Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0139
Offentligt
1445604_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.4.2005
KOM(2005) 139 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
EURO-MIDDELHAVSPARTNERSKABET HAR BESTÅET I TI ÅR
Et arbejdsprogram til at imødegå de næste fem års udfordringer
{SEK(2005) 482
SEK(2005) 483 }
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445604_0002.png
1.
I
NDLEDNING
:
EU
ER
TIL
FULDE
ENGAGERET
I
E
URO
-M
IDDELHAVS
-
PARTNERSKABET
Udenrigsministermødet i Barcelona den 27.-28. november 1995 var et vendepunkt i
forbindelserne mellem Den Europæiske Union og dets naboer i den sydlige og
østlige del af Middelhavet. Der blev lanceret et partnerskab, som er alsidigt med
hensyn til både geografisk og sektoral dækning og fremadskuende, hvad angår
politiske, økonomiske og sociale ambitioner.
Barcelona-processen har udviklet et stærkt
partnerskab
på basis af
fælles ejerskab,
dialog og samarbejde. Det har bidraget til at etablere langsigtede politiske og
institutionelle forbindelser mellem Europa og Middelhavspartnerne og til at anspore
Middelhavspartnerne til at arbejde for reform. En af de vigtigste drivende kræfter bag
partnerskabet har været en fælles politisk vilje hos parterne til sammen at bygge et
rum for dialog, fred, sikkerhed og fælles velstand. For EU's vedkommende har
partnerskabet også styrket de historisk og strategisk stærke bånd og solide
forbindelser med Middelhavspartnerne.
EU er i dag i en stadig mere globaliseret verden fortsat den vigtigste partner for
Middelhavslandene inden for handel med både varer og tjenesteydelser. Over 50 %
af handelen i regionen foregår med EU, og for nogle landes vedkommende er EU
bestemmelsesstedet for over 70 % af deres eksport. Europa er den største leverandør
af udenlandske direkte investeringer (36 % af de samlede udenlandske direkte
investeringer), og EU er regionens største leverandør af finansiel bistand med næsten
3 mia. EUR om året i lån og gavebistand. EU er også den vigtigste kilde til turisme
og første bestemmelsessted for migranter.
Der er nu associeringsaftaler på plads mellem EU og Middelhavspartnerne
1
, men
processen med at skabe et virkeligt regionalt marked hæmmes endnu af den
langsomme integration mellem Middelhavslandene indbyrdes. Den vedvarende
fragmentering af markederne i den sydlige del af Middelhavsområdet hindrer større
investeringer, både indenlandske og udenlandske. Handelen inden for regionen i den
sydlige del af Middelhavsområdet er på under 15 %, hvilket er det laveste i verden
for nogen region af denne størrelsesorden. Så selvom EU er regionens største partner,
har partnerskabet endnu ikke realiseret sit fulde potentiel.
Den regionale dimension af partnerskabet er også blevet væsentligt udvidet med
oprettelsen i 2003 af FEMIP (Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og
partnerskab under Den Europæiske Investeringsbank), oprettelsen i 2004 af Den
Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet, oprettelsen i 2005
efter beslutning truffet af ministrene i 2004 af Anna Lindh-Euro-Middelhavs-fonden
for Dialogen mellem Kulturer i Alexandria og undertegnelsen af Agadir-aftalen
2
i
2004.
1
2
Der er aftaler i kraft med Marokko, Tunesien, Egypten, Jordan, Israel, Den Palæstinensiske Myndighed
og Libanon. Aftalen med Algeriet er undertegnet og afventer ratificering. Der er paraferet en aftale med
Syrien.
Agadir-aftalen om et syd-syd-frihandelsområde er indgået mellem Marokko, Tunesien, Egypten og
Jordan.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvad konferencen til at markere tiåret for partnerskabets beståen betyder for os, er en
lejlighed til at gøre status over, hvad Barcelona-processen hidtil har leveret af
resultater, og til at se nærmere på, hvor hindringerne for fremskridt ligger, og
hvordan man kan nærme sig nogle af de vanskeligere emner på ny for at sikre, at de
fælles mål opfyldes.
Det vil også være en lejlighed til at se nærmere på, hvordan den europæiske
naboskabspolitik på basis af handlingsplaner, som aftales med partnerlandene, samt
Barcelona-processen kan bidrage til en kvalitativ ændring af Euro-
Middelhavsforbindelserne.
Et
af
hovedmålene
for
den
europæiske
partnerskabspolitik er at støtte og fremme indenlandske reformer. I de bilaterale
handlingsplaner sættes der en ambitiøs dagsorden for forskriftskonvergens med EU.
På denne måde kan den europæiske naboskabspolitik og Barcelona-processen
supplere og gensidigt styrke hinanden.
Den europæiske naboskabspolitik giver partnerne mulighed for at få del i EU's indre
marked og en chance for at deltage i EU-programmer og –politikker (på betingelse
af, at aftalte prioriteter, som afspejler fælles værdier og politikmål, realiseres). Den
hjælper også til at styrke samarbejdet mellem landene i Barcelona-processen og
yderligere befordre det regionale og subregionale samarbejde. Det europæiske
naboskabs- og partnerskabsinstrument vil levere finansiel støtte til
grænseoverskridende og transnationalt samarbejde til supplering af det aktuelle
bilaterale og regionale samarbejde.
Barcelona-erklæringen og dens generelle tilgang er fortsat gyldig, men der er ikke
plads til efterladenhed. I UNDP's "Arab Human Development Reports" og Sana'a- og
Alexandria-erklæringerne og på Den Arabiske Ligas topmøde i Tunis i 2004 blev det
understreget, at der er behov for en udvikling på områder som politisk og økonomisk
reform, kvinders rettigheder og uddannelse, hvis regionen ikke skal halte bagefter.
Fremskridtene med realiseringen af flere af målene i Barcelona-erklæringen har
været langsomme, dels fordi partnerne til tider ikke synes at være helt indstillet på at
implementere de principper, som de havde tegnet sig for, dels også på grund af
vanskeligheder som følge af de vedvarende konflikter i regionen, og fordi forsøgene
på at skabe konsensus sommetider har virket som en hæmsko på dem, som ønskede
at komme hurtigt videre. Udviklinger som f.eks. øget globalisering og gensidig
politisk og økonomisk afhængighed mellem lande kræver desuden, at partnerskabet
tages op til fornyet fælles undersøgelse. På det økonomiske område har manglen på
gennemslagskraft i forbindelse med de økonomiske reformer og løsning af de
problemer, som har fulgt i kølvandet af økonomisk og handelsmæssig liberalisering,
forhindret et kvantespring i niveauet af økonomisk velstand, som den økonomiske
integration afføder. Det er nødvendigt at sætte ekstra ind på at udfylde
velstandskløften mellem nord og syd. I bilaget til denne meddelelse gives der en
detaljeret analyse af Barcelona-processens positive sider og brister, siden den blev
indledt i 1995, på partnerskabets tre kapitler (politisk, økonomisk og socialt). Det
skal fremhæves, at meddelelsen fokuserer på forslag til at styrke og uddybe
partnerskabet i fremtiden. Listen over forslag er ikke udtømmende, og formålet med
den er at supplere de forskellige initiativer og programmer, der i øjeblikket er i gang.
