Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06
KOM (2006) 0360
Offentligt
1446520_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 4.7.2006
KOM(2006) 360 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte
{SEK(2006) 868}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt
udbytte
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
5.
6.
Indledning .................................................................................................................... 3
Fordele, der kan opnås ved en strategi baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY) .......................................................................................................................... 4
Hvordan nedgangen kan vendes................................................................................... 4
Forbedring af fiskeriets økonomiske situation............................................................. 6
Forbedring af handelsbalancen .................................................................................... 6
Nedbringelse af genudsætningen og virkningen på ikke-målarter............................... 6
Hvordan forbedringerne kan opnås.............................................................................. 6
Generel strategi ............................................................................................................ 6
Ændringer i økosystemerne.......................................................................................... 7
Langsigtede planer ....................................................................................................... 8
Forvaltning af justeringen ............................................................................................ 8
Yderligere gennemførelse: de næste skridt ................................................................ 10
Konklusion ................................................................................................................. 11
BILAG A Uddrag af den gennemførelsesplan, der blev vedtaget på verdenstopmødet om
bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 ........................................................................... 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446520_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Fiskeriet ville kunne opnå betydeligt bedre økonomiske resultater i EU, hvis
overfiskningen blev gradvis nedtrappet. Det ville give fiskeriet økonomiske fordele i
form af lavere omkostninger, bedre fangster, øget lønsomhed og mindre
genudsætning.
Bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne er en klar forudsætning for et levedygtigt
fiskeri og for, at dets potentiale kan blive realiseret fuldt ud, og derfor har EU-
fiskeriforvaltningen på det seneste været lagt an på at genoprette de mest nedfiskede
bestande.
Selv
om
mange
kommercielle
bestande
stadig
kræver
genopretningsforanstaltninger, er det på tide at begynde at forvalte EU-fiskeriet på en
anden måde og at søge at opnå succes i stedet for blot at undgå fiasko.
EU og dets medlemsstater har på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i
Johannesburg (september 2002) indgået en international politisk forpligtelse til at
vedligeholde og genoprette fiskebestandene, så de kan give det maksimalt
bæredygtige udbytte, med sigte på snarest og så vidt muligt senest 2015 at nå disse
mål for nedfiskede bestande (bilag A).
Groft sagt er det maksimalt bæredygtige udbytte det maksimumsudbytte, der kan
tages år efter år. Det kendetegnes ved en fiskeridødelighed, som i gennemsnit vil
resultere i en bestandsstørrelse, som producerer det makismalt bæredygtige udbytte.
I denne meddelelse udstikkes der en ny politisk kurs for fiskeriforvaltningen i EU for
at gennemføre denne strategi, hvilket skal ske ved at fremskynde overgangen til en
mere langsigtet forvaltning, som er lagt an på at få det bedste ud af de levende
marine ressourcers produktionspotentiale i EU, uden at udnyttelsen af dem bliver til
skade for de kommende generationer. Dette er helt i tråd med den fælles
fiskeripolitiks bredere mål, som er at sikre, at de levende akvatiske ressourcer
udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.
Denne udvikling skal også ses i sammenhæng med den gradvise gennemførelse af
den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltningen, der også er et af den fælles
fiskeripolitiks mål, og de integrerede tilgange, som der slås til lyd for i den nylige
europæiske havstrategi
1
, og det forberedende arbejde på at udvikle en EU-havpolitik.
Når tiden er inde, vil Kommissionen forelægge yderligere forslag for at færdiggøre
gennemførelsen af alle WSSD-forpligtelser.
Fordelene kan kun opnås, hvis fiskeriet udviser større tilbageholdenhed i en
overgangsperiode. Det må overvejes nøje, hvor hurtigt ændringerne skal ske, og det
er vigtigt, at de berørte parter bliver inddraget i beslutningsprocessen. Finansiel
bistand i lighed med den, der er omhandlet i forslaget om en europæisk fiskerifond,
vil kunne være med til at afbøde de sociale og økonomiske følger af
begrænsningerne og vil kunne være påkrævet i en overgangsperiode, inden de
økonomiske fordele kan opnås fuldt ud.
