Erhvervsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0318
Offentligt
1445783_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.07.2005
KOM(2005) 318 endelig
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods
med oprindelse i Folkerepublikken Kina
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0002.png
BEGRUNDELSE
1) F
ORSLAGETS FORMÅL
•
Begrundelse for og formål med forslaget
Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december
1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det
Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8.
marts 2004 (i det følgende benævnt ”grundforordningen”), i proceduren vedrørende
importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
•
Generel baggrund
Dette forslag er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som
resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de
indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen.
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Der findes i øjeblikket ingen bestemmelser på det område, som forslaget vedrører.
•
Ikke aktuel.
2) H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
•
Høring af interesserede parter
Overensstemmelse med andre EU-politikker og-mål
De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har allerede haft mulighed for at
forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med
grundforordningen.
•
Ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
•
Konsekvensanalyse
Forslaget er udarbejdet som følge af gennemførelsen af grundforordningen.
Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle virkninger, men
indeholder en udtømmende liste over de forhold, der bør evalueres.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3) F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
•
Resumé af forslaget
Den 30. april 2004 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende
importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
Formålet med denne procedure var at undersøge, om varen fra Kina blev importeret til
dumpingpriser, hvorved EF-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade.
Undersøgelsen fastslog, at importen af støbeemner med oprindelse i Kina fandt sted til
dumpingpriser og forvoldte skade for EF-erhvervsgrenen. Det blev derfor konkluderet,
at der skal indføres antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina.
Medlemsstaterne blev hørt i forbindelse med forslaget om indførelse af en endelig told.
Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, som skal
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 29. juli 2005.
•
Retsgrundlag
Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab,
senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004.
•
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder
derfor ikke anvendelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke
mulighed for nationale beslutninger.
Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der
pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, lokale myndigheder, erhvervsdrivende og
borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål.
•
Reguleringsmiddel
Foreslået retsakt: forordning.
Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund:
Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige, da grundforordningen ikke foreskriver
alternative muligheder.
4) B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0004.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods
med oprindelse i Folkerepublikken Kina
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR-
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
af 22. december 1995 om
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96
1
beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske
Fællesskab (i det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 9,
under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg,
og
ud fra følgende betragtninger:
A.
(1)
PROCEDURE
Den 30. april 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i
Den Europæiske
Unions Tidende
2
om indledningen af en antidumpingprocedure vedrørende
importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det
følgende benævnt ”Kina”).
Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet i marts 2004 af
EUROFONTE (”klageren”) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig
del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af
støbeemner. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af
den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for
tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.
Kommissionen underrettede officielt klageren, de EF-producenter, som var nævnt i
klagen, alle andre kendte EF-producenter, myndighederne i Kina, de eksporterende
producenter, importører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af
indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive
deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den
frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.
En række EF-producenter, der var repræsenteret af klageren, andre samarbejdende EF-
producenter,
eksporterende
producenter,
importører,
leverandører
og
EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EFT L 77
af 13.3.2004, s. 12).
EFT C 104 af 30.4.2004, s. 62.
(2)
(3)
(4)
1
2
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
brugersammenslutninger fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der
anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som dokumenterede, at der var
særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.
1.
(5)
Stikprøver, markedsøkonomisk behandling og individuel behandling
I betragtning af det store antal eksporterende producenter, EF-producenter og
importører, der indgik i undersøgelsen, påtænktes det i indledningsmeddelelsen at
anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.
For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at
anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage disse, blev eksporterende
producenter og deres repræsentanter samt producenter og importører i Fællesskabet
anmodet om at give sig til kende og afgive de oplysninger, der var nævnt i
indledningsmeddelelsen. Kommissionen kontaktede også kendte sammenslutninger af
eksporterende producenter og myndighederne i Kina. Disse parter gjorde ikke
indsigelse mod brugen af stikprøver.
I alt besvarede 33 eksportører/producenter i Kina, 24 EF-producenter og 15 importører
rettidigt spørgeskemaet vedrørende stikprøver og afgav de ønskede oplysninger.
For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at
anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen
ansøgningsskemaer herom til de kinesiske selskaber, som den vidste var berørt, og til
alle andre selskaber, der havde givet sig til kende inden for fristen i
indledningsmeddelelsen. 21 selskaber anmodede derefter om markedsøkonomisk
behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, og 3 selskaber
anmodede udelukkende om individuel behandling i henhold til artikel 9, stk. 5, i
grundforordningen.
Udvælgelsen af stikprøven af eksporterende producenter fandt sted efter høring af de
kinesiske samarbejdende eksporterende producenter og af de kinesiske myndigheder.
Stikprøven af eksporterende producenter blev fastsat på grundlag af den største
repræsentative eksportmængde til Fællesskabet (enten undersøgt hver for sig eller
undersøgt som en gruppe af forretningsmæssigt forbundne selskaber), som med
rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og for hvilken
selskaberne påtænkte at anmode om markedsøkonomisk behandling. Kun selskaber,
der påtænkte at anmode om markedsøkonomisk behandling, indgik i stikprøven, da
den normale værdi for andre selskaber i en overgangsøkonomi fastsættes på grundlag
af priserne eller den beregnede normale værdi for et referenceland. På dette grundlag
blev der udtaget en stikprøve med syv eksporterende producenter. Ifølge de
oplysninger, der blev afgivet i forbindelse med udtagningen af stikprøven, tegnede de
syv selskaber i stikprøven sig for omkring 50 % af eksporten fra alle samarbejdende
eksportører.
Stikprøven af EF-producenter blev i overensstemmelse med grundforordningens
artikel 17, stk. 1, udvalgt efter høring af de samarbejdende producenter og med deres
samtykke på grundlag af den største repræsentative produktions-og salgsmængde i
Fællesskabet. Som resultat blev der udvalgt fem EF-producenter til stikprøven.
Kommissionen sendte spørgeskemaer til fem udvalgte selskaber og modtog fire
komplette besvarelser inden for de fastsatte frister. Et af disse selskaber indsendte sin
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
besvarelse efter den forlængede frist, der var blevet fastsat i den forbindelse, og blev
derfor udelukket fra proceduren.
(11)
Stikprøven af importører blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17,
stk. 1, udvalgt efter høring af de samarbejdende importører og med deres samtykke i
første række på grundlag af den største repræsentative importerede mængde i
Fællesskabet og i anden række på grundlag den geografiske fordeling. Ud af femten
selskaber blev det konstateret, at to havde forretningsmæssigt forbundne
produktionsparter i Kina, og de blev udelukket fra stikprøven, eftersom de skulle
undersøges inden for rammerne af stikprøven af eksporterende producenter. Som
resultat blev der udvalgt fire importører, ud af hvilke tre indgav komplette besvarelser
på spørgeskemaet.
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for
nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf
følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende
selskaber i stikprøven:
a)
EF-producenter
–
–
–
–
–
b)
Saint Gobain PAM, Frankrig
Saint Gobain, UK
Norford, Frankrig og dens forretningsmæssigt forbundne forhandlere
Norinco, Frankrig, og Norinco, UK
Cavanagh, Irland
Fudiciones Odena, Spanien
(12)
Eksporterende producenter i Kina
–
–
–
–
–
–
–
Zibo Benito Metalwork Co. Ltd.
Benito Tianjin Metal products Co Ltd
Qingdao Benito Metal Products Co Ltd.
Shandong Huijin Stock Co., Ltd.
Shijiazhuang Transun Metal Products Co Ltd.
Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei
Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd.
c)
Importører i Fællesskabet forretningsmæssigt forbundet med eksporterende
producenter
–
–
Fundicio Ductil Benito, S.L
Mario Cirino Pomicino S.p.A
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet
–
–
Hydrotec, Tyskland
Peter Savage, UK.
(13)
Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i
Kina, som eventuelt ikke kunne få tildelt markedsøkonomisk behandling, blev der
aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på at fastsætte den normale
værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:
–
Carnation industries Ltd., Indien.
(14)
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts
2004 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af
relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2000
til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").
B.
1.
DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
Generelt
(15)
Støbeemnerne består normalt af en ramme, som er lagt ned i jorden og enten et dæksel
eller en rist, som sidder i plan med en overflade, der benyttes af fodgængere og/eller
køretøjer, og som direkte modstår vægten og trykket af gående trafik og/eller
køretøjer. Karmen er placeret direkte på toppen af en brønd i beton eller mursten. De
benyttes til at give adgang og/eller skaffe sig adgang til et brøndkammer.
Støbeemnerne tjener til at dække et brøndkammer og skal være beregnet til en
belastningsmodstand for motorkøretøjer og/eller gående trafik. Dækslet eller risten
skal sidde sikkert i karmen for at undgå støjforurening, skade på mennesker og
køretøjer. Støbeemnerne skal give let og sikker adgang til brøndkammeret, hvad enten
det er beregnet til et menneske eller til visuel inspektion.
Støbeemnerne har forskellig form og forskellige dimensioner. De er udformet, så de
passer til dimensionerne i den brønd, som de skal dække og give adgang til. Karmene
er normalt runde, kvadratiske eller rektangulære. Dæksel og riste kan fås i alle mulige
former, herunder, men ikke kun, trekantede, runde, kvadratiske eller rektangulære.
Støbeemnerne er lavet af gråjern eller duktilt jern. De fremstilles af forskellige
mængder af stålskrot, koks, råjern, kulstøv, kalksten, ferrosilicium og magnesium,
afhængigt af fremstillingsprocessen og slutproduktet, dvs. duktilt jern eller gråjern.
Der er to metoder, der kan benyttes til at smelte jern til fremstilling af støbeemner,
enten brug af en elektrisk smelteovn eller en kupolovn. Fremstillingsprocessen er den
samme for støbeemner af gråjern eller af duktilt jern. Hovedforskellen i fremstillingen
af duktilt jern er, at der tilføjes magnesium til kulstoffet i jernet for at ændre det fra at
have en flageformet til at have en kugleformet struktur, hvilket ikke gøres med
gråjern. Når først smelteprocessen er afsluttet bliver den smeltede jern enten manuelt
eller mekanisk hældt i en støbeform.