Partnerskabets udenrigsministre skal i 2005 mødes i Luxembourg den 30.-31. maj
('Barcelona VII'), og der vil blive afholdt en ekstraordinær konference i Barcelona i
slutningen af november. Denne meddelelse skal ses som en forberedelse til begge
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
møder. Den indeholder forslag til, hvordan der kan gøres større fremskridt på nogle
kritiske områder for regionens fremtid og for EU-forbindelserne med
Middelhavspartnerne. Når disse initiativer en gang er vedtaget, vil de hjælpe til at
løse visse specifikke problemer på kort og mellemlang sigt, som vore partnere vil stå
over for i de næste fem år:
(1)
Menneskerettigheder og demokrati
Målet er at fremme politiske reformer i forbindelse med
menneskerettighederne, demokratiet og fred og sikkerhed og skabe et dybere
engagement i en styrkelse af forvaltningen og det participatoriske demokrati.
(2)
Bæredygtig økonomisk vækst og reform
En modernisering af Euro-Middelhavspartnernes økonomier er nødvendig for
at de kan drage fordel af de muligheder, som globaliseringen og frihandelen
med Europa byder på. En uddybning af den økonomiske integration mellem
EU og Middelhavslandene – sammen med en regional syd-syd-integration – vil
blive et af nøglemålene for de kommende år. Det skal ske gennem en
liberalisering af handel og tjenesteydelser, udvidede investeringer og
forskriftskonvergens. Desuden vil det være at stor betydning for et sundt
makroøkonomisk miljø, at strukturreformerne med sigte på at fjerne
hindringerne for vækst, investering og jobskabelse fortsættes. De økonomiske
fordele for regionen med hensyn til beskæftigelse og vækst vil hjælpe
Middelhavspartnerne med at skabe 5 millioner nye arbejdspladser om året, som
de har brug for for at kunne tilbyde de nyankomne på deres arbejdsmarkeder
bedre økonomiske udsigter, og samtidig sikre en vedvarende bæredygtig
udvikling.
(3)
Uddannelse
Det er af væsentlig betydning for den sociale og menneskelige udvikling i
Middelhavspartnerlandene, at kvaliteten af uddannelse forbedres, og at alle får
adgang til uddannelse. En tredjedel af befolkningen i Middelhavspartnerne er
under 15 år. Uddannelsespolitik og erhvervelse og udbredelse af viden er
vigtige faktorer i en bæredygtig, fremtidsorienteret menneskelig udvikling i
regionen.
Opmærksomheden bør dog også rettes mod andre områder, og blandt de initiativer,
der foreslås i denne meddelelse, kan nævnes forslag med berøring til sociale
reformer, migration, masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme, som
også sigter mod at løse problemer, som vil opstå i de kommende fem år.
Dette arbejdsprogram skal gennemføres gennem Barcelona-processens institutioner
og naboskabspolitikken, og det gælder særlig nøgleinstrumentet, som er de nationale
handlingsplaner. Et overblik over dette arbejdsprograms tidsmæssige forløb findes i
afdeling 3 i denne meddelelse. Der vil blive behov for en betydelig forøgelse af de
finansielle ressourcer under de finansielle overslag 2007-2013, og Kommissionen har
allerede fremsat forslag vedrørende det nye europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445604_0005.png
Det er på successive ministermøder blevet fremhævet, at partnerskabet skal gøres
mere synligt
i både EU og i partnerlandene. Tiårsdagen og fejring af 2005 som
Middelhavets år byder på en god lejlighed til at ændre på dette forhold med en solid
strategi for aktiviteter og arrangementer til at reklamere for partnerskabet.
For at skabe større synlighed skal der sendes en række i fællesskab aftalte, klare og
konsekvente budskaber til manden på gaden under anvendelse af de mest effektive
kommunikations- og informationsmidler. Massemedierne skal spille en vigtig rolle i
den forbindelse.
Kommissionen har allerede præsenteret partnerne for en liste over planlagte
informations- og kommunikationstiltag på regionalt og nationalt plan. De omfatter
satellit-TV-programmer på regionalt plan, bilaterale aktiviteter sammen med
nationale TV- og radiostationer, initiativer sammen med den nationale og regionale
presse, proaktive arrangementer og udvekslingsmuligheder for journalister og
specifikke aktiviteter rettet mod civilsamfundet og ungdommen. I denne
sammenhæng bør der også satses mere på at modvirke et racistisk indhold i de
audiovisuelle medier.
Som aftalt på det sidste udenrigsministermøde i Haag afhænger en effektiv
kommunikation af, at alle partnere udsender samme budskaber. Kommissionen
opfordrer partnerne til at benytte statslige og ikke-statslige kanaler hertil.
2.
2.1.
E
T ARBEJDSPROGRAM FOR DE NÆSTE FEM ÅR
Fremme af menneskerettighederne og demokratiet
Fremme af politisk reform i henseende til menneskerettighederne og demokratiet er
nøglen til at opnå en bæredygtig sikkerhed og stabilitet. Der er med udgangspunkt i
Kommissionens meddelelse af maj 2003
3
om menneskerettigheder og
demokratisering blevet lagt større vægt på samarbejde på disse områder. Partnerne
bør overveje, hvordan det kan ske, f.eks. ved at udforme politikker til at fremme
ligestilling mellem kønnene, grundlæggende og sociale rettigheder og inddragelse og
engagering af partnerne og civilsamfundet og tilskyndelse til udvikling af det. Et
vigtigt aspekt i denne forbindelse er, at der bør tilstræbes en fælles opfattelse af
demokratiseringens udfordringer, herunder hvilken rolle demokratiske islamiske
politiske bevægelser kan spille i national politik. Sana'a-konferencen i januar 2004
var et konstruktivt, vel opreklameret arrangement med 800 deltagere fra
civilsamfundet, regeringer og internationale organisationer fra den arabiske verden.
Konferencen vedtog en erklæring i ti punkter, blandt hvilke kan nævnes, beskyttelse
af menneskerettighederne, kapacitering af kvinder, styrkelse af demokratiet,
pluralisme og retsvæsenets uafhængighed. Nogle af disse konklusioner kunne med
held drøftes inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet. For nylig er der i
UNDP Arab Human Development Report (udgivet den 5. april 2005) med titlen
“Towards Freedom in the Arab World” foretaget en dybtgående undersøgelse af
underskuddet med hensyn til frihed og god forvaltningsskik, og den fokuserer på,
3
Styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i
Middelhavsområdet (KOM(2003) 294).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvilke friheder og økonomiske og sociale rettigheder der findes i de arabiske lande,
og i hvilket omfang de kan udøves.