1
KOM(2005) 505
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446520_0004.png
I denne meddelelse redegøres der for, hvordan der i EU politisk kan gennemføres en
fiskeriforvaltning baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte. I et arbejdsdokument
fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende denne meddelelse
2
findes der
yderligere baggrundsoplysninger om den nuværende overfiskning af EU's
fiskebestande og de potentielle fordele ved i EU at gennemføre en fiskeriforvaltning
baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte.
2.
2.1.
DER KAN OPNÅS VED EN STRATEGI BASERET PÅ ET MAKSIMALT
BÆREDYGTIGT UDBYTTE
(MSY)
F
ORDELE
,
Hvordan nedgangen kan vendes
Mens nogle bestande som sild og makrel udnyttes på en næsten bæredygtig måde, er
fangsterne af mange EU-bestande af bundfiskarter faldet dramatisk i de seneste årtier
(fig. 2.1). Der er simpelthen blevet fisket for meget i forhold til bestandenes
produktionspotentiale.
Kommissionen mener, at gennemførelsen af bestandsforvaltningssystemer, der er
baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte, vil kunne være med til at vende denne
nedgang. Ud over at det forhindres, at bestandene bryder sammen, vil
fiskebestandene også kunne vokse sig større, således at der bliver flere
fiskerimuligheder med lavere omkostninger og en højere enhedsværdi til følge,
hvilket igen giver større garanti for velstand. Større fiskebestande vil også udgøre en
stødpude i tilfælde af miljøforårsagede svingninger i den årlige tilgang af ungfisk til
bestanden.
2
Teknisk baggrund for Kommissionens meddelelse om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved
hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte: en strategi for vækst og beskæftigelse. Arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene, SEC (2006)868.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446520_0005.png
Anslåede landinger af demersale fisk fra
Nordsøen 1970-2004
1400
Tusind tons landet
Anslåede landinger af kulmule, glashvarre og
jomfruhummer fra det iberiske
40
Atlanterhavsområde
35
Tusind tons landet
30
25
20
15
10
5
0
1965
1975
1985
År
1995
2005
1200
1000
800
600
400
200
0
1960
1970
1980
År
1990
2000
2010
Anslåede landinger af demersale arter (undtagen
rødspætte) i Skagerrak og Kattegat
250
Tusind tons landet
Anslåede landinger af demersale arter (undtagen
havtaske) fra Vest for Skotland
120
100
Tusind tons landet
80
60
40
20
0
1985
200
150
100
50
0
1985
1990
1995
År
2000
2005
1990
1995
År
2000
2005
Anslåede landinger af de vigtigste demersale arter
i Det Irske Hav, Det Keltiske Hav, Biscayabugten
og Den Engelske Kanal
Tusind tons landet
160
Tusind tons landet
120
80
40
0
1985
Anslåede landinger af torsk og fladfisk fra
Østersøen
500
400
300
200
100
0
1970
1990
1995
År
2000
2005
1975
1980
1985
1990
År
1995
2000
2005
2010
Anslåede landinger af demersale fisk fra
Middelhavet
400
Tusind tons landet
300
200
100
0
1960
1970
1980
År
1990
2000
2010
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446520_0006.png
Figur 2,1.
Anslåede landinger af demersale arter i forskellige områder af EU's farvande.
Kilde: ICES-skøn, undtagen for Middelhavet (FAO).
2.2.
Forbedring af fiskeriets økonomiske situation
Fiskeri baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte vil reducere omkostningerne og
øge fortjenesten for fiskeriet, fordi indsatsen pr. ton fisk, der fanges, (og de dertil
knyttede omkostninger, som fx brændstofomkostninger) falder. Det bliver lettere for
medlemsstaterne og dem, der lever af at fiske, at træffe deres valg, når der kan fanges
flere fisk og opnås større velstand inden for fiskerierhvervet.
2.3.
