Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0245
Offentligt
1445710_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 8.6.2005
KOM(2005) 245 endelig
.
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2004
{SEC(2005) 747}.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
NDLEDNING
Denne beretning giver en generel oversigt over EU's makrofinansielle bistand til
tredjelande med en historisk baggrund, en sammenfatning af transaktionerne i 2004
og en sammenfatning af den økonomiske situation i modtagerlandene.
Der er lagt særlig vægt på de relevante aspekter af den økonomiske
stabiliseringsproces og på gennemførelsen af strukturreformer i modtagerlandene.
Fremskridt i den henseende viser også, i hvilken grad de tilsvarende økonomisk-
politiske betingelser, der er knyttet til EU's makrofinansielle bistand, er opfyldt.
For så vidt angår Revisionsrettens anbefaling i den særlige rapport fra marts 2002 om
forbedring af den økonomiske forvaltning i modtagerlandene har Kommissionen
desuden i 2004 med bistand fra et revisionsfirma foretaget operationelle vurderinger
af de finansielle kredsløb og af organiseringen af kontrollen i forbindelse med den
makrofinansielle bistand i hvert modtagerland. I forbindelse med udarbejdelsen af de
politiske betingelser, der er knyttet til gennemførelsen af denne bistand, vil der blive
taget passende hensyn til konklusionerne af disse vurderinger.
Endvidere er en ekstern konsulent i færd med at foretage en ex post-evaluering med
henblik på at måle virkningen af makrofinansielle bistandstransaktioner i Armenien.
Den endelige rapport vil foreligge i 2005. Specialiserede virksomheder, som er
udvalgt efter en licitation, vil foretage en række yderligere ex post-evalueringer i
modtagerlandene.
Denne beretning fremlægges i overensstemmelse med Rådets afgørelser om EU's
makrofinansielle bistand eller ekstraordinære bistand til tredjelande og er en
opfølgning på de beretninger, der er blevet fremlagt i de foregående år. Parallelt
hermed offentliggøres en mere detaljeret beretning (arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene
SEC(2005) 747)
indeholdende økonomiske og
finansielle oplysninger om modtagerlandene.
2.
2.1.
SAMLET BILLEDE
Baggrund
Den makrofinansielle bistand støtter modtagerlandenes politiske og økonomiske
reformbestræbelser og implementeres i tilknytning til støtteprogrammer fra IMF og
Verdensbanken. Transaktionerne omfatter stadigvæk et sæt principper, som Rådet
bekræftede i sine konklusioner af 8. oktober 2002, og som understreger bistandens
ekstraordinære karakter, dens komplementaritet til midler fra de internationale
finansieringsinstitutter (IFI) og de makroøkonomiske betingelser, der er knyttet til
bistanden. EU's makrofinansielle bistand har især støttet modtagerlandenes
bestræbelser på at gennemføre økonomiske reformer og strukturændringer. I snæver
koordinering med IMF og Verdensbanken har den fremmet foranstaltninger, der er
skræddersyet til særlige landebehov med den overordnede målsætning at stabilisere
den finansielle situation og indføre markedsorienterede økonomier.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.
Makrofinansiel bistand i 2004
I perioden 2000-2003 har Balkan-landene (Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro samt Albanien)
nydt godt af ni bistandsafgørelser truffet af Rådet. Denne tendens blev bekræftet i
2004 med tre nye afgørelser om makrofinansiel bistand vedrørende henholdsvis
Albanien, Serbien og Montenegro samt Bosnien-Hercegovina. Dermed er Balkan-
landene de største modtagere af makrofinansiel bistand i 2000-2004 med nye
afgørelser på op til i alt 733 mio. EUR.
2.2.1.
Nye afgørelser
For så vidt angår de vestlige Balkan-lande har Rådet vedtaget tre nye afgørelser i
2004.
–
Den 29. april vedtog Rådet (2004/580/EF) at yde makrofinansiel bistand til
Albanien (bestående af en gavebistand på 16 mio. EUR og et lån på
9 mio. EUR).
Den 7. december besluttede Rådet at forlænge de tidligere afgørelser om
supplerende makrofinansiel bistand til Serbien og Montenegro (2004/862/EF)
og til Bosnien-Hercegovina (2004/861/EF).
