PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0263
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

17. august 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-

riets besvarelse af spørgsmål 2 til KOM(2005) 263 (ad 2676 – landbrug og

fiskeri 18.-19. juli 2005).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets

Europaudvalg Den 16. august 2005

J.nr.: 5223

FVM 292

Folketingets Europaudvalg har ved skrivelse af 18. juli 2005 i tilknytning til KOM

(2005) 0263 anmodet om besvarelse af følgende spørgsmål 2:

Spørgsmål 2:

”Udvalget udbeder sig fødevareministerens kommentarer til vedlagte artikel fra

Ritzaus Bureau af 7. juli 2005 vedrørende Novozymes overvejelser om at flytte sin

fremtidige vækst uden for Danmark.”

Svar:

I artiklen fra Ritzaus Bureau af 7. juli 2005 fremgår det, at Novozymes vil flytte sin

produktion til udlandet efter EU’s sukkerreform, idet kunstigt høje sukkerpriser og

tabet af eksportstøtte gør produktionen i EU for dyr, og at man derfor ønsker pro-

duktionen placeret, hvor der kan købes sukker til verdensmarkedspriser.

Det kan indledende bemærkes, at der under den nuværende markedsordning for

sukker som hovedregel ikke kan tildeles eksportrestitutioner til kemiske og farma-

ceutiske produkter

. Kommissionen lægger i sit forslag til reform af sukkersektoren

ikke op til ændringer på dette område. Det kan endvidere oplyses, at Direktoratet

for FødevareErhverv på baggrund af registrerede data om udbetalte eksportrestitu-

tioner fra perioden 2001 og frem ikke har registreret udbetalinger af eksportrestitu-

tioner til en virksomhed under navnet Novozymes.

Under den nuværende ordning er EU-prisen på sukker ca. det tredobbelte af ver-

densmarkedsprisen. Således har verdensmarkedsprisen gennemsnitligt været ca.

Som u nd tagelse, jf. RFO (EF) nr. 1260/ 2001, bilag V, yd es eksp ortrestitu tioner til p r o-

d u kterne Mannitol (KN -kod e 2905 43 00), D-glu citol (Sorbitol) (KN -kod e 2905 44) sam t

Sorbitol (KN -kod e 3824 60) u nd tagen varer henhørend e u nd er p os. 2905 44.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

230,3 $/ton for hvidt sukker over de sidste 5 år

, mens EU’s interventionspris er

631,9 €/ton for hvidt sukker. For at kompensere for denne prisforskel og for at

tillade industrien i EU at konkurrere på lige fod med industrien i tredjelande kan

der i dag tildeles produktionsrestitutioner. Det er en støtte til virksomheder, såsom

Novozymes, der anvender sukker bl.a. i forarbejdningsprocessen. Novozymes har i

2003 fået 63,8 mio. kr. og i 2004 fået 50,2 mio. kr. i produktionsrestitutioner.

For så vidt angår sukkerforsyning af den kemiske og farmaceutiske industri efter

reformen, gives der i Kommissionens forslag en række muligheder, som sigter efter

at give industrien mulighed for at opnå sukker til verdensmarkedspris og derved få

lige konkurrencevilkår med industrier i tredjelande.

Således foreslår Kommissionen, jf. artikel 12 i forslaget, at sukker produceret uden

for kvote skal anvendes industrielt (fx til kemiske og farmaceutiske produkter),

overføres til næste års kvote eller anvendes til den særlige forsyningsordning for

ydre regioner f.eks. de oversøiske franske departementer. Produktionen af sukker

uden for kvote vil ikke være underlagt kravet om betaling af mindstepriser for suk-

kerroerne og vil heller ikke være omfattet af de mekanismer, der foreslås med hen-

blik på at holde prisen for kvotesukkeret omtrent på niveau med referenceprisen.