Kommissionen foreslår på linje med meddelelsen af maj 2003, at der afholdes en
Euro-Middelhavskonference
i
2006
om
menneskerettigheder
og
demokratisering, som skal forberedes på subregionalt plan. Konferencen bør
udnyttes til at puste nyt liv i demokratiet og pluralismen, at informere om fælles
bestræbelser inden for rammerne af naboskabspolitikken, foranstalte
udvekslinger om god praksis og tilskynde det arabiske civilsamfund til at lade
sig involvere. Aktioner til fremme af borgeroplysning og uddannelse i
menneskerettigheder vil blive bakket op på regionalt og nationalt plan.
Konferencen burde kunne producere konkrete idéer for fremtiden med
resultater, som skal omsættes i praksis ved hjælp af naboskabspolitikken og
finansieringsinstrumenterne.
På basis af de aktiviteter, som Kommissionen har gennemført på området
menneskerettigheder og demokratisering,
vil Kommissionen stille forslag til en
demokratifacilitet, som skal tjene til at støtte og belønne partnere, som også
viser en klar tilslutning til fælles værdier og til aftalte politiske reformer. Denne
facilitet skal inden for rammerne af det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument have et mere præcist sigte end den specifikke støtte,
der kan tilvejebringes i henhold til regionale eller nationale handlingsplaner.
Faciliteten vil skulle bringes i anvendelse i 2007.
Den vil også bidrage til en
yderligere integration af principperne om god forvaltningsskik, fremme af
menneskerettighederne og de demokratiske principper.
2.2.
Jobskabelse og bæredygtig økonomisk vækst gennem handelsliberalisering og
regional integration
Ved revisionen af Barcelona-processen er det blevet klart, at partnerskabet har haft
held til at realisere målet med frihandel med industrivarer mellem EU og hver af
Middelhavspartnerne. Partnerne bør nu tage de nødvendige skridt til at udvide dette
grundlæggende frihandelsområde med en udvidet handelsliberalisering inden for
landbrugsprodukter og fiskevarer og en yderligere åbning af markeder på nye
områder såsom tjenesteydelser og etablering. Det anslås, at to tredjedele af den
samlede merværdi findes inden for servicesektoren og landbruget. Billedet er mere
blandet, når det drejer sig om det generelle mål med at skabe et virkeligt regionalt
marked, som kan befordre investeringer og vækst i syd og mindske
velstandsforskellen mellem Europa og nabolandene. I betragtning af den kraftige
befolkningstilvækst i Middelhavsområdet må det være en prioritet i parternes
indbyrdes forbindelser i de kommende fem år at tilføre markedsintegration en ny
dynamik for at befordre investeringerne, vækstraterne og jobskabelsen. Nedenfor
skitseres, hvordan det kan gøres.
a) Liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etablering på et regionalt
grundlag mellem villige partnere
Liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etablering er et af målene i
associeringsaftalerne med alle EU's Middelhavspartnere. Det er en forudsætning for,
at der kan skabes et virkeligt frihandelsområde omkring Middelhavet, som går ud
over de frie varebevægelser. Det kunne blive en magtfuld politisk drivkraft bag en
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handelsinspireret vækst i Middelhavsområdet med en dominoeffekt på andre
økonomiske områder.
Tjenesteydelser tegner sig for ca. 60 % af BNP i Middelhavslandene. Undersøgelser
foretaget af Verdensbanken viser, at en liberalisering af handelen med tjenesteydelser
giver betydelige velfærdsgevinster (ifølge visse skøn op til tre gange så meget som
forventes af en liberalisering af handelen med varer). En liberalisering af
tjenesteydelser, som forudsætter alsidige indenlandske reformer, bidrager også til
indenlandsk økonomisk tilpasning og reform.
De udenlandske investeringer i regionen er fortsat utilstrækkelige og er blevet
identificeret som en af de større brister ved det økonomiske partnerskab.
Middelhavspartnerne bør med henblik på at løse dette presserende problem lette
etableringsmulighederne i deres region. Det bør ikke begrænses til reguleringsmiljøet
for udenlandske og indenlandske investeringer – hvor der allerede er gjort fremskridt
– men også indebære en revision af det bredere institutionelle miljø for at fjerne de
resterende flaskehalse som f.eks. transaktionsomkostninger, sikkerhed og
håndhævelse af kontrakter og ringe beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
En liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etablering vil kunne fremme
handelen og investeringerne mellem EU og dens Middelhavspartnere og dermed
mindske den økonomiske kløft mellem nord og syd i partnerskabet. Denne
liberaliseringsproces bør ledsages af er udtalt forskriftskonvergens mellem EU's
regler for det indre marked og partnerlandenes regler.
På denne baggrund bør EU være rede til at opfordre Middelhavspartnerne til at åbne
et nyt kapitel i integrationen ved forhandlinger, ikke efter den traditionelle model
(‘hub and spoke’), som har været fulgt siden 1995, men på en måde, som kombinerer
en nord-syd- og syd-syd-handelsintegration. Princippet om frivillig deltagelse skal
være klart og overholdes til fulde. Med denne nye tilgang vil der på regionalt
grundlag kunne indledes forhandlinger med de lande, som ønsker det.
Denne tilgang svarer til metoden i rammeprotokollen om tjenesteydelser, som blev
vedtaget af handelsministrene i Istanbul i juli 2004, og som skal tjene som grundlag
for de kommende forhandlinger. De deltagende lande skal fortsætte med at forhandle
med hinanden bilateralt, men resultatet af disse drøftelser vil blive samlet og udvidet
til andre på basis af princippet om ikke-forskelsbehandling, som er nedfældet i den
såkaldte "regionale mestbegunstigelsesklausul". Denne klausul skal garantere, at alle
Middelhavspartnerne sikres det bedste tilbud, som EU giver i nogen sektor til noget
land. Til gengæld skal de deltagende lande åbne deres sektorer for hinanden såvel
som EU.
EU og Middelhavslandene bør derfor enes om at forhandle om en liberalisering
og integration af handel med tjenesteydelser og etablering i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er indgået på regionalt plan, og naboskabs-
handlingsplanerne. Der skal kunne indledes forhandlinger med alle
Middelhavspartnere, som ønsker at indgå en sådan regional aftale (med
undtagelse af Tyrkiet i betragtning af dets status som kandidatland).
Kommissionen vil forelægge Rådet et forslag til forhandlingsdirektiver med
henblik på indledning af forhandlinger med partnerlandene i andet halvår af
2005. Parterne skal enes om at føre forhandlinger om en liberalisering af
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handelen med tjenesteydelser og etablering med en udtalt regional dimension
for at gøre denne proces forenelig med målet om oprettelse af et
frihandelsområde i 2010.
