Uddannelsesudvalget 2005-06
KOM (2006) 0451
Offentligt
1446604_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 11.08.2006
KOM(2006) 451 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Årsberetning fra Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet om
europaskolesystemets funktion 2005
{SEK(2006) 1070}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Denne rapport til Europa-Parlamentet omhandler de vigtigste spørgsmål og
udfordringer, som europaskolesystemet stod over for i 2005. De 13 Europaskoler
huser nu tæt ved 20 400 elever. I 2005 iværksatte Europa-Kommissionen adskillige
initiativer og ydede en særlig indsats inden for visse områder, således at 2006 bliver
et år præget af reformer og af respons på større udfordringer. Den fremtidige reform
af finansforordningen er et eksempel herpå.
Endvidere lider mange af skolerne af overbefolkning med alle de problemer, der
følger i kølvandet heraf, og andre skoler står i kontrast hertil over for en nedskæring i
antallet af sprogafdelinger. På de to største skoler, Bruxelles og Luxembourg, førte
man i 2005 indgående drøftelser af planerne for kapacitetsudvidelse i form af nye
skoler, så man herved forberedte de afgørelser, der skulle træffes i 2006.
I
2004
offentliggjorde
Europa-Kommissionen
en
meddelelse
om
1
europaskolesystemets fremtidige udvikling generelt , der resulterede i tilbagemelding
fra alle interesserede parter i løbet af 2005. Der blev endvidere iværksat en
undersøgelse blandt europaskolepersonalet om samme emne.
Ud fra de tilbagemeldinger, der indløb fra en lang række interesserede parter, er det
tydeligt, at en reform er påkrævet for at skabe en tiltrængt modernisering af de
pædagogiske, finansielle og forvaltningsmæssige aspekter af systemet. Der findes
også mange spørgsmål af praktisk art, der skal løses, hvoraf et af de vigtigste drejer
sig om værtslandets ansvar med hensyn til at stille passende faciliteter til rådighed
for at sikre den nødvendige kapacitetsopbygning, inden problemerne for alvor melder
sig. Dette særlige problem blev ret så presserende på flere Europaskoler i løbet af
2005.
Medlemsstaterne og Kommissionen vil fortsat drøfte det generelle overordnede
spørgsmål om europaskolesystemets fremtid. Med henblik herpå oprettede
Kommissionens næstformand Siim Kallas og det nederlandske formandskab for
Europaskolerne i 2005 en gruppe på højt plan, som fik til opgave at forberede en
regeringskonference i maj 2006 om dette emne.
1
KOM(2004) 519 endelig.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0003.png
2.
2.1.
V
IGTIGE UDVIKLINGSTENDENSER I
2005
Oversigt over den aktuelle situation
De forskellige Europaskoler udviklede sig vidt forskelligt i 2005. Årsberetningen fra
Generalsekretæren til Det Øverste Råd for Europaskolerne medfølger som bilag og
indeholder en række relevante statiske oplysninger
2
.
2.1.1.
Overbefolkningen i Bruxelles
Stigningen i elevtallet på de tre eksisterende skoler i Bruxelles (i Uccle, Woluwé og
Ixelles) førte til overbefolkede forhold i 2005. Dette bevirkede, at man måtte indføre
en strengere optagelsespolitik i Bruxelles for alle børn af ikke-EU-ansatte. I visse
sprogafdelinger på to af skolerne blev det også nødvendigt at indføre restriktioner for
børn af EU-ansatte, hvilket gav anledning til utilfredshed og skuffelse hos mange
berørte forældre og blandt elever, der ikke altid kunne blive optaget på den skole, de
havde valgt. De belgiske myndigheder er ansvarlige for at foreslå en midlertidig
placering som en løsning på overbefolkningsproblemet, eftersom den fjerde skole i
Laeken ifølge dem først vil blive åbnet i 2009.
Kommissionen har været meget aktiv med hensyn til at få anvist en midlertidig skole
så hurtigt som muligt og i god tid inden åbningen af Bruxelles IV i Laeken i 2009.
