PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2006-07
KOM (2005) 0696 Bilag 3
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

17. oktober 2006

Det Internationale Kontor

2006-305-0261

MJO40242

HØRINGSNOTAT

vedrørende

Kommissionens grønbog om konflikter om stedlig kompetence og ne bis in idem

i straffesager (KOM(2006)696 endelig)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Grønbogen har sammen med et grundnotat været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko-

nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk

Forening, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dan-

marks Fiskeri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Rederiforening, Brancheforenin-

gen Telekommunikationsindustrien, Dansk IT og IT-Brancheforeningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder.

2. Generelt

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret og Dommerfuldmægtigforeningen

har oplyst, at de ikke finder anledning til at

fremkomme med en udtalelse om grønbogen.

Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af beskikkede advokater og Institut for Menneskeret-

tigheder

har ingen bemærkninger til grønbogen.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

har oplyst, at man kan tilslutte sig Justits-

ministeriets holdning, som den kommer til udtryk i grundnotatet, og at de 24 stillede spørgsmål

ikke giver anledning til bemærkninger.

Rigspolitichefen

har tilkendegivet, at forslagene, der behandles i grønbogen, ikke giver anled-

ning til bemærkninger for så vidt angår spørgsmål, der henhører under rigspolitiets ansvarsområ-

de.

Rigspolitichefen

har dog påpeget, at de spørgsmål, der behandles i grønbogen, kun i meget be-

grænset omfang synes at give anledning til praktiske problemer, og at disse i givet fald vil kunne

løses gennem en koordinering af retsforfølgningen via Eurojust. Det forekommer på denne bag-

grund hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt på EU-plan at fastsætte bestemmelser om sted-

lig kompetence i straffesager, ligesom behovet for en ændring af gældende bestemmelser om ne

bis in idem ikke forekommer påtrængende.

Endelig har

Rigspolitichefen

anført, at man går ud fra, at Justitsministeriet i forbindelse med

grønbogen og eventuelle forslag til retsakter på området vil gentage de danske synspunkter, som

blev fremsat under forhandlingerne om det tidligere græske forslag til rammeafgørelse om ne bis

in idem-princippet.

Rigsadvokaten

har anført, at det umiddelbart ikke er deres opfattelse, at det i nævneværdigt om-

fang opleves som et problem, at flere lande ønsker at retsforfølge samme sag. Det er derimod

Rigsadvokatens opfattelse, at tilstanden i praksis omvendt til tider er den, at et land alene ønsker

at gennemføre en del af et sagskompleks eller slet ikke ønsker at gennemføre en sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

har videre anført, at der er et behov for, at det enkelte land bevarer muligheden

for selv at tilrettelægge gennemførelsen af en sag, herunder bevare muligheden for af praktiske,

ressourcemæssige eller bevismæssige grunde at skære en sag til, eller til på et sent tidspunkt helt

at opgive påtale i sagen.

På den baggrund har

Rigsadvokaten

tilkendegivet, at en eventuel ordning på europæisk niveau,

der sigter til at løse tvister om rette jurisdiktion, alene bør være en fakultativ ordning eller en

ordning, der alene har rent vejledende karakter. Endvidere har Rigsadvokaten bemærket, at Eu-

roparådets konvention af 15. maj 1972 om overførsel af retsforfølgning i straffesager berører en

række af de emner, som Kommissionen kommer ind på i sin grønbog.

Politidirektøren i København

har anført, at der ikke i praksis er problemer med parallelle efter-

forskninger. De enkelte medlemsstaters efterforskninger i sager vedrørende grænseoverskridende

kriminalitet vil i praksis være fokuseret på den persongruppe, man har frihedsberøvet i de re-

spektive stater. I relation til persongrupper i andre medlemslande vil man i praksis udveksle op-

lysninger enten spontant eller på grundlag af begæringer om retshjælp, således at et andet med-

lemsland på grundlag af egne vurderinger og prioriteringer vil kunne foretage den fornødne rets-

forfølgning mod persongrupper i dette land.

