Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0134
Offentligt
1445599_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.4.2005
KOM(2005) 134 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET
OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Sammenhæng i udviklingspolitikken
Hurtigere opfyldelse af millennium-udviklingsmålene
{SEK(2005) 455}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.3.3
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.4.3.
3.5.
3.6.
3.7.
3.8.
3.9.
3.10.
3.11.
4.
Sammenhæng i udviklingspolitikken........................................................................... 3
Tilsagn om sammenhæng............................................................................................. 4
Virkeliggørelse af EU's politiske tilsagn...................................................................... 6
Handel .......................................................................................................................... 6
Doha-udviklingsdagsordenen (DDA) .......................................................................... 6
Bilaterale og unilaterale forhandlinger......................................................................... 7
Miljø............................................................................................................................. 8
Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion .......................................................... 8
Multilaterale miljøaftaler ............................................................................................. 9
EU-initiativer til fremme af bæredygtig udvikling ...................................................... 9
Sikkerhed...................................................................................................................... 9
Europæisk sikkerhedsstrategi....................................................................................... 9
Forvaltningspraksis, landenes sårharhed og konfliktforebyggelse ............................ 10
Våbenhandel, ikke-spredning af våben og konventionel nedrustning ....................... 10
Landbrug .................................................................................................................... 12
Den fælles landbrugspolitik ....................................................................................... 12
Fødevarehjælp ............................................................................................................ 13
Sanitære og plantesundhedsmæssige foranstaltninger ............................................... 13
Fiskeri......................................................................................................................... 13
Den sociale dimension af globaliseringen, fremme af beskæftigelse og anstændigt
arbejde ........................................................................................................................ 14
Migration.................................................................................................................... 15
Forskning og innovation ............................................................................................ 16
Informationssamfundet .............................................................................................. 17
Transport .................................................................................................................... 17
Energi ......................................................................................................................... 17
Gennemførelse og overvågning ................................................................................. 19
Bilag 1 - Akronymer ................................................................................................................ 20
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0003.png
1.
S
AMMENHÆNG I UDVIKLINGSPOLITIKKEN
Et bedre udviklingssamarbejde, herunder øget finansiering og forbedret bistandslevering, er
meget vigtigt, men ikke i sig selv nok til, at udviklingslandene kan nå millennium-
udviklingsmålene inden udgangen af 2015. Der er almindelig enighed om, at en effektiv
styrkelse af sammenhængen i de udviklede landes politikker
1
ville give udviklingslandene
langt bedre muligheder for at nå millennium-udviklingsmålene.
Rådet har på den baggrund besluttet, at de fælles nationale rapporter om millennium-
udviklingsmålene og EU's sammenfattende rapport bør indeholde et særligt afsnit om
sammenhæng i udviklingspolitikken
2
. I Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2004
3
blev det på ny fremhævet, at ”EU kraftigt vil støtte FN's bestræbelser for at opnå hurtige
fremskridt hen imod at nå årtusindudviklingsmålene”. Med henvisning til dette tilsagn blev
der i Rådets konklusioner fra november 2004
4
taget positivt imod Kommissionens tilbud om
”[…] navnlig på områderne udviklingsfinansiering, sammenhængende politikker for
udviklingsspørgsmål og fokus på Afrika at udarbejde specifikke og ambitiøse forslag for
indsatsen indtil 2015”.
I denne meddelelse redegøres der for Kommissionens forslag om sammenhængende
politikker. De to andre områder, der nævnes i Rådets konklusioner (udviklingsfinansiering og
fokus på Afrika), drøftes i selvstændige meddelelser
5
. Kommissionens forslagspakke udgør
EU’s bidrag til den evaluering af virkeliggørelsen af millennium-udviklingsmålene, der skal
finde sted på FN's møde på højt plan i september 2005.
EU’s tilsagn om sammenhængende politikker udgør ikke kun en central politisk forpligtelse i
forbindelse med millennium-udviklingsmålene, men er også i
nøje overensstemmelse
med
EF-traktaten (artikel 178). I den nye EU-forfatning
6
fremhæves dette ønske endnu tydeligere
(art. III – 292. art. 316).
Inden for en bredere EU-politisk kontekst udgør prioriteringen af sammenhængende
politikker en flersidet forpligtelse, der bør indgå i EU's overordnede strategi for bæredygtig
udvikling. Politikker, der vedrører andre områder end udvikling, skal på den ene side være i
overensstemmelse med udviklingspolitikkernes mål, men udviklingssamarbejdet skal på den
anden side også bidrage til, at ikke-udviklingspolitikkernes mål nås, hvis det er muligt.
Generelt - og det vil også sige i forbindelse med den kommende revision af
udviklingspolitikken - finder denne brede definition anvendelse. I forbindelse med
1
2
3
4
5
6
OECD har foreslået at definere begrebet sammenhæng i udviklingspolitikken på følgende måde:
Sammenhæng i udviklingspolitikken betyder, at der gøres en indsats for at sikre, at mål og resultater i
forbindelse med en regerings udviklingspolitikker ikke undermineres af andre politikker, der anvendes
af den pågældende regering, og som har indvirkning på udviklingslande, og at disse andre politikker om
muligt bidrager til, at udviklingsmål nås.
Fælles opbygning af rapporter om virkeliggørelse af 2005-millennium-udviklingsmålene, der blev
godkendt i juni 2004.
Det Europæiske Råd bekræftede desuden, at “EU fortsat må styrke sit lederskab i bekæmpelsen af
global fattigdom” (Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde, juni 2004).
AGEX-Rådets konklusioner, november 2004.
”Hurtige opfyldelse af millennium-udviklingsmålene – Den Europæiske Unions bidrag”,
KOM(2005) 132 og ”Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning”, KOM(2005) 133.
Traktaten om en forfatning for Europa blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004 og træder i kraft
den 1. november 2006, hvis alle medlemsstater har ratificeret den.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0004.png
nærværende meddelelse anvendes der imidlertid en mere målrettet fremgangsmåde. Ved
evaluering af måder, hvorpå man hurtigere kan nå millennium-udviklingsmålene, vil EU ikke
kun begrænse sig til udviklingssamarbejdet, men også se på, hvordan
andre politikker kan
hjælpe udviklingslandene med at nå millennium-udviklingsmålene.
Indvirkningen af EU’s andre politikker på udviklingslandene bør ikke undervurderes, og det
samme gælder deres potentielle positive bidrag til udviklingsprocessen i disse lande. EU-
politikkerne på områder som f.eks. handel, landbrug, fiskeri, fødevaresikkerhed, transport og
energi har direkte indflydelse på udviklingslandenes evne til at skabe egen økonomisk vækst,
som er afgørende for, hvorvidt der kan gøres vedvarende fremskridt hen imod at nå
millennium-udviklingsmålene. EU’s migrationspolitik har med sin indvirkning på
migranternes hjemsendelse af penge indflydelse på betalingsbalancen i mange
udviklingslande. EU's miljøpolitik har ikke kun direkte betydning for den globale indsats for
at sikre miljømæssig bæredygtighed (millennium-udviklingsmål nr. 7), men også for praktisk
taget alle andre millennium-udviklingsmål på grund af den nære sammenhæng mellem miljø
og fattigdom, adgang til og forvaltning af naturlige ressourcer, kvindernes rolle, sundhed,
børnedødelighed og skolegang. EU-politikkerne for forskning og informationssamfundet har
potentielt set stor betydning for en bedre adgang til lægebehandling og uddannelse i
udviklingslandene. EU's tiltag vedrørende globalisering og sårbare lande har afgørende
betydning for indsatsen for at skabe politiske rammer, der kan gøre det muligt at nå
millennium-udviklingsmålene. Der bør endvidere med alle disse EU-politikker tages hensyn
til ligestillingsproblematikken, således at de ikke mister halvdelen af deres potentielle effekt.