Kommissionen forventer derfor, at sukker produceret uden for kvote vil kunne

købes af den kemiske industri til priser, der ligger under den institutionelt fastsatte

EU-referencepris. Er dette ikke tilstrækkeligt til at sikre forsyning af sukker til ver-

densmarkedspris, foreligger yderligere 3 muligheder:

Der kan ydes produktionsrestitutioner, jf. artikel 13, stk. 3. I henhold til

Kommissionens forslag må de slutprodukter, der er produceret ved hjælp

af sukker, hvortil der er ydet produktionsrestitutioner, dog ikke eksporte-

res. Kommissionen begrunder denne del af forslaget med hensynet til at

holde sig under WTO-loftet for subsidieret eksport.



Der kan åbnes importkontingenter til fordel for industrien, hvor tolden

helt eller delvist kan suspenderes, jf. artikel 26, stk. 3.



Der kan anvendes aktiv forædling, jf. RFO (EF) nr. 2913/1992, afdeling 3,

som indebærer, at sukker kan importeres toldfrit til forarbejdning med

henblik på geneksport af slutprodukterne.

Det fremgår af artikel 13, stk. 2, at Kommissionen efter forvaltningskomitéproce-

dure skal udarbejde en liste over produkter, som industrisukker, industriglucose og

industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.



Kild e: F:O:Lichts, Vol. 137, 5. ju li 2005. Tallene er for Lond on børsen N o 5. Bem ærk at

tallene er i US-d ollar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har erklæret sig enig i, at det er yderst vigtigt at sikre industriens

sukkerforsyning, således at industrien i EU kan konkurrere på lige fod med sukker-

industrien i tredjelande.

Folketingets

Europaudvalg Den 16. august 2005

J.nr. 5223

FVM 293

Folketingets Europaudvalg har ved skrivelse af den 18. juli 2005 i tilknytning til

rådsmøde nr. 2676 (landbrug og fiskeri) 18-19/7 05 anmodet om besvarelse af føl-

gende spørgsmål 2:

Spørgsmål 2:

”Vil ministeren i forlængelse af drøftelsen i Folketingets Europaudvalg den 15. juli

2005 oversende udvalget et notat, som beskriver de danske sukkerroedyrkeres øko-

nomi før og efter en reform af EU’s markedsordning for sukker, som foreslået af

Kommissionen (KOM (2005) 0263))?”

Svar:

Nærværende svar indeholder en beskrivelse af 2 forskellige analyser af sukkerroe-

dyrkernes økonomi før og efter gennemførelse af Kommissionens forslag til re-

form.

Fødevareøkonomisk Institut (FØI) står for den første analyse. I denne beregnes

sukkerroedyrkernes ”kvoterente” før og efter Kommissionens forslag til reform af

sukkersektoren. Ændringen i sukkerroedyrkernes kvoterente kan ses som et udtryk

for sukkerroeavlernes produktionsøkonomi på langt sigt, idet både de faste og de

variable omkostninger tages i betragtning.

Den anden metode er foretaget af Landbrugsraadet/Dansk Landbrug. Her bereg-

nes dækningsbidraget efter fradraget af variable og delvist faste omkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Dækningsbidrag II). Denne metode kan betragtes som et udtryk for sukkerroeav-

lernes produktionsøkonomi på kort eller mellemlangt sigt.

Inden de 2 analyser forklares nærmere, kan det være hensigtsmæssigt at se på suk-

kerroeavlernes økonomi før en eventuel reform og i forhold til en alternativ afgrøde

(hvede). Dækningsbidraget for henholdsvis sukker og hvede bygger på talmateriale

fra FØI’s seneste landbrugsstatistik (2003).

Dækningsbidrag for heltidsbedrifter i Danmark ved dyrkning af sukkerroer

og hvede (kr./ha)

Sukker 2003

Hvede 2003

Produktionsværdi, i alt

22.417

9.193

Omkostninger I

6.194

3.239

Dækningsbidrag I

16.223

5.954

Omkostninger II

7.712

3.512

Dækningsbidrag II**

8.511

2.442

Dækningsbidrag I indeholder fradrag af de variable omkostninger som udsæd, gødning og

kemikalier, energi og maskinstation.

Dækningsbidrag II indeholder fradrag af de variable samt af de delvist faste omkostninger

som arbejdsindsats og inventar (vedligehold, afskrivninger og forrentning til inventar).