Der bør fokuseres på at kombinere social udvikling med økonomisk udvikling. I
denne forbindelse bør den igangværende bæredygtighedsvurdering yde et betydeligt
bidrag, og de deraf udledte henstillinger skal hjælpe til at orientere den fremtidige
politik for at garantere, at de grundlæggende sociale og økonomiske rettigheder
overholdes.
b) Handelsliberalisering og samarbejde i forbindelse med landbrugsprodukter og
fiskevarer
På basis af det arbejde, der er gjort på sektorspecifikke møder på højtstående
embedsmandsplan inden for landbrug,
bør der vedtages en køreplan for
handelsliberalisering
vedrørende
landbrugsprodukter,
forarbejdede
landbrugsprodukter og fiskevarer med et regionalt mandat, som sikrer en høj
grad af liberalisering med meget begrænsede undtagelser samt en tidsplan for
gennemførelsen,
som er forenelig med bestemmelserne og målene i
associeringsaftalerne. Dette bør følges op af et tilsagn om støtte til et
regionalt
samarbejdsprogram om udvikling af landdistrikter
og optimering af
kvalitetsproduktion fra 2007 i overensstemmelse med målene for
naboskabspolitikken. På baggrund af de resultater, der forventes af Euro-
Middelhavskonferencen i Luxembourg i maj, vil Kommissionen forelægge Rådet et
forslag til forhandlingsdirektiver om handelsliberalisering inden for landbrug og
fiskeri til godkendelse med det mål, at der indledes forhandlinger i andet halvår af
2005.
Forhandlingerne bør afsluttes inden for et år for at afstemme
liberaliseringen af handelen med landbrugsprodukter og fiskevarer med målene
for oprettelse af et frihandelsområde i 2010.
c) Sikre konvergens i teknisk lovgivning for at lette handelen
En tilnærmelse af teknisk lovgivning om standarder og overensstemmelsesvurdering
kan i høj grad bidrage til at skabe handel, tiltrække investeringer og med tiden
integrere økonomierne. Målet er at fremme handel ved en tilpasning af standarder og
tekniske forskrifter, mindske omkostningerne ved gentagelse af prøvning og
certificering og således lette markedsadgangen. Man er allerede gået i gang med
harmonisering af økonomisk lovgivning på basis af det arbejdsprogram, som blev
vedtaget på Euromed-handelsministerkonferencen i Palermo i juli 2003, og der er
taget en række vigtige skridt i retning af en harmonisering og/eller gensidig
anerkendelse med tiden af handelsrelaterede standarder i hele Euromed-regionen.
Der er navnlig med hver partner indkredset prioriteter for lovgivningstilpasninger.
Vejen frem er fælles arbejde inden for rammerne af naboskabspolitikken om faktisk
tilnærmelse, modernisering af forskrifter og infrastruktur med den fornødne
assistance. Når tilpasningen er afsluttet, og der foreligger ækvivalent lovgivning, kan
der, hvor det er muligt, forhandles om aftaler om overensstemmelsesvurdering og
godkendelse af industrivarer for således at skabe 'handelskorridorer' i
reguleringshenseende til fordel for økonomisk integration og vækst.
d) Økonomisk integration syd-syd
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Euromed-processen drejer sig ikke alene om at opbygge præferentielle og gensidige
handelsforbindelser mellem EU og de enkelte Med-lande. Et vigtigt aspekt af
Barcelona-processen er en styrkelse af handelsforbindelserne mellem
Middelhavslandene indbyrdes. Kun på den måde kan det frihandelsområde, der er
nævnt i Barcelona-erklæringen, realiseres til fulde. En udvidelse af syd-syd-
handelsforbindelserne i regionen er af vital økonomisk betydning for
Middelhavslandene. Undersøgelser viser, at der er vældige uudnyttede økonomiske
fordele med hensyn til potentielle udenlandske investeringer forbundet med en
åbning af handelen mellem Med-landene (syd-syd-handel). De forventes særlig at
tage form af økonomisk diversificering og beskæftigelse, som er to af de større
problemer i regionen. En regional integration syd-syd i partnerskab med
konsoliderede nord-syd-forbindelser er nøglen til at skabe dynamiske og
diversificerede økonomier i Middelhavslandene. En af de seneste begivenheder i
denne udvikling var undertegnelsen i februar 2004 af Agadir-frihandelsaftalen
mellem Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien. Der blev indgået andre
frihandelsaftaler i 2004, bl.a. mellem Tyrkiet og Marokko, Tyrkiet og Tunesien,
Tyrkiet og Den Palæstinensiske Myndighed, som alle er bevis på fremskridt med den
regionale integration i Middelhavsregionen.
For dog at kunne skabe et fuldt udbygget frihandelsområde i Euromed-området inden
den aftalte frist 2010, skal der indgås mange flere aftaler, og de eksisterende aftaler
skal opgraderes til virkelige frihandelsaftaler. Middelhavslandene bør derfor sætte
gang i indgåelsen af virkelige indbyrdes frihandelsaftaler for at kunne realisere målet
med et bredt Euromed-frihandelsområde i 2010, med hensyn til hvilket der i
øjeblikket er en bæredygtighedsvurdering i gang.
På basis af disse frihandelsaftaler bliver det desuden muligt at indføre paneuro-med-
oprindelseskumulation. Oprindelseskumulationsordningen forudsætter nemlig, at der
består
præferenceforbindelser
mellem
de
involverede
parter
(præferenceoprindelsesregler er pr. definition bundet til præferenceordninger). Pan-
euro-med-kumulation forventes at blive til stor fordel for erhvervslivet, særlig på
grund af lettere adgang til præference samt udvidede produktopsøgningsmuligheder
for industrien.
Hvad angår liberalisering af handel med tjenesteydelser og etablering, vil den
regionale tilgang, som den kommer til udtryk i det regionale
mestbegunstigelsesprincip i rammeprotokollen om handel med tjenesteydelser, sikre
en stærk syd-syd-integration.
Der bør lægges en køreplan for oprettelsen af et frihandelsområde inden 2010,
herunder frihandel med tjenesteydelser og etablering, og liberalisering af
landbrugsprodukter og fiskevarer med udgangspunkt i eksisterende bilaterale
og regionale frihandelsaftaler, herunder Agadir-aftalen, samt protokollen om
paneuro-med-oprindelseskumulation.
e) Et sundt makroøkonomisk klima
Der må opretholdes et sundt makroøkonomisk klima ved hjælp af passende budget-
og pengepolitikker sammen med strukturreformer til at fjerne hindringer for vækst,
investeringer og jobskabelse. Der bør i den forbindelse fokuseres særligt på at skabe
aktivitetsstimulerende forhold for erhvervslivet, at forbedre styringsfunktioner og
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nydefinere statens rolle i økonomien. Middelhavspartnerne bør i denne sammenhæng
opfordres til at gøre brug af de økonomiske dialoger, som associeringsaftalerne åbner
mulighed for, for at konsolidere fremskridt med makroøkonomisk stabilisering og
vækstpolitikker som omhandlet i handlingsplanerne som led i den europæiske
naboskabs- og partnerskabspolitik.
