Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (1. samling)
KOM (2005) 0009
Offentligt
1445481_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 25.01.2005
KOM(2005) 9 endelig
.
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om muligheden for at indføre elektronisk identifikation af kvæg
.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om muligheden for at indføre elektronisk identifikation af kvæg
(EØS-relevant texst)
INDLEDNING
Kvæg identificeres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af
kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 820/97. Ordningen omfatter elementerne "dobbelt øremærke",
"bedriftslister", "kvægpas" og "elektronisk database".
Ifølge ovennævnte forordning var Kommissionen blevet anmodet om på grundlag af arbejdet i
Det Fælles Forskningscenter at undersøge muligheden for at identificere dyr ad elektronisk
vej. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til på grundlag af en rapport fra Kommissionen at
overveje muligheden for at indføre elektronisk identifikation på baggrund af de fremskridt,
der er gjort på dette område.
Kommissionen iværksatte i 1998 et storstilet projekt vedrørende elektronisk identifikation af
dyr (IDEA). Den endelige rapport blev fremlagt i april 2002, idet visse aspekter blev
præciseret i juli 2002. Projektet viste, at det principielt er muligt at forbedre
dyreidentifikationsordningerne betydeligt ved at anvende elektroniske identifikatorer, under
forudsætning af at en række betingelser vedrørende ledsageforanstaltninger er opfyldt.
Projektkonklusionerne gør det muligt at komme med anbefalinger af teknisk art og at drage
visse slutninger vedrørende betingelserne for indførelse af elektronisk identifikation af kvæg i
EU.
Denne rapport har til formål at opsummere erfaringerne på grundlag af IDEA-projektet med
brug af elektronisk identifikation af kvæg samt at drage konklusioner vedrørende
betingelserne for indførelse af elektronisk identifikation af kvæg i EU. Der fokuseres primært
på resultaterne af IDEA-projektet, men også erfaringerne med den nuværende ordning er taget
med.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
G
ENERELLE BETRAGTNINGER
Indledning
Baggrunden for IDEA-projektet
EF-lovgivningen om identifikation og registrering af kvæg - kort beskrivelse af
den nuværende ordning
Forbedring af den nuværende ordning via elektronisk identifikation
INDEN FOR ELEKTRONISK IDENTIFIKATION OG MULIGHEDER FOR
FORBEDRINGER
-
RESULTATERNE AF
IDEA-
PROJEKTET
U
DVIKLINGEN
Effektiviteten af elektronisk identifikationsudstyr til kvæg
Fordele og begrænsninger ved elektroniske identifikatorer til identifikation og
registrering af kvæg
Fremtidige krav og løsningsmodeller
K
ONKLUSIONER
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445481_0004.png
1.
G
ENERELLE BETRAGTNINGER
1.1. Indledning
I henhold til artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for
identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og
oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97
1
skal Kommissionen undersøge, hvorvidt det er muligt at indføre elektronisk
identifikation af dyr. Formålet med denne rapport er på grundlag af arbejdet i
Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) at gøre status over de
fremskridt, der er gjort, og at drage konklusioner vedrørende muligheden for at
indføre elektronisk identifikation af kvæg i EU.
1.2. Baggrunden for IDEA-projektet
Kommissionen iværksatte i 1998 et storstilet pilotprojekt kaldet IDEA
(elektronisk identifikation af dyr) for at undersøge, i hvilket omfang det er
muligt at identificere dyr ad elektronisk vej (generel beslutning (C/1997/4101)
og seks individuelle beslutninger (C/1998/562)). Målene for projektet blev
udarbejdet af FFC og satte fokus på pålideligheden af og fordelene ved et
elektronisk
identifikationssystem
i
praksis
med
hensyn
til
sygdomsovervågning, tilskudsberettigelse og avlsstyring. Disse overordnede
mål dannede grundlag for opfordringen til samtlige medlemsstater til at
deltage. Af de modtagne fjorten forslag til forskningsprojekter udvalgte man ti
fra seks medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Portugal og
Spanien).
Inden for rammerne af projektet blev ca. 370 000 stykker kvæg, 500 000 får,
29 000 geder og 15 000 bøfler udvalgt til at blive identificeret med en af
følgende elektroniske identifikatorer:
–
–
–
elektronisk øremærke
ruminal bolus
injicerbar transponder.