Både Kommissionens formand, José Barroso, og næstformanden, Siim Kallas, har
været i kontakt med de belgiske myndigheder for at sikre, at der bliver fundet en
række midlertidige skoler at vælge imellem tidligt i 2006, således at den midlertidige
skole forhåbentlig kan være operationel til skoleåret 2006/2007 og senest i september
2007. Kommissionen og elevernes forældre er alvorligt bekymrede over forsinkelsen
i anvisningen af en midlertidig skole.
2.1.2.
Forsinkelser i byggeriet i Luxembourg og privatisering af kantinen
Det stigende elevtal i Luxembourg har ført til indførelse af en restriktiv
optagelsespolitik i Luxembourg for børn af ikke-EU-ansatte. Den nye skole, der for
øjeblikket fungerer som midlertidig skole, kan kun optage elever på
børnehaveklasse- og grundskoletrinnet i følgende sprogafdelinger:
EN, FR, DE, HU,
CZ, SL, SK, DK, GR og IT.
Eleverne på sekundærtrinnet i disse sprogafdelinger skal
forblive på Luxembourg I, indtil Luxembourg II åbner.
I løbet af 2005 lykkedes det at erhverve byggegrunden til den nye skole. De
luxembourgske myndigheder har imidlertid meddelt, at man må forvente yderligere
forsinkelser, hvilket betyder, at skolen sandsynligvis ikke kan åbne som oprindelig
planlagt i 2008, men at det snarere bliver i 2010. Kommissionens repræsentant i
Administrationsrådet har givet udtryk for stor bekymring og indtrængende opfordret
de luxembourgske myndigheder til at gøre en større indsats for at færdiggøre den nye
bygning.
2
Ref.:1512-D-2005-en-1. Bilag 1.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selv om Det Øverste Råd i januar 2003 (med Forældreforeningens godkendelse) traf
en afgørelse om at fordele eleverne mellem Luxembourg I og Luxembourg II efter
sprogafdeling, understregede forældrerepræsentanterne i 2005, at de foretrækker en
opdeling efter aldersgruppe snarere end efter sprogafdeling, og at
sekundærtrinsundervisningen derfor skulle forblive på Luxembourg II-skolen. Den
videre behandling af dette spørgsmål vil blive fulgt nøje i 2006.
I 2005 blev de finansielle, juridiske og praktiske vanskeligheder med at drive
kantinen i Luxembourg akutte som følge af en afgørelse truffet af Det Øverste Råd
om at tilbagetrække et uretmæssigt budgetbidrag til kantinen. Problemet blev løst af
Administrationsrådet, der besluttede at genansætte kantinens personale i andre
stillinger på selve Europaskolen og at offentliggøre et EU-udbud om outsourcing af
kantine- og cafeteriadriften fra begyndelsen af skoleåret 2006/2007 med det formål at
opretholde det bedst mulige serviceniveau for eleverne.
2.1.3.
Andre Europaskoler
Europaskolerne i Bergen, Mol, Karlsruhe og Varese meddeler undervisning til børn
af ansatte i institutterne i Det Fælles Forskningscenter, som er et generaldirektorat i
Kommissionen.
Varese
I Varese er overbefolkningsproblemet alvorligt på grund af mangelen på
klasselokaler. Man har lagt pres på de italienske myndigheder for at finde en rimelig
løsning på vanskelighederne med at foretage den nødvendige udvidelse. Som alle
værtslande skal de italienske myndigheder stille bygninger af en sådan beskaffenhed
til rådighed, at de opfylder Europaskolernes behov. Kommissionen støtter Det
Øverste Råds anmodning til de italienske myndigheder om at opfylde deres
forpligtelser.
Der foreligger visse juridiske problemer omkring ansættelsesforholdene for de
ansatte ved skolekantinen i Varese. Skoleledelsen har lovet at bringe sagen i orden,
og Administrationsrådet vil se nærmere på sagen i løbet af 2006.