De bør desuden indgå i stabile og sikre rammer, da der ikke kan finde udvikling sted uden
fred og sikkerhed og heller ikke opnås fred og sikkerhed uden udvikling.
Som led i en omfattende pakke med bedre lovgivningsmæssige rammer
7
indførte
Kommissionen i 2002 et redskab til konsekvensanalyse af alle vigtige forslag fra
Kommissionens tjenestegrene. Det bidrager til at skabe større sammenhæng i de
foranstaltninger, der er under forberedelse, fordi det inddrager både alle de berørte
kommissionstjenestegrene og potentielt interesserede parter i analysen af forskellige scenarier
i forbindelse med de politiske mål, der skal nås.
2.
T
ILSAGN OM SAMMENHÆNG
Som svar på Rådets anmodning om at undersøge mulighederne for at sikre politisk
sammenhæng har Kommissionen afgrænset
prioriterede områder,
hvor behovet for at skabe
synergi med udviklingspolitiske mål anses for at være særligt stort. Alle disse områder er
direkte forbundet med et eller flere millennium-udviklingsmål. De udgør enten kernen i et
millennium-udviklingsmål (f.eks. handel og miljø) og/eller kan bidrage til, at de nås.
For hvert af disse prioriterede områder har Kommissionen fastlagt generelle retningslinjer
eller
forpligtelser til at opnå sammenhæng i udviklingspolitikken,
som kan bidrage til en
mulig hurtigere opfyldelse af millennium-udviklingsmålene, forudsat at der også i
udviklingslandene findes de rigtige politikker og styreformer, og at der her gøres
tilfredsstillende fremskridt med henblik på at opnå fuld respekt for menneskerettighederne.
Der vil på alle disse politiske områder blive taget hensyn til ligestillingsproblematikken.
7
KOM(2002) 278 endelig/2
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0005.png
Kommissionen opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg til at bekræfte deres godkendelse af disse forpligtelser som et
fælles tilsagn
fra EU og medlemsstaterne om at sikre større politisk sammenhæng og et væsentligt EU-
bidrag til at nå millennium-udviklingsmålene.
EU-tilsagn om sammenhæng i udviklingspolitikken
Handel:
EU prioriterer højt, at der opnås udviklingsfremmende og bæredygtige resultater
med Doha-udviklingsdagsordenen og de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og
AVS-landene (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet). EU vil forbedre sin generelle
toldpræferenceordning yderligere for at øge udviklingslandenes eksport til EU mærkbart. EU
vil fortsætte sine bestræbelser for at integrere handel i udviklingsstrategierne og bistå
udviklingslandene med om nødvendigt at gennemføre nationale reformer.
Miljø:
EU vil gå i spidsen for den globale indsats for at ændre forbrugs- og
produktionsmønstre, der ikke er bæredygtige. EU vil bistå udviklingslandene med at
gennemføre multilaterale miljøaftaler og vil arbejde på at sikre, at der tages behørigt hensyn
til udviklingslandenes muligheder under forhandlingerne om aftalerne. EU vil fortsat fremme
miljøinitiativer og -politikker for de fattige lande.
Sikkerhed:
EU vil behandle sikkerhed og udvikling som gensidigt supplerende områder med
det mål at øge sikkerheden og bryde den onde cirkel med fattigdom, krig, miljøforringelser og
utilstrækkelige økonomiske, sociale og politiske strukturer. EU vil styrke sine politikker til
støtte for god og effektiv regeringsførelse og forebyggelse af sårbare lande og konflikt,
herunder ved at skærpe reaktionerne over for vanskelige partnerskabslande eller lande, der
ikke opfylder deres forpligtelser. EU vil skærpe kontrollen med sin våbeneksport for at undgå,
at våben fremstillet i EU anvendes mod civilbefolkninger eller forværrer eksisterende
spændinger eller konflikter i udviklingslandene. EU vil fremme samarbejdet om bekæmpelse
af korruption, organiseret kriminalitet og terrorisme.
Landbrug:
EU vil fortsætte sine bestræbelser for at mindske de skævheder på
handelsområdet, som skyldes støtten til landbruget, og for at styrke udviklingslandenes
landbrugssektor.
Fiskeri:
Unionen vil fortsat være særligt opmærksom på udviklingsmålene for de lande, som
den indgår bilaterale fiskeriaftaler med. EU vil inden for rammerne af sin nye politik for
fiskeripartnerskaber med tredjelande, som har været ført siden 2003, fortsat tilskynde til
indgåelse af fiskeriaftaler for at bidrage til rationel og bæredygtig udnyttelse af kyststaternes
overskydende havressourcer til gavn for begge parter.
Den sociale dimension af globalisering, beskæftigelse og anstændigt arbejde:
EU vil
bidrage til at styrke globaliseringens sociale dimension med henblik på at sikre de størst
mulige fordele for alle, både mænd og kvinder. Det er EU's globale mål at fremme
beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.
Migration:
EU vil fremme synergi mellem migration og udvikling, for at migrationen kan
blive en positiv faktor for udviklingen.
Forskning og innovation:
EU vil, hvor det er ønskeligt, øge integrationen af
udviklingsmålene i sine politikker for forskning, teknologisk udvikling og innovation og
fortsat bistå udviklingslandene med at øge deres egen kapacitet på dette område.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0006.png
Informationssamfundet:
EU vil søge at løse it-kløftproblemerne ved at udnytte
informations- og kommunikationsteknologien til udvikling og som et centralt redskab til at nå
millennium-udviklingsmålene.
Transport:
EU vil søge at opfylde de særlige behov i udviklingslandene for både
indlandsstater og kyststater ved at fremme intermodal transport med henblik på etablering af
transportnetforbindelser og ved at forbedre sikkerheden.
Energi:
EU vil gøre en stor indsats for at opfylde udviklingslandenes særlige behov ved at
forbedre adgangen til bæredygtige energikilder og etablere forbindelser mellem
energiinfrastrukturer og netværk.
3.
V
IRKELIGGØRELSE AF
EU’
S POLITISKE TILSAGN
De ovenfor nævnte tilsagn om sammenhæng præger allerede i betydelig grad EU’s politikker.
Der er allerede gjort en stor indsats, og mange nye foranstaltninger er planlagt.
Baggrunden for udarbejdelsen af denne meddelelse er, at disse tilsagn og foranstaltninger skal
evalueres i forhold til de globale tiltag, der gøres for at nå millennium-udviklingsmålene. Ved
at anerkende, at disse politiske mål bør betragtes som tilsagn om at sikre sammenhæng i
udviklingspolitikken i forbindelse med millennium-udviklingsmålene, bekræfter Unionen på
ny og med større vægt sit tilsagn om, at den vil handle i overensstemmelse med de fastlagte
retningslinjer og tidsplanen for millennium-udviklingsmålene frem til 2015.
I dette kapitel redegøres der for de vigtigste foranstaltninger og overvejelser, der ligger bag
EU's tilsagn om at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken.
3.1.