Som det fremgår af ovenstående tabel (og af FØI’s analyse) er økonomien for

dansk sukkerproduktion i gennemsnit markant bedre end ved produktion af hvede.

Det skal bemærkes, at produktionsværdien for hvede indeholder hektarstøtten. Der

er store regionale forskelle i indtjeningen. Det kan i denne forbindelse oplyses, at

Dækningsbidrag II for sukkerroedyrkere på Lolland/Falster i 2004 gennemsnitligt

var 14.800 kr./ha.

Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at se på de direkte støttebeløb til arealer

med henholdsvis sukker og hvede før og efter reformen.

Direkte støttebeløb for sukker og for hvede før og efter fuld implementering

af sukkerreformen

Sukker

Hvede

Støtte i 2004

0 kr./ha

2.364 kr./ha

Støtte fra 2005 og frem

Ca. 2.200 kr./ha

Støtte efter sukkerreform og

Ca. 5.000 kr/ha

Ca. 2.250 kr/ha

efter tilbagebetaling af dobbelt-

støtte

= Sukkerproduktionen var i 2004 udelukkende subsidieret via den institutionelle prisstøtte til sukker.

= Beløbet dækker hektarstøtten for hvede for 2004.

= Beløbet dækker den afkoblede basisstøtte under enkeltbetalingsordningen til almindelige landbrugsjorder. Støtten er

uafhængig af produktionen.

= Dette beløb udgøres af den afkoblede basisstøtte på ca. 2.220 kr/ha som nævnt under c samt en særlig støtte på ca.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.800 kr/ha. med sukkerroer. Kompensationsbeløbet på ca. 2.800 kr/ha fordeles på den pågældende producents

samlede betalingsrettigheder. Den danske model for tilbagebetaling af dobbeltstøtten indebærer, at producenterne

først vil opnå den fulde kompensation, når dobbeltstøtten for 2005 er tilbagebetalt.

Fødevareøkonomisk Institut (FØI) har i notatet ”Økonomiske konsekvenser af

Kommissionens forslag af 22. juli 2005 til reform af EU’s markedsordning for suk-

ker” af 8. juli 2005 blandt andet analyseret de danske sukkerroedyrkeres økonomi

før og efter en reform af markedsordningen for sukker. Notatet blev i sin helhed

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2005 (jf. besvarelsen af

spørgsmål 1 til KOM(2005) 0263).

FØI’s analyse bygger på talmateriale for heltidslandbrugene fra 2003 og indeholder

en beregning af ændringen i den såkaldte kvoterente. Kvoterenten er den totale

produktionsværdi pr. ha fratrukket de samlede omkostninger pr. ha (inklusiv faste

omkostninger). Som et skøn for omkostningen til jorden indgår i beregningen et

estimat for arealafkastet af hvede, idet hvede vurderes at være alternativafgrøden til

sukker. Arealafkastet af hvede er i dette tilfælde eksklusiv hektarstøtte, idet støtten

afkobles med virkning fra 2005.

FØI har beregnet kvoterenten for 2003 til 7.800 kr./ha. Høsten 2003 gav imidlertid

et unormalt højt udbytte og dermed en højere indtjening end ved en normal høst.

På den baggrund har FØI foretaget en justering af kvoterenten, svarende til at hø-

sten havde ligget 5 pct. under det faktiske niveau for 2003

. Herefter fås en kvote-

rente på

7.400 kr./ ha

i 2003.

FØI har ligeledes beregnet kvoterenten efter reformforslagets fulde implemente-

ring. Her viser beregningen, at kvoterenten efter reform vil være negativ (–

400 kr./

ha).

FØI har i forbindelse med denne beregning kalkuleret med, at reformens ned-

sættelse af minimumsprisen for roer på 42,6 pct. i Danmark reelt kun vil medføre et

fald i prisen ab landmand for alle roer under ét på 36 pct. Denne forskel skyldes, at

B-kvoten tegner sig for en større andel af den samlede kvote i Danmark end i EU

som helhed, og en forventning om, at den danske produktion af C-roer (roer uden

for kvote), der afregnes til de laveste priser, helt vil ophøre. I beregningen af kvote-

renten efter reformen indgår desuden den samme justering af det faktiske høstud-

bytte for 2003 på 5 pct., som beskrevet ovenfor.