Politidirektøren i København

har endvidere anført, at det teoretisk kan forekomme som en

udmærket ide at fastsætte ensartede regler for jurisdiktionsvalg i EU-regi med hensyn til sager

om grænseoverskridende kriminalitet, men at det i praksis vil give anledning til meget store

praktiske vanskeligheder. F.eks. vil en sådan ordning indebære, at det land, hvor en sag i så fald

skal føres, skal have alt efterforskningsmateriale fra det/de øvrige lande – som er udfærdiget på

et andet sprog – tilsendt, og at materialet, der oftest kan være meget omfattende, skal oversættes

til sproget i det pågældende land.

Den fremgangsmåde, der følges med hensyn til tilvejebringelse af efterforskningsmateriale i de

forskellige medlemsstater, er også meget forskellig og vil i en efterfølgende proces kunne give

anledning til mange tvister mellem anklagemyndigheden og forsvarerne.

Endelig vil en samling af et sagskompleks i et land kunne give anledning til, at en domsforhand-

ling vil blive meget langvarig. Det er en almindelig erfaring, at jo flere tiltalte der er i en sag, des

mere tid trækker sagen ud, bl.a. fordi de enkelte tiltalte har en meget vidtgående ret til at vælge,

hvem der skal repræsentere dem under sagen. Specielt i arrestantsager vil dette kunne anledning

til betydelige problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politidirektøren i København

har endelig tilkendegivet, at de henvisninger vedrørende ne bis in

idem, som Kommissionen anfører, ikke kan begrunde en indførelse af en ordning for valg af ju-

risdiktion.

Endelig har

Politidirektøren i Købehavn

anført, at Kommissionens bemærkning om, at en ord-

ning, der tager sigte på at henvise sager til den relevante jurisdiktion, skulle betyde, at man und-

går ”unødig bureaukrati” stemmer dårlig overens med de forslag, der foreslås vedrørende hø-

ring/drøftelse samt tvistbilæggelse/mægling.

På den baggrund har

Politidirektøren i København

anført, at man indtil videre bør stoppe pro-

jektet.

Advokatrådet

har anført, at med åbne indre grænser og fri bevægelighed i EU vil der stadigt

oftere opstå det problem, at flere lande har kompetence til og ønsker at føre straffesag om samme

forhold. De problemer, som dette skaber for borgerne, foreslås i grønbogen løst ved en tidlig

stillingtagen til, hvilket land der skal føre en given sag samt en skitse til nogle jurisdiktionsreg-

ler. Det vil efter Advokatrådets opfattelse være en retssikkerhedsmæssig gevinst for borgerne,

bl.a. fordi det letter forudsigeligheden og beskytter borgeren mod parallelle retsforfølgninger i

flere lande. Der kan ligeledes være tale om en optimering af ressourceanvendelsen inden for

kriminalitetsbekæmpelsen. Advokatrådet hilser derfor grønbogen velkommen.

Advokatrådet

finder det dog af væsentlig betydning, at en regulering af dette område sker ved

regler, der sikrer individets retssikkerhed. Det er således væsentligt, at de regler som fastlægges,

ikke kun fremtræder som et praktisk aftaleinstitut, men som et regelsæt der er undergivet legali-

tetsprøvelse, og som indebærer forudsigelighed i valget af jurisdiktion. Advokatrådet finder det

væsentligt, at de retssikkerhedsmæssige aspekter er fuldt afklarede, inden en aftale indgås.

Advokatrådet

finder dernæst, at man i forbindelse med gennemførelsen af et nyt regelsæt bør

fokusere på en afklaring af de mange uklarheder, som er forbundet med ne bis in idem princip-

pet. Det er Advokatrådets opfattelse, at dette princip fortsat vil udgøre en væsentlig del af de

grundrettigheder, som skal sikre individet. Advokatrådet er således ikke enig i, at princippet mi-

ster sin betydning ved gennemførelsen af de principper, som er skitseret i grønbogen.