Handel
Handelspolitikken er et vigtigt redskab, der kan bidrage til at nå millennium-udviklingsmål
som f.eks. begrænsning af fattigdom og bæredygtig udvikling. I dette afsnit ses der især
nærmere på tilsagn og indsatsen på det multilaterale, bilaterale og unilaterale plan. Området
handelsrelateret bistand behandles mere indgående i meddelelsen vedrørende
udviklingsfinansiering.
3.1.1. Doha-udviklingsdagsordenen
EU satser meget på at sikre et udviklingsvenligt og bæredygtigt resultat af Doha-
udviklingsdagsordenen.
EU har været en vigtig fortaler for, at udvikling gøres til et centralt område i forbindelse med
den igangværende runde af WTO-forhandlingerne. EU har ydet et betydeligt bidrag til at få
Doha-udviklingsdagsordenen tilbage på ret kurs ved at give tilsagn om udfasning af
eksportstøtten, hvis alle former for eksportstøtte afskaffes.
•
Det endelige resultat af Doha-udviklingsdagsordenen skulle gerne være bedre adgang til
markederne for landbrugs- og industriprodukter og tjenesteydelser og deraf følgende
fordele for udviklingslandene samt skærpede effektive multilaterale regler.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0007.png
•
Nye tilsagn og regler vil kunne tilvejebringe den nødvendige fleksibilitet (særlig og
differentieret behandling) for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande og
små og sårbare økonomier.
•
Hvad angår told på industrivarer, forpligter EU sig til fuldstændigt at fjerne alle
tilbageværende eskalerende toldsatser, høje toldsatser og tariftoppe samt til
sektorliberalisering fra alle WTO-medlemmers side, hvad angår produkter af betydning for
udviklingslandene, som medfører, at tolden på tekstilvarer, beklædning og fodtøj i videst
muligt omfang afskaffes.
•
EU vil med henvisning til sit “alt undtagen våben”—initiativ fortsætte sin indsats for at
overtale andre udviklede lande til at følge deres tilsagn op over for de mindst udviklede
lande, som blev givet på den tredje konference vedrørende de mindst udviklede lande
(Bruxelles 2001), om at indrømme told- og kontingentfri behandling af al eksport fra de
mindst udviklede lande og om at tilskynde de lande, der befinder sig på et lidt højere
udviklingstrin, til at udvide markedsadgangen for andre udviklingslande multilateralt.
•
Ifølge EU bør der i forhandlingerne også tages hensyn til de legitime bekymringer hos
udviklingslandene vedrørende handelsjustering, herunder dem, der er forårsaget af den
såkaldte præferenceerosion. EU vil med sin bæredygtighedsvurdering evaluere
konsekvenserne af handelsliberaliseringen i de forskellige udviklingslande.
•
EU vil arbejde for, at resultatet af forhandlingerne om tjenesteydelser (GATS) bliver, at der
etableres reelle nye muligheder for markedsadgang i de forskellige sektorer og
leveringsmåder, der har betydning for udviklingslandene, herunder GATS Mode 4 (der
omhandler ekstern levering af tjenesteydelser gennem midlertidig bevægelighed for fysiske
personer). Resultatet af forhandlingerne bør sikre, at der tages hensyn til
udviklingslandenes ret til at beskytte offentlige tjenesteydelser, og at der opnås bedre
adgang til teknologi og muligheder for investering i vigtige infrastrukturtjenesteydelser
som f.eks. telekommunikation, transport, energi, vandforsyning og finansielle
tjenestegrene.
•
EU lægger stor vægt på at virkeliggøre Doha-erklæringen om TRIPS (handelsrelaterede
intellektuelle rettigheder) og folkesundhed og den dertil hørende WTO-beslutning af
30. august 2003 og vil støtte udviklingslandene i deres gennemførelsesbestræbelser som
led i den strategi, der skal lette adgangen til medicin til overkommelige priser.
•
EU vil støtte indførelse af en ordning, der tvinger patentansøgere til at oplyse kilden til
genetiske ressourcer og tilhørende traditionel viden.
•
EU vil støtte yderligere skærpelse af WTO-reglerne, navnlig på områderne anti-dumping
og fiskeristøtte, som er af særlig betydning for udviklingslandene.
•
EU vil arbejde for, at der gennemføres told- og handelslettelser i udviklingslandene på
baggrund af Doha-udviklingsdagsordenen. Enklere procedurer kan gøre det lettere for
udviklingslandene at eksportere, lette transitten gennem indlandsstater og forbedre
inddrivelsen af skatter og andre indtægter.
•
EU er den vigtigste drivkraft i WTO-handels- og miljøforhandlingerne, som bl.a. skal
omfatte liberalisering af handelen med miljøvarer og -tjenesteydelser og afklaring af
handelsreglerne på miljøområdet.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0008.png
3.1.2. Bilaterale og unilaterale forhandlinger
EU lægger stor vægt på at sikre et udviklingsfremmende og bæredygtigt resultat af
partnerskabsaftalerne mellem EU og AVS-landene (samt af forhandlingerne med Mercosur og
Centralamerika, Andesfællesskabet og landene i Middelhavsområdet).
EU vil forbedre sin generelle toldpræferenceordning yderligere for at sikre udviklingslandene
øget eksport til EU.
EU vil også fremover arbejde for at integrere handel i udviklingsstrategierne og hjælpe
udviklingslandene med at gennemføre nationale reformer, hvis de er nødvendige.
•
EU vil arbejde for, at forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler med alle seks
AVS-regioner afsluttes inden udgangen af 2007. Fremme af handel mellem
udviklingslandene, styrkelse af regionale markeder og integration er de vigtigste mål i
denne proces. Aspekter vedrørende bæredygtig udvikling vil i forbindelse med
forhandlingerne blive gjort til genstand for bæredygtighedsvurderinger.
•
Gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler vil blive understøttet gennem
udviklingssamarbejde, navnlig ved styrkelse af udbudskapacitet og konkurrenceevne. EU
vil i den forbindelse føre tilsyn med anvendelsen af bistand i tilknytning til de økonomiske
partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne vil omfatte reformer på nøgleområder som f.eks.
investering, told- og handelslettelser, beskatning, beskæftigelse, socialpolitik og
miljøpolitik.
•
EU betragter landbrug som et af nøgleområderne i forbindelse med forhandlingerne om de
økonomiske partnerskabsaftaler. AVS-landbrugsprodukternes adgang til EU-markedet vil
indgå i forhandlingerne. EU har foreslået, at åbningen af AVS-markederne bliver
asymmetrisk og gradvis. Der vil blive indrømmet tilstrækkeligt lange overgangsperioder,
som kan strække sig ud over ti år, afhængigt af udviklingen i AVS-landenes behov. Hertil
kommer, at fleksibiliteten vil blive sikret ved anvendelse af beskyttelses- og
fødevaresikkerhedsklausuler.
•
EU er ved at afslutte sin gennemgang af toldpræferencerne, som indrømmes autonomt
under den generelle toldpræferenceordning. Den nye toldpræferenceordning for perioden
2005-2008 tager sigte på de lande, der har de største behov, og den bliver enklere, mere
gennemsigtig og stabil. Den vil desuden omfatte supplerende toldpræferencer til fremme af
bæredygtig udvikling og god forvaltningspraksis. EU undersøger også mulighederne for at
forenkle og lempe præferencehandelsordningernes oprindelsesregler, sådan at de svarer
bedre til udviklingslandenes behov og begrænsninger.