2.
Den pågældende vare
(16)
(17)
(18)
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(19)
Den pågældende vare er visse varer af ikke-smedbart støbejern af den art, der kan
dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen, og dele deraf,
også bearbejdet, beklædt eller malet eller forsynet med andet materiale, med
oprindelse i Kina ("den pågældende vare"), som almindeligvis angives under KN-kode
7325 10 50 og 7325 10 92 og lejlighedsvis under KN-kode 7325 10 99. Disse KN-
koder svarer til forskellige udformninger af varen (herunder dæksler med mandehul,
nedløbsriste og brøndkarme). Alle disse fremtrædelsesformer fandtes at være
tilstrækkelig ens til, at de er samme vare i forbindelse med proceduren. Det skal
bemærkes, at hydrantbrønde anses for at være væsentlig forskellige fra en brøndkarm
på grund af brugen og konstruktionen og derfor ikke anses for at være den pågældende
vare.
Ved fremstillingen af støbeemner i Kina bruges der fortrinsvis kupolovne, hvorimod
EF-erhvervsgrenen fortrinsvis bruger elektriske ovne under smelteprocessen.
Endvidere adskiller fremstillingsprocessen i Kina sig fra den i EU ved, at
producenterne i Kina hovedsageligt bruger manuel betjening, hvorimod producenterne
i EU benytter maskinel betjening. Støbeemnerne er lavet af gråjern eller duktilt jern.
De fremstilles af forskellige mængder af stålskrot, koks, råjern, kulstøv, kalksten,
ferrosilicium og magnesium, afhængigt af fremstillingsprocessen og slutproduktet,
dvs. duktilt jern eller gråjern. Der er to metoder, der kan benyttes til at smelte jern til
fremstilling af støbeemner, enten brug af en elektrisk smelteovn eller en kupolovn.
Fremstillingsprocessen er den samme for støbeemner af gråjern eller af duktilt jern.
Hovedforskellen i fremstillingen af duktilt jern er, at der tilføjes magnesium til
kulstoffet i jernet for at ændre det fra at have en flageformet til at have en kugleformet
struktur, hvilket ikke gøres med gråjern. Når først smelteprocessen er afsluttet bliver
den smeltede jern enten manuelt eller mekanisk hældt i en støbeform. Der fremstilles
både støbeemner af gråjern og af duktilt jern i Kina.
Forskellen mellem gråjern og duktilt jern er, at gråjern laves af flagegrafit, hvilket
giver et mere stift materiale og i sidste instans sikrer, at støbeemnet på grund af sin
masse bliver på plads. Duktilt jern er med kuglegrafit, hvilket giver et mere fleksibelt
produkt, der har flere ergonomiske træk, men det skal holdes på plads af en
låseanordning.
Det fremgik af undersøgelsen, som tidligere nævnt, at alle typer af støbeemner trods
forskelle hvad angår gråjern og duktilt jern, har de samme grundlæggende fysiske,
kemiske og tekniske egenskaber, at de grundlæggende anvendes til samme formål, og
at de kan betragtes som forskellige typer af den samme vare.
Derfor er den pågældende vare i forbindelse med denne undersøgelse støbeemner, som
beskrevet i den generelle del, med oprindelse i Kina.
3.
Samme vare
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
Der blev ikke konstateret forskelle mellem den pågældende vare og støbeemner
fremstillet og solgt i Indien, der tjente som referenceland med henblik på at fastsætte
den normale værdi for Kina.
Der blev ikke konstateret forskelle mellem den pågældende vare og de støbeemner,
der blev fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen.
(25)
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(26)
Nogle parter fremførte det argument, at støbeemner, der blev fremstillet af EF-
erhvervsgrenen og solgt på markedet i Fællesskabet, ikke var mage til den pågældende
vare. De hævdede især, at regler, der anvendes på europæisk plan er angivet i standard
EN 124, og at de nationale regler dækker EN 124, men normalt også foreskriver andre
detaljer, hvorved der opstår klare forskelle mellem varer, der sælges på det enkelte
nationale marked. Derudover hævdede nogle af parterne blandt andet, at de sælger det
såkaldte ”Gatic”-produkt, der er et kommercielt alternativ til standardvejdækslerne, og
som benyttes i et særskilt nichemarked, hvor der i specifikationer for ingeniørprojekter
kræves høje standarder. De fremførte det argument, at denne vare er et supplement til
standardvaren, og at den ikke kan betragtes som en erstatningsvare. Der blev derfor
anmodet om, at ”Gatic”-varen blev udelukket fra definitionen af den pågældende vare.
Med hensyn til det første argument skal det bemærkes, at både den samme vare og den
pågældende vare, når de bliver solgt på markedet i Fællesskabet, skal være i
overensstemmelse med standard EN 124 og med nationale regler. I den forbindelse
skal det bemærkes, at de kriterier, der skal benyttes ved fastsættelse af ”samme vare”,
er fysiske, tekniske og kemiske egenskaber samt endelige anvendelsesformål eller
funktioner for varen. Støbeemner, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på
markedet i Fællesskabet, er lavet af gråjern eller duktilt jern, og det konstateredes, at
de har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål
som den pågældende vare. Tilsvarende har forskellene i nationale regler ingen
betydning for definitionen af den samme vare, da der ikke klart kan skelnes mellem
varerne med hensyn til fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, til det endelige
anvendelsesformål og til brugernes opfattelse af varen. Hvad angår varens fysiske og
tekniske egenskaber, så fastsættes de ud fra funktion, installation og placering, og der
er hovedsageligt tale om belastningsmodstand over for trafik, som fastsættes ved den
såkaldte belastningsklasse, dæksel-og riststabilitet inden for karmen og sikker og let
adgang. Varen kan være gråjern eller duktilt støbejern, og dækslet og/eller karmen til
mandehullet kan være fyldt med beton eller andet materiale. Hvad angår varens
anvendelsesformål, så udgør støbejernsdæksel og karme en grænseflade mellem
nedgravede ledningsanlæg og vejen eller vejbelægningen. Alle ovennævnte
egenskaber gælder også for den såkaldte ”Gatic”-vare, som ikke på nogen måde kan
skelnes fra den pågældende vare. Argumentet for at udelukke ”Gatic”-varen fra den
pågældende vare blev derfor afvist.
Endelig blev der ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare, som
den blev eksporteret, og støbeemner, som blev produceret og solgt på eksportørernes
hjemmemarked.
Derfor konkluderes det, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 1, stk.
4, og i forbindelse med denne undersøgelse er alle typer støbeemner, som produceres
og sælges på hjemmemarkedet i Kina, dem, der produceres og sælges i Indien, og
dem, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet,
magen til den pågældende vare.
C.
1.
Prøveudtagning
DUMPING
(27)
(28)
(29)
(30)
Som nævnt blev det i betragtning af det store antal berørte selskaber besluttet at gøre
brug af stikprøver i medfør af grundforordningens artikel 17, og der blev følgelig
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvalgt en stikprøve bestående af de syv selskaber, der mængdemæssigt havde den
største eksport til EU, efter høring af de kinesiske myndigheder.
(31)
Det fremgik af den efterfølgende undersøgelse, at et ud af de syv selskaber, der
oprindeligt blev udvalgt, kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling i medfør af
grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og at tre af de udvalgte selskaber kunne
indrømmes individuel behandling.
Bestemmelserne om stikprøver blev derfor anvendt på følgende måde. Den
individuelle dumpingmargen, der blev fastsat for det ene selskab, der blev indrømmet
markedsøkonomisk behandling, blev også tildelt de selskaber uden for stikprøven, der
blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. De selskaber, der blev indrømmet
individuel behandling, og som ikke indgik i stikprøven, blev tildelt den vejede
gennemsnitlige dumpingmargen, der var konstateret for de tre selskaber i stikprøven,
som blev indrømmet individuel behandling.
2.
(33)
Markedsøkonomisk behandling
(32)
I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen fastsættes den normale værdi
i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina i overensstemmelse med
artikel 2, stk. 1 til 6, for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra
c), i grundforordningen.
Til orientering er kriterierne for at opnå markedsøkonomisk behandling kort beskrevet
herunder:
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
erhvervsmæssige beslutninger og omkostninger skal træffes og afholdes på
markedsvilkår og uden statslig indgriben
regnskaber skal underkastes uafhængig revision efter internationale
regnskabsstandarder og anvendes til alle formål
ingen væsentlige fordrejninger er overført fra det tidligere ikke-
markedsøkonomiske system
retlig sikkerhed og stabilitet skal sikres ved love om konkurs og ejerforhold
valutaomregninger skal finde sted til markedskursen.
(34)
(35)
I denne undersøgelse gav 21 eksporterende producenter i Kina sig til kende og
anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), i
grundforordningen. Hver enkelt anmodning om markedsøkonomisk behandling blev
gennemgået. På grund af det store antal berørte selskaber blev der kun aflagt
kontrolbesøg på stedet hos syv selskaber. For de øvrige selskabers vedkommende blev
der foretaget en grundig skrivebordsanalyse af alle de modtagne oplysninger, og hvis
nogle oplysninger manglede eller var uklare, fandt der en omfattende brevveksling
sted med de pågældende selskaber. Hvis et datterselskab eller et andet selskab, der var
forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren i Kina, er producent og/eller involveret i
salg (til eksport eller hjemmemarked) af den pågældende vare, blev den
forretningsmæssigt forbundne part også anmodet om at udfylde ansøgningsskemaet
om markedsøkonomisk behandling. Der kan således kun indrømmes
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
markedsøkonomisk behandling, hvis alle de forretningsmæssigt forbundne selskaber
opfylder ovenstående kriterier.
(36)
Hvad angår de selskaber, hvor der blev aflagt kontrolbesøg på stedet, viste
undersøgelsen, at der var en af de syv kinesiske eksporterende producenter, der
opfyldte alle betingelser for markedsøkonomisk behandling. De resterende seks
anmodninger måtte forkastes af de grunde, der er anført i nedenstående tabel.