3. Bemærkninger til spørgsmål 1-24

I relation til Kommissionens spørgsmål nr. 2-4 har

Rigsadvokaten

anført, at en ordning, hvoref-

ter medlemsstaterne skal oplyse hinanden om igangværende sager alene bør være af fakultativ

karakter. Der vil bl.a. ofte kunne forekomme situationer, i hvilke det vil være uhensigtsmæssigt

på et tidligt tidspunkt i efterforskningen at underrette udenlandske myndigheder om den igang-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værende efterforskning. Samtlige EU-medlemsstater anerkender princippet om ne bis in idem og

vil således på nationalt niveau skulle overveje om en igangværende domsforhandling i en anden

medlemsstat vil kunne få betydning for mulighederne for at gennemføre en sag på nationalt ni-

veau. I disse tilfælde må den person, sagen drejer sig om, formodes at oplyse, hvis der allerede i

samme sag er taget retsskridt imod den pågældende i en anden medlemsstat, eller dette fremgår

af sagens oplysninger i øvrigt, hvilket konkret bør give anledning til, at der indhentes oplysnin-

ger fra det pågældende land.

For så vidt angår spørgsmål nr. 5, har

Rigsadvokaten

tilkendegivet, at en ordning til bilæggelse

af eventuelle tvister om valg af rette jurisdiktion alene bør være fakultativ eller af rent vejledende

karakter. Rigsadvokaten finder således, at en obligatorisk ordning må frygtes at kunne trække

sagerne unødigt i langdrag. Endvidere kan det frygtes, at der under en obligatorisk ordning på

europæisk niveau ikke i tilstrækkelig grad vil blive taget fornødent hensyn til nationale interesser

i, hvordan og hvor en sag mest hensigtsmæssigt kan gennemføres.

I den forbindelse har

Rigsadvokaten

henvist til, at der til trods for en vis harmonisering på ud-

valgte områder fortsat er betydelige forskelle på de enkelte medlemsstaters regler om materiel

strafferet og straffeproces. Hensyntagen til disse forskelle kan have afgørende betydning for det

enkelte lands interesse i sagen og mulighed for at gennemføre en given sag. Såfremt en eller flere

medlemsstater ønsker bistand til løsning af tvister om valg af den bedst egnede jurisdiktion, er

Rigsadvokatens opfattelse, at medlemsstaterne allerede indenfor eksisterende retslige instrumen-

ter har fornøden mulighed for at søge bistand hertil, jf. således artikel 6 og 7 i Rådets beslutning

af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust.

Rigsadvokaten

har i relation til spørgsmål nr. 6 og 7 anført, at det synes uhensigtsmæssigt –

også på længere sigt – at etablere et organ med egentlig beslutningskompetence. En sådan proce-

dure kan frygtes at blive omstændig og langsommelig, og proceduren kan således i sig selv

komme til at modvirke ønsket om at gennemføre sagen inden for en rimelig frist, som anført i

den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1.

Videre har

Rigsadvokaten

– for så vidt angår spørgsmål nr. 1 og 8 – tilkendegivet, at en regel og

en pligt til midlertidigt at indstille retsforfølgningen i et land vil kunne få afgørende negativ ind-

flydelse på muligheden for på et senere tidspunkt at kunne gennemføre en straffesag - herunder

at gennemføre sagen indenfor en rimelig frist.

I relation til spørgsmål nr. 10-13 har

Rigsadvokaten

anført, at en eventuel fremtidig retsakt på

området udmærket kan indeholde forslag til kriterier, der kan eller ikke kan lægges vægt på ved

afgørelsen af valget af den mest hensigtsmæssige jurisdiktion. Dog er det Rigsadvokatens opfat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse, at spørgsmålet om valg af den mest hensigsmæssige jurisdiktion altid må afgøres under

hensyn til de konkrete omstændigheder i en given sag.