•
For at styrke udviklingslandenes evne til at udnytte forbedrede handelsmuligheder vil
Unionen fortsat arbejde for, at handel integreres i dens udviklingsstrategier, og den vil
bistå udviklingslandene med at gennemføre de nødvendige nationale og strukturelle
reformer for at løse problemer med forsyningsbegrænsninger og tilpasningsomkostninger.
3.2.
Miljø
Det anerkendes generelt, at man på verdensplan er langt fra at have nået millennium-
udviklingsmål nr. 7, som omhandler miljømæssig bæredygtighed. Der skal tage mere hensyn
til miljøet, hvis millennium-udviklingsmålene, herunder mål nr. 7, skal kunne nås.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0009.png
3.2.1. Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion
EU vil gå i spidsen for en global indsats for at ændre forbrugs- og produktionsmønstre, der
ikke er bæredygtige.
EU bør i første række tage fat på problemerne i forbindelse med indvirkningen af
medlemsstaternes egne produktions- og forbrugsmønstre på det globale miljø (EU’s
”fodaftryk”). Behovet for økonomisk vækst skal ikke opfyldes på bekostning af miljøet. EU
råder allerede over en bred blanding af politikker og redskaber til fremme af bæredygtigt
forbrug og bæredygtig produktion, som vedrører både udbud og efterspørgsel.
•
EU vil fastlægge tiårige programmer for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion på
verdensplan og i EU. Den kommende tematiske strategi om bæredygtig anvendelse af
naturlige ressourcer vil også bidrage til, at dette mål nås.
•
Indsatsen for at begrænse EU’s globale “fodaftryk” skal videreføres og øges, navnlig i
sektorer, der er præget af negative tendenser.
3.2.2. Multilaterale miljøaftaler
EU vil hjælpe udviklingslandene med at gennemføre de multilaterale miljøaftaler og arbejde
for at sikre, at der tages behørigt hensyn til udviklingslandenes muligheder under
forhandlinger om multilaterale miljøaftaler. EU vil fortsat fremme miljørelaterede initiativer
og politikker til fordel for de fattige lande.
Udviklingslandene påtager sig inden for rammerne af de multilaterale miljøaftaler vigtige
forpligtelser. EU bidrager med betydelige ressourcer for at bistå disse lande med opfyldelsen
af deres forpligtelser og forstår behovet for, at de multilaterale miljøaftaler udvikler sig hen ad
vejen, efterhånden som udviklingslandene høster nye erfaringer og bliver i stand til at opfylde
deres forpligtelser.
•
Udviklingslandene er særligt sårbare over for klimaforandringer. En global indsats for at
begrænse klimaændringerne, hvilket er en prioritet for EU, er en direkte fordel for dem.
Kyoto-protokollens mekanisme til fremme af bæredygtig udvikling burde også give
udviklingslandene væsentlige fordele på grund af forøgelsen af ressourcerne til bæredygtig
udvikling.
•
EU ønsker at spille en central rolle i gennemførelsen af Konventionen om den Biologiske
Mangfoldighed og virkeliggørelsen af målet vedrørende den biologiske mangfoldighed,
som blev opstillet i forbindelse med Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling. EU bør
fremme finansiering af foranstaltninger til bevarelse af den biologiske mangfoldighed og
styrke foranstaltninger til integrering af biologisk mangfoldighed i udviklingsbistanden.
•
På området kemisk sikkerhed vil EU fortsat gøre en indsats for at sikre, at
udviklingslandene beskyttes mod farlige stoffer og farligt affald, og at der indføres forbud
mod de farligste menneskeskabte stoffer, som er særligt skadelige i udviklingslandene.
3.2.3. EU-initiativer til fremme af bæredygtig udvikling
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0010.png
•
I EU-handlingsplanen for Retshåndhævelse, God Forvaltningspraksis og Handel på
Skovbrugsområdet indgår der en licensordning, der skal sikre, at al eksport af tømmer til
Europa er lovlig, og der opfordres heri ligeledes til reformer i tømmerproducerende lande.
•
EU’s vandinitiativ og AVS-EU-vandfaciliteten (som finansieres under Den Europæiske
Udviklingsfond (EUF) med 500 mio. EUR) er vigtige bidrag til at nå millennium-
udviklingsmålene og de mål for vand og spildevandsbehandling, der blev opstillet på
Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling inden for rammerne af en integreret tilgang til
forvaltning af vandressourcerne. Målet med begge disse foranstaltninger er at øge EU-
bistandens effektivitet og tilføre den finansiering, der er nødvendig for at nå de opstillede
mål.
•
EU’s energiinitiativ og AVS-EU-energifaciliteten (som er foreslået finansieret af EUF med
250 mio. EUR) tager sigte på at lette adgangen til moderne energiforsyning og opfylde de
forpligtelser, der blev indgået på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling, og som
sammenknytter energi og virkeliggørelse af millennium-udviklingsmålene. EU støtter også
Johannesburg-Koalitionen for Vedvarende Energi, en platform for politisk samarbejde om
vedvarende energi.
3.3.
Sikkerhed
3.3.1. Europæisk sikkerhedsstrategi
EU vil behandle sikkerhed og udvikling som gensidigt supplerende områder med det fælles
mål at skabe et sikkert miljø og at bryde den onde cirkel med fattigdom, krig, miljøforringelse
og utilstrækkelige økonomiske, sociale og politiske strukturer.
Med Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i
december 2003, slås der til lyd for en integreret tilgang til konfliktforebyggelse og
krisestyring og til imødegåelse af andre trusler mod sikkerheden. Ingen af de nye trusler er
rent militære, og de skal hver især imødegås ved anvendelse af en blanding af civile og
militære instrumenter.
•
EU vil fremme sammenhængende og effektiv gennemførelse af EU’s eksterne indsats på
sikkerheds- og udviklingsområdet gennem anvendelse af en blanding af integrerede
politikker og instrumenter.
•
EU vil skabe balance mellem kortsigtede svar på kriser og mere langsigtede strategier uden
en hierarkisk inddeling af politiske områder. Samtidigt med en styrkelse af den politiske
dimension af EU's partnerskaber vil EU søge at undgå at øge de politiske krav/og eller en
bortkanalisering af udviklingsressourcer fra det primære udviklingsmål, som er at komme
fattigdommen til livs.
•
EU ønsker at eksportere stabilitet og sikkerhed til andre lande, samtidigt med at de
individuelle rettigheder og friheden sikres.
3.3.2. Forvaltningspraksis, landenes sårbarhed og konfliktforebyggelse
EU vil styrke sine politikker til støtte for god og effektiv forvaltningspraksis og forebyggelse
af konflikt og landenes sårbarhed, herunder ved at skærpe reaktionerne over for vanskelige
partnerlande/lande, der ikke opfylder deres forpligtelser.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0011.png
Der har i de senere år været betydeligt flere lande, der kan klassificeres som vanskelige
partnerlande, lande, der ikke opfylder deres forpligtelser, eller som er sårbare, og det udgør en
meget stor udfordring for det internationale samfund. Millennium-udviklingsmålene vil ikke
kunne nås uden fremskridt i disse lande, som tegner sig for næsten 30 % af de mennesker, der
lever for under en dollar om dagen
8
.