Den endelige rapport blev fremlagt i april 2002, idet visse nødvendige
præciseringer blev givet i juli 2002. Der findes mere detaljerede oplysninger
om projektet på følgende websted http://idea.jrc.it
1
EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445481_0005.png
1.3. EF-lovgivningen om identifikation og registrering af kvæg - kort
beskrivelse af den nuværende ordning
I henhold til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om
veterinærpolitimæssige problemer ved handelen inden for Fællesskabet med
kvæg og svin
2
skal alle dyr identificeres med henblik på udstedelse af
certifikat. De nærmere ordninger for identifikation af dyrene eller for sporing
af deres oprindelsesbedrifter skal dog fastsættes af den pågældende
medlemsstats kompetente myndigheder.
Ifølge Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og
zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden
for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked
3
skal dyr
være identificeret i overensstemmelse med EF-bestemmelserne og være
registreret på en sådan måde, at de kan spores tilbage til oprindelsesbedriften,
-centret eller -organet eller den bedrift, det center eller det organ, som dyrene
passerer igennem.
Siden vedtagelsen af Rådets direktiv 92/102/EØF af 27. november 1992 om
identifikation og registrering af dyr
4
har kvæg skullet identificeres ved hjælp af
et øremærke med en kode, der gør det muligt at identificere hvert enkelt dyr
samt den bedrift, det er født på.
Gennemførelsen af direktiv 92/102/EØF forløb imidlertid ikke fuldt ud
tilfredsstillende, og det var nødvendigt med yderligere forbedringer. Der var
således behov for at vedtage en forordning specifikt om kvæg for at
underbygge direktivets bestemmelser.
På denne baggrund blev Rådets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997
om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om
mærkning af oksekød og oksekødsprodukter
5
vedtaget. I henhold til denne
forordning skal kvæg identificeres ved hjælp af et øremærke i hvert øre og
ledsages af et pas under enhver flytning. Disse krav er fastholdt i den
nuværende forordning (EF) nr. 1760/2000.
De overordnede mål med bestemmelserne er følgende:
–
–
lokalisering og sporing af dyr i veterinærøjemed, hvilket er af afgørende
betydning for bekæmpelsen af smitsomme sygdomme
sporbarhed for oksekød af hensyn til befolkningens sundhed
2
3
4
5
EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64. Ændret og ajourført ved direktiv 97/12/EF
(EFT L 109
af
25.4.1997,
s. 1).
Senest
ændret
ved
forordning (EF) nr. 21/2004
(EFT L 5 af 9.1.2004, s. 8).
EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2002/33/EF
(EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).
EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 21/2004
(EFT L 5 af 9.1.2004, s. 8).
EFT L 117 af 7.5.1997, s. 1.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445481_0006.png
–
forvaltning af og kontrol med husdyrpræmierne som led i reformen af
den fælles landbrugspolitik.
Ordningen for identifikation og registrering af kvæg omfatter elementerne
"dobbelt øremærke", "bedriftsliste", "kvægpas" og "elektronisk database".
Øremærker.
Gældende
krav
er
indeholdt
i
Kommissionens
forordning (EF) nr. 911/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår
øremærker, pas og bedriftslister
6
. Øremærkerne skal som et minimum
indeholde navnet på og koden eller logoet for den kompetente myndighed eller
den centrale kompetente myndighed i den medlemsstat, som har tildelt
øremærkerne, landekoden på to bogstaver og en numerisk kode på højst tolv
cifre. Derudover kan medlemsstaternes centrale kompetente myndigheder
tillade, at der anvendes en stregkode. Erstatningsøremærker, som anvendes,
hvis øremærker går tabt, kan desuden forsynes med særskilte oplysninger i
form af romertal, der angiver, hvilken udgave erstatningsøremærke der er tale
om.
Kvægpas. Forordning (EF) nr. 911/2004 indeholder udførlige regler for
modellen til passet. Der skal udstedes pas for alle kreaturer senest 14 dage efter
meddelelsen om dyrets fødsel eller, hvis det drejer sig om dyr, der er
importeret fra tredjelande, senest 14 dage efter meddelelsen om den
pågældende medlemsstats identifikation af dyret. Myndighederne kan på de
samme betingelser udstede pas for dyr fra en anden medlemsstat. I så fald skal
det pas, der ledsager dyret ved dets ankomst, afleveres til myndighederne, som
returnerer det til den udstedende medlemsstat.
Når et dyr flyttes, skal det være ledsaget af sit pas. Som undtagelse fra dette
krav kan en medlemsstat bestemme, at dyrene kan flyttes inden for den
pågældende medlemsstats område uden at være ledsaget af pas, forudsat at
medlemsstaten har en elektronisk database, som efter Kommissionens
vurdering er fuldt operationel. Når et dyr dør, skal brugeren returnere passet til
myndighederne. Når et dyr sendes til slagteriet, sørger lederen heraf for, at
passet returneres til myndighederne. Når dyr eksporteres til tredjelande, skal
den sidste bruger aflevere passet til myndighederne på det sted, hvor dyret
eksporteres.