Frankfurt og München
De to skoler i Tyskland lider også af overbefolkning, og man er derfor i gang med at
gennemføre visse ændringer for at forbedre situationen så meget som muligt med den
beliggenhed, de har for øjeblikket. Det vil sandsynligvis blive nødvendigt at finde en
ny placering til skolen i Frankfurt i de kommende år på grund af udvidelsen af
personalet ved Den Europæiske Centralbank. Der er blevet indsendt en anmodning
herom til de tyske myndigheder.
Bergen, Culham, Mol og Karlsruhe
I 2004 bekræftede Det Øverste Råd sin beslutning om gradvis at lukke 7 meget små
sprogafdelinger (med i alt kun 17 børn af EU-ansatte) i Bergen, Culham, Mol og
Karlsruhe. Denne proces startede i september 2005 og vil vare syv år. Herved sikres
det, at de pågældende elever kan afslutte skolegangen i deres nuværende skole på
enten primær- eller sekundærtrinnet. I 2005 iværksatte Kommissionen en ekstern
undersøgelse af disse skolers fremtid på langt sigt. Resultaterne af undersøgelsen
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0005.png
forventes at foreligge i juli 2006, og de vil dernæst blive fremlagt på et kommende
møde i Det Øverste Råd.
Alicante
Europaskolen i Alicante har eksisteret siden 2002, og i skoleåret 2005/2006 vil det
første hold afgangselever fra skolen blive dimitteret med europæisk
studentereksamen. De fleste elever i Alicante er børn af ikke-EU-ansatte (63,6 %).
Dette er værd at bemærke sig, eftersom mindst 50 % af eleverne på Europaskolerne
uden for Bruxelles og Luxembourg i henhold til Gaignage-kriterierne
3
skal være børn
af EU-ansatte. Der blev konstateret en stigning inden for sidstnævnte gruppe i 2005,
men procenttallet ligger stadigvæk en del under 50 %.
2.2.
Pædagogiske spørgsmål
Med oprettelsen af en lang række nye agenturer i medlemsstaterne er det blevet en
stadigt vanskeligere opgave at sikre undervisningen af børn af EU-ansatte i
agenturerne. Der er ofte tale om et relativt beskedent antal ansatte, og i visse tilfælde
har disse agenturer også en afsides beliggenhed. Mulighederne for at oprette
traditionelle Europaskoler på disse steder er således meget små på grund af det
beskedne antal børn af EU-ansatte.
Det Øverste Råd nedsatte derfor en arbejdsgruppe kaldet ”Troika II – Udvidelse af
den europæiske studentereksamen” til at undersøge disse spørgsmål. Den fik bl.a. til
opgave at undersøge mulighederne for samarbejde mellem Europaskolerne og andre
skoler og til at overveje, hvordan man gør den europæiske studentereksamen mere
alment tilgængelig ved at lade skoler uden for det eksisterende system få adgang.
Den undersøgte endvidere skolernes pædagogiske struktur med henblik på evt. at
give dem større selvbestemmelse, og den udarbejdede også kriterier for definitionen
af en "europæisk uddannelse".
I april 2005 godkendte Det Øverste Råd arbejdsgruppens rapport, der gennemgik
hovedelementerne i uddannelsen på Europaskolerne og afdækkede de væsentligste
kriterier. I rapporten foreslås etablering af et samarbejde med lokale skoler for at
tilbyde de væsentligste træk ved den uddannelse, der gives på Europaskolerne, samt
en tidsplan for at opnå tilslutning hertil fra de pågældende lande.
Italien, Irland og Grækenland, der alle har et EU-agentur på deres territorium, har
givet udtryk for interesse for denne ordning; således har de italienske myndigheder
oprettet en skole i Parma for at kunne meddele undervisning til børn af ansatte ved
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, idet der tilbydes en stort udvalg af
undervisningsprogrammer i de tre sprogafdelinger. I 2005 startede undervisningen på
1. og 3. sekundærtrin. Irerne har udarbejdet et særligt uddannelsestilbud i
Dunshaughlin beregnet for børn af ansatte ved Det Europæiske Veterinær- og
Plantesundhedsagentur i Grange. Italien og Irland har søgt om akkreditering for den
europæiske uddannelse, de tilbyder inden for deres respektive pilotprojekter.
