alle

personer i Danmark generelt er beskyttet af de samme straffeprocessuelle beskyttelsesregler, som

f.eks. retten til ikke at udtale sig, uanset om en dansk myndighed udfører en efterforskning på

eget initiativ eller på anmodning fra en udenlandsk myndighed. Advokatrådet påpeger dog, at

dette vil ændre sig med rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse, hvor

tvangsindgreb vil kunne foretages af danske myndigheder på anmodning fra en udenlandsk

myndighed, uanset at betingelserne i retsplejeloven ikke er opfyldt.

Dansk Retspolitisk Forening

har anført, at i forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt den

hidtidige internationale retstilstand med case law fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol bør afløses af en centraliseret regelharmonisering i EU, hvor bl.a. de institutionelle rammer,

herunder kredsen af deltagerlande, ændres, bør også andre grundlæggende områder i strafferetten

som f.eks. fortsæt og medvirken medinddrages, idet de danske regler efter Foreningens opfattelse

er langt videregående end de fleste andre (EU-)landes.

Dansk Retspolitisk Forening

har videre anført, at man i det store hele ingen bemærkninger har

til fremstillingen i grundnotatet af de gældende regler. Dog har foreningen i relation til grundno-

tatets pkt. 3.2. om udtalelse om skyldspørgsmålet (retsplejelovens § 1016 a) påpeget, at udtalel-

ser fra politi og anklagere faktisk forekommer ganske hyppigt, men yderst sjældent med det her

angivne udgangspunkt. Endvidere har foreningen anført, at det bør anføres, hvem der har påtale-

kompetencen i sager om overtrædelse af bestemmelsen, da dette kan forklare, hvorfor der rejses

så få sigtelser/tiltaler på området.

For så vidt angår pkt. 3.5.3. vedrørende aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har

Dansk

Retspolitisk Forening

påpeget, at der meget sjældent meddeles samtykke efter bestemmelsen,

hvorfor svaret bør suppleres med oplysningen om, at et sådant samtykke praktisk taget aldrig

meddeles.

Derudover har

Dansk Retspolitisk Forening

i relation til grundnotatets pkt. 3.5.4 vedrørende

kontradiktion efter retsplejelovens § 748, stk. 3, anført, at det bør tilføjes, at endelige afgørelser

om tilførsler til retsbogen, herunder disses formuleringer, tilkommer retsformanden.

Endelig har

Dansk Retspolitisk Forening

i forhold til grundnotatets pkt. 3.7. om terrorisme

anført, at afsnittet bør suppleres med de særlige regler i udlændingeloven, der hjemler Politiets

Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ret til at pålægges Flygtnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genævnet at meddele en asylansøger afslag, såfremt vedkommende mistænkes for at være terro-

rist eller have forbindelse med terrorisme, uden at vedkommende eller vedkommendes advokat

meddeles den rette begrundelse for afslaget. Endvidere bør det til belysning af bestemmelsens

rækkevidde videre tilføjes, at udlændingeloven indeholder en endelighedsbestemmelse for

Flygtningenævnets afgørelse.

Institut for Menneskerettigheder

har tilkendegivet, at instituttet ikke har set sig i stand til at

afsætte ressourcer til udarbejdelse af bemærkninger til grønbogen.

3. Bemærkninger til spørgsmål 1-9

I relation til Kommissionens spørgsmål nr. 2 har

Rigsadvokaten

anført, at det følger af retspleje-

lovens § 60, stk. 2, at ingen må deltage som dommer under domsforhandlingen i en straffesag,

såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at

varetægtsfængsle den tiltalte i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2. Bestemmelsen blev indsat

ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 for at bringe retsplejelovens regler i overensstemmelse med den

fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, af begrebet

”upartisk domstol”, som det kom til udtryk ved Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Hau-

schildt-sagen.

Videre har

Rigsadvokaten

anført, at uagtet at bestemmelsen regulerer spørgsmålet om domme-

rens habilitet, er det Rigsadvokatens opfattelse, at reglen tillige understøtter princippet om

uskyldsformodningen.

Endelig har

Rigsadvokaten

henvist til retsplejelovens § 752, stk. 3, hvorefter spørgsmål til en

sigtet under en politiafhøring ikke må stilles på en sådan måde, at noget, der er benægtet eller

ikke erkendt, forudsættes tilstået. Denne bestemmelse finder tillige anvendelse på indenretlige

forklaringer, jf. retsplejelovens § 754, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmål 3-5 har

Rigsadvokaten

anført, at kommissionens opregning ikke

udtømmende gør op med situationer, hvor bevisbyrden kan siges at skifte eller at blive modifice-

ret. Rigsadvokaten henviser i den forbindelse til, at spørgsmål om beviskrav og bevisbyrde er

overordentlig komplekse og i øvrigt afhængige af de enkelte retssystemers regler om bevisførel-

se og bevisbedømmelse, uanset at udgangspunktet vil være, at anklagemyndigheder har bevis-

byrden.