Passet skal indeholde oplysninger om dyret (identifikationskode, fødselsdato,
køn, race eller farve, moderens identifikationskode eller, hvis der er tale om et
dyr, der er importeret fra et tredjeland, det tildelte identifikationsnummer, som
hænger
sammen
med
oprindelsesidentifikationsnummeret),
identifikationsnummeret for den bedrift, hvor dyret er født, samt
identifikationsnumre for alle bedrifter, hvor dyret har været, og datoerne for
hver enkelt transport. Derudover skal passet være forsynet med
brugerens/brugernes underskrift(er) og navnet på den udstedende myndighed
(transportvirksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med transport af dyr,
betragtes ikke som brugere, hvorfor deres underskrift ikke er påkrævet).
6
EFT L 163 af 30.4.2004, s. 65.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445481_0007.png
Bedriftslister. Forordning (EF) nr. 911/2004 indeholder nærmere bestemmelser
om, hvad listerne skal indeholde. De skal indeholde ajourførte oplysninger om
hvert enkelt dyr (identifikationskode, fødselsdato, køn, race eller farve), dato
for dyrets død på bedriften og, hvor dyr flyttes fra bedriften,
bestemmelsesbedriftens identifikationskode og datoen for flytningen samt,
hvor dyr ankommer til bedriften, identifikationskoden for den bedrift, som
dyret er blevet overført fra, tillige med indsætningsdatoen. Dertil kommer, at
kontrol foretaget af den kompetente myndighed klart skal fremgå af
bedriftslisten.
De nationale elektroniske databaser spiller en central rolle i arbejdet med at
føre en effektiv kontrol med flytninger af dyr og med at forvalte tilskud.
Databasen skal indeholde oplysninger om hvert enkelt dyr (identifikationskode,
fødselsdato, køn, race eller farve, moderens identifikationskode eller, hvis der
er tale om et dyr, der er importeret fra et tredjeland, det tildelte
identifikationsnummer, som hænger sammen med oprindelsesidentifikations-
nummeret, identifikationsnummeret for den bedrift, hvor dyret er født, og
identifikationsnumre for alle bedrifter, hvor dyret har været, og datoerne for
hver enkelt transport samt dato for død eller slagtning). Databasen skal tillige
indeholde oplysninger om hver enkelt bedrift (identifikationsnummer samt
brugerens navn og adresse). Databasen skal til enhver tid give adgang til en
liste over identifikationsnumre for alle kreaturer på en bedrift samt en oversigt
over flytningerne af hvert kreatur - fra den første flytning væk fra den bedrift,
hvor det er født, eller fra indførselsbedriften.
De nationale myndigheders kontrol
I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23. juni 2003
om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der
skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af
kvæg
7
, skal medlemsstaterne foretage kontrol med mindst 10 % af bedrifterne
på deres område. Som undtagelse fra denne regel kan kontrolprocenten dog
nedsættes til 5 %, hvis en medlemsstat har en database, som efter
Kommissionens vurdering er fuldt operationel, og ved hjælp af hvilken der kan
foretages effektiv krydskontrol. Resultaterne af kontrollen skal meddeles til
Kommissionen i en årlig rapport.
Sanktioner
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 494/98 af 27. februar 1998
vedrørende gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97
8
fastsættes der bestemmelser om anvendelsen af administrative
minimumssanktioner i forbindelse med ordningen for identifikation og
registrering af kvæg i medlemsstaterne. I medfør heraf har de kompetente
myndigheder både beføjelser og pligt til at straffe overtrædelser af
bestemmelserne om identifikation og registrering.
7
8
EFT L 156 af 25.6.2003, s. 9. Ændret ved forordning (EF) nr. 499/2004 (EFT L 80 af 18.3.2004, s. 24).
EFT L 60 af 28.2.1998, s. 78.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EF-kontrol
Kommissionens tjenestegrene har gennemført en række kontrolbesøg for at
evaluere den offentlige kontrol med sporbarheden af oksekød og
oksekødsprodukter. Hele kæden - fra bedriften til detailleddet - blev evalueret,
herunder identifikation, registrering og flytning af kvæg. Kommissionens
tjenestegrene har ydermere fokuseret på sporbarhedsaspekterne under
kontrolbesøg, hvor formålet var at evaluere gennemførelsen af visse EF-
foranstaltninger til udryddelse, bekæmpelse og forebyggelse af visse
sygdomme.