•
EU vil bidrage til forbedring af god forvaltningspraksis, bekæmpelse af korruption og af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet og forebyggelse af landenes sårbarhed og
konflikt. Unionen vil også søge at opnå større sammenhæng i forbindelse med
formuleringen af sine politikker over for forhandlingsvenlige og ikke-forhandlingsvenlige
skattely og finansparadiser
9
.
•
EU vil styrke varslingssystemerne og den institutionelle kapacitet i partnerlande og
regionale organisationer, således at de kan gøre en effektiv indsats for at gøre landene
mindre sårbare og forebygge konflikt. EU vil desuden tilstræbe at opnå bedre analyser af
staternes sårbarhed, fælles overvågning og evaluering af vanskelige partnerskaber/lande,
der ikke opfylder deres forpligtelser.
•
EU’s holdning er, at dialog mellem kulturer og folkeslag er en central del af den globale
strategi, der skal sikre fredelig sameksistens og dermed også udvikling. EU vil søge at
udvikle eller styrke tværkulturel dialog i, mellem og med udviklingslandene inden for
rammerne af de eksisterende partnerskaber.
•
EU vil aktivt bidrage til at sikre, at kvinderne inddrages fuldt ud i konfliktløsning og i den
fredsbevarende indsats.
3.3.3. Våbenhandel, ikke-spredning af våben og konventionel nedrustning
EU ønsker at styrke kontrollen med sin våbeneksport for at undgå, at våben fremstillet i EU
anvendes mod civilbefolkninger eller forværrer eksisterende spændinger eller konflikter i
udviklingslandene.
EU er fortsat en af verdens førende våbenproducenter og –eksportører. Dette rejser indlysende
spørgsmål om politisk konsekvens, navnlig fordi hovedparten af disse våben på nuværende
tidspunkt anvendes i udviklingslandene. EU bør derfor skærpe kontrollen med våbensalget.
•
EU vil bidrage effektivt til ikke-spredning af våben og specielt fokusere på
håndskydevåben og lette våben, personelminer og efterladt eksplosivt krigsmateriel. Disse
våben kan forlænge humanitære kriser, true fredsprocesser, give næring til forbrydelser og
terrorisme, være til skade for national og regional sikkerhed, underminere
konfliktforebyggende programmer og have en negativ indflydelse på den sociale og
økonomiske udvikling og bæredygtig udvikling.
•
EU bør på den baggrund skærpe reglerne for og kontrol med våbeneksport, oversøisk
licensproduktion af våben, mellemhandel med våben, våbentransit og -omladning. EU vil
øge sin indsats som led i FN’s handlingsplan for håndskydevåben og lette våben og bør
8
9
“Why we need to work more effectively in fragile states”, DFID, januar 2005.
Jf. meddelelsen om forebyggelse og bekæmpelse af erhvervsmæssig og finansiel uredelighed
[KOM(2004) 611 endelig af 27.9.2004].
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0012.png
overveje at gøre en større indsats for gennemførelse af den europæiske adfærdskodeks for
våbensalg og støtte forhandlinger om en international traktat for handel med våben.
•
EU vil øge sin støtte til nedrustningen inden for konventionelle våben gennem en lang
række foranstaltninger (lokal opbygning af kapacitet, indsamling og destruktion af våben,
grænsekontrol og grænseoverskridende samarbejdsprogrammer m.m.), som både bør være
målrettede og integrerede i konfliktforebyggelse, krisestyring, genopbygning efter
konflikter og langsigtet stabilisering og udvikling.
3.4.
Landbrug
Landbruget er en nøglesektor for økonomisk vækst og for fødevaresikkerhed i mange
udviklingslande. EU støtter udvikling af landbrug og landdistrikter i udviklingslande,
herunder via gennemførelse af EU’s Handlingsplan for Landbrugsråvarer. Kommissionen
mener også, at internationale politikker og EU-politikker og –regler som f.eks. den fælles
landbrugspolitik, fødevarehjælp og sanitære og plantesundhedsmæssige normer bør spille en
positiv rolle ved at bidrage til at skabe understøttende internationale rammer for landbrug og
landdistrikter i udviklingslandene. Øget sammenhæng i udviklingspolitikken har også mere
vidtrækkende dimensioner, når det drejer sig om spørgsmål som f.eks. fødevaresikkerhed,
udvikling af landdistrikter, anvendelse af jord, adgang til jord eller bæredygtig anvendelse af
naturlige ressourcer. Disse spørgsmål skal behandles på en sammenhængende og global måde.
EU vil fortsætte sin indsats for at mindske handelsforvridning affødt af EU’s
støtteforanstaltninger for landbrugssektoren og for at lette udviklingslandenes udvikling af
landbrugssektoren.
3.4.1. Den fælles landbrugspolitik
Reformerne af den fælles landbrugspolitik, som blev besluttet i 2003 og 2004, udgør et meget
vigtigt bidrag til begrænsning af den handelsforvridende effekt af EU-støtten til landbrug og
til at skabe positive sociale og miljømæssige rammer. For at fastholde fremskridtet i den
retning og på baggrund af bekymringerne med hensyn til udviklingen gennemføres der flere
foranstaltninger:
•
EU vil afslutte reformen af den fælles landbrugspolitik, bl.a. i sukkersektoren, for at der i
EU kan sikres en sektortværgående gennemførelse af reformen og for i højere grad at
bringe den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med Doha-udviklingsdagsordenen.
EU vil gennemføre en handlingsplan med ledsageforanstaltninger for de AVS-lande, der er
omhandlet af sukkerprotokollen, og som har til formål at hjælpe disse lande med at tilpasse
sig til reformen af EU's sukkerordning.
•
I overensstemmelse med Johannesburg-handlingsplanen tilpasses den fælles
landbrugspolitik i stigende grad til målene for bæredygtighed. Målene for den fælles
landbrugspolitik omfatter fremme af landbrugets multifunktionelle rolle i samfundet.
Landbruget bidrager således til fremstilling af sikker og sund mad, til bæredygtig udvikling
af landdistrikter og beskyttelse og forbedring af landbrugsmiljøet og den biologiske
mangfoldighed.
•
Alle foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik evalueres jævnligt efter en rullende
plan, og der gennemføres grundige konsekvensanalyser af forslag til reformer af denne
politik. Kommissionen ønsker også at indføre et system til overvågning af den politiske
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0013.png
reform i bomuldssektoren med henblik på at analysere dens indvirkning på produktion og
handel i en rapport i 2009.
•
I overensstemmelse med forpligtelsen i Doha-udviklingsdagsordenen vedrørende parallel
fjernelse af alle former for eksportstøtte påtænker EU at afskaffe eksportrestitutionerne for
landbrugsprodukter og fødevarer.
3.4.2. Fødevarehjælp
Ifølge EU bør fødevarehjælp ikke anvendes som et redskab til at komme af med
overskydende landbrugsproduktion til skade for lokale produktioner og normale
handelstransaktioner. Dette afspejles fuldt ud i EU's politik for fødevarehjælp, som tager sigte
på at understøtte landbrugets udvikling i udviklingslandene gennem fremme af regional
handel og ved løsning af fødevarekriser uden negative konsekvenser for markederne.
•
For at nå udviklingsmålene og for at gøre udviklingspolitikken mere effektiv går EU ind
for, at der fastlægges WTO—regler for fødevarehjælp. Det er lykkedes Unionen at få
indføjet regler for fødevarehjælp som et diskussionsemne i forbindelse med Doha-
udviklingsdagsordenen (eksportkonkurrence).