For de øvrige 14 selskabers vedkommende fremgik det af den undersøgelse, der blev
foretaget individuelt for hvert enkelt selskab, at der ikke burde indrømmes
markedsøkonomisk behandling til 10 af selskaberne. Tre af disse ti selskaber
samarbejdede ikke som de skulle i undersøgelsen, enten fordi de ikke afgav de
ønskede oplysninger til tiden, eller fordi de var forhandlere og de forretningsmæssigt
forbundne produktionsselskaber ikke samarbejdede. For de andre 7 af disse 10
selskaber er de ikke-opfyldte kriterier også anført i tabellen nedenfor. De øvrige 4
selskaber var i stand til at påvise, at de opfyldte de pågældende fem kriterier for
markedsøkonomisk behandling.
Følgende tabel viser resultatet for hvert selskab, der ikke blev indrømmet
markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat
i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det skal bemærkes, at selv om selskab 3
imødekom hvert enkelt kriterium for sig, kan det ikke indrømmes markedsøkonomisk
behandling på grund af dets erhvervsmæssige forbindelse med selskab 1 og 2, der som
anført nedenfor ikke opfylder alle kriterierne for markedsøkonomisk behandling.
(37)
(38)
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0012.png
Virksom-
hed
Kriterier
Artikel 2, Artikel
2, Artikel
2, Artikel
2, Artikel 2,
stk. 7, litra stk. 7, litra stk. 7, litra stk. 7, litra stk. 7, litra
c),
første c), andet led c), tredje led c), fjerde led c),
femte
led
led
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Kilde: kontrollerede besvarelser af spørgeskemaer fra samarbejdende kinesiske
eksportører.
(39)
Følgende eksporterende producenter
markedsøkonomisk behandling:
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
i
Kina
blev
således
indrømmet
Shijiazhuang Transun Metal Products Co Ltd.
Shaoshan Huanqiu Castings Foundry
Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd.
Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd.
Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co. Ltd.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
(40)
Individuel behandling
Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en
landsdækkende told for de lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, med undtagelse af
de tilfælde, hvor selskaberne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for at få
individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.
De 21 eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling,
anmodede også om individuel behandling, i tilfælde af at de ikke blev indrømmet
markedsøkonomisk behandling. Tre andre eksporterende producenter anmodede
udelukkende om individuel behandling.
Af de 16 selskaber, der anmodede om, men ikke blev indrømmet markedsøkonomisk
behandling, opfyldte 5 selskaber alle kravene til individuel behandling, jf. artikel 9,
stk. 5, i grundforordningen. For de andre selskabers vedkommende var der tre, der
ikke samarbejdede som de skulle i undersøgelsen, enten fordi de ikke afgav de
ønskede oplysninger til tiden, eller fordi de var forhandlere og de forretningsmæssigt
forbundne produktionsselskaber ikke samarbejdede, som allerede anført i betragtning
(37).
De øvrige 8 selskaber, der anmodede om, men ikke blev indrømmet
markedsøkonomisk behandling, opfyldte ikke kriterierne i artikel 9, stk. 5, litra c),
første punktum, i grundforordningen. Derfor kan disse selskaber ikke indrømmes
individuel behandling.
Af de tre selskaber, der kun anmodede om individuel behandling, holdt to af dem op
med at samarbejde tidligt under proceduren. Den tredje ansøger var et handelsselskab,
og dets forretningsmæssigt forbundne selskaber samarbejdede ikke. Disse tre selskaber
kan derfor ikke indrømmes individuel behandling.
Det blev derfor konkluderet, at følgende fem selskaber burde indrømmes individuel
behandling:
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Shandong Huijin Stock Co., Ltd.
Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei.
Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd. og dets
forretningsmæssigt forbundne selskab Shanxi Yuansheng Industrial Co. Ltd.
Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting Factory
Hebei Shunda Foundry Co. Ltd.
(41)
(42)
(43)
(44)
(45)
(46)
En række eksporterende producenter gjorde indsigelse mod fastsættelsen af
markedsøkonomisk behandling/individuel behandling. Men disse parter indleverede
ikke nye oplysninger, som kunne føre til andre konklusioner i den forbindelse. Disse
påstande blev derfor afvist.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Normal værdi
4.1. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der
blev indrømmet markedsøkonomisk behandling
(47)
Kommissionen fastslog først, om denne eksporterende producents samlede
hjemmemarkedssalg var repræsentativt i forhold til selskabets samlede eksportsalg til
Fællesskabet. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses salget af samme
vare bestemt til forbrug på hjemmemarkedet for at være repræsentativt, hvis den solgte
mængde udgør mindst 5 % af salget af den pågældende vare til Fællesskabet.
Det blev konstateret, at denne eksporterende producents hjemmemarkedssalg
repræsenterede meget mindre end 5 % af den tilsvarende eksportmængde til
Fællesskabet.
Følgelig blev den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i
grundforordningen beregnet på grundlag eksportørens produktionsomkostninger for de
eksporterede typer plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-og
administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (”SA&G”) og en rimelig
fortjenstmargen. Da der ikke var et andet selskab, der blev indrømmet
markedsøkonomisk behandling i Kina i dette specielle tilfælde, blev det besluttet at
gøre brug af de SA&G og den fortjeneste, der var blevet fastlagt i referencelandet i
medfør af artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen. Inden da kontrollerede
Kommissionen, at det således fastsatte beløb til fortjeneste var rimeligt og ikke
oversteg den fortjeneste, der var opnået af den producent, der blev indrømmet
markedsøkonomisk behandling for sit salg til hjemmemarkedet.
4.2. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der
ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling
a)
(50)
Referenceland
(48)
(49)
I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen blev den normale værdi for
selskaber, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsat på
grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. I
indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Norge som
egnet referenceland til at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede
interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. En række eksporterende
producenter i Kina og importører i Fællesskabet gjorde indsigelse mod dette forslag og
forelagde væsentlige indlæg, der viste, at Norge ikke var et egnet referenceland, og at
Indien burde vælges i stedet for. Efter at have foretaget en undersøgelse konstaterede
Kommissionens tjenestegrene, at hvad angår forskellige varetyper, salgsmængden på
hjemmemarkedet, konkurrencen på hjemmemarkedet, adgang til råvarer og
produktionsproces var Indien faktisk et mere egnet referenceland i forhold til Kina,
end Norge var. Alle interesserede parter blev underrettet om denne afgørelse, og der
blev ikke rejst indsigelse af nogen af parterne. Kommissionen søgte derfor og fandt en
fuldt ud samarbejdsvillig producent i Indien.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
(51)
Fastsættelse af den normale værdi
I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for
de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk
behandling, fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra en producent i et
tredjeland med markedsøkonomi, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller
skulle betales på det indiske hjemmemarked. Det blev kontrolleret, at disse
transaktioner (i) foregik i normal handel og (ii) var repræsentative, jf. den metode, der
er beskrevet i betragtning (47). Undersøgelsen viste, at der var visse forskelle i
produktionsprocessen hos indiske og kinesiske producenter, idet sidstnævnte benytter
mindre
avanceret
udstyr
og
kræver
mindre
energi.
De
indiske
hjemmemarkedssalgspriser blev derfor justeret i nedadgående retning med et beløb,
der afspejler disse forskelle. Disse priser blev om nødvendigt justeret for at sikre en
rimelig sammenligning med de varetyper, som de pågældende kinesiske producenter
eksporterede til Fællesskabet.
Dermed blev den normale værdi fastsat som den samarbejdende indiske producents
vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet ved salg til uafhængige kunder.
5.
Eksportpris
(52)
(53)
I de tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i
Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i
grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller
skulle betales. Det var tilfældet med de tre selskaber i stikprøven, der blev indrømmet
individuel behandling.
I det tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet foregik gennem en
forretningsmæssigt forbundet importør, blev eksportprisen beregnet på grundlag af
prisen ved videresalg til de første uafhængige kunder, jf. grundforordningens artikel 2,
stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem indførsel
og videresalg foretaget af den pågældende forretningsmæssigt forbundne importør,
herunder SG&A, samt en rimelig fortjenstmargen. Det var tilfældet med det eneste
selskab, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og med de tre selskaber i
stikprøven, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling.
6.
Sammenligning
(54)
(55)
Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en
rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af
justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres
sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev i alle tilfælde
foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, kreditter,
provision og bankgebyrer, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.
Det blev konstateret, at der tilbagebetales mindre moms ved eksportsalg end ved
hjemmemarkedssalg. For at tage højde herfor blev eksportpriserne justeret for
forskellen i den tilbagebetalte moms mellem eksport-og hjemmemarkedssalget, dvs. 2
% i 2003 og 4 % i 2004.
(56)
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0016.png
7.
Dumping-margen
7.1. For de samarbejdende eksporterende producenter, der blev indrømmet
markedsøkonomisk eller individuel behandling
a)
(57)
Markedsøkonomisk behandling
For det eneste selskab i stikprøven, der blev indrømmet markedsøkonomisk
behandling, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for hver type af
den pågældende vare ved eksport til Fællesskabet sammenlignet med det vejede
gennemsnit af eksportprisen for den tilsvarende type af den pågældende vare ved
eksport til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.
De fire selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, men som ikke
var udvalgt til stikprøven, fik tildelt den dumpingmargen, der var fastsat for
ovennævnte selskab i stikprøven, jf. artikel 9, stk. 6, i grundforordningen.
b)
Individuel behandling
(58)
(59)
For de tre selskaber i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling, blev den
vejede gennemsnitlige normale værdi for referencelandet sammenlignet med den
vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i
grundforordningen.
De to selskaber, der ikke indgik i stikprøven, og som blev indrømmet individuel
behandling, fik tildelt en dumpingmargen på samme niveau som den vejede
gennemsnitlige dumpingmargen, der var fastsat for ovennævnte selskaber i stikprøven,
der blev indrømmet individuel behandling.