På grundlag af disse kontrolbesøg har det overordnet kunnet konkluderes, at
medlemsstaterne generelt har indført bedriftsregistreringsordninger, og at
principperne for identifikation af dyr - trods udbredte funktionelle svagheder -
forstås og i det store og hele finder anvendelse. Forvaltningen af den nationale
kvægdatabase var imidlertid mangelfuld i mange medlemsstater, først og
fremmest på grund af forsinkelser i indlæsningen af fødsler, dødsfald og
flytninger. Dette betød, at dyr kunne blive registreret forkert eller helt
forsvinde fra de officielle registre i længere perioder. Derudover blev fejl og
manglende overholdelse af reglerne ikke automatisk opdaget af de ansvarlige
myndigheder, og/eller disse fulgte ikke automatisk op på sådanne.
De svagheder, der blev konstateret i forbindelse med identifikationen og
registreringen af kvæg, bestod først og fremmest i ukorrekt identifikation,
manglende ajourføring af bedriftslister og undladelse af at videregive
oplysninger til den nationale database.
Endvidere har Kommissionens tjenestegrene foretaget revision for at
kontrollere regnskabsafslutningen (EUGFL, Garantisektionen) vedrørende
husdyrpræmier i flere regioner i medlemsstaterne. I denne forbindelse
fokuserede man ligeledes på identifikationen og registreringen af kvæg. De
generelle svagheder, der blev konstateret på dette område, vedrørte primært
ikke-ajourførte databaser og utilstrækkelige kontrolforanstaltninger.
1.4. Forbedring af den nuværende ordning via elektronisk identifikation
De væsentligste svagheder ved de eksisterende ordninger, som er blevet
påpeget i de årlige rapporter om kontrollen med identifikation og registrering
af kvæg fra medlemsstaterne og under kontrolbesøg gennemført af
Kommissionens tjenestegrene (jf. punkt 1.3), er anført nedenfor, ligesom
mulighederne for at forbedre situationen via elektronisk identifikation drøftes.
–
Ukorrekt identifikation af dyr
Ukorrekt identificerede dyr (f.eks. dyr med kun ét eller slet ikke noget
øremærke) er altid et af de væsentligste problemer, der konstateres ved
kontrolbesøg på bedrifterne. Hvor dette problem gør sig gældende, vil
indførelsen af elektroniske identifikatorer som afløser for de traditionelle
øremærker ikke nødvendigvis forbedre situationen, idet også disse
identifikatorer skal anbringes korrekt.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et andet problem er øremærker, der går tabt. Om end kvaliteten af de
traditionelle øremærker hele tiden forbedres, kan øremærker stadig falde
af eller fjernes. Risikoen for tab og for ulovlig manipulation minimeres
dog, når der anvendes elektroniske identifikatorer af bolus-typen eller
injicerbare transpondere. Disse identifikatorer kan kun fjernes ved et
operativt indgreb.
–
Ikke-ajourførte bedriftslister
Bedriftslister, som ikke ajourføres behørigt, er et grundlæggende
problem. Brugen af elektroniske identifikatorer kunne bidrage til at
forbedre situationen på dette område, navnlig hvor bedriftslisten føres i
elektronisk form, hvilket er tilfældet på et stadigt stigende antal bedrifter.
Automatisk aflæsning og muligheden for automatisk indlæsning i
bedriftslisten vil kunne reducere det manuelle dokumentationsarbejde på
bedriften og derigennem begrænse denne type afvigelser.
–
Forsinket/manglende indberetning af begivenheder til den centrale
database
Forsømmelser (forsinkelser, manglende indberetning eller fremlæggelse
af ukorrekte oplysninger) med hensyn til indberetning af fødsler,
dødsfald eller flytninger er den oftest konstaterede svaghed ved den
nuværende ordning. Indberetning af ukorrekte oplysninger resulterer i, at
der oprettes ukorrekte dataposter i den centrale database, eller at de
indberettede oplysninger afvises. I begge tilfælde vil de registre, der
efterfølgende oprettes i den centrale database, ikke være i
overensstemmelse med dyrenes faktiske status. Anvendelse af
elektronisk identifikation kan lette indberetningen til den centrale
database, især for bedrifter med elektronisk bedriftsliste. Indførelse af
elektronisk identifikation kunne i særlig grad være nyttig for handlende
og markeder, eftersom det automatiserede system vil sikre en mere
nøjagtig indberetning af flytninger af kreaturer.
Konklusion
Elektronisk identifikation kan bidrage til at forbedre de nuværende ordninger
for identifikation af kvæg. Blandt andet muliggør elektroniske identifikatorer
en hurtigere og mere nøjagtig læsning end traditionelle øremærker. Også
dynamisk læsning og direkte indlæsning af data i databaser er mulig
(eliminerer risikoen for fejl som følge af ukorrekt manuel databaseindlæsning).