•
Det er også lykkedes for EU at få indledt genforhandling af Konventionen om
Fødevarehjælp med henblik på fastlæggelse af klare og sammenhængende tilsagn fra
medlemmernes side. EU vil tage alle nødvendige skridt for at sikre, at den nye aftale
indeholder en adfærdskodeks for fødevarehjælp, som kan medvirke til, at
udviklingsmålene nås.
3.4.3. Sanitære og plantesundhedsmæssige foranstaltninger
EU vil bistå udviklingslandene aktivt med at leve op til normerne på sundheds- og
plantesundhedsområdet, således at de kan øge deres eksport af landbrugs- og fiskeriprodukter
(herunder forarbejdede produkter).
•
Kommissionen vil overveje en systematisk evaluering af sundheds- og
plantesundhedsforanstaltningernes indvirkning på udviklingslandene og mulig bistand. En
sådan evaluering vil kunne anvendes til fastlæggelse af velegnede foranstaltninger eller
aktioner for udviklingslandene.
•
På grund af fødevarernes og fodervarernes letfordærvelighed og hensynet til de korte
forsyningsfrister, bør der fastlægges foranstaltninger til hurtig intervention over for
problemer på sundheds- og plantesundhedsområdet, og der bør til formålet findes passende
ressourcer.
3.5.
Fiskeri
EU vil fortsat tage særligt hensyn til udviklingsmålene i de lande, som EU indgår bilaterale
fiskeriaftaler med. EU vil i forbindelse med sin nye politik for fiskeripartnerskabsaftaler med
tredjelande, som har været ført siden 2003, fortsætte med at tilskynde til indgåelse af
fiskeriaftaler for at bidrage til rationel og bæredygtig udnyttelse af kyststaternes overskydende
havressourcer til gensidig fordel for begge parter.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0014.png
EU har siden 2003 ført en ny politik for partnerskabsaftaler med tredjelande. EU vil på den
baggrund iværksætte følgende aktioner:
•
I overensstemmelse med 2002-reformen af Den Fælles Fiskeripolitik vil EU gradvist gå
over til Partnerskabsaftaler om Fiskeri
10
i stedet for de tidligere aftaler om adgang til
fiskeri. Alle aftaler om adgang til fiskeri, som indebærer, at EU betaler et finansielt bidrag
til et tredjeland, vil senest i 2008 blive erstattet af partnerskabsaftaler.
•
Der vil fortsat blive indgået Partnerskabsaftaler om Fiskeri for effektivt at fremme
bæredygtig udvikling af fiskeriressourcerne i partnerlandene. I disse partnerskabsaftaler vil
EU og det pågældende tredjeland søge at sikre, at dette land gør en ambitiøs indsats for at
fremme rationel og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og for at forbedre den nationale
fiskeripolitik. EU vil styrke forbindelsen mellem udviklingspolitikken og
fiskeripartnerskabsaftalerne for at forbedre forvaltningen af fiskeriressourcerne i
tredjelandenes farvande og for at sikre gennemførelse af en politik for bæredygtigt fiskeri.
•
EU vil senest i 2006 iværksætte en handlingsplan til forbedring af kvaliteten og
tilgængeligheden af videnskabelig rådgivning om fiskebestandene i tredjelandenes
farvande. Bedre information om bestandene vil blive anvendt som grundlag for de
fremtidige forhandlinger om fiskeripartnerskabsaftaler.
•
Hvis ministerrådet beslutter det, kan den nuværende bilaterale tilgang i forbindelse med
fiskeripartnerskabsaftalerne eventuelt suppleres med en regional tilgang.
•
EU vil i WTO-sammenhæng forsøge at nå frem til en retfærdig aftale om en ordning
vedrørende multilateral fiskeristøtte.
3.6.
Den sociale dimension af globaliseringen, fremme af beskæftigelse og anstændigt
arbejde
EU vil bidrage til at styrke den sociale dimension i forbindelse med globaliseringen for at
opnå flest mulige fordele for både mænd og kvinder. EU’s globale mål er at fremme
beskæftigelse, ligeligt fordelt økonomisk vækst og anstændigt arbejde for alle.
I rapporten fra Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen
efterlystes en fair globalisering, som indebar fordele for alle
11
. Kommissionen vedtog en
meddelelse om dette spørgsmål
12
i maj 2004. EU er parat til at tage alle sine politikker og
redskaber i brug, herunder vedrørende handel, udvikling og tredjelande, for at kunne tage
globaliseringsudfordringen op bedst muligt.
•
EU vil øge sin indsats for at sikre politisk sammenhæng mellem de internationale
institutioner og dialogen og samarbejdet mellem WTO, Bretton Woods-institutionerne og
ILO.
10
11
12
I overensstemmelse med Rådets konklusioner fra juli 2004.
Rapport fra Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen, februar 2004.
Meddelelse om den sociale dimension af globaliseringen, KOM(2004) 383, maj 2004.
Verdenskommissionens rapport og meddelelsen blev både modtaget positivt af Det Europæiske Råd i
december 2004 og i konklusionerne fra rådsmødet for ministrene med ansvar for beskæftigelse og
sociale anliggender i marts 2005.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0015.png
•
EU vil støtte en proaktiv tilgang til afhjælpning af de sociale konsekvenser af tilpasninger
og omstrukturering som følge af globaliseringen, herunder gennem samarbejde med ILO
om indvirkningen af handelspolitik på beskæftigelse og sociale spørgsmål.
•
EU støtter inddragelse af spørgsmål vedrørende beskæftigelse og anstændigt arbejde
13
,
navnlig for unge, i den kommende revision af millennium-udviklingsmålene og
millennium-erklæringen. EU vil til dette formål navnlig samarbejde med FN, ILO og andre
internationale organisationer.
•
EU vil støtte initiativer, der tager sigte på at fremme produktiv beskæftigelse, investering i
menneskelige ressourcer, omfordelingsmekanismer, social tryghed, kønsligestilling, dialog
på arbejdsmarkedet og effektiv respekt for rettigheder på arbejdspladsen. Dette kan også
omfatte uddannelse og frivillige initiativer for unge med henblik på at give dem mulighed
for at opnå større autonomi, høste nye erfaringer og derigennem kvalificere sig til arbejde.
•
EU vil tilskynde til god forvaltningspraksis på det finansielle område og skatteområdet og
inden for retsvæsenet.
•
EU vil øge sin støtte til Fair Trade som et redskab til fremme af bæredygtig udvikling og
bekæmpelse af fattigdom.
•
EU vil fortsat fremme anvendelsen af den europæiske strategi for virksomhedernes sociale
ansvar
14
som et relevant bidrag fra erhvervslivet til bæredygtig udvikling og bekæmpelse
af fattigdom. Der vil blive gjort en særlig indsats for at opnå en bedre definering af
virksomhedernes sociale ansvar og udviklingsaspektet, hvad angår a) gennemførelse af
vigtige internationale aftaler på miljøområdet og det sociale område, b) forsyningskæden i
udviklingslandene og c) deltagelse af interesserede parter uden for EU.
•
Hvad angår et større socialt ansvar hos virksomhederne, bør Kommissionen og
medlemsstaterne overveje at gøre adgangen til offentlige indkøb betinget af, at OECD-
retningslinjerne for multinationale virksomheder godkendes og følges.
3.7.
