Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0229
Offentligt
1445694_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 1.6.2005
KOM(2005) 229 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
“i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”
{SEK(2005) 717}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
“i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”
(EØS-relevant tekst)
INDHOLD
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning .................................................................................................................... 3
Et europæisk samarbejdsområde for information ........................................................ 4
Innovation og investering i forskning .......................................................................... 7
Integration, bedre offentlige serviceydelser og livskvalitet ....................................... 10
Konklusion: i2010 som led i den nye Lissabon-styringscyklus................................. 12
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Da Det Europæiske Råd på forårstopmødet i 2005 lancerede partnerskabet for vækst og
beskæftigelse som et nyt afsæt for Lissabon-strategien, fremhævede det viden og
innovation som drivkræfter for en bæredygtig vækst. Samtidig erklærede stats- og
regeringscheferne, at det er bydende nødvendigt at udvikle et bredt favnende og
inkluderende informationssamfund baseret på en udstrakt anvendelse af informations-
og kommunikationsteknologi (ikt) i den offentlige sektor, i små og mellemstore
virksomheder og i hjemmene.
Informations- og kommunikationsteknologi er en vigtig drivkraft for vækst og
beskæftigelse. En fjerdedel af væksten i EU’s BNP og 40 % af produktivitetsstigningen
skyldes ikt. Forskelle mellem de industrialiserede landes økonomiske resultater kan for
en stor del forklares ved graden af investering, forskning og brug af ikt og ved
konkurrenceevnen i informationssamfunds- og mediesektoren
1
. Ikt-tjenester,
færdigheder, medier og indhold spiller en voksende rolle i økonomien og samfundet.
I de senere år har ikt-udviklingen taget fart, og vi står nu på tærsklen til en massiv vækst
i informationssamfunds og mediesektoren, muliggjort af udbredte højhastighedsnet, der
forbinder et væld af forskelligt udstyr. Traditionelt indhold (såsom film, billeder, musik)
er nu til rådighed i digitalt format, og nye tjenester, der er ‘født digitale’, som f.eks.
interaktivt software, er på vej frem.
Den tekniske sammensmeltning mellem
informationssamfunds- og medietjenester, net og udstyr
som følge af digitalisering
er endelig ved at blive en realitet overalt: Ikt-produkterne bliver mere avancerede,
mindre, sikrere, hurtigere og lettere at bruge og har altid internetforbindelse, mens
indholdet udvikler sig mod tredimensionelle multimedieformater.
Der er brug for fremsynede, aktive strategier til at takle de grundlæggende teknologiske
ændringer. Den tekniske sammensmeltning kræver
sammensmeltning mellem
politikker
og vilje til at justere lovrammerne, hvor det er nødvendigt, så de passer til
den fremspirende digitale økonomi.
Kommissionen foreslår, at der skabes
en ny strategisk ramme, i2010
det
europæiske informationssamfund i 2010,
der udstikker brede politiske retningslinjer.
Målet er at fremme en åben og konkurrencebaseret digital økonomi, idet der lægges
særlig vægt på ikt som drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet.
Som et nøgleelement i den fornyede Lissabon-strategi skal i2010 bidrage til at
opbygge
en samlet strategi for informationssamfundet og audiovisuelle medier i EU.
1
Informationssamfunds- og medietjenesterne blev allerede beskrevet i 1998 i grønbogen om
konvergensen
mellem
telekommunikationssektoren,
mediesektoren
og
informationsteknologisektoren og de lovgivningsmæssige implikationer heraf - Mod en
informationssamfundsstrategi, KOM(97) 623, og - under hensyntagen til udviklingen - i 2003 i
meddelelsen om den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område,
KOM(2003) 784. Disse tjenester afspejler den sammensmeltning, der nu finder sted, mellem
elektroniske
kommunikationstjenester,
informationssamfundstjenester
og
radio/tv-
spredningstjenester, og fremvæksten af nye indholdstjenester som resultat af denne udvikling.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0004.png
På grundlag af en omfattende analyse af udfordringerne i informationssamfundet og en
bred høring af interesseparterne om tidligere initiativer og instrumenter
2
foreslår
Kommissionen, at der sættes tre hovedmål for EU’s politik for informationssamfundet
og medier:
i)
at skabe et
europæisk samarbejdsområde for information,
der fremmer et
åbent og konkurrencebaseret marked for informationssamfunds- og
medietjenester;
at styrke
innovation og investering
i ikt-forskning for at fremme vækst og
skabe flere og bedre job;
at skabe et
informationssamfund for alle,
der fremmer vækst og
beskæftigelse på en måde, der er i overensstemmelse med en bæredygtig
udvikling, og hvor der især lægges vægt på bedre offentlige serviceydelser og
livskvalitet.