Dette ville først og fremmest kunne lette proceduren for indberetning af
dyreflytninger til databasen. I lyset af problemerne med anvendelsen af de
nuværende ordninger bør betydningen af elektronisk identifikation som middel
til at forbedre identifikationen og sporbarheden af dyr imidlertid ikke
overvurderes. Fuldstændig mærkning af alle dyr og en effektiv dataforvaltning
er forudsætninger for ethvert identifikationssystem, hvad enten der anvendes
elektroniske identifikatorer eller traditionelle øremærker.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det skal bemærkes, at den stadig voksende mængde oplysninger om dyr i de
centrale databaser sikrer, at registrene bliver stadig mere pålidelige, fordi
grundlaget for krydskontrol af oplysninger udvides. Muligheden for at
kontrollere registre og krydstjekke med eksisterende data i systemet betyder, at
fejl i stadig stigende udstrækning opdages automatisk. Indsatsen for at
begrænse disse uoverensstemmelser yderligere er en vedvarende proces, og
resultaterne afhænger i høj grad af, hvor effektivt de kompetente myndigheder
følger op for at sikre, at kun pålidelige oplysninger indlæses og gemmes i de
centrale databaser. Mulighederne for at forbedre systemet for sporing af kvæg
afhænger dog stadig først og fremmest af, hvor godt den centrale database
fungerer. Alle berørte aktører skal have hensigtsmæssig information og
uddannelse, hvis det skal sikres, at principperne for databasehåndtering
overholdes til punkt og prikke, så identifikationen og sporingen af kvæg kan
forbedres.
2.
INDEN FOR ELEKTRONISK IDENTIFIKATION OG MULIGHEDER FOR
FORBEDRINGER
- O
VERBLIK OVER RESULTATERNE AF
IDEA-
PROJEKTET
(
NÆRMERE OPLYSNINGER FINDES PÅ WEBSTEDET
http://idea.jrc.it)
U
DVIKLINGEN
2.1. Effektiviteten af elektronisk identifikationsudstyr til kvæg
Elektronisk identifikation er overordnet betragtet identifikation (af dyr) ved
brug af radiokommunikation. Systemet omfatter to elementer, nemlig
identifikatoren og aflæsningsenheden. Identifikatoren indeholder en passiv
transponder (mikrochip uden indbygget energikilde), som sender lagrede
informationer (identifikationskode), når den aktiveres af aflæsningsenheden
(sender/modtager) på en bestemt frekvens.
I IDEA-projektet har man lavet forsøg med elektronisk identifikation af kvæg
og bøfler, hvor man har anvendt elektroniske øremærker, ruminal bolus-udstyr
og injicerbare transpondere.
2.1.1. Anbringelse, læsning og genindsamling af identifikatorer
2.1.1.1. Anbringelse af identifikatorer
IDEA-projektet viste, at det ikke er forbundet med vanskeligheder
at anbringe en elektronisk identifikator, hvis dyret holdes helt i ro.
Oplæring, navnlig i anbringelse af ruminal bolus og injicerbar
transponder, er af afgørende betydning.
Der er visse grænser for, hvor unge kreaturer kan være, når de får
indsat en bolus. Bolusen indsættes i netmaven, og denne del af
dyrets formave dannes i de første måneder af kalvens levetid.
Sandsynligheden for, at bolusen bliver i dyret, afhænger i høj grad
af formavens modenhed, og det kan derfor generelt siges, at jo
senere dyrene forsynes med bolusen, desto højere er
retentionsgraden, om end fodringspraksis også er af betydning for
udviklingen af formaven og dermed bolusretentionen hos ungdyr.
Der er behov for yderligere undersøgelser for at skaffe mere
detaljerede data om muligheden af at forsyne ungdyr med bolus.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.1.2. Læsningseffektivitet
IDEA-projektet viste, at procentdelen af fejl i læsningen af ruminal
bolus er konstant for kvæg og bøfler og ligger på under 0,35 %.
Effektiviteten i læsningen af bolusen vil dog kunne påvirkes, når
den anbringes i et dyr, der bærer magnet som beskyttelse mod
metalgenstande, der nedsvælges under græsningen.
For elektroniske øremærker er der observeret en fejlprocent i
læsningen på 0,63 %, idet denne procentdel dog har en tendens til
at stige en måned efter mærkningen og kan nå op på 2,3 % efter
14 måneder. Den observerede fejlprocent i læsningen af injicerbare
transpondere er 0,7 %, en andel, som stiger til 1 % en måned efter
mærkningen og derefter falder til 0,3 %.