Hvad angår de nye uafhængige stater, blev der ikke truffet nogen ny
rådsafgørelse i 2004, mens Kommissionen den 10. december 2004 vedtog en
meddelelse om gennemførelsen af makrofinansiel bistand i Armenien,
Tadsjikistan og Georgien.
–
–
2.2.2.
Udbetalinger
Udbetalinger af makrofinansiel bistand androg i alt 32 mio. EUR, heraf 22 mio. EUR
udelukkende i form af gavebistand, som fordelte sig med 10 mio. EUR til Serbien og
Montenegro, 5,5 mio. EUR til Armenien (disse transaktioner er foretaget på grundlag
af procedurer iværksat i 2003, men afsluttet i 2004) og 6,5 mio. EUR til Georgien.
Bistand udbetalt i form af lån androg 10 mio. EUR til Bosnien-Hercegovina.
Udbetalingen af 7 mio. EUR i gavebistand til Tadsjikistan og 15 mio. EUR i lån til
Serbien og Montenegro er iværksat i 2004, men som følge af tekniske årsager er den
finansielle overførsel udsat til 2005.
2.3.
Udvikling og geografisk fordeling af den makrofinansielle bistand
EU's makrofinansielle bistand har til formål at støtte den makroøkonomiske
stabilisering i modtagerlandene og mindske disses betalingsbalance- (og budget-)
problemer. Bistanden er også et nyttigt middel til at fremme strukturreformer. I
årenes løb er det antal lande, som det ville være hensigtsmæssigt for EU at yde en
sådan støtte, vokset, da et stigende antal lande med grænser til EU stod over for
betalingsbalancevanskeligheder og forpligtede sig til at gennemføre byrdefulde
økonomiske reformprogrammer. Dette resulterede i en forskydning i den geografiske
balance i bistanden i forhold til de første år, hvor de fleste modtagerlande var lande i
Central- og Østeuropa. Som følge af konflikterne i de vestlige Balkan-lande, især
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445710_0004.png
Kosovo-konflikten i 1999, og den politiske udvikling i Serbien og Montenegro
(tidligere Forbundsrepublikken Jugoslavien) var der i rådsafgørelserne i 1999-2004
en klar tendens til en relativ stigning i den makrofinansielle bistand til Balkan-
landene.
Afgørelserne i perioden 2000-2004 er i høj grad kendetegnet ved den store andel af
det samlede bistandsbeløb, der blev ydet i form af gavebistand, nemlig 41 % i stedet
for 6 % i perioden 1990-1999. Det nye forhold mellem gavebistand og lån i
bistandspakkerne afspejler EU-organernes bedømmelse af modtagerlandenes relative
fattigdom og begrænsede tilbagebetalingsevne. Som bemærket allerede i 2000 og
2001 tager den makrofinansielle bistand ikke alene sigte på at fremme en
makroøkonomisk stabilisering, den spiller også en yderst nyttig rolle som støtte for
strukturreformprogrammerne i modtagerlandene. Den makrofinansielle bistand er
konsekvent blevet kombineret med bistanden under PHARE/ISPA, TACIS og
CARDS-programmerne for at styrke den institutionelle kapacitet, som var af
afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af strukturreform-
foranstaltningerne.
Tabel 1 og 2 og de ledsagende figurer 1a og 2a understreger den ekstraordinære
karakter af EU's makrofinansielle bistand. De mest omfattende makrofinansielle
bistandstransaktioner blev besluttet og udbetalt i årene umiddelbart efter ændringerne
i de politiske og økonomiske systemer i de central- og østeuropæiske lande. Derefter
afspejler svingningerne i den makrofinansielle bistand det forhold, at der er truffet
beslutninger fra sag til sag efter en vurdering af den makroøkonomiske situation og
det resterende behov for ekstern finansiering i de potentielle modtagerlande. Figur 1a
vedrørende
nettobeløb for transaktioner
i hele perioden fra 1990-2004 (i alt mere
end 6 mia. EUR) og figur 2a vedrørende faktisk udbetalte beløb (i alt mere end
5 mia. EUR) viser en tydelig koncentration af bistanden på de central- og
østeuropæiske lande (omkring 55 % af den samlede makrofinansielle bistand inden
for de sidste 14 år). Den makrofinansielle bistand til disse lande blev dog gradvis
udfaset i takt med landenes fremskridt i den makroøkonomiske tilpasnings- og
reformproces. I den senere tid er der hovedsagelig ydet makrofinansiel bistand til de
vestlige Balkan-lande (63,5 % af transaktionerne fra 1999-2002 og 84 % i perioden
2000-2004) og nogle lavindkomstlande blandt de nye uafhængige stater. Den relativt
lave bistand til Middelhavslandene (13 % af de samlede godkendte beløb, men ingen
ny godkendelse siden 1996) skal ses på baggrund af de andre former for
makroøkonomisk støtte (navnlig MEDA-strukturtilpasningsfaciliteterne), der er
stillet til rådighed for disse lande.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445710_0005.png
3.