I begyndelsen af 2006 godkendte Det Øverste Råd de sagsakter, som de italienske og
irske myndigheder havde fremsendt for at vise, at undervisningen var i
3
Ref.: 2000-D-7510. Bilag 2.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0006.png
overensstemmelse med europaskolespecifikationerne for så vidt angår
Scuola per
l’Europa
i Parma og Centre for European Schooling i Dunshaughlin, som andet trin i
deres akkreditering som associerede europaskolesystemskoler. Det Øverste Råd
accepterede også det dossier af generel interesse, som de græske myndigheder
fremlagde i 2005 som første trin i ansøgningen om akkreditering for skolen for
europæisk uddannelse i Heraklion, som er oprettet for at meddele uddannelse til børn
af ansatte ved Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed.
2.3.
Budget og finansiering
Europaskolernes budget består af bidrag fra medlemsstaterne (der betaler deres
udstationerede læreres nationale vederlag), indtægter i form af skolepenge for børn af
ikke-EU-ansatte og et bidrag fra EU-budgettet, der skal dække differencen mellem
skolernes samlede udgifter og summen af de øvrige indtægter.
2.3.1.
2005-budgettet
EU-budgetmyndighedens oprindelige tildeling til Europaskolerne i 2005 var på
127 mio. EUR, det samme beløb som i 2004. Den endelige fordeling af de forskellige
bidrag til det samlede budget er som følger:
•
53 % fra EU-budgettet
•
23 % fra medlemsstaterne
•
7 % fra EPM
4
•
de resterende procent fra andre kilder.
Europaskolerne udnyttede ikke 10,6 mio. EUR af den samlede tildeling i 2005, men
afsluttede ikke desto mindre det årlige budget med et overskud på omkring 8,3 mio.
EUR.
2.3.2.
Afgørelser vedrørende 2006-budgettet
Kommissionen og Generalsekretærens kontor besluttede at gennemføre en detaljeret
analyse i 2006 af grundene til den tilbagevendende underudnyttelse af budgettet og
det heraf følgende overskud igennem de seneste år. Dette foranledigede, at
Kommissionen anmodede om et bidrag for 2006 på samme niveau som i 2005,
nemlig 127,13 mio. EUR.
I december 2005 vedtog budgetmyndigheden at fastfryse 25 % af EU’s bidrag for
2006 til Generalsekretærens kontor, der modtager 80 % af sine midler fra EU-
budgettet; formålet var at tilskynde Generalsekretærens kontor til at:
•
finde en løsning på Europaskolernes overbefolkningsproblem
•
forbedre Europaskolernes forvaltningspraksis og drift.
4
Den Europæiske Patentmyndigheds andel af budgettet til Europaskolen i München svarer til
Kommissionens andel af budgettet til de andre Europaskoler.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen underrettede Generalsekretæren om denne afgørelse og foreslog at
inddrage dens tjenestegrene for at hjælpe Generalsekretærens kontor med at træffe de
ønskede foranstaltninger og organisere kontakt til Europa-Parlamentet.
2.3.3.
Europaskolernes nye finansforordning
Såvel Kommissionen som budgetmyndigheden er af den opfattelse, at en reform på
dette område er absolut påkrævet. På grundlag af henstillingerne i rapporten fra
trojka-arbejdsgruppe I ”Finansiel byrdedeling og medfinansiering” godkendte Det
Øverste Råd moderniseringen af Europaskolernes finansforordning i april 2005.
Herigennem bliver det også muligt at gennemføre henstillingerne om finansiel
selvbestemmelse. Den tilgang, der er valgt, er at bringe de eksisterende bestemmelser
i overensstemmelse med den nye finansforordning, der har været gældende for De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget siden 2002. De vigtigste punkter i
denne forbindelse er:
•
princippet om sund finansforvaltning
•
intern revision
•
standarder for intern kontrol
•
udbud
•
årsberetning
•
budgettidsplan for Europaskolerne.