Der blev rapporteret om visse svagheder ved brugen af et dynamisk
aflæsningssystem på slagterier. De særlige forhold, der gør sig
gældende på slagterier (forekomst af store mængder metal,
interferens som følge af brugen af forskellige anordninger),
influerer tilsyneladende på det stationære aflæsningsudstyrs
effektivitet.
2.1.1.3. Resultater med hensyn til indsamling af udstyr efter brug
Der er et grundlæggende behov for at indsamle elektroniske
identifikatorer efter brug, hvilket der er flere grunde til. For det
første er elektroniske identifikatorer specialaffald (elektronikaffald
forurenet med organisk materiale), som skal holdes ude fra
fødevarekæden og fra miljøet. For det andet er det nødvendigt at
indsamle alle de elektroniske identifikatorer efter brug for at
forhindre enhver form for svindel med disse.
Indsamlingen af elektroniske øremærker og ruminal bolus-udstyr
efter brug har vist, at der ikke er problemer med indsamlingen ved
slagtning, og at læsningsresultaterne er gode.
For injicerbare transpondere er situationen en ganske anden. Kun
ca. 80 % lykkedes det at få tilbage, og af disse var det blot 52 %,
der kunne læses efter at være blevet indsamlet.
Udtagningsprocessen synes at influere på læsbarheden.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445481_0012.png
2.1.2. Identifikatorers og aflæsningsudstyrs tekniske egenskaber
Det anbefales at anvende identifikatorer og aflæsningsudstyr, som
opfylder ISO-standarderne. ISO 11784 vedrører kodestrukturen for
transpondere til elektronisk identifikation af dyr, mens ISO 11785 har at
gøre med de tekniske aspekter af kommunikationen mellem transponder
og aflæsningsenhed (aflæsningsenhedens evne til at læse både HDX- og
FDX-B-transpondere
9
).
Aflæsningsenheder og identifikatorer vil sandsynligvis blive stadig mere
effektive som følge af udviklingen inden for mikroelektronik. Desuden
vil transponderne sandsynligvis blive mindre og mindre, samtidig med at
aflæsningsudstyret vil kunne læse signalerne fra transponderne over
større og større afstande. I IDEA-projektet nåede man med stationært
aflæsningsudstyr op på en aflæsningsafstand på omkring 80 cm. For
bærbart aflæsningsudstyr var den obligatoriske aflæsningskapacitet (for
at kunne få et certifikat til en kombineret aflæsningsenhed/transponder)
en afstand på 22 cm for øremærker, boluser og injicerbare transpondere.
Alle de elektroniske identifikationssystemer viste høj læsbarhed under
dynamiske forhold (>97 %).
2.2. Fordele og begrænsninger ved
identifikation og registrering af kvæg
elektroniske
identifikatorer
til
Sammenlignet med det traditionelle øremærke frembyder elektroniske
identifikatorer de generelle fordele ved automatisk læsning og større
nøjagtighed end ved visuel læsning af traditionelle øremærker samt
muligheden for automatisk indlæsning af aflæsningerne i edb-anlæg.
I øvrigt er der visse indbyrdes forskelle på de forskellige typer elektroniske
identifikatorer.
2.2.1. Elektronisk øremærke
Fordele
Dyret kan mærkes i den første leveuge. Der kræves kun et minimum af
specialuddannelse for at kunne anbringe øremærket. Det er muligt at
kontrollere på afstand, om dyret er identificeret eller ej.
9
HDX (Half Duplex):
Transponderen sender sine oplysninger efter at være blevet aktiveret af
aflæsningsenheden. En HDX-transponder, som oplades med energi under aktiveringen, udnytter
afbrydelsen i aktiveringssignalet til at sende sit eget signal. HDX-transponderen skal reagere 1-2 ms
efter en dæmpning af aktiveringssignalet på 3 dB og anvender FSK-modulation på (124,2±2) kHz til en
binær 1-transmission og på (134,2±1.5) kHz til en binær 0-transmission. Som kodningssignal anvendes
NRZ.
FDX (Full Duplex):
Transponderen sender sine oplysninger efter at være blevet aktiveret af
senderen. En FDX-transponder, som modtager aktiveringsfeltet, sender sin kode af sted under
aktiveringen. FDX-transponderen anvender en modificeret DBP-kodet (differentiel bifasekodning)
underbærebølge, som er amplitudemoduleret. Transponderen sender sine oplysninger tilbage på
frekvensbånd 129-133,2 kHz og 135,2-139,4 kHz.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445481_0013.png
Ulemper
Som det er tilfældet med det traditionelle øremærke, er det elektroniske
øremærke ikke 100 % beskyttet mod at gå tabt eller mod ulovlig
manipulation, men teknikken er blevet forbedret.