En liste over relevante kriterier vil således næppe kunne være udtømmende, og den bør af sam-

me grund alene være af vejledende karakter. Ligeledes vil det næppe være muligt at prioritere de

enkelte kriterier, idet deres indbyrdes vægtning altid må afgøres på baggrund af sagens konkrete

omstændigheder. Det er

Rigsadvokatens

opfattelse, at den kriminalitet, der begås, i stigende

grad af grænseoverskridende karakter og stadig oftere tilsigter at have sin virkning i flere juris-

diktioner. Ligeledes ses der stadig oftere nye kriminalitetsformer og kriminalitet af mere kom-

pleks karakter.

Et system, hvorefter obligatoriske hensyn opstilles i en fast prioritetsrækkefølge, må antages at

være for ufleksibelt og mekanisk til på en hensigtsmæssig måde at kunne medvirke til løsningen

af samtlige konkrete tvister, der måtte opstå. Ydermere kan det ikke automatisk anføres, at ste-

det, hvor kriminaliteten er begået, ubetinget altid vil være det kriterium, der skal tillægges størst

betydning. Ofte vil det sted, hvor gerningsmanden, vidner eller størstedelen af de øvrige bevis-

midler befinder sig, være det mest hensigtsmæssige sted at gennemføre en sag.

På den baggrund har

Rigsadvokaten

tilkendegivet, at en liste af obligatoriske kriterier opstillet i

en fast prioritetsrækkefølge vil være uhensigtsmæssig og måske endda direkte vil modvirke den

mest hensigtsmæssige løsning af eventuelle jurisdiktionskonflikter. Derimod har Rigsadvokaten

anført, at frivillige drøftelser fra sag til sag – eventuelt med afsæt i vejledende retningslinier –

oftest vil føre til, at staterne efter en indbyrdes vurdering af den praktiske hensigtsmæssighed vil

blive enige om, hvilket land der i det konkrete tilfælde er nærmest til at påtage sig strafforfølg-

ningen.

Endelig har

Rigsadvokaten

i relation til spørgsmål nr. 14-19 og 21-23 anført, at spørgsmålet om,

hvorvidt der er behov for at revidere EU-reglerne om ne bis in idem, samt om i hvilket omfang

princippet i givet skal finde anvendelse, primært er af politisk karakter. Rigsadvokaten har dog

tilkendegivet, at de nuværende regler om ne bis in idem, som vedtaget på europæisk niveau, ge-

nerelt ikke giver anledning til en uhensigtsmæssig retstilstand på området, ligesom det næppe

heller er muligt udtømmende at fastlægge, hvornår princippet om ne bis in idem finder anvendel-

se på et konkret sagsforløb.

For så vidt angår

Politidirektøren i Københavns

bemærkninger til de stillede spørgsmål henvi-

ses til punkt 5.1. ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri

har i relation til spørgsmål nr. 1 og 2 anført, at det er væsentligt, at der ikke i

fællesskabet sker behandling for domstolene af samme sag eller sagskompleks, og af den grund

bør der ligeledes være pligt til at underrette andre jurisdiktioner.

For så vidt angår spørgsmål nr. 8 har

Dansk Industri

anført, at der i er behov for en regel, hvor-

efter parallelle retsforhandlinger skal indstilles.

Dansk Industri

har videre anført, at de krav til parternes retssikkerhed og sagsoplysning, som

også i Danmark fører til, at f.eks. civile sager kan afvente udfaldet af straffesager (medmindre de

behandles under ét) bør gælde på europæisk niveau, ligesom eventuelle straffesager alene bør

behandles i én jurisdiktion.

Endelig har

Dansk Industri

anført, at tidspunktet for en sags indstilling bør være under sagens

forberedelse, idet færdiggørelse af den sag, som fører til den parallelle sags indstilling, kan tilve-

jebringe yderligere oplysninger, som kan være af relevans for den indstillede sag.