På dette grundlag blev de individuelle dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af
cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
18,6 %
28,6 %
28,6 %
31,8 %
37,9 %
(60)
(61)
Shijiazhuang Transun Metal Products Co. Ltd.
Shaoshan Huanqiu Castings Foundry
Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd.
Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd.
Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co. Ltd.
Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd
Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting Factory
Hebei Shunda Foundry Co. Ltd.
Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei
Shandong Huijin Stock Co. Ltd.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.2. Landsdækkende dumpingmargen
(62)
For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører
bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Til det formål blev der
foretaget følgende beregning. I tælleren sættes eksportmængden til Fællesskabet fra
samarbejdende selskaber, som er indrømmet enten markedsøkonomisk behandling
eller individuel behandling. I nævneren sættes den samlede eksportmængde med
oprindelse i Kina til Fællesskabet baseret på Eurostat minus eksportmængderne fra
selskaber, der er indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel
behandling. Herved nåede man frem til, at samarbejdsniveauet var på 22 %, hvilket
anses for at være et lavt niveau, selv for en fragmenteret erhvervsgren som den
pågældende vares.
Den landsdækkende dumpingmargen for eksportmængden fra andre eksporterende
producenter blev fastsat på følgende måde:
For eksportmængden fra ikke-samarbejdende selskaber blev dumpingniveauet fastsat
på grundlag af de to varekategorier med de højeste margener, der var fastsat for de
eksporterende producenter i stikprøven, der hverken var indrømmet
markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.
De samarbejdende selskaber, der var indrømmet enten markedsøkonomisk behandling
eller individuel behandling, får i forbindelse med denne beregning en nominel
individuel margen efter den metode, der er fastsat i betragtning (55).
Endelig blev den landsdækkende dumpingmargen beregnet på grundlag af ovennævnte
nominelle individuelle margener, hvor cif-værdien for hver gruppe eksportører
(samarbejdende og ikke-samarbejdende) blev benyttet som faktor ved vægtningen.
Graden af dumping for landet som helhed blev på dette grundlag fastsat til 47,8 % af
cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.
D.
a)
(68)
EF-ERHVERVSGRENEN
(63)
(64)
(65)
(66)
(67)
Produktion i Fællesskabet
Undersøgelsen viste, at der var blevet fremstillet støbeemner af de 4 klagende EF-
producenter, der var udvalgt til stikprøven, og af 5 andre EF-producenter, som støttede
klagen.
b)
Definition af EF-erhvervsgrenen
(69)
De klagende EF-producenter, som støttede klagen, og som deltog i stikprøven og
samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for mere end 60 % af
produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet. De anses derfor for at udgøre
“EF-erhvervsgrenen“ som defineret i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.
Et af de klagende selskaber indstillede straks samarbejdet, efter at undersøgelsen var
blevet indledt. Et andet selskab, der var udvalgt til stikprøven, indleverede sin
besvarelse efter den fastsatte frist. Et andet selskab, der støttede klagen, trak sin støtte
tilbage umiddelbart efter indledningen. Derfor indgik disse tre selskaber ikke i
definitionen af EF-erhvervsgrenen.
(70)
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(71)
Nogle af parterne fremførte det argument, at de to vigtigste klagende selskaber burde
udelukkes fra definitionen af EF-erhvervsgrenen, da de importerede store mængder af
støbeemner med oprindelse i Kina. I den forbindelse skal det først og fremmest
bemærkes, at selv om det ganske vist i praksis længe har været sådan, at importerende
EF-producenter bør udelukkes fra EF-erhvervsgrenen, hvis de enten er beskyttet mod
dumping eller nyder godt heraf, så bliver de ikke udelukket, hvis det konstateres, at
EF-producenterne var nødt til midlertidigt og meget kortvarigt at benytte sig af import
på grund af et pristryk på markedet i Fællesskabet. I dette tilfælde lå den samlede
import i undersøgelsesperioden for disse to selskabers vedkommende under 3,5 % af
deres respektive samlede produktion, og den var begrænset til visse områder i
Fællesskabet, der var særlig hårdt ramt af den kinesiske dumpingimport. I betragtning
af hvor små mængder det drejer sig om, kan de to EF-producenter betragtes som
værende omfattet af definitionen af EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, i
grundforordningen. Argumentet blev derfor afvist.
E.
a)
Indledende bemærkninger
SKADE
(72)
Eftersom der blev benyttet stikprøver til undersøgelse af EF-erhvervsgrenen, blev
skadens omfang vurderet på grundlag af de her indsamlede oplysninger. Der blev set
på tendenserne i produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, produktivitet, salg,
markedsandel, beskæftigelse og vækst i EF-erhvervsgrenen. I den forbindelse blev der
bedt om yderligere oplysninger hos alle samarbejdende EF-producenter gennem et
spørgeskema, der blev sendt til alle samarbejdende EF-producenter uden for
stikprøven. Der indkom svar fra fem selskaber uden for stikprøven, og deres
oplysninger blev taget med i betragtning. For de andres vedkommende blev de
udelukket fra proceduren for ikke at samarbejde. Der blev set på tendenser i priser og
rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagerbeholdninger,
investeringsafkast og lønninger på grundlag af oplysninger indsamlet hos de EF-
producenter, der indgik i stikprøven.
Skadesundersøgelsen viste, at dumpingimporten ikke var trængt ligeligt ind på
markedet i Fællesskabet. Dumpingimporten var høj i fjorten medlemsstater, men det
franske marked var endnu ikke ramt af dumpingimport. Samtidig var
vægtningsfaktoren for de to franske producenter i stikprøven i den generelle situation
for EF-erhvervsgrenen særligt høj, eftersom deres produktion af salg af støbeemner i
Frankrig udgjorde omkring 36 % af den samlede produktion og den samlede
salgsmængde for EF-erhvervsgrenen. I lyset af denne særlige situation blev det anset
for hensigtsmæssigt, at der sammen med skadesundersøgelsen for EF-erhvervsgrenen
som helhed blev foretaget en undersøgelse af tendenserne inden for visse indikatorer
for den ramte del af markedet i Fællesskabet, dvs. markedet uden Frankrig (EU14).
b)
Åbenbart forbrug i Fællesskabet
(73)
(74)
Det åbenbare forbrug af støbeemner i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af
produktionstallene for de samarbejdende producenter og produktionen hos de andre
EF-producenter og ved at lægge importen til og trække eksporten fra, med anvendelse
af data fra Eurostat og oplysninger fra klageren vedrørende markedsstørrelsen i hver
enkelt medlemsstat og udviklingen heraf i hele den betragtede periode.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0019.png
(75)
Ovenstående viste, at det åbenbare forbrug af støbeemner på markedet i Fællesskabet,
med undtagelse af et lettere fald i 2002, var temmelig stabilt på omkring 580 000 tons
i hele den betragtede periode. Støbeemnemarkedet afhænger af efterspørgselen, som
påvirkes af, hvor stor dynamik der er i spildevands-og vandsektoren, der igen
afhænger af den overordnede økonomiske udvikling i hver enkelt medlemsstat.
2000
584 000
100
2001
597 000
102
2002
568 000
97
2003
UP
Åbenbart forbrug i EF
Tons
Indeks (2000 = 100)
577 000 578 750
99
99
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer, klagen, Eurostat
c)
(76)
Importens mængde fra det pågældende land og markedsandel
Dumpingimportmængden af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev
udregnet ved fra Eurostats tal at fratrække mængden af ikke-dumpingimport.
Dumpingimportmængden voksede fra 122 511 tons i 2000 til 179 755 tons i
undersøgelsesperioden, hvilket var en kraftig stigning på 47 %.
2000
2001
149 329
122
2002
163 135
133
2003
181 400
148
UP
179 755
147
Importmængde (tons)
Indeks (2000 = 100)
122 511
100
(77)
I den betragtede periode opnåede dumpingimporten fra Kina en større andel af
markedet i Fællesskabet fra 21,0 % i 2000 til 31,1 % i undersøgelsesperioden. Der har
derfor været en væsentlig stigning i dumpingimporten både i absolutte og i relative tal
til forbruget i Fællesskabet (mere end 10 procentpoint) i den betragtede periode.
2000
2001
25,0 %
2002
28,7 %
2003
31,4 %
UP
31,1 %
Markedsandel
21,0 %
d)
(78)
Det åbenbare forbrug i Fællesskabet (i EU14)
Det åbenbare forbrug af støbeemner i EU14 blev fastlagt på samme grundlag som
forbruget for hele Fællesskabet og ved at fratrække forbruget i Frankrig. Det åbenbare
forbrug af støbegodsemner i EU14 var stabilt og lå lidt over 460 000 tons i hele den
betragtede periode.
2000
464 000
100
2001
480 000
103
2002
458 000
99
2003
462 000
100
UP
462 500
100
Åbenbart forbrug i EF
Tons
Indeks (2000 = 100)
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer, klagen, Eurostat
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0020.png
e)
(79)
Importens mængde fra det pågældende land og markedsandelen i EU14
Dumpingimportmængden af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev
udregnet ved fra Eurostats tal over den samlede importmængde fra Kina at fratrække
mængden af ikke-dumpingimport og importmængden for Frankrig. Denne beregning
blev anset for at kunne give en korrekt afspejling af dumpingimporten til EU14,
eftersom der ifølge oplysningerne fra de klagende producenter ikke havde været
væsentlige
mængder
af
dumpingimport
til
det
franske
marked.
Dumpingimportmængden voksede fra 119 818 tons i 2000 til 171 946 tons i
undersøgelsesperioden, hvilket var en kraftig stigning på 44 %.
2000
2001
145 509
121
2002
158 323
132
2003
172 886
144
UP
171 946
144
Importmængde (tons)
Indeks (2000 = 100)
119 818
100
(80)
I den betragtede periode opnåede dumpingimporten fra Kina en større andel af
markedet i Fællesskabet fra 25,8 % i 2000 til 37,2 % i undersøgelsesperioden.
Stigningen i markedsandelen er lidt højere end den, der blev konstateret for hele
Fællesskabet i den betragtede periode.