Migration
EU vil fremme synergi mellem migration og udvikling, således at migration bliver en positiv
udviklingsfaktor.
EU vil fortsat anvende en positiv tilgang til forholdet mellem migration og udvikling, som
bygger på de principper, der er fastsat i meddelelsen om migration og udvikling fra december
2002
15
. Yderligere forslag på dette område vil indgå i en meddelelse, der fremlægges senere i
år. De vil være baseret på bedste praksis og kommer navnlig til at vedrøre følgende områder:
13
14
15
Begrebet anstændigt arbejde omfatter fremme af (produktiv) beskæftigelse, social beskyttelse,
rettigheder på arbejdspladsen (grundlæggende arbejdstagerrettigheder) og styrkelse af
arbejdsmarkedsdialogen gennem støtte til kapacitetsstyrkende initiativer for arbejdsgiverorganisationer
og fagforeninger.
KOM(2002) 347.
KOM(2002) 703.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0016.png
•
EU vil fremme kontrolleret international arbejdskraftmigration gennem fastlæggelse af en
EU-politik for økonomisk migration
16
.
•
EU vil i samarbejde med berørte internationale organisationer og organer søge at fremme
etablering af billige og sikre kanaler til migranters pengeoverførsler og vil undersøge,
hvordan der kan skabes muligheder for, at disse private pengeoverførsler kan fungere som
katalysator for udviklingsorienterede investeringer.
•
EU vil i samarbejde med berørte internationale organisationer og organer også se nærmere
på, hvordan hjerneflugten kan vendes til hjernetilgang
17
. Som led i denne indsats vil EU
tilskynde medlemsstaterne og interesserede parter til at afstå fra aktiv rekruttering i
sektorer, som er meget vigtige for de pågældende samfund og for videre udvikling af
tredjelande, herunder sundhedssektoren og forskningssektoren i underservicerede regioner
i de udviklingslande, der lider under væsentlige mangler.
•
EU vil undersøge mulighederne for at understøtte og styrke den indsats, der gøres af
tværnationale samfund for at fremme den samfundsøkonomiske udvikling i deres
oprindelseslande, også ved at fremme ”cirkulær migration” (f.eks. ved en passende
visumpolitik).
•
EU vil undersøge, hvordan det kan lade sig gøre at øge udviklingseffekten af migration
mellem udviklingslandene, herunder gennem EU's udviklingsbistand.
3.8.
Forskning og innovation
EU vil fremme integration af udviklingsmål på passende områder i sine politikker for
forskning, teknologisk udvikling og innovation og fortsat bistå udviklingslandene med at
forbedre mulighederne på disse områder nationalt.
Innovation er en væsentlig forudsætning for, at velfærden kan øges. Forbedring af de
økonomiske, sociale og miljømæssige vilkår i udviklingslandene er en proces, der kræver
viden, og som fremmes gennem forskning. EU støtter forskning i udviklingslandene gennem
sit rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. I det følgende angives, hvilken
indsats EU vil gøre på området.
•
EU vil samarbejde med udviklingslandene for at få dem til a) fremme videnskab og
teknologi og opprioritere de små og mellemstore virksomheders rolle i denne indsats, b)
forbedre deres forskning og deres infrastrukturer for teknologiske og højere uddannelser, c)
styrke deres menneskelige VITEK-ressourcer gennem forskellige internationale
mobilitetsordninger, samtidigt med at de undgår hjerneflugt, og d) til at øremærke
ressourcer til højere uddannelse for unge, navnlig piger.
•
EU vil gå videre med opbygningen af Det Europæiske Forskningsrum og øge dets
internationale dimension med henblik på at efterleve udviklingsprioriteterne. EU vil fortsat
støtte forskningssamarbejde om prioriterede problemer i udviklingslandene. De mange
projekter, der vedrører millennium-udviklingsmålene, og som er finansieret af EU-
16
17
Grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration KOM(2004) 811.
Eksempler herpå er EU’s rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som tilbyder
forskellige internationale mobilitetsordninger, der tager hensyn til denne udfordring.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0017.png
medlemsstaterne og EU’s rammeprogram for forskning, samt andre hertil relaterede
forskningstiltag (f.eks. forskningskomponenten i EU’s vandinitiativ) tager sigte på styrket
koordinering, etablering af nye partnerskaber og forøgelse af effekten af igangværende og
fremtidige vidensintensive foranstaltninger samtidigt med, at det videnskabelige grundlag
for at tage nye udfordringer op forbedres.
•
EU vil, hvor det er hensigtsmæssigt, integrere udviklingsforanstaltninger i de forskellige
teknologiplatforme og partnerskaber (skovbrug, bioteknologi, vandforsyning og –rensning,
medicinsk forskning m.m.) med henblik på at øge de gensidige fordele for Europa og
udviklingslandene, således som man begyndte at gøre med partnerskabet mellem de
europæiske lande og udviklingslandene vedrørende kliniske forsøg (EDCTP) og
teknologiplatformen for global dyresundhed.
•
EU vil støtte initiativer til forbedring af adgang til og anvendelse af jordobservationsdata
for at forbedre planlægning og informere med henblik på fastlæggelse af
udviklingspolitikker i udviklingslandene. Inddragelsen af de afrikanske stater i GEOSS vil
i den forbindelse være til umiddelbar nytte ved fastlæggelsen af deres udviklingspolitikker.
•
EU vil støtte opbygning af kapaciteter på lokalt og regionalt plan gennem integrerede
forsknings-, demonstrations- og uddannelsesaktiviteter, der inddrager de berørte parter fra
både udviklingslande og industrilande, navnlig i forbindelse med samarbejdet mellem FN’s
HABITAT-program og Europa-Kommissionen.
3.9.
Informationssamfundet
EU vil mindske it-kløften ved at udnytte potentialet i informations- og
kommunikationsteknologien (IKT) som udviklingsredskab og en væsentlig ressource i
bestræbelserne for at nå millennium-udviklingsmålene.
Informations- og kommunikationsteknologien er vidt udbredt i alle samfundsøkonomiske
sektorer. Denne teknologi bidrager til en mere effektiv offentlig service. Den fremmer
økonomisk vækst og god forvaltningspraksis og spiller en vigtig rolle i forbindelse med
virkeliggørelse af mål af offentlig interesse som f.eks. kulturel forskelligartethed. EU vil i
forbindelse med sin politik på IKT-området iværksætte de foranstaltninger, der beskrives i det
følgende.
•
EU vil yde teknisk bistand på lovgivningsområdet ved at fremme kapacitetsopbygning,
støtte regional lovgivningsharmonisering, etablere en dialog om e-strategier og udveksling
af bedste praksis og benchmarking, herunder gennem etablering af netværk for de berørte
parter.
•
For at forbedre den universelle IKT-adgang effektivt, navnlig i Afrika syd for Sahara, vil
EU overveje at støtte nationale strategier, hvorved der ydes offentlig støtte til investeringer
i den private sektor. EU vil i forbindelse med disse strategier også fremme anvendelse af
IKT-applikationer som f.eks. e-integration, e-forvaltning, e-læring, e-sundhed og e-handel.
•
Det er blevet muligt for udviklingslandene at deltage i EU's rammeprogram for forskning
og udvikling, og det samme gælder projekter vedrørende informationssamfundet. Det gør
det muligt at afprøve nyskabende pilotprojekter og opskalere de mest succesfulde lokale
initiativer og letter udvidelsen af uddannelses- og forskningsnetværk.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0018.png
3.10.