Ifølge FØI’s beregninger udgør ændringen i sukkerroeavlernes kvoterente som føl-

ge af reformen således 7.800 kr./ha. (7.400 – (-400)). FØI præciserer i notatet, at

beregningerne er baseret på gennemsnitstal, der dækker over store forskelle fra

landbrug til landbrug. Beregningerne af kvoterenten er endvidere baseret på uæn-

Dette gøres ved at foretage en ju stering båd e af høstu d byttet p r. ha og af d en genne m -

snitlige p ris for roerne ab lan d m and en.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drede produktionsomkostninger og tager ikke højde for, at en forventet strukturud-

vikling, især med henblik på størrelsesmæssige og beliggenhedsmæssige fordele, vil

bidrage til at reducere de gennemsnitlige produktionsomkostninger.

FØI konkluderer, at reformen vil medvirke til at fremme koncentrationen af roe-

produktionen på væsentlig færre og fortrinsvis større bedrifter, der formodentlig

også vil ligge nærmere fabrikkerne. En sådan udvikling vil bidrage til at formindske

de samlede produktions- og transportomkostninger og dermed forøge kvoterenten.

Såfremt denne strukturtilpasning finder sted, er det FØI’s vurdering, at der også

efter reformen, vil være landbrug, der vil kunne producere roer med

en positiv kvote-

rente,

og at produktionen af sukkerroer i Danmark fortsat vil være konkurrencedyg-

tig i forhold til andre landbrugsafgrøder. Produktionen vil derfor blive opretholdt

på et niveau svarende til den fremtidige danske kvote (dvs. kvoten efter eventuelle

tilkøb og frasalg og efter eventuelle nedsættelser).

Det skal bemærkes, at FØI’s beregninger ikke indeholder potentielle omkostninger

for roedyrkerne vedrørende produktionsafgiften og fragttilskuddet, jf. nedenfor.

Ovennævnte beregninger inkluderer ikke den afkoblede kompensation, som i hen-

hold til Kommissionens forslag ydes for 60 pct. af sukkerroedyrkernes indkomst-

tab. FØI foretager i sin analyse en beregning af, hvor stort et gennemsnitligt tab

sukkerproducenterne vil have, såfremt kompensation udbetales til det antal sukker-

roeavlere, der var i 2003. Ifølge FØI beløber kompensationen pr. år for Danmark

sig i alt til ca. 241 mio. kr. FØI beregner en samlet kvoterente for Danmark forud-

sat, at arealet med sukkerroe falder til 41.245 ha (det areal som skønnes at være

nødvendigt for at opretholde en produktion svarende til den nuværende danske

kvote). Herefter beregnes sukkerroedyrkernes samlede tab ved at trække den sam-

lede kompensation fra den samlede kvoterente. Den gennemsnitlige nedgang i ind-

komsten pr. sukkerproducent på knap

29.000 kr. om året

fås ved at dividere det sam-

lede tab med antallet af sukkerroedyrkere i 2003. Der tages i denne beregning heller

ikke højde for effekterne af den forventede strukturudvikling.

Landbrugsraadet/Dansk Landbrug har ligeledes foretaget beregninger vedrørende

roedyrkernes indkomsttab. Landbrugsraadets beregninger er statiske og baseret på

roedyrkere med et gennemsnitsudbytte. Beregningerne bygger på forudsætninger

om, at der fremover vil blive dyrket sukkerroer svarende til den nuværende kvote,

samt at der ikke vil blive tale om kvotereduktion i Danmark, idet omstrukturerings-

fonden forudsættes at have den ønskede effekt på sukkerproduktionen i EU. Sidst-

nævnte er også en forudsætning i reformforslaget.

Foruden reduktionen i roepriserne inkluderer Landbrugsraadet tillige konsekven-

serne af:



forventningerne til den nye produktionsafgift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forventninger til reduktionen i fragttilskuddet

Kommissionens forslag indebærer indførelsen af en

produktionsafgift

på 12 €/ton fra

2007/2008. Afgiften opkræves hos fabrikanterne, men fabrikanterne kan kræve, at

roedyrkerne bærer 50 pct. af afgiften. Ifølge Landbrugsraadets beregninger vil den-

ne udgift vil i givet fald udgøre 370 kr./ha for roedyrkerne.