2000
2001
30,31 %
2002
34,57 %
2003
37,42 %
UP
37,18 %
Markedsandel
25,82 %
f)
Priser på dumpingimporten og prisunderbud
i)
Importpriser
(81)
Oplysningerne om priserne på den pågældende import var baseret på importmængder
og-værdier udledt af data fra Eurostat, og det fremgik heraf, at de gennemsnitlige cif-
priser på importerede varer med oprindelse i Kina faldt 11 % mellem 2000 og
undersøgelsesperioden. Faldet var særligt stort i 2003 og i undersøgelsesperioden.
2000
2001
560
102
2002
531
97
2003
486
89
489
89
UP
Pris i EUR/ton
Indeks (2000 = 100)
Kilde: Eurostat
548
100
ii)
(82)
Prisunderbud og pristryk
For at beregne prisunderbudsniveauet i undersøgelsesperioden blev priserne på den
samme vare solgt af de af stikprøven omfattede producenter i EF-erhvervsgrenen
sammenlignet med priserne på dumpingimporten hos de samarbejdende eksporterende
producenter solgt på markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden på grundlag af
vejede gennemsnitspriser pr. varetype af støbeemner, uden rabatter og afgifter ved salg
til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder. Priserne for EF-erhvervsgrenen blev
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0021.png
justeret til niveauet ab fabrik. Priserne på de pågældende importvarer blev fastsat på
cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen.
(83)
En række samarbejdende importører fremførte, at EF-producenternes salg af den
pågældende
vare
gennem
offentlige
udbud
burde
udelukkes
fra
underbudsberegningerne, eftersom salg til offentlige myndigheder kan omfatte ydelser
og garantier samt andre ekstraomkostninger, hvilket betyder, at varer, der sælges
gennem udbudsprocedurer, objektivt set bliver forskellige fra varer, der sælges
gennem normale handelsforhandlinger. I den forbindelse bør det først og fremmest
bemærkes, at denne påstand ikke blev underbygget af dokumentation, der viste en
forskel i priser som følge af udbud og andre handelsforhandlinger. Desuden udgjorde
salget gennem offentlige udbud fra de samarbejdende EF-producenter i stikprøven i
undersøgelsesperioden en meget lille procentdel mængdemæssigt set, og derfor kunne
det ikke have en væsentlig indvirkning på underbudsberegningerne. Påstanden blev
derfor afvist.
De elementer, der blev taget hensyn til ved definitionen af varetyper, var primært,
hvilket råmateriale der blev anvendt til den pågældende vare (gråjern eller duktilt jern
med eller uden tilsat beton), brugen (dæksler med mandehuller, nedløbsriste og
brøndkarme), dimensioner og forskelligt tilbehør og dets overensstemmelse med
europæisk standard EN 124.
Af sammenligningen fremgik det, at de pågældende varer med oprindelse i Kina i
undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå markant under EF-
erhvervsgrenens priser (31-60 % udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser).
g)
(86)
EF-erhvervsgrenens økonomiske situation
(84)
(85)
I medfør af artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle
relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens
situation i perioden fra 2000 til undersøgelsesperioden.
i)
Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse
(87)
EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg lidt i den betragtede periode, hvilket
afspejler en omstrukturering af den eksisterende kapacitet snarere end en stigning som
følge af nye investeringer. I den samme periode faldt EF-erhvervsgrenens produktion
med 7 procentpoint og dens kapacitetsudnyttelsesgrad med mere end 8 procentpoint.
2000
2001
295 987
100
236 042
96
79,7 %
2002
302 487
102
211 495
86
69,9 %
2003
303 487
103
217 151
89
71,6 %
UP
303 487
103
227 100
93
74,8 %
Produktionskapacitet
i tons
Indeks (2000 = 100)
Produktion i tons
Indeks (2000 = 100)
Produktionskapaci-
tetsudnyttelsesgrad
295 287
100
244 983
100
83,0 %
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0022.png
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer
(88)
I EU14 var der en stigning i produktionskapaciteten for EF-erhvervsgrenen svarende
til den, der var registreret på EF-plan. Men dens produktion og
produktionskapacitetsudnyttelse faldt endnu mere med 14 procentpoint.
2000
2001
188 987
100
168 624
99
89,2 %
2002
191 737
102
140 969
83
73,5 %
2003
191 987
102
140 834
83
73,4 %
UP
191 987
102
145 819
86
76,0 %
Produktionskapacitet
i tons
Indeks (2000 = 100)
Produktion i tons
Indeks (2000 = 100)
Produktionskapaci-
tetsudnyttelsesgrad
188 287
100
169 749
100
90,2 %
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer
ii)
Salgsmængde, markedsandel og vækst
2000
2001
237 632
95
39,8 %
2002
211 706
85
37,3 %
2003
221 250
89
38,3 %
UP
224 545
90
38,8 %
Salg i tons
Indeks (2000 = 100)
Markedsandel
249 053
100
42,6 %
(89)
EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 10 %, og følgelig gik dens markedsandel
ned med 3,8 procentpoint i den betragtede periode, hvorimod dumpingimporten
udtrykt i mængde steg med 47 % og dens markedsandel med 10,1 %.
I EU14 led EF-erhvervsgrenen et højere tab i markedsandel (5,4 %), da dens salg faldt
markant (-17 %) i den betragtede periode.
2000
2001
143 367
94
29,87 %
2002
123 504
81
26,97 %
2003
126 896
83
27,47 %
UP
126 492
83
27,35 %
(90)
Salg i tons
Indeks (2000 = 100)
Markedsandel
151 987
100
32,76 %
iii)
(91)
Beskæftigelse og produktivitet
Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt i den betragtede periode med 13 %. EF-
erhvervsgrenens produktivitet steg fra 133 tons pr. ansat pr. år i 2000 til 141 tons i
undersøgelsesperioden. Denne stigning i outputtet pr. person skyldes primært EF-
erhvervsgrenens forsøg på at rationalisere produktionen og stå imod den stigende
dumpingimport.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0023.png
2000
Antal ansatte
Indeks (2000 = 100)
Produktivitet:
produktion/ansat
1 843
100
133
2001
1 783
97
132
2002
1 721
93
123
2003
1 657
90
131
UP
1 610
87
141
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer
(92)
Ligeledes faldt beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen i EU14 i den betragtede periode,
men endnu kraftigere, da der registreredes et fald på 16 %. Produktiviteten steg fra 132
tons i 2000 til 135 tons i undersøgelsesperioden.
2000
2001
1 238
96
136
2002
1 187
92
119
2003
1 128
87
125
UP
1 084
84
135
Antal ansatte
Indeks (2000 = 100)
Produktivitet:
produktion/ansat
1 290
100
132
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer
iv)
(93)
Lagerbeholdninger
EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger faldt med 16 % i den betragtede periode.
Opbygningen af lagre afspejler, at salget gik ned hurtigere end produktionsniveauet.
2000
2001
36 964
109
2002
37 510
111
2003
37 455
111
UP
39 375
116
Lagerbeholdninger
Indeks (2000 = 100)
33 815
100
v)
(94)
Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne
De gennemsnitlige nettosalgspriser for EF-producenterne i stikprøven var praktisk
taget stabil. Denne stabilitet afspejler dog ikke, at der var en markant stigning på 34 %
i prisen på stålskrot, som var det største omkostningselement i
produktionsomkostningerne for den pågældende vare mellem 2002 og
undersøgelsesperioden. I den forbindelse skal det bemærkes, at hver eneste ændring i
prisen på stålskrot direkte og fuldt ud slår igennem i produktionsomkostningerne for
den pågældende vare, eftersom det er det vigtigste input i produktionsprocessen. EF-
erhvervsgrenen kunne ikke lægge denne stigning over på salgsprisen, hvilket man
kunne have forventet, hvis der ikke var nogen dumpingimport til at presse prisen, og
eftersom de gennemsnitlige importpriser fra andre lande var væsentligt højere end
priserne fra Kina.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0024.png
2000
Gennemsnitlig
(EUR/ton)
Indeks (2000 = 100)
salgspris
1 131
100
2001
1 157
102
2002
1 153
102
2003
1 141
101
UP
1 153
102
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i
stikprøven
(95)
En tilsvarende stabilitet kunne konstateres for den gennemsnitlige nettosalgspris for
EF-producenterne i EU14.
2000
2001
1 070
101
2002
1 053
100
2003
1 031
98
UP
1 048
99
Gennemsnitlig
(EUR/ton)
Indeks (2000 = 100)
salgspris
1 056
100
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i
stikprøven
vi)
(96)
Rentabilitet
De af stikprøven omfattede EF-producenters afkast af nettosalget i Fællesskabet før
skat faldt fra 12,1 % i 2000 til 9,9 % i undersøgelsesperioden, hvilket var et fald på 18
procent i den betragtede periode. Derefter var der en ret positiv udvikling i
rentabiliteten, og der viste sig ved første øjekast en vis kapacitet i EF-erhvervsgrenen
til at komme ud af en vanskelig finansiel situation. I den forbindelse skal det
bemærkes, at den samme tendens kunne konstateres for flere indikatorers
vedkommende som produktion, kapacitetsudnyttelse, produktivitet og salgsmængde.
2000
2001
10,5 %
87
2002
8,1 %
67
2003
9,4 %
78
UP
9,9 %
82
Rentabilitet
Indeks (2000 = 100)
12,1 %
100
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven
(97)
Rentabiliteten i EU14 faldt fra 9,4 % i 2000 til 5,3 % i undersøgelsesperioden, hvilket
var et fald på 44 indekspoint i den betragtede periode. Selv om der var en positiv
udvikling efter 2002, kom rentabiliteten ikke op på samme niveau som det, der var
nået i 2000, og som anses for at være passende for denne form for virksomhed.
2000
2001
5,9 %
63
2002
1,0 %
11
2003
4,3 %
46
UP
5,3 %
56
Rentabilitet
Indeks (2000 = 100)
9,4 %
100
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0025.png
vii) Investeringer og investeringsafkast
(98)
De af stikprøven omfattede EF-producenters investeringer i produktionen af den
pågældende vare faldt til halvdelen i den betragtede periode, fra 12 mio. EUR til ca. 6
mio. EUR.