ii)
iii)
De følgende afsnit gennemgår målene for i2010 og de centrale tiltag, der er fuldt
integreret i og på linje med den nye Lissabon-styringscyklus.
2.
E
T EUROPÆISK SAMARBEJDSOMRÅDE FOR INFORMATION
Informationssamfundet har nået et vendepunkt: de teknologiske fremskridt i den senere
tid har været enorme, og informations- og kommunikationsteknologien er på vej ind i en
fase med massiv ibrugtagning, der grundlæggende kan ændre vores måde at arbejde,
leve og kommunikere med hinanden på. Rigt medieindhold bliver tilgængeligt i nye,
forskellige formater og kan leveres uafhængigt af sted og tid, skræddersyet til den
enkelte borgers ønsker og krav. På den tekniske side sker der en sammensmeltning af
kommunikationsnet, medier, indhold, tjenester og udstyr. Forbedringer i
kommunikationsnettene skaber sammen med nye komprimeringsteknikker nye og
hurtigere distributionskanaler og udløser nye indholdsformater og tjenester (f.eks.
internettelefoni, web-tv, online-musik).
Udvikling af nyt indhold, nye tjenester og nye forretningsmodeller er drivkræfter for
vækst og beskæftigelse. For eksempel forventes der en tredobling af markedet for
online-indhold i Vesteuropa inden 2008 (med en tidobling på forbrugersiden)
3
. Denne
udvikling forventes at fortsætte i hele sektoren, der i dag allerede tegner sig for 8 % af
EU’s BNP. Imidlertid vil konsekvenserne af den tekniske sammensmeltning kunne
mærkes verden over og føre til øget konkurrence på verdensplan. For at Europa kan
udnytte sit økonomiske potentiale fuldt ud, må vi have en
fremsynet, aktiv strategi
for
at stimulere en gunstig markedsudvikling og fremme vidensamfundet (dvs. livslang
læring, kreativitet og innovation), forbrugerbeskyttelse og et sundt og sikkert europæisk
informationssamfund.
2
3
Dvs. eEurope-initiativerne og meddelelsen om den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på
det audiovisuelle område - KOM(2003) 784.
Det Europæiske Observatorium for Informationsteknologi (European Information Technology
Observatory - EITO) 2005.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0005.png
For at skabe et europæisk samarbejdsområde for information må vi fra starten tage fire
vigtige udfordringer op, som følger af den tekniske sammensmeltning:
hastighed:
der er brug for hurtigere bredbåndsforbindelser i Europa til formidling af
rigt indhold såsom højopløsningsvideo;
rigt indhold:
der må skabes øget retlig og økonomisk sikkerhed for at stimulere
udviklingen af nye tjenester og nyt online-indhold;
interoperabilitet:
det er nødvendigt at fremme udstyr og platforme, der kan
kommunikere med hinanden, og ”flytbare” tjenester, der fungerer på forskellige
platforme;
sikkerhed:
internettet skal sikres mod svindlere, skadeligt indhold og teknologisvigt,
så tilliden blandt investorer og forbrugere øges.
Mål 1: Et europæisk samarbejdsområde for information med sikre
bredbåndsforbindelser til overkommelige priser og et rigt og varieret udbud af
indhold og digitale tjenester.
Den tekniske sammensmeltning
kræver et
sammenhængende system af regler for
informationssamfundet og medierne.