Med bistand fra Kommissionen har Generalsekretærens kontor iværksat denne
proces og agter i oktober 2006 at foreslå Det Øverste Råd en ny finansforordning for
Europaskolerne med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2007.
2.3.4.
Revision af Generalsekretærens kontor
I november 2005 henvendte Kommissionen sig til Generalsekretærens kontor og
foreslog, at en af Kommissionens interne revisionstjenester gennemførte en revision
af Generalsekretærens kontor. Det svarede, at det ikke kunne træffe en sådan
afgørelse. Spørgsmålet blev ikke drøftet i Det Øverste Råd på grund af tidsmangel,
da det stod opført som det sidste punkt på dagsordenen, og fordi alle argumenter
derfor ikke var blevet analyseret tilstrækkeligt grundigt. Det Øverste Råd svarede på
forslaget gennem skriftlig procedure og afviste det i februar 2006.
2.4.
2.4.1.
God forvaltningspraksis
Opfølgning af meddelelsen fra juli 2004
I 2004 fremlagde Kommissionen meddelelsen ”Samråd om Europaskolesystemets
fremtidige udvikling”. Samrådet fandt sted gennem hele 2005 og gav interessante og
stimulerende resultater. Blandt respondenterne var repræsentanter for
forældreforeningen, enkelte ansatte ved EU-institutionerne og disses repræsentanter,
elevrepræsentanter, repræsentanter for medlemsstaterne, medlemmer af Det Øverste
Råd og repræsentanter for de ansatte på skolerne.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0008.png
For at gøre samrådsprocessen så omfattende som muligt sendte man i september
2005 en rundspørge med hovedpunkterne i meddelelsen direkte ud til de ansatte ved
EU-institutionerne og modtog efterfølgende ca. 4 000 besvarelser.
De foreløbige resultater af samrådet viser, at der er generel enighed om behovet for
en reform. Med overvældende flertal blev der bakket op omkring forslaget om at
gennemføre en ekstern evaluering af hele europaskolesystemets funktion. Der var
også generel enighed om, at forvaltningen af Europaskolerne kunne gøres mere
effektiv. De ansatte ved de institutioner, som svarede på rundspørgen, gik med stort
flertal ind for forslaget om, at Kommissionen skulle have beføjelse til at træffe
beslutninger i forhold til dens budgetmæssige bidrag. Øget selvbestemmelse for
skolerne kombineret med større ansvarlighed var også et punkt, der vandt tilslutning
blandt de fleste adspurgte. Der var også stor tilslutning til forslaget om at forbedre
tilbuddet til elever med særlige undervisningsbehov og til elever, der ikke har adgang
til en sprogafdeling, hvor deres modersmål benyttes. Mange interesserede parter var
også enige om, at forberedelsen og gennemførelsen af budgettet skulle forbedres og
gøres mere gennemsigtig.
I løbet af 2006 vil man færdiggøre en dybtgående analyse af resultaterne af samrådet
og af den omfattende rundspørge.
2.4.2.
Europa-Parlamentets beslutning
Europa-Parlamentet drøftede meddelelsen i sit budgetudvalg og i Udvalget om
Kultur og Uddannelse, og i september 2005 vedtog det beslutning P6TA(2005)336,
der afspejler alle de væsentlige spørgsmål i Kommissionens meddelelse lige fra god
forvaltningspraksis, øgede kontrolbeføjelser til Kommissionen i forhold til dens
finansielle bidrag, bedre ressourceforvaltning, en løsning for agenturerne, således at
børn af de ansatte dér meddeles undervisning, til en undersøgelse af mulighederne
for alternativ finansiering, og på det pædagogiske plan en udvidelse af den
europæiske studentereksamen og samarbejde mellem Europaskolerne og andre
skoler, et bedre pædagogisk tilbud til børn med særlige undervisningsbehov
5
,
nedbringelse af klassekvotienterne og indførelse af et alternativt afgangsbevis.