Forbedring af handelsbalancen
Importen udgør en stor konkurrencemæssig udfordring for EU's fiskeri. Ca. 60 % af
den fisk, der konsumeres i EU, er importeret, og denne procentdel er endnu større,
når det gælder demersale fisk (heltfamilien). I de seneste år er der blevet importeret
over 10 mio. tons fisk om året.
Fisk fra bestande, der udnyttes på en sådan måde, at det næsten er i
overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte, har en
konkurrencemæssig fordel i form af et stabilt udbud (fordi leverancerne er sikret) og
en høj kvalitet (fordi investeringerne i produkthåndtering kan betale sig på grund af
mere stabile langtidsudsigter).
2.4.
Nedbringelse af genudsætningen og virkningen på ikke-målarter
At nedbringe fiskeridødeligheden er den bedste enkeltsløsning på
genudsætningsproblemet. Fisk genudsættes, fordi de, når de er blevet taget om bord
på et fiskerfartøj, er for små, af for lav værdi eller også ikke er fanget inden for den
til rådighed værende kvote.
Når der fiskes på grundlag af et maksimalt bæredygtigt udbytte, er andelen af store
og værdifulde fisk i fangsten større. For hver ton landet fisk, der kan afsættes, vil der
være færre fisk, som skal genudsættes.
Fiskeri efter kommercielle arter kan ofte også forstyrre levesteder og skade arter, der
ikke er kommercielle arter, herunder delfiner og marsvin. Nedbringes
fiskeridødeligheden fra det nuværende niveau til et MSY-niveau, vil bifangsterne af
ikke-målarter falde.
3.
3.1.
H
VORDAN FORBEDRINGERNE KAN OPNÅS
Generel strategi
For at fiskene kan blive større, og der dermed kan opnås en højere værdi og et større
udbytte, når de fanges, bliver vi nødt til at begrænse andelen af fisk, der fanges i
havet
3
. I begyndelsen betyder det, at fangsterne skal nedskæres, men efterhånden
som bestandene bliver sundere, vil fangsterne kunne øges på en bæredygtig måde.
3
Dette måles normalt som den årlige fiskeridødelighed, der svarer til den mængde fisk, der fanges i løbet
af et år, divideret med den gennemsnitlige bestand, som kan befiskes i havet i løbet af året. En teknisk
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446520_0007.png
At forsøge at genopbygge fiskebestandene uden en langsigtet strategi er en risikabel
og vanskelig opgave. Det er vanskeligt at måle fiskepopulationer, og mens fiskeri har
den største indflydelse på bestandens tilstand, spiller andre faktorer som
miljøforandringer og ungfisktilvæksten også en rolle. Fiskeriforvaltningen må lægges
an på bæredygtighed og stabilitet, således at man søger at finde en balance mellem
fangstindsatsen og bestandenes produktionskapacitet. Dette kan gøres ved gradvis at
reducere antallet af fiskerfartøjer eller deres fiskeriindsats.
For at give fiskerne mulighed for at tage det maksimalt bæredygtige udbytte af
bestanden skal det fastsættes, hvilken befiskningsgrad der er passende for hver
bestand på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Det skal
også besluttes, hvor store årlige justeringer der skal foretages, for at dette mål kan
nås. Beslutningerne bør gennemføres på grundlag af langsigtede planer som fastsat i
rammeforordningen om den fælles fiskeripolitik.
Kommissionen vil ved udarbejdelsen af forslag til langsigtede planer se på en bred
vifte af instrumenter, som fx metoder til årlige justeringer af TAC'erne og justeringer
af fiskeriindsatsen, under hensyntagen til forsigtighedsprincippet. Eventuelt kan der
inddrages tekniske foranstaltninger, som fx lukning af områder eller regler for
fiskeredskabers struktur.
Principielt bliver det nødvendigt at holde øje med de ønskede langsigtede planer,
herunder mængder, indsats og tilknyttede foranstaltninger, fordi økosystemerne og
miljøforholdene ændrer sig med tiden.
3.2.