Transport
EU vil søge at opfylde de særlige behov hos udviklingslandene, både indlandsstater og
kyststater, ved at fremme intermodal transport og etablering af transportnetværksforbindelser
samt ved at tage sikkerhedsproblemer op.
EU vil øge sin støtte til bæredygtige multimodale transportsystemer, der understøtter
regionale integrationsstrategier og regional handel, som bygger på principperne i den
europæiske transportpolitik frem til 2010 og Almaty-handlingsprogammet fra august 2003.
EU vil gennem sin transportpolitik bistå udviklingslandene på følgende måder:
•
EU vil fortsat arbejde og bruge sin indflydelse i internationale organisationer (som f.eks.
Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart)
med henblik på at sikre effektive serviceydelser inden for lufttransport og søtransport, der
er sikre og miljøvenlige, og som understøtter bæredygtig udvikling og regional handel.
•
EU vil fastholde sin støtte til Den Internationale Arbejdsorganisations indsats for at sikre
rimelige ansættelsesvilkår for søfolk, herunder i den konsoliderede overenskomst om
arbejdskraft til søs (Convention on the Maritime Labour Standards), som efter planen
vedtages i starten af 2006.
•
EU vil øge sin støtte til internationale, regionale og subregionale organisationers indsats
for at lette transittransport.
•
EU vil fortsat støtte forbedring af sikkerheden i den internationale logistikkæde og af
transportsikkerheden ved på bilateralt og regionalt niveau at fremme tilpasning af
udviklingslandenes lovgivning til den internationale sikkerhedslovgivning på søfarts- og
luftfartsområdet.
•
EU vil undersøge mulighederne for, at udviklingslandene også kan få fordel af det
europæiske satellitnavigationssystem Galileo.
3.11.
Energi
EU lægger stor vægt på at bidrage til opfyldelse af udviklingslandenes særlige behov ved at
forbedre adgangen til bæredygtige energikilder og ved at støtte sammenkobling af
energiinfrastrukturer og -netværk.
Bæredygtig, god og ikke for dyr adgang til energikilder har stor betydning. Det gælder både
for de lande, der på nuværende tidspunkt ikke har adgang til energitjenesteydelser, og med
hensyn til fremtidige produktivitetsforøgelser og økonomisk udvikling, der bliver nødvendige
som følge af forventet befolkningstilvækst og urbanisering i udviklingslandene. Følgende
tilsagn bør indgå i EU’s energipolitik:
•
EU vil fremme institutionel støtte, teknisk bistand og arbejde i netværk for at sætte
modtagerlandene i stand til at virkeliggøre deres energivalg, f.eks. gennem
”tvillingeforanstaltninger”, som vil kunne styrke disse landes administrative og
lovgivningsmæssige kapacitet eller/og
ad hoc-mekanismer
til ydelse af teknisk bistand.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0019.png
•
EU vil hjælpe med at fastlægge passende lovgivning og nyskabende finansielle
mekanismer for at fremme investeringer i ren teknologi inden for rammerne af
partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor.
•
EU vil tilskynde til regionalt samarbejde med henblik på sammenkobling af
ernergiinfrastrukturer.
•
EU vil slå til lyd for, at energi generelt integreres i udviklingsstrategierne, herunder i
strategidokumenterne for fattigdomslempelse (PRSP). Programmer og projekter i
energisektoren bør systematisk omfatte mål vedrørende energieffektivitet.
4.
G
ENNEMFØRELSE OG OVERVÅGNING
Hvad angår virkeliggørelse af millennium-udviklingsmålene opfordrede Det Europæiske Råd
i december 2004 til yderligere styrkelse af sammenhængen i udviklingspolitikken ”ved
øget
og mere systematisk brug af de eksisterende mekanismer for høring og konsekvensvurdering
samt procedurer for gennemgang af alle relevante politikker med hensyn til deres virkning for
udviklingslandene”
18
.
Som opfølgning af denne erklæring vil EU blandt andet se nærmere på Europa-
Kommissionens eksisterende evaluerings- og screeningmekanismer og overveje også at tage
denne fremgangsmåde i brug i Rådet og Europa-Parlamentet i et tilpasset format.
Ligeledes i et forsøg på at
overveje, hvordan den
konsekvensanalyseværktøj.
kønshensyn og således gør
og kvinder.
styrke sammenhængen i udviklingspolitikken vil Kommissionen
kan forbedre de eksisterende redskaber, herunder dens
Kommissionen vil sikre, at dens evalueringsmetoder tager
det muligt at vurdere politikkernes konsekvenser for både mænd
Den udfordring, der ligger i at forbedre konsekvensscreeningen, er både politisk og teknisk.
På området for udviklingssamarbejde findes der flere forskellige konsultationsmuligheder til
fremme af udvekslingen af oplysninger og konsekvensanalyser og til styrkelse af samarbejdet
med det formål at øge sammenhængen i udviklingspolitikken
19
. EU vil overveje at udbygge
og viderebringe disse erfaringer, således at indsatsen for at skabe sammenhæng i
udviklingspolitikken ikke kun bliver et anliggende for dem, der fastlægger denne politik, men
også for dem, der fastlægger politikker på andre områder end udvikling.
Som en praktisk forholdsregel foreslår Kommissionen, at
overvåge
de fremskridt, der gøres
for at efterleve tilsagnene om sammenhæng inden for rammerne af millennium-
udviklingsmålene.
EU-rapport om sammenhæng i udviklingspolitikken
For at styrke sammenhængen i EU-politikkerne yderligere og nå millennium-
udviklingsmålene vil Kommissionen udarbejde en midtvejsrapport, som omfatter perioden fra
18
19
Det Europæiske Råds konklusioner, december 2004.
Eksempler herpå er det uformelle EU-netværk til fremme af sammenhæng i udviklingspolitikken og
andre specifikke samarbejdsforanstaltninger som f.eks. landbrugs-, handels- og udviklingsnetværket og
det tværsektorielle samarbejde om EU’s handlingsplan om landbrugsråvarer.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445599_0020.png
nu og frem til den næste internationale revision af millennium-udviklingsmålene, hvori
efterlevelsen af de tilsagn om politisk sammenhæng, der er beskrevet i denne meddelelse, vil
blive evalueret.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1 – Akronymer anvendt i den engelske originaltekst men ikke i den danske
oversættelse.
ACP
CAP
CBD
CFP
DDA
EC
EDF
EPAs
African, Caribbean and Pacific
Common Agricultural Policy
Convention of Biological Diversity
Common Fisheries Policy
Doha Development Agenda
European Community
European Development Fund
Economic Partnership Agreements
FLEGT Forest Law Enforcement, Governance and Trade
FPA
Fisheries Partnership Agreements
GAERC General Affairs & External Relations Council
GATS General Agreement on Tariffs, Trade and Services
GSP
ICTs
ILO
LDCs
Generalised System of Preferences
Information and Communication Technologies
International Labour Organization
Least Developed Countries
MDGs Millennium Development Goals
MEAs Multilateral Environmental Agreements
OECD Organisation for Economic Co-operation and Development
PCD
Policy coherence for development
SALW Small Arms and Light Weapons
SDT
SPS
TRA
Special and Differential Treatment
Sanitary and Phyto-sanitary
Trade Related Assistance
TRIPS Trade-Related Aspects of International Property Rights
WSSD World Summit on Sustainable Development
DA
21
DA