Som direkte respons herpå har Kommissionen taget initiativ til løsning af nogle af de
spørgsmål, der er anført i det ovenstående, hvilket bl.a. har resulteret i den planlagte
reform af finansforordningen. Der er imidlertid en lang række aspekter, der kun kan
behandles i forbindelse med en udvidet debat om systemets fremtid. Inden for
rammerne af Gruppen på Højt Plan (se 3.3.) har Kommissionen været særdeles aktiv
med hensyn til at fremme indførelse af ændringer i overensstemmelse med den
gængse opfattelse i EU-institutionerne. Samtidig hermed findes der en lang række
arbejdsgrupper under Det Øverste Råd, som arbejder med forskellige pædagogiske
løsningsmodeller.
5
"Særlige undervisningsbehov”. Kommissionen har ikke noget mandat til at forvalte de pædagogiske
aspekter i forbindelse med særlige undervisningsbehov, men den følger aktivt den udvikling, der finder
sted på Europaskolerne. I 2005 steg det samlede budget vedrørende særlige undervisningsbehov på
Europaskolerne med 13 %.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0009.png
2.4.3.
Forberedelse af en konference om europaskolesystemets fremtid
Indførelse af god forvaltningspraksis i europaskolesystemet er et anliggende, der
ligger mange på sinde, og Kommissionens meddelelse om europaskolesystemets
fremtidige udvikling rejste en omfattende debat. Europa-Parlamentet understregede
således i sin beslutning af 8. september 2005, at der var et presserende behov for at
handle. Dette synspunkt deles af mange observatører, både på politisk og ikke-
politisk plan.
Som følge heraf tog Kommissionens næstformand, Slim Kallas, og det nederlandske
formandskab
6
for Europaskolerne initiativ til at indkalde til en konference, der er
blevet forberedt af en Gruppe på Højt Plan, og som skal afholdes i 2006 i
Nederlandene med deltagelse af repræsentanter for alle medlemsstater for at skabe
mere politisk interesse for dette område. Kommissionen har spillet en meget aktiv
rolle i det arbejde, der er blevet udført af Gruppen på Højt Plan.
Formålet med konferencen er at fremme en reflektionsproces på højt niveau og
forberede vejen for drøftelser af reformer på ministerplan.
Alle medlemsstater er blevet opfordret til at sende repræsentanter til konferencen,
således at de kan fremlægge deres respektive regeringers synspunkter på de relevante
områder, dvs. god forvaltningspraksis og finansielle og pædagogiske spørgsmål. Der
henvises også til afsnit 3.3. i denne årsberetning.
2.4.4.
Bruxelles IV-tilsynsgruppen – Bruxelles IV-Europaskolen i Laeken
I henhold til den tidsplan, som de belgiske myndigheder har udarbejdet, vil der blive
åbnet en fjerde Europaskole i Bruxelles i 2009. Den belgiske stat vil stille de
nødvendige faciliteter til rådighed i Laeken. Hermed er der to større afgørelser, der
skal forberedes og senere træffes, nemlig spørgsmålet om, hvilke sprogafdelinger der
skal oprettes på denne fjerde skole, og spørgsmålet om, hvorledes man forbereder
indfasningen af skolen og af de forskellige afdelinger.
Med henblik på at definere og analysere de forskellige mulige afgørelser, som Det
Øverste Råd for Europaskolerne skulle træffe i april 2006, stillede Generalsekretæren
for Europaskolerne det nødvendige materiale til rådighed og ledede en arbejdsgruppe
kaldet ”Bruxelles IV-tilsynsgruppen”. Denne gruppe omfattede alle interesserede
parter: forældreforeningerne, Europaskolerne, lærerne og Kommissionen.
Kommissionen deltog aktivt i denne gruppe og hjalp især med at finpudse
beregningerne af det fremtidige elevtal. Disse beregninger, som var baseret på
Kommissionens planlagte personalerekruttering og på det nuværende antal elever af
EU-ansatte, blev sammenholdt med de prognoser, som skolernes rektorer havde
udarbejdet, og derefter godkendt af arbejdsgruppen.