Ændringer i økosystemerne
Det er yderst usikkert, hvordan de marine økosystemer vil udvikle sig i forhold til
klima- og vejrændringer. Selv om disse faktorer og andre miljøfaktorer helt bestemt
kan have indflydelse på fiskebestandene, har fiskeriet i mange tilfælde den største
indflydelse. Udnyttes fiskebestandene mindre intenst, vil mange af dem bedre kunne
modstå økologiske forandringer.
Et forsøg på at forvalte en fiskebestand for at opnå en målstørrelse kan kræve store
ændringer af fiskeriet for at opveje miljøændringer på kort sigt. Det ville skabe
uacceptabel ustabilitet inden for erhvervet, og det foretrækkes derfor, at fisken høstes
på et støt og bæredygtigt grundlag
4
.
Efterhånden som fiskeridødeligheden falder og bestandene genopbygges, vil man få
mere viden, og målene for den langsigtede forvaltning skal justeres for at tage
hensyn til ny viden om økosystemerne og deres produktionspotentiale.
Det er vigtigt at holde de marine økosystemer i balance. At nedfiske en art for at
opnå større udbytte af en anden er meget risikabelt, fordi erhvervet kommer til at
blive økonomisk afhængigt af færre ressourcer og bliver mere sårbart over for
faldende bestande.
4
redegørelse for anvendelsen af denne parameter ved gennemførelsen af en MSY-strategi findes i det
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som er vedlagt denne meddelelse.
I arbejdsdokumentet beskrives fordelene ved denne høstmetode.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fiskeriet efter alle arter i et økosystem bør normalt være mindre end det fiskeri, som
svarer til at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte på lang sigt. I nogle fiskerier
("blandede fiskerier") kan en række arter fanges på samme fangstrejse. For at undgå
utilsigtet overfiskning af en art som bifangst kan det blive nødvendigt at lade
yderligere foranstaltninger, som fx ændringer af fiskeredskaber og lukning af
områder og fangstperioder, indgå i nogle langsigtede planer.
3.3.
Langsigtede planer
Langsigtede planer bør være det primære instrument til at gennemføre den nye
strategi. Kommissionen mener, at planerne bør udarbejdes på følgende måde:
•
De berørte parter, dvs. fiskerne, forbrugerne og andre aktører, bør høres.
•
Uvildig videnskabelig rådgivning skal danne grundlag for planerne.
•
Der vil blive taget behørigt hensyn til de foreslåede foranstaltningers økonomiske,
sociale og miljømæssige virkninger.
•
I planernes bør der fastsættes en målbefiskningsgrad og en måde, hvorpå det mål
gradvis kan nås - planerne skal ikke indeholde nogen regler for
biomasseforvaltning.
•
Planerne bør også være lagt an på at mindske fiskeriets skadelige virkninger på
økosystemet.
•
Hvis forskellige bestande normalt fanges sammen, bør planerne indeholde
tekniske foranstaltninger for at sikre, at alle bestandene befiskes i
overensstemmelse med de respektive mål, der er sat for dem.
•
Planerne kan også omfatte mulighed for, at nogle bestande udnyttes i mindre grad,
end det maksimalt bæredygtige udbytte tillader, mod at der opnås større
produktivitet for andre arter.
•
I planerne bør der være opstillet mål uanset bestandens biologiske tilstand, når
planerne træder i kraft, selv om der kan kræves strengere
bevarelsesforanstaltninger, hvis en bestand er kraftigere nedfisket.
•
Hvis den videnskabelige rådgivning på grund af manglende data eller andre
omstændigheder ikke kan kvantificere de foranstaltninger, der kræves for at nå et
maksimalt bæredygtigt udbytte, bør planerne indeholde passende retningslinjer.
•
Planerne og målene i dem skal regelmæssigt tages op til revision.
4.