2.2.2. Injicerbar transponder
Fordele
Transponderen kan anbringes inden for de første dage efter fødslen.
IDEA-projektet viste, at antallet af transpondere, der går tabt, hænger
direkte sammen med disses størrelse, dvs. jo længere transponderne er,
desto oftere vil ungdyrene tabe dem i den første måned efter
mærkningen. Transponderen kan kun fjernes ved et operativt indgreb,
hvilket sjældent vil kunne betale sig i lyset af, hvor meget et
gennemsnitsdyr er værd.
Ulemper
Identifikatoren er ikke synlig udefra. Uden aflæsningsudstyr er det ikke
muligt at kontrollere, om dyret er identificeret elektronisk. Der indsamles
færre transpondere efter brug, end det er tilfældet med de andre
identifikatorer. Der er således en større risiko for, at denne type
identifikator kommer ind i fødevarekæden. Kun halvdelen af de
genindsamlede identifikatorer kan aflæses efter at være blevet trukket ud,
hvilket gør krydskontrol og dokumentation vanskeligere. Endelig er en
vis specialuddannelse nødvendig for at kunne injicere transponderen.
2.2.3. Ruminal bolus
Fordele
Når først en bolus er anbragt korrekt, er det næsten umuligt for dyret at
tabe den. At fjerne bolusen fra et levende dyr er meget vanskeligt og
kræver et operativt indgreb. Genindsamlingsprocenten er for slagtede dyr
næsten 100 %.
Ulemper
Anbringelse af bolusen i meget unge dyr er forbundet med visse
begrænsninger, idet formaven og især netmaven skal have nået en vis
modenhed. Dette afhænger ikke kun af dyrets alder, men også af
fodringspraksis. Identifikatoren er ikke synlig udefra. Uden
aflæsningsudstyr er det ikke muligt at kontrollere, om dyret er
identificeret elektronisk. Magnetanordninger til beskyttelse mod
nedsvælgning af metalgenstande kan påvirke effektiviteten i læsningen af
bolusen.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3. Fremtidige krav og løsningsmodeller
Resultaterne af IDEA-projektet viser, at elektronisk identifikation af kvæg er
mulig i praksis. Takket være stor nøjagtighed i læsningen og muligheden for
direkte indlæsning af aflæsninger i edb-anlæg kan elektronisk identifikation
bidrage til at sikre mere nøjagtige bedriftslister, øjeblikkelig registrering af
flytninger osv. Der kan imidlertid ikke indføres et fælles EF-
identifikationssystem, uden at de tekniske aspekter, dataforvaltningsstrategier,
organisatoriske aspekter og retsgrundlaget tages i betragtning. Man må også
holde sig for øje, at indførelse af elektronisk identifikation ville være til gavn i
andre sammenhænge end inden for sundhedsbeskyttelse og kontrol med
husdyrpræmier (f.eks. automatiske fodringssystemer, forvaltning af
besætninger, stambogsføring og registrering af mælkeproduktion). Det vil
muligvis være mest praktisk og omkostningseffektivt at anvende en fælles
elektronisk identifikator, forudsat at der vedtages og anvendes en fælles teknisk
standard/universalstandard.
3.
K
ONKLUSIONER
Det bør overvejes at indføre elektronisk identifikation, fordi en sådan ordning er
teknisk gennemførlig og vil kunne forbedre den nuværende ordning for identifikation
af kvæg. Det er blevet godtgjort, at den relevante teknologi har nået et
udviklingsstadium, som gør den praktisk anvendelig. Elektronisk identifikation kan
forbedre den nuværende ordning for identifikation og registrering på flere måder.
Blandt andet kan denne form for identifikation bidrage til at sikre mere nøjagtige
bedriftslister, muliggøre øjeblikkelig indlæsning i de centrale databaser og sikre, at
registre/lister ajourføres løbende, forudsat at den nuværende ordning for
identifikation og registrering på grundlag af traditionelle øremærker er helt på plads.
I modsat fald vil fordelene ved elektronisk identifikation ikke kunne opnås.
Nedenstående generelle forudsætninger vedrørende identifikation og registrering af
kvæg vil skulle tages med i overvejelserne, når det skal besluttes, om der skal
indføres elektronisk identifikation i EF-regi.
–
–
Organisatoriske strukturer og dataforvaltningssystemer skal være helt på plads.