Retningslinjerne for arbejdsgruppens opgaver blev fastsat af Det Øverste Råd på dets
møde i oktober 2005, hvor det vedtog en liste af kriterier, hvori indgik visse
desiderata, som forældreforeningernes repræsentanter havde fremsat. Disse kriterier
dannede grundlag for afgørelsen om både den sproglige sammensætning af skolen i
6
Fra august 2005 til august 2006.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0010.png
Laeken og for den måde, hvorpå disse afdelinger skulle oprettes. Listen over
kriterier
7
blev vedtaget næsten enstemmigt af Det Øverste Råd, herunder
forældrerepræsentanten, idet to medlemmer undlod at stemme (Italien og Spanien).
Kommissionen stemte for.
Bruxelles IV-tilsynsgruppen forberedte derefter grundlaget for debatten og
afgørelserne om, hvorledes Europaskolen i Laeken skulle etableres og sammensættes
med hensyn til sprogafdelinger. Kommissionen har spillet en vigtig rolle i denne
gruppe og udfolder fortsat en stor indsats for at analysere og forelægge alle relevante
oplysninger for Det Øverste Råd, der skal træffe afgørelse om indfasningen af skolen
og om de forskellige sprogafdelinger dér. Afgørelsen skal vedtages med to
tredjedeles flertal, idet hver medlemsstat og Kommissionen har én stemme.
2.4.5.
Kommunikation med interessegrupper og information
Den ret restriktive optagelsespolitik, der blev ført i Bruxelles i skoleåret 2005/2006,
var årsag til megen frustration i løbet af sommeren 2005, og generaldirektøren for
DG ADMIN traf derfor den strategiske beslutning at henvende sig direkte til alle
ansatte ved at udsende en række såkaldte ”message to all”-e-mail. Dette blev anset
for nødvendigt for at øge gennemsigtigheden, men også for at sætte en stopper for
den misinformation, der skabte uro og unødvendige bekymringer hos forældre og
elever. Disse meddelelser blev udsendt til alle ansatte i Kommissionen i juni 2005 og
i december 2005
8
. Den samme fremgangsmåde blev benyttet i 2006 for at sikre, at
personalet fik korrekte informationer i tide. Kommissionens næstformand, Siim
Kallas, har også spillet en aktiv rolle ved at kommunikere med andre kommissærer
og holde dem orienteret om udviklingen.
De relevante tjenestegrene i Kommissionen har gjort sig store anstrengelser for at
besvare alle individuelle anmodninger om oplysninger fra forældre og andre
interesserede enten pr. telefon eller pr. brev. I løbet af 2005 blev der sendt mere end
300 skriftlige besvarelser ud, hvorved Kommissionen har kunnet opretholdt den
direkte kontakt med de mange bekymrede forældre. Endvidere har de forældre, der
deler de samme problemer, ofte oprettet ad hoc-grupper for at koordinere kontakten
til Kommissionen. Der har også fundet en lang række møder sted med
forældreforeningerne, de lokale personaleudvalg og fagforeningerne.
Europa-Parlamentet forelagde Kommissionen 30 formelle forespørgsler om
Europaskolerne i 2005, som alle blev besvaret mundtligt eller skriftligt. Der blev
indgivet fire klager, som Ombudsmanden behandlede. Kommissionens næstformand,
Siim Kallas, tog også ned til Europa-Parlamentet for personligt at drøfte
europaskoleanliggender med medlemmer af Europa-Parlamentet.
2.5.
2.5.1.
Gennemsigtighed
Kodeks for god administrativ adfærd
I 2004 forelagde Kommissionen Det Øverste Råd dokumentet ”Forslag til
foranstaltninger til indførelse af større gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i
7
8
Ref.: 2005-D-4310-en-2. Bilag 3.
Bilag 4.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446604_0011.png
europaskolesystemet”, der blev vedtaget i april 2006. Formålet med en sådan kodeks
er at sikre en service af høj kvalitet under alle forhold for alle brugere af
europaskolesystemet. Kommissionen yder aktiv støtte til denne proces, der, når den
en gang er blevet gennemført, vil harmonisere den tilgang og service, som alle
Europaskolerne vil levere, og samtidig forbedre og fremme gennemsigtigheden.