I relation til spørgsmål nr. 14 og 15 om ne bis in idem har

Dansk Industri

bemærket, at det er

væsentligt, at administrativ sanktionering – som ikke sjældent anvendes i andre medlemsstater –

tillige omfattes af princippet.

Endelig har

Dansk Industri

anført, at Danmark – ud fra helt grundlæggende retssikkerhedsmæs-

sige hensyn – bør tilkendegive en principiel støtte til Kommissionens spørgsmål 1, 2 og 8.

Advokatrådet

peger på, at det i grønbogen foreslås, at der i en

forberedende fase

skal ske ”iden-

tifikation og underretning af interesserede parter”. Advokatrådet bemærker i tilknytning hertil, at

det nøje må overvejes, om dette giver anledning til problemer i relation til beskyttelsen af per-

sondata. En række sager, hvor der har været strafferetlig efterforskning, ender med påtaleopgi-

velse. Det må i al fald sikres, at oplysninger om noget sådant videreformidles i samme omfang,

som de indledede oplysninger.

I relation til beskyttelsen af individet bemærkes, at der i grønbogen blot foreslås en orientering af

den mistænkte i den såkaldte ”forberedende

fase”

af en sag, dvs. før sagen anlægges ved domsto-

lene. Senere kan den tiltaltes interesser ifølge Kommissionen tilgodeses ved, at domstolen tager

stilling til, om det er rimeligt at føre sagen ved denne domstol.

Advokatrådet

forslår, at der sker en egentlig høring af de berørte individer (mistænkte og evt.

offer) i den forberedende fase. Spørgsmålet om jurisdiktion kan være af meget afgørende betyd-

ning for de berørte individer, bl.a. fordi de risikerer afhøring, varetægtsfængsling og domsfor-

handling i fremmede lande med fremmede sprog. Ved en tidlig høring kan der komme forhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frem, som myndighederne ikke har været opmærksomme på, og som kan være af betydning for

afgørelse af jurisdiktionsspørgsmålet. En høring på det tidligst mulige tidspunkt underbygges

tillige af, at Kommissionen selv foreslår, at den mistænktes og ofrets interesser skal inddrages

under den forberedende fase i landenes drøftelser af jurisdiktionsspørgsmålet. Efter den forbere-

dende fase kan det vise sig vanskeligt for de berørte individer at få ændret jurisdiktionen, fordi

det forberedende arbejde er gennemført efter den

ledende stats

processuelle regler, ligesom re-

sultatet af efterforskningen også er samlet der.

Såfremt det vil være til skade for efterforskningen at høre det eller de berørte individer på et tid-

ligt tidspunkt, kan høringen ske ved en advokat, som beskikkes til at varetage individets ret-

tigheder. Denne fremgangsmåde kendes i andre sammenhænge f.eks. ved beskikkelse af advokat

for den sigtede i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

For så vidt angår spørgsmålet om jurisdiktion har

Advokatrådet

noteret sig, at grønbogen kun

indeholder en ganske overordnet skitse til det, som er den egentlige materie, nemlig retningslini-

er for valget mellem flere jurisdiktioner. Det er helt centralt for Advokatrådet, at dette område

afklares og drøftes indgående med henblik på at opstille prioriterede retningslinier for valget

mellem flere jurisdiktioner. Sker dette ikke, vil spørgsmålet om borgernes retssikkerhed reelt

være overladt til tilfældigheder. Advokatrådet tager afstand fra, at der reguleres på området, hvis

ikke der kan opnås enighed om retningslinier, der sikrer individets rettigheder, herunder ved for-

udsigelighed i reglerne.

Det er derudover

Advokatrådets

opfattelse, at der af hensyn til forudsigeligheden bør fastlægges

faste kriterier for valg af jurisdiktion, samt at dette valg undergives legalitetskontrol. Der bør

gives prioritet til nogle principper f.eks. territorialitet og den sigtedes tilknytningsforhold.