På dette område reguleres det indre marked af et
bredt sæt af regler, der dækker bl.a. audiovisuelle medier, digital-tv, e-handel,
intellektuel ejendomsret og støtteforanstaltninger for produktion og formidling af
europæisk indhold. Nogle af reglerne (f.eks. direktivet om e-handel) er af nyere dato og
afspejler den tekniske udvikling. Andre, navnlig direktivet om fjernsyn uden grænser,
trænger til at blive revideret. Kommissionen vil undersøge de regler, der har betydning
for den digitale økonomi, med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem
reglerne og med den økonomiske og teknologiske virkelighed. Konkret vil
Kommissionen:
inden udgangen af 2005 foreslå en revision af direktivet om ”fjernsyn uden grænser”
for at modernisere reglerne for audiovisuelle medietjenester
inden 2007 analysere de EU-regler, der har betydning for informationssamfunds- og
medietjenester, og fremsætte forslag om ændringer, hvor det er nødvendigt.
Indbyrdes supplerende strategier vil fremme en
hurtig og effektiv gennemførelse
af de
ajourførte lovrammer, og samtidig vil der fortsat blive ydet støtte til produktion og
formidling af
europæisk indhold og viden
4
.
Reguleringen af elektronisk kommunikation har undergået en grundlæggende
forandring i det sidste årti. EU’s regelsæt for elektronisk kommunikation, der har været
i kraft siden 2003, er et eksempel på bedste praksis. Der, hvor det er blevet gennemført
konsekvent og effektivt, har det åbnet for konkurrence og dermed lavere priser og øget
investering. Reguleringen er nødt til at holde trit med den teknologiske udvikling og
4
Via programmerne Media, eLearning og eContent samt deres efterfølgere.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0006.png
markedsudviklingen. Derfor vil Kommissionen, når den i 2006 tager regelsættet op til
revision, nøje undersøge dets principper og måden at gennemføre det på, navnlig i de
tilfælde, hvor flaskehalse forsinker udviklingen af
hurtigere, mere innovative og
konkurrencedygtige bredbåndstjenester.
Nye anvendelser af trådløse højhastighedsforbindelser øger efterspørgslen efter
radiofrekvenser
5
, og det er målet at lette adgangen til frekvensressourcer overalt i EU
gennem markedsmekanismer. Den planlagte afvikling af analog jordbaseret tv-
spredning i 2012 vil bidrage til at nå dette mål. Kommissionen vil konsolidere sine
forslag ved at lægge en
strategi for effektiv frekvensforvaltning i 2005,
der skal
følges i forbindelse med revisionen af regelsættet for elektronisk kommunikation i 2006.
Den tekniske sammensmeltning er kun en fordel, hvis der er
interoperabilitet
mellem
udstyr, platforme og tjenester. Kommissionen har tænkt sig at benytte alle eksisterende
midler til at fremme en sådan interoperabilitet, herunder støtte til forskning, fremme af
åbne standarder, støtte til dialog mellem interesseparterne, og om nødvendigt bindende
retsakter. Det var en sådan kombination af politiske virkemidler, der dannede grundlag
for Europas succes på mobiltelefoniområdet. Under i2010 vil Kommissionen også søge
at etablere en
omfattende strategi for effektive og indbyrdes kompatible systemer til
forvaltning af digitale rettigheder.
Solid, sikker og pålidelig informations- og kommunikationsteknologi
er en
afgørende forudsætning for en almen udbredelse af digitale tjenester. I 2006 vil
Kommissionen foreslå en
strategi for et sikkert informationssamfund,
der
kombinerer og ajourfører de midler, der er til rådighed, herunder oplysning om behovet
for selvbeskyttelse, årvågenhed og overvågning af trusler, og hurtig og effektiv reaktion
på angreb og systemsvigt. Der vil blive ydet støtte til målrettet forskning i "indbygget"
sikkerhed og til ibrugtagningstiltag med det formål at afprøve løsninger på centrale
problemer såsom identitetsstyring. Hvor det er nødvendigt, vil Kommissionen overveje
en revision af lovgivningen, f.eks. vedrørende privatlivsbeskyttelse, elektroniske
signaturer og bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold.