F
ORVALTNING AF JUSTERINGEN
EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at nå MSY-målet. Nu må vi beslutte,
hvor hurtigt ændringerne skal ske for at nå målet, og hvordan overgangen skal
forvaltes. Om det vil lykkes at gennemføre den nye strategi, afhænger i høj grad af
fiskeriets evne til at tilpasse sig de nye forhold på nationalt plan.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446520_0009.png
Når der først er vedtaget langsigtede planer med fastsættelse af passende mål for
bestandene, skal medlemsstaterne træffe afgørelse om, hvor hurtigt ændringerne skal
ske, for at målene kan nås, og hvordan overgangen skal forvaltes. Ændringerne kan
forvaltes på to måder:
1.
En måde at gøre det på er at fokusere på den økonomiske effektivitet ved
at reducere fiskerikapaciteten, investeringerne og beskæftigelsen til det
niveau, der kræves for at opnå det maksimalt bæredygtige udbytte.
Fangsterne bliver større, fiskerflåden bliver mindre, der vil blive
beskæftiget færre fiskere (selv om beskæftigelsen inden for forarbejdning
på land vil kunne øges), fiskeriet bliver mere lønsomt, og fiskerireglerne
bliver enklere og mindre byrdefulde. I nogle fiskerier og nogle
medlemsstater er der mangel på kvalificerede fiskere, så her kan de
sociale konsekvenser af, at flådens størrelse mindskes, være begrænsede.
En anden måde at gøre det på er at beholde det nuværende
beskæftigelsesniveau på bekostning af økonomisk effektivitet. Det
betyder, at flådens størrelse bevares, men at fiskerieffektiviteten
reduceres, ved at fartøjernes kapacitet til at fange fisk begrænses (fx ved
at deres størrelse, effekt eller fiskeredskaber begrænses), eller ved at der
indføres begrænsninger i antallet af dage til havs. Nogle medlemsstater
har allerede anvendt disse instrumenter, og EU har i de sidste tre år haft
indført restriktioner med hensyn til antallet af dage til havs i flere
demersale fiskerier. Sammenholdt med nu ville de samlede fangster være
større, fiskerflåderne ville være underkastet mere restriktive
bestemmelser, beskæftigelsen og fartøjsaktiviteten ville i højere grad
være på deltid, men fiskeriet ville være mere lønsomt, fordi fangsterne
ville blive opretholdt, mens de variable omkostninger (fx
brændstofomkostninger) ville falde. Går man over til fiskeri i mindre
målestok med lavere fiskerieffektivitet, vil det også kunne give øgede
udbytter og samtidig have mindre direkte virkning på beskæftigelsen til
havs. Beskæftigelsen kan bevares, selv om fiskeriet reduceres, hvis man
går over til mindre kapitalkrævende former for fiskeri.
2.
Den første af de to fremgangsmåder indebærer, at de nationale flåders kapacitet skal
indskrænkes, hvilket ifølge Kommissionen er den fiskeriforvaltningsforanstaltning,
der er lettest at kontrollere. Uanset hvilken fremgangsmåde der vælges, bliver
ændringerne lettere at forvalte, hvis de indføres gradvis, så det er vigtigt at få
begyndt snarest muligt.
Valget af økonomisk strategi for fiskeriet træffes nationalt, da det er
medlemsstaterne, der afgør, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles på nationalt
plan
5
. EU's vigtigste rolle er i den forbindelse at levere forvaltningsreglerne for
nedtrapning af overfiskningen. EU ville også kunne støtte strukturændringer i
fiskeriet ved hjælp af det nuværende finansielle instrument til udvikling af fiskeriet
(FIUF) og den foreslåede europæiske fiskerifond. Via disse instrumenter stilles der
midler til rådighed til at tilpasse eller opkøbe fiskerfartøjer, omskole fiskere til andre
5
Artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhverv og stimulere økonomien både inden for den del af fiskerisektoren, der ikke
udøver selve fiskeriet, og uden for fiskerisektoren.
Selv om det er op til medlemsstaterne at vælge en økonomisk strategi, gør
Kommissionen opmærksom på, at andre løsninger end udtagning tidligere har været
problematiske at håndhæve og acceptere socialt, for det er vanskeligt at opretholde
en alt for stor fiskerflåde uden at anvende den.