3.1.
S
AMMENFATNING
AF
MODTAGERLANDENE
DEN
ØKONOMISKE
SITUATION
OG
REFORMERNE
I
Vestlige Balkan-lande
Væksten i 2004 i de vestlige Balkan-lande
1
anslås til ca. 4,5 % efter en svækkelse i
2002-2003, som hovedsagelig skyldtes faldende donorstøtte og afslutningen af
genopbygningen efter krigen. Albanien, Bosnien-Hercegovina samt Serbien og
Montenegro forventedes at udvise vækstrater på mindst 5 %. Væksten forblev
imidlertid forholdsvis dæmpet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og
i Kosovo. Den økonomiske stabilisering fortsatte i 2003-2004. Inflationen faldt
yderligere i 2004 til gennemsnitlig 5,6 %. Efter markante forbedringer i de
foregående år udviklede den finansielle konsolidering sig meget ujævnt i de
forskellige lande. Det offentlige underskud (efter gavebistand) forventedes at ligge
på gennemsnitlig 2,7 %, hvilket stort set svarer til niveauet i 2003.
De eksterne uligevægte er fortsat en udfordring for den makroøkonomiske stabilitet.
For regionen som helhed lå underskuddet på handelsbalancen højt i 2003-2004 (ca.
25 % af BNP). Det gennemsnitlige underskud på de løbende poster anslås til
omkring 12 % af BNP i 2004 og er derved lidt højere end i 2003. Dette betyder, at en
række lande fortsat var afhængige af donorbistand for at kunne finansiere deres
underskud over for udlandet, og bistanden var fortsat en vigtig, om end støt faldende
kilde til indtjening af fremmed valuta. I 2003 lå gavebistanden på 2,2 % af BNP i
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 2,6 % i Albanien, 2,4 % i Serbien
og Montenegro. Mens Kosovo er et særligt tilfælde med en udenlandsk bistand på
40,7 % af BNP i 2003, vil en af de mange udfordringer for den lokale økonomi være
at klare den stærkt faldende tendens i denne bistand.
De fleste af de centrale lovgivningsmæssige rammer for en markedsøkonomi er
blevet indført. Mens Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien
har gjort store fremskridt med hensyn til omstrukturering og privatisering af store
virksomheder, er situationen i de tabsgivende offentlige virksomheder fortsat
særdeles vanskelig i Kosovo, Bosnien-Hercegovina samt Serbien og Montenegro og
vil resultere i konstante spændinger på budgettet og yderligere tab af arbejdspladser.
Reformen af den offentlige administration og forvaltningen af de offentlige finanser
udgør ligeledes en alvorlig udfordring på mellemlang sigt. Der er konstateret store
forbedringer på dette område i 2004, f.eks. reformen af told- og
skatteadministrationen i Bosnien-Hercegovina i 2004 og udviklingen hen imod
kasseregnskabsbaseret budgettering i Kosovo. Implementeringen af lovgivningen
hæmmes fortsat alvorligt i hele regionen som følge af svage institutioner, især
domstolene.
1
Omfatter Albanien, Bosnien-Herzegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
(FYROM), Serbien og Montenegro samt Kosovo.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
Nye uafhængige stater
Den økonomiske udvikling i de fleste nye uafhængige stater var fortsat meget stærk i
2004 med en samlet stigning i produktionen på over 7,5 %.