EF-producenterne i stikprøven havde i perioden fra 2000 til 2001 et positivt afkast af
deres investeringer, udtrykt som resultatet før skat i procent af den bogførte
gennemsnitlige primo-og ultimonettoværdi af aktiver, der benyttes til produktion af
den pågældende vare; dette afspejlede deres nedadgående fortjenstgivende situation.
Efter 2001 blev det fald, der var observeret i 2002, ligesom for rentabilitetens
vedkommende, genindvundet i 2003 og i undersøgelsesperioden.
2000
Investeringer (i 1 000 EUR)
Indeks (1999 = 100)
Investeringsafkast
12 091
100
32,4 %
2001
10 989
91
29,0 %
2002
6 497
54
23,7 %
2003
6 496
54
30,1 %
UP
6 124
51
33,9 %
(99)
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i
stikprøven
(viii) Evne til at rejse kapital
(100) Der var ikke tegn på, at EF-erhvervsgrenen som helhed havde problemer med at rejse
kapital til sine aktiviteter.
ix)
Likviditet
en
nedadgående
2002
39 517
77
17 %
(101) EF-producenterne i stikprøven havde
driftsaktiviteterne i den betragtede periode.
2000
Likviditet (i 1 000 EUR)
Indeks (2000 = 100)
Likviditet i % af omsætningen
51 162
100
19 %
2001
40 295
79
16 %
nettolikviditet
2003
fra
UP
41 955
82
18 %
40 824
80
17 %
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven
(102) Også i EU14 havde EF-producenterne i stikprøven en nedadgående nettolikviditet fra
driftsaktiviteterne i den betragtede periode. Faldet var dog meget kraftigere end faldet
i nettolikviditeten udtrykt i procent af omsætningen (4 %) i forhold til deres aktiviteter
i hele Fællesskabet.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0026.png
2000
Likviditet (i 1 000 EUR)
Indeks (2000 = 100)
Likviditet i % af omsætningen
23 869
100
17 %
2001
18 081
76
13 %
2002
13 468
56
12 %
2003
15 724
66
13 %
UP
15 556
65
13 %
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven
x)
Lønninger
(103) Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 9 % i den betragtede periode. Lønningerne
forblev stabile i 2000 og 2001, men steg så med 2 % i 2002 og i 2003, og i
undersøgelsesperioden steg de yderligere med 5 % og 2 %. Men med nedgangen i
beskæftigelsen var de samlede lønudgifter for EF-producenterne i stikprøven relativt
stabile i den betragtede periode.
2000
Løn pr. ansat i EUR
Indeks (2000 = 100)
42 470
100
2001
42 504
100
2002
43 474
102
2003
45 336
107
UP
46 203
109
Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i
stikprøven
xi)
Dumpingmargenens størrelse
(104) Virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen må i
betragtning af mængden og priserne på importen fra Kina siges at være væsentlig.
xii) Overvindelse af følgerne af tidligere dumping
(105) EF-erhvervsgrenen var ikke i den situation, at den skulle overvinde følgerne af en
tidligere skadevoldende dumping.
h)
Konklusion vedrørende skade
(106) Undersøgelsen af ovennævnte faktorer viser, at dumpingimporten blev forøget kraftigt
mellem 2000 og undersøgelsesperioden, både med hensyn til mængde og
markedsandel. Mængden voksede således med 47 % i den betragtede periode og
opnåede en markedsandel på ca. 31 % i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at
den udgjorde omkring 80 % af den samlede import af den pågældende vare til
Fællesskabet i undersøgelsesperioden, og den underbød i væsentlig grad (op til
maksimalt 60 %) EF-erhvervsgrenens salgspriser. Desuden udviklede andre
skadesindikatorer sig negativt i den betragtede periode, f.eks. produktion (-7 %)
kapacitetsudnyttelse (-10 %), salgsmængde (-10 %), investeringer (-49 %) og
beskæftigelse (-13 %).
(107) Samtidig tabte EF-erhvervsgrenen en del af sin markedsandel. Faktisk indtog den
pågældende import en tre gange så stor markedsandel, som den EF-erhvervsgrenen
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
havde tabt i den betragtede periode. Derfor kan det med rimelighed konkluderes, at
den kinesiske import ud over den markedsandel, som EF-erhvervsgrenen har tabt, har
overtaget markedsandele fra andre europæiske støberier, som enten har ophørt deres
virksomhed eller er gået over til at blive importører/forhandlere.
(108) Dette generelt set negative billede slog kun delvis igennem i den rentabilitet, som EF-
erhvervsgrenen kunne udvise. Målt i absolutte tal faldt fortjenesten med 18 %.
Rentabiliteten (fortjeneste som en procentdel af salgsindtægterne) gik ned fra 12,1 %
til 9,9 %. I betragtning af det høje underbudsniveau kunne man have forventet større
skade. Men rentabiliteten i sig selv giver ikke et fuldstændigt billede.
(109) EF-erhvervsgrenen havde valget mellem at konkurrere direkte på prisen med den
kinesiske import eller forsøge at opretholde prisen på eller tæt på det hidtidige niveau.
For at et prisfald skulle kunne konkurrere direkte med dumpingimporten, skulle det
klart være større, end hvad EF-producenterne ville have overvejet, hvis de fortsat
skulle opnå fortjeneste. De sænkede ganske vist prisen en smule, men de forsøgte ikke
at afstemme efter prisen på dumpingimporten. De accepterede altså mindre mængder
og forsøgte derpå at sænke omkostningerne for at kompensere for mængdetabet.
Fortjenesten som en procentdel af salgsindtægterne faldt altså ikke så brat, men der var
et fald i salgsmængden og et tab i markedsandel.
(110) Desuden viste den særlige undersøgelse af situationen i EU14, at den relativt høje
rentabilitet på fællesskabsniveau som helhed i undersøgelsesperioden hovedsageligt
skyldtes de meget gode resultater, som visse selskaber i stikprøven havde på markedet
i en enkelt af medlemsstaterne, nemlig Frankrig, hvor dumpingimporten var
begrænset. De af stikprøven omfattede selskabers finansielle situation som følge af
deres aktiviteter i EU14, hvor dumpingimporten var særligt omfattende, viste en klar,
negativ tendens, og det konstateredes, at rentabiliteten var faldet til under 6 %. I EU14
udviklede hovedparten af skadesindikatorerne sig mere negativt i den betragtede
periode, f.eks. produktion (-14 %) kapacitetsudnyttelse (-14 %), salgsmængde (-17 %),
investeringer (-56 %), beskæftigelse (-16 %), likviditet (-45 %).
(111) EF-erhvervsgrenen som helhed mistede markedsandel i den betragtede periode på et
tidspunkt, hvor dumpingimporten steg væsentligt, både med hensyn til mængde og
markedsandel. For at modstå det stigende pres fra dumpingimporten valgte EF-
erhvervsgrenen at forbedre sin produktivitet ved at reducere antallet af ansatte.
Samtidig måtte den mindske investeringerne, som faldt kraftigt. Det blev afspejlet i
den måde, visse indikatorer udviklede sig på i den betragtede periode. Således
udviklede rentabiliteten, ligesom salget og produktionen udtrykt i mængde, sig efter et
kraftigt fald i perioden 2000-2002 ret positivt indtil undersøgelsesperioden. Hvad
angår den første periode kan det med rimelighed sluttes, at det voksende pres fra den
stadig stigende dumpingimport førte til et lavere aktivitetsniveau og til dårligere
resultater for EF-erhvervsgrenen. Hvad angår den anden periode viser den relative
forbedring af disse indikatorer, at EF-erhvervsgrenen forsøgte at imødegå de negative
følger af dumpingimporten for dens finansielle situation på kort sigt, det skete ved at
strømline produktionsfaciliteterne for at øge kapacitetsudnyttelsen og ved at reducere
investeringer og beskæftigelse for at sænke produktionsomkostningerne. Det vil dog
udgøre en fare for dens finansielle helbred på lang sigt, eftersom den taber
markedsandel og opgiver at foretage de fornødne investeringer til at opretholde eller
endog forbedre produktivitet og konkurrenceevne på lang sigt.
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(112) På baggrund af ovenstående og uagtet den kendsgerning, at det franske marked endnu
ikke ser ud til at være ramt så hårdt af dumpingimporten, kan det konkluderes, at EF-
erhvervsgrenen som helhed har lidt væsentlig skade. Den har lidt under et alvorligt
pristryk, har mistet salgsmængder (-10 %) og markedsandel (-3,8 %) og har været nødt
til at skære i produktionen (-7 %). Den har bevaret en vis rentabilitet, men ikke på et
niveau, som gør det muligt at investere på lang sigt. Dens situation som helhed viser
tegn på alvorlig forværring. På baggrund heraf konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen
har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 5, i grundforordningen.
F.
a)
Indledning
ÅRSAGSSAMMENHÆNG
(113) For at nå frem til en konklusion vedrørende årsagen til den skade, som EF-
erhvervsgrenen er konfronteret med, og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7,
i grundforordningen har Kommissionen undersøgt virkningerne af alle kendte faktorer
og deres følger for den pågældende erhvervsgrens situation. Andre kendte faktorer end
dumpingimporten, der samtidig kunne tilføje EF-erhvervsgrenen skade, blev også
undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev
tilskrevet dumpingimporten.
b)
Dumpingimportens virkninger
(114) I den betragtede periode steg dumpingimporten fra Kina betydeligt i mængde (47 %)
og i markedsandel (fra 21,0 % i 2000 til 31,1 % i undersøgelsesperioden).