Kort sammenfattet er formålet med i2010-dagsordenen for det europæiske
samarbejdsområde for information at høste det økonomiske udbytte af den tekniske
sammensmeltning hurtigst muligt gennem følgende tiltag:
Revision af regelsættet for elektronisk kommunikation (2006), herunder udformning af en
strategi for effektiv frekvensforvaltning (2005)
Etablering af sammenhængende rammer for det indre marked for informationssamfunds- og
medietjenester ved at:
modernisere lovrammerne for audiovisuelle tjenester, i første omgang ved at
Kommissionen i 2005 fremlægger forslag om en revision af direktivet om fjernsyn uden
grænser
analysere og om nødvendigt tilpasse den EU-ret, der har betydning for informations-
samfunds- og medietjenester (2007)
sætte aktivt ind på at fremme en hurtig og effektiv gennemførelse af de eksisterende og
5
F.eks. bredbåndsmobiltelefoni, trådløse LAN- og WAN-net (WiFI og WiMax) og digital-tv.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0007.png
ajourførte EU-bestemmelser vedrørende informationssamfunds- og medietjenester
Fortsat støtte til produktion og formidling af europæisk indhold
Udformning og gennemførelse af en strategi for et sikkert europæisk informationssamfund
(2006)
Kortlægning og fremme af målrettede tiltag vedrørende interoperabilitet, navnlig inden for
forvaltning af digitale rettigheder (2006/2007)
3.
I
NNOVATION OG INVESTERING I FORSKNING
Ikt yder et afgørende bidrag til vækst og beskæftigelse i Europa. Ikt-sektoren spiller en
væsentlig rolle i økonomien, og indførelse og intelligent anvendelse af ikt fører til
innovation af erhvervslivet i centrale sektorer og er en af de vigtigste faktorer bag
produktivitet og vækst i hele økonomien.
Forskning og innovation:
Europa står for omkring en tredjedel af ikt-omsætningen på
verdensplan, der stiger med 5 % om året, og med en tocifret vækstrate på nye
vækstmarkeder som Indien og Kina. Europa er en af de førende økonomier på
verdensplan inden for elektronisk kommunikation og tegner sig for 40–50 % af
indtægterne hos verdens største virksomheder
6
. Europa står også stærkt i sektorer som
nanoelektronik, mikrosystemer og indlejrede systemer.
Investering i forskning og innovation er en forudsætning for, at ikt-sektoren kan blive
ved med at skabe job og vækst på både kort og lang sigt. Imidlertid investerer Europa
alt for lidt i ikt, som det ses af tabel 1.
Tabel 1 – Investering i ikt-forskning (2002)
7
Ikt-forskning og -udvikling
8
Private investeringer
Offentlige investeringer
Indbyggere
Investering pr. indbygger
Ikt-forskning som % af den samlede forskning
EU-15
23 mia. EUR€
8 mia. EUR
383 mio.
80 EUR
18 %
USA
83 mia. EUR
20 mia. EUR
296 mio.
350 EUR
34 %
Japan
40 mia. EUR
11 mia. EUR
127 mio.
400 EUR.
35 %
Kilde: IDATE (for EU-15); OECD
Der er behov for strategisk ikt-forskning for at sikre Europa en førende position på
områder, hvor det har en anerkendt styrke (f.eks. nanoelektronik, indlejrede systemer,
kommunikationssystemer) og på fremspirende områder (f.eks. webtjenester, kognitive
systemer). Der skal udføres målrettet forskning på områder, der udgør flaskehalse,
såsom integrerede løsninger, brugervenlighed og sikkerhed. Dette vil også styrke
6
7
8
OECD Information Technology Outlook 2004.
Sammenlignelige data for EU 25 vil foreligge ved udgangen af 2005.
"Investment in ICT Research, Comparative Study”, IDATE 2002.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0008.png
Europas internationale konkurrenceevne på vigtige områder som standarder og
beslutninger om placering af F&U-aktiviteter. Europa må investere mere i ikt-forskning
for at nå Barcelona-målet om at bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling.
Indførelse og brug af ikt:
Forskning alene er ikke tilstrækkelig. Fordelene ved ikt
opnås først, når teknologien indbygges i produkter og tjenesteydelser, og der indføres
nye virksomhedsmodeller, organisatoriske forandringer og nye færdigheder.
Virksomhederne opnår produktivitetsstigninger ved hjælp af ikt, men oplever stadig
manglende interoperabilitet, pålidelighed og sikkerhed samt problemer med at
omstrukturere og integrere ikt på arbejdspladsen og høje omkostninger til
vedligeholdelse og brugerstøtte. Navnlig små og mellemstore virksomheder har
problemer med indførelsen af ikt.