Det bør understreges, at forskellighed i strafferamme ikke kan indgå som kriterium ved valget af

jurisdiktion. Dette for at forebygge forum shopping til skade for individet.

For så vidt angår spørgsmålet om ne bis in idem anfører Advokatrådet, at grønbogen kun ganske

overfladisk behandler problemerne vedrørende ne bis in idem og princippets uklarheder. Den

giver ikke et særligt godt grundlag for at vurdere de retssikkerhedsmæssige aspekter.

Advokatrådet

deler ikke den opfattelse, at fælles, klare jurisdiktionsregler overflødiggør en

præcisering og styrkelse af ne bis in idem princippet. Den retsbeskyttelse af borgerne, som ne bis

in idem princippet er udtryk for, bør ikke svækkes ved at blive gjort til et spørgsmål om jurisdik-

tion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jurisdiktionsspørgsmålet afgøres ved at afveje en række forskellige interesser mod hinanden,

hvorved navnlig en stats interesse i at føre en bestemt sag vejer tungt. Ne bis in idem princippet

har derimod til formål at sikre individets interesser og beskytte mod statslige overgreb. Det er

derfor vigtigt at fastholde og udbygge princippet med henblik på at sikre borgernes interesser og

retssikkerhed.

Kommissionen rejser i grønbogen spørgsmålet, om der er behov for at tydeliggøre visse elemen-

ter og definitioner ved ne bis in idem princippet. Efter

Advokatrådets

opfattelse må dette besva-

res bekræftende.

Efter ne bis in idem princippet må der ikke retsforfølges to gange for det samme. Det er imidler-

tid ikke ganske klart, hvad der menes med ”det samme” (”idem”). Begrebet kan f.eks. referere til

samme faktum eller til samme jus. Efter

Advokatrådets

opfattelse bør begrebet ”det samme”

referere til sagens faktiske omstændigheder. I modsat fald risikerer borgerne retsforfølgning i

flere lande, fordi landene foretager forskellig retligt subsumption af de pågældende omstændig-

heder.

Efter ne bis in idem princippet må der ikke iværksættes ny retsforfølgning, når en sag er ”endelig

afgjort”. Det er heller ikke ganske klart, hvad der ligger i begrebet ”endelig afgjort”. Spørgsmålet

er f.eks., om en anklagemyndigheds påtaleopgivelse betyder, at sagen må anses for endelig af-

gjort, og dermed afskærer retsforfølgning i andre lande. EF-domstolen har i sin praksis bidraget

til fortolkning af Schengenkonventionens ne bis in idem princip på dette punkt, men en mere

indgående undersøgelse og afklaring af spørgsmålet ville bidrage til større forudsigelighed og

øget retssikkerhed.

Efter det strafferetlige ne bis in idem princip må der ikke føres straffesag to gange om det sam-

me. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad der skal anses for straf og ”en straffesag”.

En række lande, herunder Frankrig og Tyskland, anvender administrative sanktioner for et stort

antal lovovertrædelser. Disse sanktioner betegnes ikke som straf i snæver forstand. Spørgsmålet

er, om sådanne sanktioner også afskærer strafferetlig forfølgning i andre lande eller om borgeren

risikerer at blive pålagt f.eks. både en tysk ”Geldbuβe” og en dansk bødestraf for samme forhold.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i et stort antal sager vurderet forskellige sank-

tioners strafferetlige karakter. Efter

Advokatrådets

opfattelse ville det klargøre og styrke bor-

gernes retsstilling, hvis denne retspraksis blev inddraget ved fortolkning af ne bis in idem prin-

cippet. Også dette kan med fordel præciseres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig kan der peges på, at ne bis in idem princippet forbyder gentagen retsforfølgning af sam-

me person for samme forhold, men det er ikke ganske klart, hvornår der er tale om ”samme per-

son”. Navnlig spørgsmål om anvendelse af reglen på juridiske personer og mellem juridiske og

fysiske personer kan give anledning til tvivl. Også dette kunne med fordel søges afklaret.