Kommissionen kan også med tilfredshed konstatere, at generalsekretæren for
Europaskolerne i 2005 har ydet en stor indsats for at konsolidere de almindelige
bestemmelser for Europaskolerne som et skridt hen imod større gennemsigtighed.
3.
3.1.
D
EN FREMTIDIGE UDVIKLING
Afgørelsen om Bruxelles IV-Europaskolen i Laeken
Efter en intens debat i løbet af 2005 om sammensætningen af sprogafdelingerne på
skolen i Laeken traf Det Øverste Råd i april 2006 afgørelse om, at den skulle huse
følgende sprogafdelinger: DE, EN, FR, IT, NL, samt BG og RO (hvis og når de
oprettes). Når først den midlertidige skole kan benyttes, skal der udfoldes en større
indsats for at forberede overgangen og byde eleverne velkommen på den nye skole.
Kommissionens store bekymring er spørgsmålet om, hvorvidt de belgiske
myndigheder vil stille en midlertidig skole til rådighed i så god tid, at presset kan
tages af den aktuelle overbefolkning.
Man er allerede nu klar over, at det er nødvendigt at udarbejde planer for en femte
Europaskole i Bruxelles, eftersom beregninger over elevtallet viser, at den
maksimale generelle kapacitet igen vil blive nået, kort tid efter at skolen i Laeken er
blevet åbnet.
3.2.
3.2.1.
Iværksatte undersøgelser
Undersøgelsen af fire små Europaskoler
9
I 2005 iværksatte Kommissionen en ekstern undersøgelse af fire små Europaskolers
fremtidsudsigter på langt sigt. Undersøgelsen gik nærmere ud på at undersøge, om
der fandtes alternative metoder til undervisning af børn af EU-ansatte og
overgangsforanstaltninger for alle nuværende elever. Resultaterne af denne
undersøgelse forventes at foreligge i løbet af sommeren 2006. Den skal tjene som
grundlag for drøftelserne i Det Øverste Råd, der efterfølgende vil træffe afgørelse om
disse skolers fremtid.
3.2.2.
Undersøgelse af skolepengenes størrelse
På grundlag af resultatet fra den arbejdsgruppe, der var blevet nedsat med henblik på
at undersøge en mulig omfordeling af medlemsstaternes finansielle byrder,
anmodede Det Øverste Råd en ekstern økonom om at gennemføre en undersøgelse af
det optimale skolepengeniveau for elever af forældre ansat ved særlige virksomheder
og for børn af ikke-EU-ansatte. Denne undersøgelse vil blive drøftet af Det
Administrative og Finansielle Udvalg i 2006.
9
Culham, Mol, Bergen og Karlsruhe.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.
Europaskolesystemets fremtid
På den konference på højt niveau, der blev holdt i maj 2006 på initiativ af
Kommissionens næstformand, Siim Kallas, og det nederlandske formandskab for
Europaskolerne, mødtes repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen for at
drøfte europaskolesystemets fremtid. Den gav særdeles nyttige resultater omkring
systemets pædagogiske aspekter og dets fremtidige udvikling og affødte idéer til,
hvordan man sikrer skolegangen for børn af ansatte ved små agenturer i hele EU, og
hvorledes skoler, der ikke er knyttet til en EU-institution, men som opfylder visse
strenge krav, kan få adgang til at afholde den europæiske studentereksamen.
Konferencen erkendte også behovet for en reform af systemet, især af dets
administrative og finansielle aspekter. I modsætning hertil var drøftelserne af god
forvaltningspraksis og mulige ændringer af aftalen om vedtægten for Europaskolerne
af mere uens karakter.
Drøftelserne af alle disse aspekter vil fortsætte i løbet af 2006.
Efter denne konference er Kommissionen rede til at medvirke til at gennemføre nye
fremskridt og spille en konstruktiv rolle i moderniseringen af europaskolesystemet,
så det bliver i stand til at klare de udfordringer, der følger af udvidelsen og af det
voksende antal agenturer i EU, samtidig med at der tages det nødvendige hensyn til
europaskolepersonalets behov.
DA
12
DA