En ny epoke af
‘e-business-løsninger’
er på vej, der bygger på integrerede ikt-
løsninger, sikre webtjenester og ‘samarbejdsværktøjer’, som øger medarbejdernes
produktivitet. Nye tendenser tyder på, at virksomhedernes brug af ikt vil stige i de
kommende år. Det er også afgørende, at arbejdsmiljøet tilpasses gennem en effektiv
udnyttelse af ikt på arbejdspladsen, så der skabes fleksible og sikre rammer for arbejde
af høj kvalitet.
Mål 2: Præstationer i verdensklasse inden for ikt-forskning og
innovation, på højde
med Europas førende konkurrenters resultater
Lissabon-strategien fremhæver investering i forskning og innovation som et middel til
at skabe vækst og beskæftigelse. Selv om Europa udmærker sig, når det gælder nye
opfindelser, kniber det somme tider med at anvende opfindelserne innovativt.
i2010
skal derfor aktivt søge at nedbryde barriererne mellem forskningsresultater og
økonomisk udbytte.
Kommissionen har for nylig fremsat to vigtige forslag med henblik på at styrke Europas
position inden for ikt: det syvende rammeprogram for forskning (RP7) og programmet
for konkurrenceevne og innovation
9
. Hvad angår forskningsrammeprogrammet, foreslår
Kommissionen en betydelig forøgelse af budgettet for ikt-forskning. Forøgelsen vil
medvirke til slå bro over ikt-kløften mellem EU og andre førende økonomier, hvis den
modsvares fuldt ud af stigninger i private og offentlige udgifter til forskning.
Kommissionen vil stimulere omdannelsen af teknologiske fremskridt til innovative
anvendelser og tjenesteydelser i den offentlige og den private sektor. Den vil støtte
risikofyldte og kreative strategier, der opbygger storskalafordele gennem offentlig-
private partnerskaber
10
, som mobiliserer knowhow, kompetencer og økonomiske
ressourcer i erhvervslivet og forskningen omkring udvalgte strategiske
9
10
Under RP7 foreslås det at afsætte 1.800 mio. EUR årligt til ikt-området. Under programmet for
konkurrenceevne og innovation foreslås der afsat 800 mio. EUR for perioden 2007-2013 til
støtteprogrammet for ikt-politik, der skal fremme indførelse og brug af ikt.
Herunder europæiske teknologifora og fælles teknologiinitiativer.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0009.png
forskningsemner
11
. Kommissionen vil først og fremmest støtte strategisk forskning på
de områder, hvor der kan opnås størst merværdi på europæisk plan og størst effekt på
vækst og beskæftigelse. I det syvende rammeprogram er der følgende
nøgleteknologiområder:
teknologier vedrørende viden, indhold og kreativitet, herunder kognitive systemer,
simulerings- og visualiseringssystemer;
avancerede og åbne kommunikationsnet;
sikker og pålidelige software;
indlejrede systemer;
nanoelektronik.
Kommissionen vil styrke koordineringen af midlerne til støtte for forskning og
ibrugtagning ved at målrette dem mod
centrale flaskehalsproblemer,
bl.a.
interoperabilitet, sikkerhed og pålidelighed, identitetsstyring, forvaltning af rettigheder
og brugervenlighed. Målet er at demonstrere teknologiske og organisatoriske løsninger
på områder, hvor en fælles fremgangsmåde på EU-plan kan medvirke til at skabe
stordriftsfordele og tiltrække investorer.
Kommissionen vil stimulere investering i ikt-forskning og –innovation i Europa gennem
supplerende foranstaltninger.
Den vil støtte strategisk samarbejde mellem ikt-
forskningsprogrammer ved at skabe kontakt mellem aktiviteter på nationalt plan og på
EU-plan og ved at bygge videre på erfaringerne med fælles infrastrukturer såsom Géant.
Den vil følge resultaterne af både den offentliges og den private sektors udgifter til
forskning. Endvidere vil Kommissionen fremme uddannelsesstrategier, der sikrer, at
Europa får de nødvendige kvalifikationer inden for forskning, innovation og brug af ikt.
For at støtte
indførelsen af ikt
vil Kommissionen foreslå en integreret politik for e-
business, der lægger særlig vægt på små og mellemstore virksomheder. Dette initiativ
bør suppleres af støtte fra strukturfondene og Fonden for Udvikling af Landdistrikter.
