Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0125
Offentligt
311939_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 14. september 2006 anmodet om min besvarelse af føl-
gende spørgsmål:
Ad: Kom (2005) 0125 : Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnel-
se, præsentation og mærkning af spiritus:
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra DIAGEO af 5. september 2006 vedrørende
EU´s definition af Vodka
Svar:
Henvendelsen fra DIAGEO af 5. september 2006 er samtidig fremsendt til Fødevareministeren, der
har videresendt den til min besvarelse. Mit svar til DIAGEO af 9. oktober 2006 er vedhæftet.
Jeg kan yderligere oplyse, at den danske holdning til forslaget under de hidtidige forhandlinger har
været i overensstemmelse med grundnotatet, som er fremsendt til Europaudvalget den 1. februar
2006. Det fremgår af notatet, at Danmark har støttet branchens
1
ønske om en ændret definition af
Vodka, således at der på lige fod med andre typer spiritus, hvor råvarevalget i produktionen er afgø-
rende for produktets organoleptiske egenskaber, stilles krav om anvendelse af bestemte råvarer.
Brancheforeningen VSOD
2
, hvor DIAGEO er medlem, har ikke afgivet høringssvar.
Under de hidtidige drøftelser af forslaget har kravet til anvendelse af bestemte råvarer til fremstilling af
vodka været grundigt behandlet, og det finske formandskab arbejder derfor på at etablere et accepta-
belt kompromis. Danmark støtter formandskabets bestræbelser, og forslaget er på dagsordenen på
det kommende Rådsmøde for Landbrug og Fiskeri den 24.-25. oktober 2006. I denne forbindelse vil
Folketingets Europaudvalg få forelagt et samlenotat.
Lars Barfoed
1
2
Jf. høringssvar Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Dansk Landbrug, Forbrugerrådet og COOP Danmark
Vin og spiritus organisationen i Danmark
Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]