Det er naturligvis nødvendigt, at der foretages analyser af de økonomiske og sociale
virkninger af omfattende ændringer i fiskeriforvaltningen, før ændringerne
gennemføres. De forhold, der kendetegner hver enkelt flåde, kan imidlertid variere
meget fra medlemsstat til medlemsstat og fra det ene fiskeri til det andet. På grund af
denne forskelligartethed kan det ikke lade sig gøre at foretage en generel social og
økonomisk konsekvensanalyse. I stedet foreslår Kommissionen, at der anvendes en
regional og fiskerispecifik tilgang som beskrevet i følgende afsnit. Rådet får
mulighed for at overveje, hvilken strategi der skal vælges for hvert fiskeri på
baggrund af Kommissionens konsekvensanalyse og udtalelse fra de regionale
rådgivende råd (RAC).
5.
Y
DERLIGERE GENNEMFØRELSE
:
DE NÆSTE SKRIDT
I de kommende år vil Kommissionen foreslå langsigtede planer med henblik på at
tilpasse fiskeriet efter alle de vigtigste fiskebestande i EU's farvande, således at der
kan opnås et maksimalt bæredygtigt udbytte. For bestande, der forvaltes i fællesskab
med tredjelande, vil Kommissionen forsøge at nå frem til fælles forvaltningsaftaler
med samme formål.
Planerne bliver fiskeribaseret og kommer til at vedrøre grupper af fiskebestande, der
fanges sammen.
De bliver udarbejdet efter følgende vejledende principper:
a)
Kommissionen vil ved udarbejdelsen af sine forslag aktivt høre RAC'erne.
b)
Kommissionen vil udarbejde vurderinger af planens implikationer i nært
samarbejde med de pågældende RAC'er.
c)
De langsigtede planer kommer til at omfatte programmerede indskrænkninger
af fiskeriet, som hovedsagelig opnås ved justeringer af de samlede tilladte
fangstmængder og forvaltning af fiskeriindsatsen, men eventuelt også ved indførelse
af tekniske foranstaltninger.
d)
Planerne kan indeholde elementer, som fx grænser for, hvor meget
fiskerimulighederne kan ændres fra det ene år til det andet, og vil blive udformet, så
der sikres en stabil og glidende overgang, og kan til det formål indeholde forud
fastlagte foranstaltninger og betingelser for anvendelsen af foranstaltningerne.
e)
De langsigtede planer bør ajourføres med ca. fem års mellemrum.
f)
Foranstaltninger, der sikrer, at planerne efterleves, udgør en integrerende del af
processen.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
De langsigtede planer kan eventuelt indeholde milepæle, der anvendes til at
måle, om der er sket fremskridt i retning af at nå det maksimalt bæredygtige udbytte.
Ved gennemførelsen af denne proces vil Kommissionen give højeste prioritet til de
fiskerier, hvor erhvervet har støttet en særlig strategi gennem RAC'erne, og til de
fiskerier, hvor der kan opnås de hurtigste bevarelsesfordele og økonomiske fordele
ved at satse på fiskeri baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte.
Det vil tage tid at etablere et fuldstændigt sæt langsigtede planer for at nå MSY-
målet. Mens der forhandles om forslag til de langsigtede planer, er det nødvendigt at
sørge for, at der i EU's årlige forvaltningsbeslutninger tages hensyn til 2015-målet,
og at det i det mindste ikke bliver vanskeligere at nå det.
Som et første skridt i denne proces bør EU med virkning fra 2007 vedtage
forvaltningsbeslutninger, der sikrer, at fiskeriet ikke øges for nogen bestand, der
allerede overfiskes.
Processen foregriber ikke andre foranstaltninger, som fx genopretningsplaner, der på
grundlag af forsigtighedsprincippet træffes for at mindske risikoen for nedfiskning af
bestandene på kort sigt.
6.