Kort sammenfattet vil Kommissionen for at gennemføre i2010-dagsordenen for
investering i forskning og innovation foretage sig følgende:
Foreslå, at EU’s støtte til ikt-forskning øges med 80% frem til 2010, og opfordre
medlemsstaterne til at øge deres udgifter til ikt-forskning tilsvarende
Målrette strategisk ikt forskning mod de nøgleteknologiområder, der er udpeget i det syvende
rammeprogram (2007)
Iværksætte forsknings- og ibrugtagningsinitiativer for at løse centrale flaskehalsproblemer, der
kræver både teknologiske og organisatoriske løsninger (2006)
11
Forskning i nanoelektronik vil blive støttet og koordineret af Kommissionen i overensstemmelse
med forslaget om RP7 og i tråd med den vision og den strategiske forskningsdagsorden, der er
formuleret af det europæiske teknologiforum for nanoelektronik.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0010.png
Fastlægge supplerende foranstaltninger for at fremme private investeringer i ikt-forskning og
-innovation (2006)
Udarbejde specifikke forslag om et informationssamfund for alle som led i Fællesskabets
strategiske retningslinjer til sikring af samhørighed 2007-2013
Udforme e-business-strategier, der har til formål at fjerne teknologiske, organisatoriske og
retlige hindringer for indførelse af ikt, med fokus på små og mellemstore virksomheder
Udvikle værktøjer til støtte for nye arbejdsmønstre, der fremmer innovation i virksomheder og
tilpasning til nye behov for færdigheder
4.
I
NTEGRATION
,
BEDRE OFFENTLIGE SERVICEYDELSER OG LIVSKVALITET
Med den stigende brug af informations- og kommunikationsteknologi vokser også
teknologiens indflydelse på samfundet. i2010 anerkender dette gennem følgende tre
mål:
ikt skal gavne alle borgere, offentlige serviceydelser skal gøres bedre, mere
omkostningseffektive og lettere tilgængelige,
og
livskvaliteten skal forbedres.
Ikt vinder stadig større udbredelse og gavner flere og flere mennesker. Men halvdelen af
befolkningen i EU høster i dag ikke de fulde fordele af ikt eller er i praksis helt afskåret
fra dem. At styrke social, økonomisk og territorial samhørighed ved
at gøre ikt-
produkter og –tjenesteydelser lettere tilgængelige, bl.a. i de regioner, der halter
bagefter, er en bydende nødvendighed, både økonomisk, socialt, etisk og politisk
set.
I i2010 lægges der stærk vægt på, at alle borgere inddrages fuldt ud i
informationssamfundet og udstyres med grundlæggende ikt-kundskaber.
Offentlige serviceydelser
udgør en vigtig del af den europæiske økonomi. For
eksempel tegner offentlige indkøb sig for 16 % af BNP. En af hovedudfordringerne
består i at gøre disse ydelser
bedre, lettere tilgængelige og mere
omkostningseffektive.
Der er sket betydelige fremskridt i udbredelsen af ikt-baserede
offentlige serviceydelser, og der er allerede registreret en række succeser, blandt andet
medfører selvangivelse via internettet, at der spares millioner af timer hvert år. Men der
er stadig nok at gøre for at påvise økonomiske virkninger og opnå social accept.
Ikt kan bidrage væsentligt til at øge
livskvaliteten.
Borgernes sundhedstilstand kan
forbedres gennem nye ikt-baserede sundheds- og velfærdstjenester. I lyset af de
demografiske forandringer, som Europa står over for, kan ikt være med til at
effektivisere de offentlige sundheds- og velfærdssystemer. Ikt kan bidrage væsentligt til
at styrke Europas kulturelle mangfoldighed ved at gøre kulturarven og kulturelle værker
tilgængelige for et bredere publikum. Ikt er også et redskab til at sikre en miljømæssigt
bæredygtig udvikling, f.eks. gennem overvågning og katastrofehåndtering og gennem
renere, energibesparende og effektive produktionsprocesser
12
. Ikt kan medvirke til at
gøre transport sikrere, renere og mere energieffektiv.