Rigsadvokaten

har videre anført, at det ud fra en umiddelbar betragtning synes vanskeligt at nå

frem til en fælles europæisk tilgang til sådanne spørgsmål, udover hvad der følger af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention og konventionspraksis. Efter Rigsadvokatens opfattelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er spørgsmålet endvidere, om det vil tjene noget reelt praktisk formål generelt at søge at opnå en

yderligere tilnærmelse af de europæiske retssystemer vedrørende de spørgsmål, der er nævnt

under 3-5 i grønbogen. Rigsadvokaten påpeger i den forbindelse, at man ikke er bekendt med

sager, hvor grænseoverskridende samarbejde har været nødvendigt, og hvor netop bevisbyrde-

spørgsmål skulle have skabt afgørende problemer.

For så vidt angår retten til ikke at afgive belastende vidneudsagn mod én selv samt retten til ikke

at fremlæge bevismateriale, der belaster én selv, har

Rigsadvokaten

henvist til lov om retssik-

kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 10, stk. 1, hvoref-

ter en lovhjemlet oplysningspligt begrænses i de tilfælde, hvor der er en konkret mistanke om, at

en person eller en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan føre til straf. Efter be-

stemmelsens stk. 3 har myndighederne pligt til at vejlede den pågældende om dennes manglende

pligt til at meddele oplysninger, der kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lov-

overtrædelse.

Endelig har

Rigsadvokaten

anført, at det i dansk retspleje i øvrigt er lagt til grund, at juridiske

personer – i hvert fald i et vist omfang – kan påberåbe sig retten til ikke at udtale sig og forbudet

mod selvinkriminering.

I relation til spørgsmål 8 har

Rigsadvokaten

oplyst, at forbudet i retsplejelovens § 1016a bort-

falder på det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed træffer afgørelse om at slutte en sag,

også selvom denne beslutning endnu kan omgøres. I tilfælde af domfældelse ophører forbudet

ved sagens pådømmelse i 1. instans. Dog antages det, at forbudet formentlig genindtræder, så-

fremt sagen ankes.

Politidirektøren i København

har i relation til spørgsmål 1-2 anført, at man er enig i beskrivel-

sen af uskyldsformodningen. Supplerende har Politidirektøren i København peget på, at der i

retsplejelovens § 216 og § 897 gælder afstemningsregler til gunst for den tiltalte, at statsadvoka-

ten efter retsplejelovens § 941 kan anke en dom til fordel for en tiltalt, at retsplejelovens § 959,

stk. 2, åbner mulighed for formildelse af dommen for en medtiltalt, der ikke har anket, under en

sag, hvor kun en af de tiltalte har anket samt de særlige regler om reformatio in pejus i retspleje-

lovens § 960, stk. 3, når kun tiltalte har anket dommen.

For så vidt angår spørgsmål 3, har

Politidirektøren i København

tilkendegivet, at man ikke har

oplevet situationer med grænseoverskridende samarbejde, hvor bevisbyrden skabte problemer.

Politidirektøren i København

har vedrørende spørgsmål 4a)-c), der omhandler retten til ikke at

udtale sig, anført, at retsplejelovens § 752, stk. 1, § 754 og § 868 omhandler denne beskyttelse.

Disse regler finder anvendelse, uanset om et andet land er involveret i sagen, idet efterforsk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsskridt og retsbehandlingen foretaget i Danmark på begæring af en udenlandsk myndighed

behandles efter reglerne i retsplejeloven.

For så vidt angår juridiske personers beskyttelse under ovennævnte princip har

Politidirektøren

i København

anført, at retningslinierne i betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bø-

deansvar følges, således at der i sager, hvor der alene rejses ansvar over for en juridisk person,

under sagen tillægges den juridiske persons repræsentant, typisk direktøren, samme rettigheder

som en sigtet eller tiltalt, mens andre personer, f.eks. bestyrelsesmedlemmer eller ansatte som

hovedregel behandles efter vidnereglerne.

Videre har

Politidirektøren i København

vedrørende spørgsmål 6a)-b) om udeblivelsesdomme

anført, at udeblivelsesdomme er mulige efter dansk ret. Den tiltalte vil dog blive gjort bekendt

med sagen typisk ved forkyndelse af et anklageskrift, ligesom den pågældende vil blive gjort

bekendt med, hvornår sagen skal forhandles i retten. Den tiltalte har således som altovervejende

udgangspunkt ret til at være til stede under sagen, hvis han selv ønsker det. Disse regler gælder

ligeledes, når sagen involverer flere lande.