K
ONKLUSION
Fiskeri er i sig selv en risikofyldt beskæftigelse, ikke mindst på grund af de marine
økosystemers foranderlighed. De seneste årtiers vedvarende overfiskning har dog
ført til nedfiskning af bestandene, mindre fangster og stigende fangstomkostninger.
Af den grund er fiskerne blevet udsat for unødige risici og er blevet påført unødige
udgifter, og det manglende udbud har måttet dækkes ved hjælp af importerede eller
opdrættede fisk.
Det bør der gøres noget ved. Kommissionen vil tage ansvaret for at udarbejde solide
forslag på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige viden og efter
omfattende høring af de berørte parter. Den opfordrer medlemsstaterne og fiskeriet
til at deltage i processen. Opfyldes de forpligtelser, der blev indgået på
verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, vil fiskeriet kunne drives under sikrere
forhold med færre risici, og det vil kunne blive mere lønsomt.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446520_0012.png
BILAG
Uddrag af den gennemførelsesplan, der blev vedtaget på verdenstopmødet om
bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002
31.
For at opnå bæredygtigt fiskeri er det nødvendigt at træffe følgende foranstaltninger på
alle niveauer:
a)
at vedligeholde eller genoprette fiskebestandene, så de kan give det maksimalt
bæredygtige udbytte, med sigte på snarest og så vidt muligt senest 2015 at nå disse
mål for nedfiskede bestande
b)
at ratificere eller tiltræde og i praksis gennemføre de relevante FN-aftaler og
eventuelt tilknyttede regionale fiskeriaftaler eller -ordninger, især aftalen om
gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10.
december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og
stærkt vandrende fiskearter og aftalen af 1993 om fremme af fiskerfartøjers
overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne
hav
c)
at gennemføre adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri af 1995, idet der tages
hensyn til udviklingslandenes særlige krav, jf. kodeksens artikel 5, og de relevante
internationale handlingsplaner og tekniske retningslinjer, som De Forenede Nationers
Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation har vedtaget
d)
snarest at udarbejde og gennemføre nationale og eventuelt regionale
handlingsplaner, at gennemføre de internationale handlingsplaner, som De Forenede
Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation har vedtaget, især den
internationale handlingsplan for forvaltning af fiskerikapaciteten, senest i 2005 og
den internationale handlingsplan, der tager sigte på at forebygge, afværge og
eliminere ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, senest i 2004. At indføre
effektiv overvågning, rapportering og kontrol af fiskerfartøjer, også fra flagstaternes
side, og håndhævelse af reglerne for at fremme den internationale handlingsplan, der
tager sigte på at forebygge, afværge og eliminere ulovligt, urapporteret og ureguleret
fiskeri
e)
at tilskynde til, at der i relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og
-ordninger tages behørigt hensyn til kyststaternes rettigheder, pligter og interesser og
udviklingslandenes særlige krav ved behandlingen af spørgsmålet om fordeling af
fiskeressourcerne i forbindelse med fælles fiskebestande og stærkt vandrende
fiskearter på grundlag af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention
af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles
fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter på det åbne hav og i eksklusive
økonomiske zoner
f)
at fjerne subsidier, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,
samt overkapacitet, og samtidig færdiggøre arbejdet i Verdenshandelsorganisationen
på at afklare og forbedre WTO-bestemmelserne om fiskeristøtte under hensyntagen
til fiskeriets betydning i udviklingslandene
g)
at forbedre donorkoordineringen og partnerskaberne mellem internationale
finansielle institutioner, bilaterale agenturer og andre aktører for at sætte
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udviklingslandene, især de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater og lande
med overgangsøkonomi, i stand til at udvikle deres nationale, regionale og
subregionale muligheder på infrastrukturområdet og for så vidt angår integreret
forvaltning og bæredygtig udnyttelse af fiskeriet
h)
at støtte den bæredygtige udvikling af akvakultur, herunder akvakultur i lille
målestok, på grund af dens stigende betydning for fødevareforsyningssikkerheden og
den økonomiske udvikling.
DA
13
DA