I den nuværende markedsordning fastsættes

fragttilskuddet

i brancheaftalerne mellem

roedyrkerne og Danisco. Landbrugsraadet forudsætter, at fragttilskuddet efter re-

formen fortsat vil blive knyttet til minimumsprisen for roer, og at fragttilskuddet

derfor vil blive reduceret med samme takt som prisen på sukker, dvs. med 39 pct.

over 2 år. Reduktionen i fragttilskuddet estimeres til 990 kr./ha. i 2007.

Det skal bemærkes, at roedyrkernes andel af produktionsafgiften og fragttilskuddets

størrelse ikke en obligatoriske konsekvenser af reformforslaget. Fordelingen af

sådanne udgifter vil blive fastsat i brancheaftalerne mellem roedyrkerne og fabri-

kanterne.

Prisfaldet

er estimeret til at føre til et indtægtstab på 8.426 kr./ha i 2007

Samlet set ser Landbrugsraadets beregninger således ud:

Sukkerroeavlernes indkomsttab i kr./ha

Tab i kr. pr. ha

Ny produktionsafgift

Prisreduktion, fragttilskud

Prisreduktion

Tab i alt pr. ha

370

990

8.426

9.787

Som det fremgår af tabellen, vil Kommissionens forslag ifølge Landbrugsraadets

beregninger, medføre en samlet reduktion i dækningsbidrag II på 9.787 kr./ha. Un-

der antagelse af en afkoblet støtte på i alt ca. 5.000 kr. (basisstøtte og kompensati-

on) opgør Landbrugsraadet roedyrkernes samlede tab til ca. 4.800 kr./ha (9.787 –

5.000 kr. = 4.787).

Det skal bemærkes, at Landbrugsraadets beregning bygger på gennemsnitlige be-

regninger, der alene dækker indtægtssiden. Eventuelle besparelser i produktionsom-

Kom m issionen har estim eret, at p risred u ktion en i Danm ark for alle roer u nd er et vil

u d gøre 41,5 p ct. Det er d enne p rocentm æssige p risred u ktion, som Land bru gsraad et

benytter i sine beregninger. FØ I har beregnet d enne p rocentm æ ssige p risred u ktion til

41,3 p å basis af tal fra 2003. Prisred u ktionen p å 42,6 p ct., som er nævnt i Kom m issio-

nens forslag, svarer til d en gennem snitlige p rocentm æ ssige p risred u ktion i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kostninger indgår ikke, og beregningerne tager ikke højde for strukturtilpasninger,

der må forventes at medføre en positiv effekt på indtjeningen for de fortsættende

roedyrkere. Landbrugsraadet ser isoleret på økonomien i sukkersektoren og inddra-

ger ikke muligheden for at skifte til alternative afgrøder.

Landbrugsraadet bygger som nævnt deres beregninger på en antagelse om, at der

også efter en reform vil blive dyrket sukkeroer svarende til den nuværende danske

kvote, hvilket indikerer, at sukkerproduktion, efter Landbrugsraadets opfattelse,

fortsat vil være bedste alternativ for en del af de eksisterende bedrifter.

De 2 analyser giver nogenlunde samme niveau for faldet i indkomsten pr. ha efter

sukkerreformen med de forskelle, som forskellige forudsætninger kan afstedkom-

me.

I FØI’s beregning af kvoterenten tages flere omkostninger i betragtning, herunder

til jorden, hvilket ikke er tilfældet i Landbrugsraadets analyse. Landbrugsraadets har

på sin side inkluderet potentielle udgifter til fragttilskud og produktionsafgiften.

Hverken i FØI’s eller i Landbrugsraadets beregninger indgår muligheden for en

yderligere reduktion af mindsteprisen til roedyrkerne på maksimalt 10 pct., som er

en del af Kommissionens forslag. Såfremt denne mulighed tages i anvendelse, vil

tabet for roedyrkerne blive forøget.