Disse spørgsmål vil blive rejst på
ministerkonferencen i Rabat i juni 2005.
f) En Euromed-udviklingsbank
Middelhavspartnerne har for nylig peget på, at der er behov for en
Euromed-
udviklingsbank.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at EIB har gjort store
fremskridt med Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab
(FEMIP), som yder lån til Middelhavspartnerne i størrelsesordenen 2 mia. EUR om
året. Det bør vurderes, hvordan FEMIP støtter aktiviteter i den private sektor. Ecofin-
Rådet vedtog i november 2003 at tage FEMIP's mandat op til fornyet overvejelse
inden udgangen af 2006.
Muligheden for at oprette en Euromed-udviklingsbank
bør overvejes nøje i lyset af erfaringerne med FEMIP, af tidligere overvejelser
over dette projekt og under hensyntagen til den generelle revision af EIB's
eksterne mandater. Kommissionen vil fremlægge en vurdering heraf i 2006 i
samråd med EIB.
g) Transport
Det er en væsentlig forudsætning for, at frihandelsområdet kan fungere effektivt, at
der udvikles et Euromed-transportnet med gode sammenkoblinger (mellem EU og
Middelhavspartnerne og mellem Middelhavspartnerne indbyrdes) og fastlægges
fælles policy-mål. Forskriftsreform og markedsåbning bør også følges op af
betydelige investeringer i infrastruktur. FEMIP kan tilbyde betydelige ressourcer til
investeringer.
På et Euromed-transportministermøde i 2005 med deltagelse af
EIB bør der vedtages en plan for et regionalt transportinfrastrukturnet med en
liste over prioriterede projekter samt rettes en række henstillinger til at fremme
Euromed-transportsamarbejdet
og
reform
af
transportsektoren
i
Middelhavspartnerlandene.
h) Energi
En gradvis etablering af et Euromed-energimarked spiller en central rolle med
hensyn til at realisere målene i Barcelona-erklæringen og sikre en generel økonomisk
og social udvikling i regionen. Der gennemføres vigtige projekter på subregionalt
plan til at udvikle et sådant marked, f.eks. den gradvise integration af Maghreb-
landenes elmarkeder med EU's elmarked, integration af gasmarkederne i Mashrak-
regionen, energiprojekter af fælles interesse for Israel og Den Palæstinensiske
Myndighed og bygningen af Medgaz og Arab Gas rørledningen.
Der bør afholdes et Euromed-energiministermøde i 2006 for at sætte skub i den
subregionale integration af energimarkeder og –infrastruktur.
i) Miljø og bæredygtig udvikling
Tiårsdagen for Euro-Middelhavspartnerskabet er en passende lejlighed til at lancere
et større, yderst synligt og ambitiøst initiativ til at forbedre gennemsnitsborgerens
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
livskvalitet gennem en oprensning af Middelhavet inden 2020. Målet bør være at
tackle alle større forureningskilder, herunder industriudledninger, byaffald og særlig
byspildevand. Et sådant initiativ vil forbedre udsigterne for udvikling af turisme,
bidrage til at bremse forringelsen af lokale fiskebestande og skaffe sikkert
drikkevand til millioner af mennesker.
Der vil blive brug for en klar politisk opbakning og betydelige investeringer til at
opbygge den nødvendige kapacitet og tilvejebringe støtte på lokalt plan (også støtte
til bæredygtig byforvaltning og mobilisering af lokale aktører), overførsel af bedste
praksis (herunder integreret kystzoneplanlægning) samt større investeringer i
miljøinfrastruktur. Det skulle være muligt at realisere dette projekt, hvis der er en
klar tilslutning til at koncentrere finansiel bistand om at opfylde dette mål.
Kommissionen foreslår, at der fastlægges en præcis tidsplan sammen med
Middelhavspartnerne for vedtagelse af foranstaltninger til en gennemgribende
oprensning af Middelhavet inden 2020. Tidsplanen bør vedtages i 2006.
2.3.
En bedre uddannelse for alle
a) Almen uddannelse og erhvervsuddannelse
I UNDP’s “Arab Human Development Reports” har man understreget behovet for
væsentlige forbedringer på uddannelsesområdet. Dette spørgsmål blev sidst taget op
og understreget på ministerkonferencen “Et fremtidsforum”, der blev afholdt i Rabat
den
11.
december
2004.
Det
vil
også
være
emnet
for
undervisningsministerkonferencen “Et fremtidsforum”, som skal holdes i Jordan i
maj 2005.
Kommissionen erkender den store betydning, som udviklingen af de menneskelige
ressourcer har for den økonomiske og sociale udvikling i Middelhavslandene. Med
dette formål for øje anvender Kommissionen 704 mio. EUR til igangværende
støtteprogrammer vedrørende
almen uddannelse og erhvervsuddannelse
i
Middelhavspartnerlandene under det løbende MEDA-program for 2000-2006.
For at sikre, at Middelhavspartnerne kan deltage i og drage fordel af vidensamfundet,
bør der indgås en aftale om at øge ressourcerne til programmerne for almen
uddannelse og erhvervsuddannelse baseret på en partnerskabstilgang og med fokus
på fremme af og støtte til de skræddersyede reformer, som disse lande har brug for.
Dette burde igen resultere i en væsentlig stigning i den procentuelle andel af de
midler, som EU anvender på disse områder.
Kommissionen foreslår, at der
indledes en dialog med partnerlandene og medlemsstaterne med henblik på en
væsentlig forøgelse af det bilaterale samarbejde inden for almen uddannelse og
erhvervsuddannelse. Målet bør være at skabe en stigning på mindst 50 % i den
del af det finansielle samarbejde, der anvendes til uddannelse fra og med 2007,
samtidig med at der gøres en fornyet indsats fra de nationale regeringers side
for at investere i denne sektor.
Omfanget af disse udfordringer kræver ikke blot en øget EU-finansiering, men også
en mere omfattende og bedre koordinering og medvirken fra andre bidragsyderes
side, som f.eks. EIB, Verdensbanken og UNDP. Middelhavspartnerne selv bør også
forpligte sig til at afsætte en betragtelig del af de nationale udgifter til uddannelse og
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445604_0012.png
udryddelse af analfabetisme og indføre foranstaltninger for at sikre en bedre
anvendelse af disse udgiftsposter.
Det styrende princip i EU’s strategi er princippet om partnerlandets regerings
ejerskab og behovet for at sikre en velafbalanceret tilgang, der igen sikrer, at
reformerne vil være bæredygtige på langt sigt. Kommissionen vil fortsat fremme
lighedsprincippet, hvilket medfører, at der lægges særlig vægt på underprivilegerede
grupper og lokale befolkningsgrupper såsom analfabeter, kvindelige studerende og
befolkningsgrupper i land- og forstadsområder. Kommissionen vil også støtte
bestræbelserne for at modernisere uddannelsessystemet og udvide adgangen til
informations- og kommunikationsteknologi. Sidstnævnte spørgsmål bør også tages
op på Euro-Middelhavsministerkonferencen i Irland til april, når emnet
informationssamfundet skal drøftes.