I relation til spørgsmål 7, har

Politidirektøren i København

tilkendegivet, at uskyldsformod-

ningen gælder på samme måde i terrorsager omfattet af straffelovens bestemmelser, som i andre

sager.

Endelig har

Politidirektøren i København

i relation til spørgsmål 8 vedrørende ophør af

uskyldsformodningen tilkendegivet, at uskyldsformodningen gælder indtil der er faldet endelig

dom i sagen. For så vidt angår genoptagelse af en endelig afgjort sag, bemærker Politidirektøren,

at betingelserne for genoptagelse til fordel for tiltalte er lempeligere end genoptagelse til skade

for tiltalte, jf. retsplejelovens § 976 og § 977.

I relation til spørgsmål 2 har

Advokatrådet

anført, at alle tvangsindgreb mod en sigtet under

efterforskningen afhænger af mistankes styrke. Dette gælder f.eks. ved varetægtsfængsling, ind-

greb i meddelelseshemmeligheden, legemsindgreb og legemsundersøgelse samt ransagning og

beslaglæggelse. Mistankens styrke afhænger af intensiteten af tvangsindgrebet. Muligheden for

at foretage et tvangsindgreb afhænger endvidere af alvorligheden/grovheden af forbrydelsen og

behovet for indgrebet.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har i relation til spørgsmål 2 anført, at de seneste

ændringer af reglerne om navneforbud i retsplejelovens § 31 og 31a ikke synes at leve op til kra-

vet om, at der forud for domfældelse skal udvises diskretion og varsomhed. Endvidere har lands-

foreningen anført, at der næppe leves helt op til kravet i den situation, hvor efterforskningen fo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regår med pålæg om lukkede døre, men hvor anklagemyndigheden ensidigt informerer pressen

om karakteren af bevismaterialet.

For så vidt angår spørgsmålet om omvendt bevisbyrde (spørgsmål 3a) har

Landsforeningen af

beskikkede advokater

anført, at man i forbindelse med gennemførelsen af en række terrorbe-

stemmelser i straffeloven (lov nr. 378 af 6. juni 2002) har udvidet den omvendte bevisbyrde i §

77 a, 2. pkt. (konfiskation) til også at omfatte andre formuegoder, herunder penge. Ændringen

må efter landsforeningens opfattelse ses som udtryk for en betænkelig udvikling mod at svække

uskyldsformodningen. Bestemmelsen er generel, selv om det angivelige overordnede mål med

lovændringen var bekæmpelse af terrorisme.

I relation til spørgsmål 4 (retten til ikke at udtale sig) har

Landsforeningen af beskikkede ad-

vokater

anført, at denne ret svækkes ved, at varetægtsfængsling og særligt isolation bruges til at

motivere den sigtede til at udtale sig. Nægtelse af at udtale sig fører desuden undertiden til en

svagere processuel stilling, idet den sigtede afskæres fra at overvære indenretlige forhør mod

andre, og den pågældendes forsvarer kan modtage pålæg om ikke at delagtiggøre vedkommende

i politiets efterforskning. Sådanne pålæg udstrækkes under tiden, indtil den tiltalte har afgivet

forklaring under domsforhandlingen.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har endvidere i relation til spørgsmål 7 vedrørende

beskyttelsen i terrorsager anført, at terrorforbrydelser bl.a. er reguleret i § 729 c, stk. 1, om ind-

greb i både den sigtedes og forsvarerens aktindsigt.

Endelig har

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærket, at landsretten senest i dom

U.2006.1596 Ø vedrørende en sag om sigtelse for terror har bestemt, at retsplejelovens § 729 c

(indskrænkning af aktindsigt) afskærer forsvarernes mulighed for at kontrollere, at bevismateria-

le/efterforskningsmateriale er lovligt tilvejebragt. Sådanne indgreb i forsvarernes rettigheder må

efter landsforeningens opfattelse give anledning til betænkeligheder og er med til at svække

uskyldsformodningen.

Dansk Industri (DI)

har i relation til spørgsmål 4 c) og 5 c) anført, at såvel fysiske som juridi-

ske personer er beskyttet af en række retssikkerhedskrav i forbindelse med tvangsindgreb. Det

fremgår således af § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb, at i sager, hvor der er en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller en

juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelserne i

lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger ikke. Dette gælder dog ikke, hvis det kan ude-

lukkes, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædel-

se. Som følge heraf vil juridiske personer være omfattet af retten til ikke at udtale sig eller frem-

lægge belastende beviser i sagen, hvor virksomheden, f.eks. i henhold til konkurrencelovens be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser, risikerer at inkriminere sig selv ved fremlæggelse af oplysninger. Bestemmelsen

skal tillige ses i sammenhæng med den praksis, som knytter sig til Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 6.