Takket være høje varepriser, navnlig på kulbrinter og metal, voksede BNP i
regionens dominerende økonomi,
Rusland,
med næsten 7 % til trods for en markant
opbremsning hen imod årets slutning. Væksten drives fortsat hovedsagelig af den
udenlandske efterspørgsel, mens det indenlandske forbrug fortsat er højt takket være
forbedringer i den disponible nettoindkomst. Den langsommere udvikling i væksten i
Ruslands samlede økonomiske aktivitet i tredje kvartal i 2004 skyldtes en
langsommere udvikling i nettoinvesteringerne i fast kapital og et yderligere reelt fald
i nettoeksporten af varer og tjenesteydelser. I modsætning hertil blev væksten i det
samlede forbrug fastholdt.
I flere andre SNG-lande blev der registreret langt højere vækstrater. I
Ukraine
oversteg væksten i BNP 12 %, efter at den allerede havde ligget på over 9 % året før.
Væksten i flere andre lande i regionen (Belarus,
Armenien, Aserbajdsjan,
Tadsjikistan, Kasakhstan, Georgien)
nærmede sig eller oversteg 10 %. Det
svageste økonomiske resultat blev nået i
Moldova,
hvor væksten stadig lå på
omkring 6 %. De fleste lande har det til fælles, at de drager fordel af en vedvarende
udenlandsk efterspørgsel på nogle af deres vigtigste markeder, navnlig Rusland (for
de mindre nye uafhængige stater) og Kina (særlig stor betydning for Ukraines
ståleksport) og af en stærk indenlandsk efterspørgsel, som stimuleres af
arbejdstageres pengeoverførsler (den største enkeltpost på betalingsbalancens
løbende poster i nogle af de fattigste lande i regionen). Nogle nye uafhængige stater
drager også fordel af høje varepriser og store investeringer i naturressourcesektorerne
(Kasakhstan, Aserbajdsjan) og af en stor officiel (Georgien, Tadsjikistan,
Kirgisistan) eller privat (Armenien) ekstern finansiering.
I de fleste lande i regionen var inflationspresset fortsat under kontrol til trods for en
stærk vækst i pengebasen som følge af en opbygning af reserver (som igen skyldes
store tilstrømninger af udenlandsk valuta fra vareeksport og/eller overførsler fra
arbejdstagere). Finanspolitikken var fortsat stram i de fleste af landene i regionen.
Flere lande registrerede store budgetoverskud; en stor andel af skatteprovenuet i
visse olieproducerende lande blev sat til side i stabiliseringsfondene (især i Rusland).
Udviklingen i de løbende poster har været blandet. På den ene side er en hastigt
stigende eksport i de to største økonomier i regionen (Rusland og Ukraine) og i de
fleste mindre naturressourceeksporterende lande blevet omsat til rekordstore
overskud på de løbende poster (ca. 10 % af BNP i Rusland og Ukraine). På den
anden side har mange olieimporterende lande set deres underskud på de løbende
poster blive endnu større. Flere nye uafhængige stater er stadig stærkt afhængige af
ekstern finansiering via internationale finansieringsinstitutter og bilaterale donorer og
er stadig langt fra at have opnået finansiel bæredygtighed.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udviklingen med hensyn til overgangen har været meget ujævn i de forskellige lande
i regionen, og implementeringen af institutionelle reformer i anden fase til støtte for
markeder og private virksomheder er først lige kommet i gang i de fleste nye
uafhængige stater. Blandt modtagerne af EU's makrofinansielle bistand er Armenien
og Ukraine nået længst. I 2004 indledte Georgien ligeledes et omfattende tilpasnings-
og reformprogram efter systemskiftet i slutningen af 2003. Samtidig skete der kun
små fremskridt i Moldova, hvor en udbredt statslig indblanding og alvorlige
administrative svigt underminerer investeringsklimaet og fortsat udgør en alvorlig
hindring for en vedvarende vækst og en nedbringelse af fattigdommen.