12
i2010 vil udnytte disse muligheder i samarbejde med handlingsplanen for miljøteknologi
(ETAP).
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0011.png
Mål 3: Et informationssamfund for alle, med offentlige serviceydelser af høj kvalitet
og øget livskvalitet.
Den tekniske sammensmeltning medfører nye udfordringer på området
integration i
informationssamfundet.
Kommissionen vil derfor følge en bred strategi. I løbet af
2005 vil den behandle spørgsmålet om e-tilgængelighed gennem en kombination af
forsknings- og stimuleringstiltag med henblik på at gøre ikt-systemer lettere at anvende
for en bredere kreds af brugere. Den vil rådgive om, hvordan bredbåndsnettenes
geografiske dækning udvides i utilstrækkeligt dækkede områder, og den vil tage
anvendelsesområdet for forsyningspligtdirektivet op revision i 2005 og revidere
direktivet i dets helhed i 2006. I 2006 vil Kommissionen også undersøge, hvordan ikt og
ikt-kundskaber bidrager til målene om grundlæggende kvalifikationer under initiativet
‘uddannelse og erhvervsuddannelse 2010’.
Desuden har Kommissionen til hensigt at fremsætte forslag om et
europæisk initiativ
vedrørende integration i informationssamfundet
i 2008, der tager spørgsmål op om
bl.a. ligestilling, ikt-færdigheder og regionale skel. Initiativet kommer til at omfatte
tiltag vedrørende aktiv overvågning, ikt-kundskaber og forskning i løsninger baseret på
tilgængelig teknologi. Alle eksisterende midler bør anvendes, herunder integration i de
strategiske retningslinjer for strukturfondene, Fonden for Udvikling af Landdistrikter,
nationale midler, lovgivningsforanstaltninger og forskning.
Kommissionen vil - ikke mindst gennem sit eget projekt, e-Kommissionen - fremme
ikt-støttede offentlige serviceydelser,
der er mere gennemskuelige, tilgængelige og
omkostningseffektive. Der er imidlertid stadig mange udfordringer at tage op. Teknisk
set er der behov for fælles grænseflader, identitetsportabilitet mellem forskellige
systemer og autentificeringssystemer. Organisatorisk er der brug for forandringer i form
af nye fremgangsmåder, nye færdigheder og andre regler. Disse problemer takles bedst
på en integreret måde gennem initiativer såsom den nyligt offentliggjorte handlingsplan
for e-sundhed og elektroniske offentlige indkøb. Kommissionen vil også fremlægge
forslag om en
handlingsplan for e-forvaltning
samt strategiske retningslinjer for ikt-
støttede offentlige serviceydelser. Kommissionen vil støtte disse tiltag ved hjælp af et
begrænset sæt højt profilerede demonstrationsprojekter, der har til formål at afprøve
teknologiske, retlige og organisatoriske løsninger. Disse projekters mål og rækkevidde
vil blive fastlagt i samarbejde med medlemsstaterne.
Informations- og kommunikationsteknologiens enorme muligheder for at øge
livskvaliteten
undervurderes ofte og udnyttes kun i begrænset omfang. For at skabe
større opmærksomhed om dette aspekt vil Kommissionen iværksætte
ikt-
flagskibsinitiativer
i forbindelse med centrale sociale udfordringer. De tre første
indsatsområder bliver
behovene i det aldrende samfund, sikker og ren transport
og
kulturel mangfoldighed.
Det første initiativ drejer sig om
omsorg for mennesker i et
aldrende samfund
og vedrører teknologier til at fremme velvære, uafhængighed og
sundhed. Det andet vedrører
”den intelligente bil: sikrere og renere”,
og vil behandle
miljø- og sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse øget trafik på vejene. Det tredje
initiativ handler om
digitale biblioteker,
der gør multimediekilder lettere og mere
interessante af benytte. Det skal bygge på Europas rige kulturarv og kombinere
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0012.png
multikulturelle og flersprogede miljøer med teknologiske fremskridt og nye
virksomhedsmodeller.