Dyrene vil til enhver tid skulle være identificeret med (mindst) to
identifikatorer, idet den ene skal være et "visuelt" øremærke, og den anden kan
være en elektronisk identifikator.
Ifølge den eksisterende viden begrænser kravet om, at dyrene skal mærkes
senest 20 dage efter fødslen, anvendelsen af bolus, hvilket hænger sammen
med modningen af kalvens formaver.
Alle identifikatorer skal holdes ude fra fødevarekæden, hvilket på grund af den
lavere genindsamlingsprocent for injicerbare transpondere ville begrænse
anvendelsen af denne type identifikator.
Ekstraomkostningerne ved elektronisk identifikation må holdes op mod den
større nøjagtighed, man opnår med denne.
–
–
–
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445481_0015.png
På denne baggrund kan løsningsmodellerne opsummeres som følger:
1.
Indførelse af elektronisk identifikation som et
obligatorisk
system i samtlige
medlemsstater.
Der ville blive adgang til fordelene ved elektronisk identifikation, men der ville
ikke blive taget hensyn til de forskellige behov og forhold i de enkelte
medlemsstater. Det er et åbent spørgsmål, om medlemsstater, som stadig
arbejder på at indarbejde den nuværende ordning, ville drage nytte af endnu en
ændring i identifikationsproceduren.
2.
Indførelse af elektronisk identifikation som et
frivilligt
system, hvor
medlemsstaterne kan tillade, at det andet øremærke
erstattes
med en
elektronisk identifikator, med henblik på den fremtidige indførelse af et
obligatorisk system i medlemsstaterne.
Fælles tekniske standarder skulle kunne sikre kompatibilitet medlemsstaterne
imellem.
3.
Opretholdelse af
status quo
(to traditionelle øremærker - med mulighed for at
supplere med en elektronisk identifikator)
Ifølge dette scenario kan elektronisk identifikation anvendes som supplement
til de traditionelle øremærker. Elektroniske identifikatorer ville imidlertid ikke
være en del af det officielle identifikationssystem. Den nuværende ordning
skulle forbedres gennem en styrkelse af de kontrolforanstaltninger og
sanktioner, der allerede benyttes.
I lyset af den kurs, der allerede er lagt med den styrkede ordning for identifikation og
registrering af får og geder i henhold til forordning (EF) nr. 21/2004
10
, er det absolut
ønskeligt med tiden at gå over til elektronisk identifikation af kvæg, idet der skal
tages hensyn til behovet for at udvikle de gennemførelsesforanstaltninger, der er
nødvendige for en effektiv indførelse af et sådant fælles elektronisk EF-
identifikationssystem. Løsningsmodel nr. 2 må derfor være den foretrukne model for
kvæg, idet alle nuværende og fremtidige medlemsstater kan opnå fordele med denne
model, uafhængigt af deres kapacitet til at indføre avancerede
identifikationssystemer. Arbejdet med at indføre elektronisk identifikation bør
overvåges på grundlag af rapporter fra medlemsstaterne til Kommissionen. Det er af
stor betydning for en vellykket indførelse af elektronisk identifikation af kvæg, at de
nationale kvægdatabaser fungerer effektivt. En eventuel beslutning om obligatorisk
indførelse af elektronisk identifikation må skulle træffes på grundlag af de praktiske
erfaringer i de medlemsstater, der vælger at indføre systemet på frivillig basis, over
en periode på op til tre år.
10
EFT L 5 af 9.1.2004, s. 8.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at kunne fungere i praksis må de nationale procedurer for elektronisk
identifikation være indbyrdes kompatible, og de vil derfor skulle harmoniseres i EF-
regi. Dette ville i første omgang primært dreje sig om de tekniske standarder for
elektroniske identifikatorer og aflæsningssystemer. Oplysningerne vedrørende den
elektroniske identifikation af dyr vil skulle opbevares i den nationale kvægdatabase,
bedriftslisten og kvægpasset. Som en nødvendig del af grundlaget for forslag til
lovgivning bør Kommissionens Fælles Forskningscenter udarbejde udførlige
tekniske retningslinjer, definitioner og procedurer vedrørende identifikatorers og
aflæsningsudstyrs tekniske egenskaber, afprøvningsprocedurer, godkendelseskriterier
og certificeringsordninger for godkendte prøvningslaboratorier, tilvejebringelse af
hensigtsmæssige
identifikatorer
og
aflæsningsenheder,
anbringelse
af
identifikatorerne samt læsning og genindsamling heraf, kodificering af
identifikatorer, fælles ordliste, dataordbog og kommunikationsstandarder.
DA
16
DA