(115) Dumpingimportpriserne lå under EF-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede
periode. Desuden udøvede de et pres, som tvang EF-erhvervsgrenen til at opretholde
sine egne priser på et praktisk taget stabilt niveau, på trods af den væsentlige stigning i
omkostningerne til råmaterialer. Priserne på dumpingimporten med oprindelse i Kina
lå markant under EF-erhvervsgrenens priser, med underbudsmargener fra 31 % til 60
%. Det bør i den sammenhæng bemærkes, at markedet for støbeemner er et
konkurrencepræget, åbent marked. Et prisunderbud på et marked med disse kendetegn
er derfor en ødelæggende faktor, som omleder handelen hen imod kinesisk
dumpingimport.
(116) Dumpingimportens virkninger kan også illustreres ved de mange EF-producenter, der
besluttede at opgive deres egne produktionslinjer for i stedet at blive importører af
støbeemner.
(117) Generelt blev EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel på 3,8 procentpoint mellem
2000 og undersøgelsesperioden fuldstændigt opslugt af stigningen i markedsandel for
dumpingimporten med oprindelse i Kina.
(118) Det tab i markedsandel, som EF-erhvervsgrenen oplevede, faldt sammen med en
negativ udvikling i dens generelle økonomiske situation med hensyn til produktion,
produktionskapacitetsudnyttelse, salg, investering og beskæftigelse.
(119) Desuden oplevede EF-erhvervsgrenen et fald i rentabiliteten fra 12,1 % i 2000 til 9,9
% i undersøgelsesperioden. Disse faktorer og den omstændighed, at EF-
erhvervsgrenen på grund af pristrykket ikke var i stand til at øge sine priser for at
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
modvirke den negative virkning af prisstigningen på råmaterialer, havde den virkning,
at den trods rationaliseringer og forbedring af produktiviteten havde lidt skade.
Dumpingimportens øgede markedsandel og prisfaldet faldt sammen med de
voldsomme ændringer i vilkårene for EF-erhvervsgrenen.
(120) En række samarbejdende importører fremførte, at ganske vist er den stigende mængde
af kinesisk import til Fællesskabet et direkte resultat af den voksende efterspørgsel
efter den pågældende vare, men at markedet for EF-erhvervsgrenen oplevede en
generel negativ tendens som følge af nedgangen i efterspørgsel efter støbeemner på
telekommunikationsmarkedet i 2002. Dette marked nåede sit højdepunkt i årene inden
2002, hvilket var med til at fordreje skadesundersøgelsen, eftersom år 2002 og 2001
var exceptionelt gode. Efter 2002 konstateredes der en forbedring af EF-
erhvervsgrenens resultater, hvilket vidnede om, at der var tale om en sund
erhvervsgren.
(121) I den forbindelse bør det for det første bemærkes, at undersøgelsen ikke viste en
voksende efterspørgsel, men snarere et stabilt forbrug over for en stadig stigende
import i hele den betragtede periode. Hvad angår indvirkningen af
telekommunikationsmarkedet i 2002 slog dette ikke igennem i den kinesiske import af
den pågældende vare, som fortsatte med støt at vokse til dumpingpriser. Endvidere
blev påstanden ikke underbygget af dokumentation. Endelig viste undersøgelsen, at
EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den betragtede periode. Argumenterne blev
derfor afvist.
c)
Virkninger af andre faktorer
Importen fra andre tredjelande
(122) Importmængderne fra andre tredjelande faldt fra 70 600 tons i 2000 til 49 000 tons i
undersøgelsesperioden, og deres markedsandel fra 12 % i 2000 til 8,5 % i
undersøgelsesperioden. Det meste af denne import havde oprindelse i Polen, Den
Tjekkiske Republik og Indien. Men ifølge data fra Eurostat var gennemsnitspriserne
på støbeemner importeret fra tredjelande i gennemsnit betydeligt højere end de
tilsvarende priser på dumpingimporten med oprindelse i Kina (fra 12 % forskel i 2000
nåede de op på 55 % forskel i undersøgelsesperioden). Desuden steg priserne fra andre
lande i gennemsnit med 16 procentpoint i den betragtede periode. Derfor kan denne
import ikke have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.
Andre EF-producenters resultater
(123) Hvad angår de andre EF-producenters produktion og salgsmængde, så havde de en
markedsandel på omkring 18,5 % i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode
faldt deres salg kraftigt med hensyn til mængde (21 %), og de mistede en betydelig
markedsandel (4,9 procentpoint). Der blev ikke fundet tegn på, at de øvrige EF-
producenters priser var lavere end priserne hos de samarbejdende EF-producenter.
Derfor kan det med rimelighed konkluderes, at de varer, der blev produceret og solgt
af de øvrige EF-producenter, ikke har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.
(124) De interesserede parter fremførte ikke andre faktorer, som samtidig kunne have
forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, og der blev heller ikke under undersøgelsen
identificeret sådanne andre faktorer.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
Konklusion vedrørende årsagssammenhæng
(125) EF-erhvervsgrenens sårbare situation faldt sammen med en kraftig stigning i importen
fra Kina og et væsentligt prisunderbud i forbindelse med denne import.
(126) Hvad angår importen fra andre tredjelande, så konkluderes det i lyset af deres
aftagende markedsandel i den betragtede periode og i lyset af gennemsnitspriserne,
som det blev konstateret var betydeligt højere end priserne på dumpingimporten i
undersøgelsesperioden, at det er usandsynligt, at disse faktorer udgør nogen som helst
trussel mod EF-erhvervsgrenens situation.
(127) Det konkluderes derfor, at dumpingimporten med oprindelse i Kina har forvoldt EF-
erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.
G.
FÆLLESSKABETS INTERESSER
(128) I overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen undersøgte Kommissionen,
om det ville være i strid med Fællesskabets interesser som helhed at indføre
antidumpingforanstaltninger. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser blev baseret på
en undersøgelse af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens,
importørernes, forhandlernes og brugernes interesser.
(129) Med henblik på at vurdere Fællesskabets interesser gennemførte Kommissionen en
undersøgelse af de sandsynlige følger for de berørte erhvervsdrivende af en eventuel
indførelse af foranstaltninger. Kommissionen anmodede om oplysninger fra alle de
interesserede parter, ud over EF-producenterne og-importørerne, som den vidste var
berørt af sagen, f.eks. brugere og forbrugersammenslutninger.
a)
EF-erhvervsgrenens interesser
(130) EF-erhvervsgrenen består af store samt af små og mellemstore virksomheder.
(131) Indførelsen af foranstaltninger forventes at forhindre en yderligere markedsfordrejning
og prisforringelse. Det vil gøre EF-erhvervsgrenen i stand til at tilbageerobre tabte
markedsandele, samtidig med at den stadig sælger til omkostningsdækkende priser,
hvilket igen vil føre til lavere enhedsomkostninger på grund af en højere produktivitet.
Det kan konkluderes, at det kan forventes, at især lavere enhedsomkostninger (som
følge af højere kapacitetsudnyttelse og dermed højere produktivitet) og i et vist
omfang en let prisstigning vil give EF-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin
finansielle situation uden at fordreje forbrugermarkedet.
(132) Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det
sandsynligt, at den negative tendens i EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil
fortsætte. EF-erhvervsgrenens situation har især i undersøgelsesperioden været præget
af et indtægtstab på grund af trykkede priser og yderligere tilbagegang i markedsandel.
I betragtning af de faldende indtægter er det højst sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens
finansielle situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres
foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer og yderligere
lukning af fabrikker og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(133) Det konkluderes derfor, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil gøre det
muligt for EF-erhvervsgrenen at rejse sig efter den skadevoldende dumping.
b)
Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers og-forhandleres interesser
(134) Som nævnt i betragtning (11) var der 15 selskaber, som inden for den fastsatte frist
havde givet de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen med
henblik på at udtage en stikprøve. Ud af disse selskaber blev der udtaget en stikprøve
med fire importører. Der blev sendt spørgeskemaer til alle fire selskaber.
-ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere i Fællesskabet
(135) Ud af de fire selskaber i stikprøven var der et, der ikke besvarede spørgeskemaet og
derfor blev udelukket fra proceduren. Alle de andre udvalgte selskaber indgav
fuldstændige og komplette besvarelser af spørgeskemaerne. Disse selskaber tegnede
sig for 19 % af den samlede import udtrykt i mængde af støbeemner med oprindelse i
Kina i undersøgelsesperioden.
(136) En række samarbejdende importører hævdede, at en af importørerne i stikprøven ikke
burde være blevet udtaget, da der er tale om et datterselskab af et andet selskab, som
angiveligt skulle være den største individuelle kunde hos et af de klagende selskaber
og også leverandør til dette selskab. Denne angivelige forbindelse var, hævdedes det,
tilstrækkeligt til at udelukke denne importør fra stikprøven, da der i så fald er tale om
en interessekonflikt. I den forbindelse skal det bemærkes, at den angivelige
forbindelse mellem denne importør og det klagende selskab ikke går ud over, hvad der
er en kommerciel forbindelse mellem uafhængige erhvervsdrivende, og kan som sådan
ikke begrunde en interessekonflikt. Endvidere blev påstanden ikke underbygget af
dokumentation. Denne påstand blev derfor afvist.
(137) De fremførte videre, at indførelsen af foranstaltninger med stor sandsynlighed ville få
en indvirkning på beskæftigelsen hos brugerne og importørerne i Fællesskabet. Det
blev hævdet, at eftersom sidstnævnte ikke havde nogen margen til at absorbere told,
ville de øjeblikkeligt blive tvunget til at ophøre med deres virksomhed og være nødt til
straks at afskedige de ansatte. Desuden blev det fremført, at der er en væsentlig
stigning i efterspørgslen i Fællesskabet, især med de ti nye medlemsstater, der i
forbindelse med den hurtige udvikling vil sætte yderlige skub i efterspørgslen. I den
forbindelse kan indførelsen af told også føre til mangel på leverancer på det
europæiske marked og følgelig til en større prisstigning. Endvidere ville EF-
producenterne så kunne kontrollere markedet, fordi der ikke er nogen væsentlig
konkurrence.