Målet for partnerskabet bør være at forbedre kvaliteten, relevansen og
sammenhængen i den almene uddannelse og erhvervsuddannelse set ud fra regionens
socioøkonomiske behov samt at øge den procentvise tilgang til og forbliven i
uddannelsessystemet, især hvad angår befolkningsgrupper, der risikerer udelukkelse.
I overensstemmelse med millennium-udviklingsmålene og gennem en
kombination af støtte til forskellige politikker bør EU og partnerlandene
fokusere på at nå tre nøglemål senest i 2015: udryddelse af analfabetisme i
regionen, optagelse af alle drenge og piger i grundskolerne og fjernelse af
uligheder mellem kønnene på alle niveauer i uddannelsen, hvilket fordrer en
særlig indsats for at sikre, at kvinder deltager i uddannelsen på alle trin.
b) Mobilitet inden for den højere uddannelse
Siden 2002 har Euro-Middelhavspartnerskabet vedtaget en række initiativer for
mobilitet og akademiske kontakter med det formål at øge den gensidige forståelse af
og opmærksomhed omkring unge under uddannelse. På ministerkonferencen i
Valencia i 2002 foreslog Kommissionen med Rådets efterfølgende tilslutning at
udvide Tempus-programmet til også at omfatte Middelhavspartnerne og at øge
samarbejdet under Euro-Middelhavs-ungdomsprogrammet. Disse aktiviteter
supplerer støtten til systemreformer. Inden for rammerne af naboskabspolitikken har
partnerne vedtaget at videreføre de sociokulturelle og uddannelsesmæssige
udvekslingsordninger.
I 2006 agter Kommissionen at styrke de igangværende
mobilitetsprogrammer ved at iværksætte en omfattende studiestipendieordning
for universitetsstuderende, der skal finansieres af såvel Kommissionen som
værtslandene i Euro-Middelhavsregionen.
Denne stipendieordning skal
gennemføres inden for rammerne af de eksisterende instrumenter, dvs. gennem en
særlig ordning under Erasmus Mundus-programmet (2004 – 2008) eller ved at styrke
de studerendes mobilitet inden for Tempus-ordningen.
En vis procentdel af denne
ordning vil være forbeholdt kvinder.
Kommissionen agter også at foreslå
partnerne, at de overvejer at give elever, der er ved at afslutte deres skolegang,
mulighed for enten at tilbringe et helt akademisk år eller følge et sommerkursus på
en skole i et andet partnerland. Den interkulturelle dialog blandt unge gennem
ungdomsudveksling, frivillig tjeneste og andre ikke-formelle uddannelsesaktiviteter
bør fortsat nyde fremme.
For at fremme udvekslingen af personer mellem EU og partnerlandene bør vi
sammen udarbejde en ordning for anerkendelse af såvel akademiske som
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445604_0013.png
erhvervsmæssige kvalifikationer. Til den ende bør partnerlandene overveje at indføre
generalistuniversitetskvalifikationer gældende i hele regionen, som vil kunne
anerkendes i EU og internationalt.
På grund af naboskabspolitikkens vægtning og mål har Middelhavspartnerne en
interesse i at uddybe kendskabet til europæisk integration. Partnerne bør derfor enes
om at øge antallet af studerende i europæiske studier på Middelhavspartnernes højere
læreanstalter.
2.4
Retfærdighed, sikkerhed og frihed, herunder migration og social integration
Der må etableres et øget samarbejde med det formål at udvikle fælles aktioner med
hensyn til retfærdighed, sikkerhed og frihed i Middelhavsområdet. Gennem
oprettelse af partnerskabsaftaler om bekæmpelse af trusler mod sikkerheden såsom
organiseret kriminalitet, narkotikahandel og terrorisme og gennem et fornyet
initiativ, som har til formål at sætte gang i omlægningen af arbejdsgange i det
offentlige, og ved at udvikle demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, vil
partnerne i Middelhavsområdet nærme sig EU.
Vedtagelsen i Valencia af et regionalt rammeprogram og den efterfølgende
gennemførelse af det regionale JLS-program var et stort skridt fremad, hvilket også
har virket fremmende for samarbejdet på bilateralt plan.
Det er nu på tide at iværksætte nye programmer og aktioner, der sigter mod at
fremme reformer og samarbejdet mellem forskellige retssystemer, og som har som
mål at bekæmpe organiseret kriminalitet, narkotikahandel og terrorisme, og som også
sigter mod en fælles tilgang til forvaltningen af migrationsstrømme.
Kommissionen er af den opfattelse, at den rolle, som associeringsaftalerne og
naboskabshandlingsplanerne spiller, især takket være den institutionelle dialog, der
finder sted i underudvalget for retfærdighed og sikkerhed og i arbejdsgruppen for
migration og sociale anliggender, er af særlig stor betydning.
Det parvise samarbejde mellem partnerforvaltninger i EU- og Middelhavslandene har
vist sig at være særligt nyttigt inden for dette specifikke område og bør derfor
fremmes yderligere. Der vil kunne ydes støtte til pilotprojekter i henhold til
naboskabshandlingsplanerne og det nye ENPI (europæisk naboskabs- og
partnerskabsinstrument).
Migration og social integration af indvandrere er et særligt følsomt spørgsmål. Hen
ved 5 mio. borgere, som stammer fra Middelhavspartnerlande, opholder sig nu legalt
med fast bopæl i et EU-land. De fleste af dem er af marokkansk, algerisk og tyrkisk
afstamning
4
. Den demografiske situation i EU bevirker imidlertid, at der nu er behov
for, at nye indvandrere melder sig til arbejdsstyrken
5
. I stedet for at fokusere på at
4
5
Oplysningerne stammer fra årsrapporten om asyl og migration (2001), som kan fås online på denne
adresse:
http://europa.eu.int/comm/justice_home/doc_centre/asylum/statistical/doc_annual_report_2001_en.htm.
Det skal understreges, at dette tal kun omfatter statsborgere fra tredjelande, men ikke tidligere
statsborgere fra tredjelande i Middelhavsområdet, der har erhvervet statsborgerskab i værtslandet.
Grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration – KOM (2004) 811 endelig.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reducere migrationspresset burde partnerne enes om en mere strategisk tilgang med
det formål at få mest muligt ud af migrationsstrømmen. En sådan tilgang kræver et
øget samarbejde for at undgå de menneskelige tragedier, der finder sted i
Middelhavsområdet som et resultat af forsøg på at komme ind i EU på ulovlig vis. I
partnerskabsaftalerne bør det være et klart prioriteret område at undgå yderligere tab
af menneskeliv.