Implementeringen af foranstaltningerne i EU-Moldova-handlingsplanen, som for
nylig blev vedtaget i forbindelse med EU's naboskabspolitik, vil være en prøve på
Moldovas vilje til beslutsomt og effektivt at gennemføre et virkeligt
markedsreformprogram.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445710_0008.png
Table 1. Macro-financial assistance, 1990-2004
Maximum amounts authorised, millions euro
1990
By region
Central European Candidate Countries
Western Balkans
NIS
Mediterranean
Total amounts authorised
out of which, straight grants
870
588
1.808
28
480
70
0
870
1.220
410
70
255
35
130
200
620
35
255
15
555
95
150
460
70
180
90
393
168
208
130
70
45
25
16
255
15
250
40
265
150
300
160
55
125
393
190
18 (a)
70
25
3.305
1.038
958
788
6.089
747
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Totals
Interest
subsidies to
Israel
Albania
Albania
Armenia
and
Georgia
(95)
Kosovo (35)
Serbia and
fYRoM (18)
Montenegro
Montenegro
Serbia and
Serbia and
Bosnia (40)
(20)
(75) Bosnia
Montenegro
Montenegro Albania (16)
fYRoM (30)
Tajikistan
(40)
(120) Kosovo
(45)
(35) Moldova
Moldova (15)
(30)
(15)
(b)
(a) net amount taking into account (b) and, for Ukraine, new loan of EUR 110 million together with simultaneous cancellation of EUR 92 million out of the EUR 150 million loan decided in 1998.
(b) grant of EUR 15 million and simultaneous cancellation of the EUR 15 million loan decided in 2000
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445710_0009.png
Graph 1a. Maximum amounts authorised by year,
in EUR million
1.808
870
480
0
92
91
90
93
94
95
620
255
15
555
150
460
180
393
208
70
25
03
97
99
00
96
98
01
02
20
19
19
19
19
19
19
19
Graph 1b. MFA 1990-2004, authorisations
Distribution by region
Mediterranean
13%
NIS
16%
19
19
19
Central
European
Candidate
Countries
54%
W estern
Balkans
17%
Graph 1c. MFA 2000-2004, authorisations
Distribution by region
NIS
16%
W estern
Balkans
84%
DA
20
20
20
20
04
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445710_0010.png
Disbursements, millions euro
1990
By region
Central European Candidate Countries
Western Balkans
NIS
Mediterranean
Total amounts disbursed
out of which, straight grants
350
695
438
1.178
63
305
35
350
695
705
35
270
35
25
150
245
70
80
15
135
100
330
15
175
20
195
421
18
136
28
265
85
392
105
141
141
203
85
32
22
40
20
115
70
25
100
250
15
156
40
25
71
160
105
312
80
130
11
50
146
7
20
12
2.780
883
712
688
5.063
617
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Totals
Israel (28)
Albania
(35)
Albania
Albania
Albania
Armenia
Armenia
(4)
(8)
Georgia
Georgia
(9) Bosnia
(10)
(15)
Bosnia (10)
fYRoM (20)
Kosovo (35)
Montenegro
(20)
Bosnia (15)
fYRoM (10)
Kosovo (15)
Serbia and
Montenegro
(ex FRY) (35)
Georgia (6)
Tajikistan (14)
Armenia (11)
Kosovo (15)
Serbia and
Montenegro
(115)
Bosnia (25,
Serbia and
Serbia and
Montenegro
Montenegro
(10)
(35), fYRoM
Armenia (5,5)
(18),
Georgia (6,5)
Tajikistan (7)
NB: 2000 figures include disbursements in favour of Bosnia, fYRoM and Montenegro which, for technical reasons, took place in early January 2001.
2001 figures include disbusements in favour of fYRoM and Tajikistan which, for technical reasons, took place in early January 2002.
2002 figures include disbursements in favour of Bosnia and Tajikistan which, for technical reasons, took place in early 2003.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445710_0011.png
Graph 2a. Amounts disbursed by year,
in EUR million
1.178
695
350
330
175 195
421
265
136
141
392
203
32
305
245
DA
19
90
19
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
Graph 2b. MFA 1990-2004, disbursements,
Distribution by region
Mediterranean
14%
NIS
14%
Western
Balkans
17%
Central
European
Candidate
Countries
55%
Graph 2c. MFA 2000-2004, disbursements,
Distribution by region
NIS
10%
Central
European
Candidate
Countries
21%
Western
Balkans
69%
11
DA