Kort sammenfattet vil Kommissionen for at gennemføre den samfundsmæssige
dagsorden under i2010 foretage sig følgende:
Udstikke strategiske retningslinjer for e-tilgængelighed og bredbåndsdækning (2005)
Fremsætte forslag om et europæisk initiativ vedrørende integration i informationssamfundet
(2008)
Vedtage en handlingsplan for e-forvaltning og strategiske retningslinjer for ikt-støttede
offentlige serviceydelser (2006)
Iværksætte demonstrationsprojekter på driftsniveau for at afprøve teknologiske, retlige og
organisatoriske løsninger på, hvordan offentlige serviceydelser kan formidles via internettet
(2007)
Iværksætte tre ikt-flagskibsinitiativer vedrørende livskvalitet som indledende skridt (2007)
5.
K
ONKLUSION
:
I
2010
SOM LED I DEN NYE
L
ISSABON
-
STYRINGSCYKLUS
Den Europæiske Union har givet Lissabon-strategien et nyt afsæt med særlig vægt på
vækst og beskæftigelse.
i2010
skal bidrage med at gøre Europa mere attraktivt for
investering og innovation inden for videnbaserede varer og tjenesteydelser. De
involverede parter har hver sin rolle at spille:
Europa-Kommissionen
vil gennem Fællesskabets Lissabon-program og navnlig
i2010, føre an ved at:
– udarbejde forslag om ajourføring af lovrammerne for elektronisk kommunikation,
informationssamfundet og medier, så vi kan få det fulde udbytte af det indre marked;
– benytte Fællesskabets finansielle instrumenter til at stimulere investering i strategisk
forskning og udrydde flaskehalse for vidtrækkende innovation inden for
informations- og kommunikationsteknologi;
– støtte strategier, der styrker integrationen i informationssamfundet og livskvaliteten.
Medlemsstaterne
bør via de nationale reformprogrammer, der skal vedtages inden
midten af oktober 2005, fastlægge
mål for informationssamfundet
i
overensstemmelse med de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, der
understreger betydningen af indførelse af ikt, ikt-infrastruktur og ikt til jobs og
uddannelse. Disse programmer kan hjælpe medlemsstaterne til at:
– sikre en hurtig og grundig gennemførelse af de nye lovrammer, der har betydning for
den tekniske sammensmeltning, med vægt på åbne og konkurrencebaserede
markeder;
– øge midlerne til ikt-forskning i de nationale budgetter;
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445694_0013.png
– udvikle moderne og indbyrdes kompatible ikt-støttede offentlige serviceydelser;
– udnytte deres betydelige købekraft til at styrke innovation inden for ikt;
– indføre ambitiøse mål for udviklingen af informationssamfundet på nationalt plan.
Andre interesseparter bør engagere sig i en åben og konstruktiv dialog til støtte for et
innovativt vidensamfund. Navnlig bør erhvervslivet sigte mod at øge investeringerne
i ikt-forskning og teknologi, og der bør gøres en konstruktiv indsats på områder, hvor
der er kritiske flaskehalse, der bremser udviklingen i den digitale økonomi.
Medlemsstaterne bør efterfølgende aflægge rapport om de resultater, de opnår, i deres
gennemførelsesrapporter om de nationale reformprogrammer i henhold til den nye
Lissabon-styringscyklus. Fremskridtene i disse vil blive analyseret i Kommissionens
årlige statusrapport om Lissabon-strategien.
Kommissionen vil samtidig udvide og styrke dialogen med interesseparterne og
samarbejde med medlemsstaterne om at inddrage disse parter, navnlig gennem den åbne
koordineringsmetode
13
. Kommissionen kan f.eks. fremme udveksling af god praksis og
udarbejde statusrapporter om indførelsen af bredbåndstjenester, e-forretnings- og e-
handelstjenester, investeringerne i ikt-forskning, sociale og økonomiske skævheder og
ikt-kundskaber. Dette vil ikke medføre yderligere rapporteringsopgaver for
medlemsstaterne
ud
over
gennemførelsesrapporterne
om
de
nationale
reformprogrammer.
Med i2010 lancerer Kommissionen en ny helhedsstrategi for informationssamfundet,
som er fuldt på linje med den nye styringscyklus i den fornyede Lissabon-strategi, og
som vil bidrage til strategiens centrale mål om at skabe bæredygtig vækst og
beskæftigelse.
13
Working together for growth and jobs. Next steps in implementing the revised Lisbon strategy,
SEC(2005) 622 – ikke oversat til dansk.
DA
13
DA