Associeringsaftalerne og naboskabshandlingsplanerne vil kunne medvirke til at
fremme en fælles forvaltning af migrationsstrømme (herunder lempelser med hensyn
til visumregler) og integrationen af indvandrere. Visse af associeringsaftalerne skabte
mulighed for at gøre fremskridt med hensyn til ligebehandling af vandrende
arbejdstagere. Der må fortsat gøres en indsats for at fremme integrationen i
værtslandet, bl.a. ved at intensivere bekæmpelsen af diskrimination og social
udstødelse. Det nye ENPI kan anvendes til at fremme en samlet tilgang, der omfatter
samarbejde mellem partnerne hen over grænserne og mellem partnerne og deres
nabolande, og endelig åbner det mulighed for at undersøge, om der vil kunne oprettes
et Euro-Middelhavscenter for migrationsstudier. Alle aspekter må tages med, også de
arabiske partneres ønske om at drøfte bekæmpelse af racisme og fremmedhad samt
en undersøgelse af arbejdsmarkederne i EU og i partnerlandene.
Efter en grundig forberedelse på højt embedsmandsplan bør Euro-
Middelhavslandenes ministre for sociale anliggender, retsvæsen og
indenrigsanliggender mødes, senest i 2007, for at træffe aftale om en række
yderligere foranstaltninger til fremme af samarbejdet på disse områder. Det bør
også overvejes at inddrage de lokale myndigheder og civilsamfundet i disse
spørgsmål.
2.5
Terrorisme
Siden 1995 er truslerne mod partnerskabets sikkerhed steget betragteligt. Dette ses
tydeligst i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme. Der er gjort fremskridt med
hensyn til et styrket politisamarbejde og mellem retlige og andre myndigheder, og
disse områder vil blive yderligere udviklet i regionalprogrammets anden fase; men
der er endnu lang vej igen med hensyn til at opbygge den tillid, der er nødvendig for
at kunne udveksle oplysninger om truslen fra terroristorganisationer og
enkeltpersoner. Det bilaterale samarbejde staterne imellem har vist sig at være
utilstrækkeligt til at kunne bekæmpe den globale terrortrussel. Siden 2001 har
alvorlige terrorangreb ramt en række Euro-Middelhavslande, og samtidig hermed er
den regionale dialog om en løsning af problemerne alt for ofte strandet på grund af
uoverensstemmelser omkring definitioner.
Partnerne bør enes om at fortsætte såvel et udbygget praktisk samarbejde i
bekæmpelsen af terrorisme under fuld overholdelse af menneskerettighederne som en
politisk dialog om dens grundliggende årsager. Herudover
foreslår Kommissionen,
at Euro-Middelhavspartnerne indleder drøftelser om en adfærdskodeks for
foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, herunder de finansielle aspekter,
således som det blev foreslået af de arabiske partnere, med det formål at nå
frem til en aftale inden udgangen af 2007.
Samarbejdet på bilateralt plan må styrkes, og kapitlet om dette område i ENP-
handlingsplanen skal gennemføres i fuldt omfang. Det er også vigtigt at sikre en
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445604_0015.png
bredere geografisk tilgang, således at landene, der ligger syd for Sahara, ligeledes
involveres i samarbejdet. Initiativer som oprettelse af et regionalt
terrorbekæmpelsescenter i Algier må derfor hilses velkomment.
2.6
Masseødelæggelsesvåben og ESFP
EU samarbejder med Middelhavspartnerne om at nå de mål, der er nedfældet i
Barcelona-erklæringen, nemlig at skabe en Middelhavsregion, der er fri for
masseødelæggelsesvåben; dette skal overholdes fuldt ud af alle landene i regionen,
som må gennemføre deres internationale forpligtelser på dette område. Disse mål er
anført i associeringsaftalen med Syrien og i naboskabshandlingsplanerne.
Kommissionen hilser det initiativ, der er taget af generalsekretæren/den
højtstående repræsentant om at afholde en workshop om dette emne,
velkomment. Workshoppen afholdes i 2005.
Partnerne bør nå til enighed om at
sikre et effektivt samarbejde, der gør det muligt for dem at gennemføre deres
forpligtelser vedrørende eksport, transit, kontrol af det endelige anvendelsesformål
og håndhævelsesprocedurer. Kommissionen er rede til at undersøge, hvilken teknisk
bistand der kan være tale om.
Samarbejdet inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik
(ESFP) bør udbygges yderligere på et regionalt, subregionalt og bilateralt grundlag
for at øge opmærksomheden omkring de muligheder, der består for at samarbejde om
konfliktforebyggelse og krisestyring. Det kommende seminar, der skal holdes i
Athen i juni, frembyder en sådan mulighed.
2.7
Fredsprocessen i Mellemøsten
Undersøgelsen viser, at vedvarende konflikter ligger hindringer i vejen for fremskridt
i partnerskabsaftaler. Dette gælder især for fredsprocessen i Mellemøsten. De
arabiske partneres undersøgelse
6
lægger særlig vægt på dette forhold. Efter det
seneste møde mellem den israelske statsminister og præsidenten for Den
Palæstinensiske Myndighed er der opmuntrende tegn på fremskridt. Barcelona-
processen vil kunne yde sit til dette, selv om denne ikke er det rette forum for at nå
frem til en løsning på konflikten. Partnerne burde slå til lyd for en styrkelse af
Mellemøstkvartettens bestræbelser og lette gennemførelsen af målene for
køreplanen, der omfatter oprettelse af en demokratisk palæstinensisk stat, der lever
side om side med Israel i fred og sikkerhed; dette skal være den overordnede ramme
for den israelsk-palæstinensiske fredsproces. Euro-Middelhavspartnerskabet må
fortsat yde støtte til samarbejdet mellem parterne, især inden for industrisektoren og
den økonomiske sektor, hvorved den politiske proces støttes. I forbindelse med en
løsning af konflikten bør partnerskabet give Europa de instrumenter, der er behov for
for at bevare freden, når den først er skabt gennem et charter for fred og stabilitet, og
også sikre den tættest mulige integration af alle partnere i EU’s område gennem
naboskabspolitikken.
6
Den 31. januar offentliggjorde de arabiske partnere i Barcelona-processen et dokument med den
engelske titel: « Elements of the Arab contribution to the evaluation and enhancement of the Barcelona
Process ».
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.8
Bidrag til løsning af andre konflikter
Den Europæiske Union må endvidere vise, at den er villig til at hjælpe med at løse
andre konflikter i regionen, som f.eks. i det vestlige Sahara, hvorved man vil kunne
fjerne en væsentlig hindring for udviklingen af den fortsatte integrationsproces med
Den Arabiske Maghreb-Union. I denne sammenhæng spiller EU-støtten til regional
integration i Maghreb allerede en betydelig rolle.
2.9
Civilsamfundet
Hvad civilsamfundet angår, vil man med støtte fra de eksisterende
regionalprogrammer og Anna Lindh-fonden kunne oprette virtuelle
universitetsnetværk i Euro-Middelhavsregionen. Fonden skulle anvendes til at
fremme civilsamfundets rolle i processen, overvinde stereotyper og fjendtlig
indstilling baseret på uvidenhed og bidrage til at skabe ægte partnerskaber mellem
folk. I overensstemmelse med en idé, der allerede indgår i Barcelona-erklæringen,
bør der udarbejdes en regional strategi “mod racisme, fremmedhad og intolerance” i
forbindelse med partnerskabsinstrumenterne, herunder Anna Lindh-fonden.
Civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter bør stræbe efter at nå frem til enighed
om, hvilke metoder der kan anvendes for at styrke deres profil i partnerskabet. De
kan udvikles ved at fremme deltagelsen af grupper, der repræsenterer civilsamfundet
på regionalt og nationalt plan, og lade dem deltage i generelle og sektorspecifikke
høringer; herigennem får de på en mere samlet og effektiv måde mulighed for at give
udtryk for deres synspunkter i alle anliggender, der angår partnerskabet. Med hensyn
til gennemførelsen af associeringsaftalerne og den europæiske naboskabspolitik,
kunne man aftale at holde regelmæssige forberedende møder med organisationer, der
repræsenterer civilsamfundet, før og efter hvert underudvalgsmøde om
menneskerettigheder og demokratisering.
Lige muligheder for mænd og kvinder udgør et tværgående spørgsmål, som har
indvirkning på såvel den menneskelige som den økonomiske udvikling.
Det vil være hensigtsmæssigt at afholde en Euro-Middelhavskonference med
deltagelse af regeringsrepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet;
konferencens formål skal være at skabe større opmærksomhed omkring
ligeberettigelsens betydning og iværksætte praktiske metoder til afhjælpning af
situationen. Konferencen skulle finde sted i 2006,
og der kunne ved den lejlighed
fremsættes konkrete forslag til fremtidige aktioner, hvis resultater skulle gøres
operationelle via naboskabspolitikken og dens finansieringsinstrumenter.
2005 er også 10-året for Beijing-erklæringen og for handlingsprogrammet for
kvinders rettigheder; begge møder i Euro-Middelhavsregi bør tydeligt understrege
den betydning, som Barcelona-processen tillægger en styrkelse af kvinders
indflydelse og status.
Kommissionen deltager aktivt i “Arab International
Women’s Forum”’s bestræbelser for at gøre fremskridt på dette område og
foreslår derfor, at der oprettes et tværregionalt netværk af kvindelige ledere,
der repræsenterer erhvervsliv, kunst, politik og civilsamfundet.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445604_0017.png
3.
T
IDSPLAN FOR NØGLEINITIATIVER
På grundlag af ovenstående henstiller Kommissionen, at der på ministerkonferencen i
Luxembourg og Barcelona i år arbejdes for at skabe enighed om at iværksætte
følgende fremtidige partnerskabsinitiativer:
2005 – Euro-Med-partnerne bør iværksætte regionale forhandlinger på et frivilligt grundlag
om liberalisering af tjenesteydelser og etablering. Kommissionen vil forelægge
Rådet forslag til forhandlingsdirektiver til godkendelse.
– Euro-Med-partnerne bør enes om en køreplan for liberalisering på
landbrugsområdet, også for forarbejdede landbrugsprodukter og fiskevarer.
Kommissionen vil forelægge Rådet forslag til forhandlingsdirektiver til
godkendelse, så forhandlingerne med partnerlandene kan indledes.
– Pan-Euro-Med-oprindelsesprotokollen skal gradvis indføres i hele Euro-Med-
området fra og med 2005.
– Afholdelse af en workshop om masseødelæggelsesvåben i 2005.
– Afholdelse af et Euro-Med-transportministermøde inden årets udgang med
deltagelse af EIB til at godkende et regionalt transportinfrastrukturnet til
sammenkobling med det transeuropæiske transportnet og vedtage prioriteterne for
Euro-Med-transportsamarbejdet inden for de nærmeste år.
– Afholdelse af en ministerkonference i Rabat om økonomiske og finansielle
anliggender.
2006 – Afholdelse af en Euro-Middelhavskonference om menneskerettigheder og
demokratisering; denne konference forberedes på subregionalt plan.
– Tilnærmelsesarbejdet inden for teknisk lovgivning, standarder og certificering skal
være så langt fremskredet, at der kan indledes forhandlinger om aftaler om
overensstemmelsesvurdering.
– Afholdelse af en Euro-Middelhavskonference om ligestilling mellem mænd og
kvinder med deltagelse af regeringsrepræsentanter og repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. På konferencen fokuseres der på en
sammenligning af de mest velegnede metoder i regionen til at højne status for
kvinder i samfundet og øge det bidrag, de yder til den menneskelige udvikling.
– Vedtagelse af en tidsplan med konkrete foranstaltninger til en gennemgribende
oprensning af Middelhavet inden 2020.
– Kommissionen vil i lyset af erfaringerne med FEMIP og efter høring af
partnerlandene inden årets udgang vurdere muligheden for at oprette en Euro- Med-
udviklingsbank.
– Kommissionen vil iværksætte en stipendieordning for universitetsstuderende enten
under det eksisterende Erasmus Mundus-program eller ved at styrke
mobilitetsaktiviteterne under Tempus-programmet.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445604_0018.png
– Afholdelse af et Euro-Med-energiministermøde til fremme af integration af de
subregionale energimarkeder og –infrastrukturer.
2007 – Euro-Middelhavspartnerne indgår en aftale inden årets udløb om en adfærdskodeks
om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme.
– Afholdelse af en Euro-Middelhavskonference med deltagelse af justits- og
indenrigsministre samt repræsentanter for de lokale myndigheder om forvaltning af
migrationsstrømme og social integration.
– Fastlæggelse af et regionalt program for udvikling af landdistrikterne og optimering
af kvalitetsproduktion.
– Efter forudgående samråd med partnerlandene skal den procentvise andel af det
bilaterale samarbejde i uddannelsessektoren øges med 50 % af de nationale og
regionale vejledende programmer.
– Ikrafttræden af demokratifaciliteten.
2010 – Alle syd-syd-frihandelsaftaler skal være indgået og iværksat inden årets udgang,
også hvad angår tjenesteydelser og etablering samt landbrug.
– Færdiggørelse af Euromed el- og gasmarkederne og infrastruktursammenkobling.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET..... 1
EURO-MIDDELHAVSPARTNERSKABET HAR BESTÅET I 10 ÅR.................................. 1
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
3.
Indledning: EU er til fulde engageret i Euro-Middelhavs-partnerskabet..................... 1
Et arbejdsprogram for de næste fem år ........................................................................ 4
Fremme af menneskerettighederne og demokratiet ..................................................... 4
Jobskabelse og bæredygtig økonomisk vækst gennem handelsliberalisering og
regional integration ...................................................................................................... 5
En bedre uddannelse for alle ...................................................................................... 10
Retfærdighed, sikkerhed og frihed, hrunder migration og social integration ............ 12
Terrorisme .................................................................................................................. 13
Masseødelæggelsesvåben og ESFP............................................................................ 14
Fredsprocessen i Mellemøsten ................................................................................... 14
Bidrag til løsning af andre konflikter ......................................................................... 14
Civilsamfundet ........................................................................................................... 15
Tidsplan for nøgleinitiativer....................................................................................... 16
DA
19
DA