(138) Hvad angår den negative indvirkning af foranstaltningerne på beskæftigelsen hos
brugerne og importørerne i Fællesskabet, så blev dette ikke underbygget. Med hensyn
til den negative indvirkning for brugerne i Fællesskabet som anført nedenfor (140) var
der ingen brugere eller brugersammenslutninger, der havde givet sig til kende under
proceduren. Med hensyn til den negative indvirkning for importørerne så afspejler den
stærke position, de har opnået på markedet i Fællesskabet, at de i modsætning til de
anførte påstande er i en sund og solid situation og ikke i en skrøbelig tilstand.
Endvidere skal det bemærkes, at hvis tolden overvæltes, vil det gøre hele formålet med
indførelse heraf forgæves, idet tolden skulle genoprette fair og lige vilkår på markedet,
som var blevet fordrejet af konkurrencefjendtlig adfærd hos virksomheder, der
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
praktiserer dumping. Hvad angår den angivelige mangel på leverancer som følge af
den stigende efterspørgsel fra de ti nye medlemsstater, skal det for det første
bemærkes, at EF-erhvervsgrenen ikke producerer til fuld kapacitet, og derfor kan en
eventuel mangel dækkes ved at øge dens kapacitetsudnyttelse og ved at nedbringe
lagerbeholdningerne. Endvidere vil den nuværende produktion i nogle af de nye
medlemsstater sammen med importen fra tredjelande fortsat levere til markedet til
rimelige priser og dermed bidrage til et gennemsigtigt og konkurrencedygtigt miljø.
(139) Det kan derfor konkluderes, at de sandsynlige virkninger af indførelsen af
antidumpingforanstaltninger
for
ikke-forretningsmæssigt
forbundne
importører/forhandlere ikke vil være betydelige.
c)
Brugernes og forbrugernes interesser
(140) Der var ingen bruger-eller forbrugersammenslutninger, der gav sig til kende inden for
den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det manglende
samarbejde fra disse parter kan det konkluderes, at indførelsen af
antidumpingforanstaltninger ikke i urimelig grad vil berøre deres situation.
d)
Konkurrence og handelsforvridende virkninger
(141) Hvad angår de eventuelle foranstaltningers virkninger for konkurrencen i
Fællesskabet, forekommer det sandsynligt, at de pågældende eksporterende
producenter vil være i stand til fortsat at sælge støbeemner, men dog til priser, der ikke
udgør en trussel om væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, da de har en stærk
markedsposition. Dette vil sammen med det store antal producenter i Fællesskabet og
importen fra andre tredjelande sikre, at brugere og detailhandlere fortsat vil have et
bredt udvalg af forskellige leverandører af støbeemner til rimelige priser. En række
samarbejdende importører fremførte, at EF-erhvervsgrenen ikke er konkurrencedygtig,
at den er præget af tilstedeværelsen af lokale og regionale markeder, som er domineret
af monopoler/duopoler. De anførte endvidere, at en af de samarbejdende producenter i
Fællesskabet tidligere var blevet dømt for misbrug af dominerende stilling, fordi
vedkommende havde forhindret, at den pågældende vare fik adgang til det franske
marked.
(142) I den forbindelse skal det bemærkes, at argumentet om, at lokale og regionale
markeder angiveligt skulle være domineret af monopoler/duopoler, ikke blev
underbygget af dokumentation, og det blev derfor afvist. Hvad angår afgørelsen
vedrørende misbrug af dominerende stilling, så henviser den til en situation i fortiden,
som ligger helt uden for den betragtede periode, og til en vare, som ikke falder ind
under varedefinitionen i denne undersøgelse. Desuden blev der senere truffet en
relevant afgørelse i den betragtede periode vedrørende en klage, som var indgivet af en
importør mod samme producent for konkurrencefjendtlig adfærd på det franske
marked, men denne afgørelse dømte ikke producenten, og proceduren blev afsluttet.
Argumentet blev derfor afvist.
(143) Der vil således være et stort antal aktører på markedet, som vil være i stand til at
tilfredsstille efterspørgslen. På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor, at
konkurrencen højst sandsynligt fortsat vil være stærk efter indførelsen af
antidumpingforanstaltninger.
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser
(144) I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at der ikke findes nogen tvingende
grund til ikke at træffe foranstaltninger i det aktuelle tilfælde, og at en indførelse af
foranstaltninger vil være i Fællesskabets interesse.
H.
1.
ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
Skadestærskel
(145) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, heraf følgende skade,
årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres foranstaltninger for at
hindre, at dumpingimporten forvolder yderligere skade på EF-erhvervsgrenen.
(146) Med henblik herpå blev først importpriserne sammenlignet med EF-erhvervsgrenens
priser, uden at der blev justeret for en passende fortjenstmargen. Sammenligningen
blev foretaget for sammenlignelige varetyper. Forskellen blev udtrykt som en
procentdel af den tilsvarende eksportomsætning. Denne undersøgelse viste, at alle
eksporterende producenter havde margener, der allerede lå over deres
dumpingmargener. For at kunne anvende reglen om den lavest mulige told blev det
derfor ikke anset for nødvendigt at fastsætte en fortjenstmargen, som EF-
erhvervsgrenen kunne have opnået, hvis der ikke havde været dumpingimport,
eftersom den tilsvarende skadesmargen ville have været højere end dumpingmargenen.
(147) På baggrund af ovenstående er det Kommissionens opfattelse, at der i
overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen bør indføres en endelig
antidumpingtold på importen af støbeemner med oprindelse i Kina, som bør svare til
de konstaterede dumpingmargener, da de i alle tilfælde er lavere end
skadesmargenerne.
(148) Den individuelle antidumpingtoldsats for selskaber, der blev indrømmet
markedsøkonomisk status som anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af
resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der
konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i
modsætning til den landsdækkende told for "alle andre selskaber") udelukkende
anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af disse selskaber
og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er
fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af
denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt
forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er
omfattet af den landsdækkende told.
(149) Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for selskaber
(f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye
produktions-eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle
relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til
produktion, hjemmemarkeds-og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende
navneændring eller den pågældende ændring i produktions-og salgsenheder. Om
fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der
er omfattet af individuel told.
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0034.png
(150) På grundlag af ovenstående fastsættes antidumpingtoldsatserne til følgende:
Land
Kina
Virksomhed
Shijiazhuang Transun Metal Products Co. Ltd.
Shaoshan Huanqiu Castings Foundry
Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd.
Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd.
Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co.
Ltd.
Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd
Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting Factory
Hebei Shunda Foundry Co. Ltd.
Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei
Shandong Huijin Stock Co. Ltd.
Alle andre virksomheder
Antidumping-
told
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
18,6 %
28,6 %
28,6 %
31,8 %
37,9 %
47,8 %
(151) Alle parter blev informeret om de centrale kendsgerninger og betragtninger, på
grundlag af hvilke Kommissionen agtede at anbefale indførelse af endelig
antidumpingtold. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne
meddelelse. Der blev taget behørigt hensyn til de mundtlige og skriftlige
bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i
overensstemmelse hermed. Alle parter fik detaljerede svar på de bemærkninger, de
havde indgivet.
I.
FORANSTALTNINGERNES FORM
(152) Fire af de eksporterende producenter, der havde opnået individuel behandling, anførte,
at de ville afgive pristilsagn, men fik ikke indgivet et tilstrækkeligt dokumenteret
tilsagn inden de i artikel 8, stk. 2, i grundforordningen fastsatte frister. Følgelig kunne
ingen af tilsagnene godtages af Kommissionen. I lyset af hvor kompliceret sagen er for
de pågældende erhvervsdrivende (fortrinsvis små og mellemstore virksomheder), og
den kendsgerning at der forud for de endelige konklusioner ikke var givet foreløbige
konklusioner, mener Rådet imidlertid, at de undtagelsesvis bør have tilladelse til at
færdiggøre deres tilsagn efter tidligere omtalte frist.
(153) De kinesiske myndigheder anmodede også om, at der bliver gjort forsøg på at finde en
løsning for de mange samarbejdende kinesiske eksporterende producenter, der berøres
af proceduren, svarende til den for de fire eksporterende producenter, der er omhandlet
i ovenfor anførte betragtning. Hvis det efter drøftelser herom viser sig, at det vil være
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hensigtsmæssigt at ændre foranstaltningernes form, bortset fra godtagelsen af tilsagn,
vil der blive gennemført en interimsundersøgelse så hurtigt som muligt-
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel
1.
Der indføres herved en endelig antidumpingtold på importen af støbeemner af ikke-
smedbart støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og
under jordoverfladen, og dele deraf, også bearbejdet, beklædt eller malet eller
forsynet med andet materiale, bortset fra hydrantbrønde, med oprindelse i
Folkerepublikken Kina, som for øjeblikket er angivet under KN-kode 7325 10 50,
7325 10 92 og ex-7325 10 99 (Taric-kode 7325 10 99 10).
Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit
Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer, der er beskrevet i stk. 1 og produceret i
Folkerepublikken Kina af nedenstående selskaber:
2.
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445783_0036.png
Virksomhed
Shijiazhuang Transun Metal Products Co. Ltd.,
Xinongcheng, Liulintun, Luancheng County,
Shijiazhuang City, Hebei Province, 051430 Kina
Shaoshan Huanqiu Castings Foundry, Fengjia Village,
Yingtian Township, Shaoshan, Hunan, Kina
Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd.,
Beizhangzhuang Town, Handan County, Hebei, Kina
Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd.,
Jiaocheng County, Shanxi Province, Kina
Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial
Co. Ltd., Guan Pu Tou Village, Yang Cheng Zhuang
Town, Jinghai District, 301617 Tianjin, Kina
Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co.
Ltd., No. 8 DiZangAn, Taiyuan, Shanxi, 030002, Kina
Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting
Factory, Bai Fo Tang Village, Si Men Cum Town, Bo
Tou City, 062159, Hebei Province, Kina
Hebei Shunda Foundry Co. Ltd., Qufu Road, Quyang,
073100, Kina
Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei,
Taiyuan main street, Yi County, Hebei Province,
074200, Kina
Shandong Huijin Stock Co. Ltd., North of Kouzhen
Town, Laiwu City, Shandong Province, 271114, Kina
Alle andre virksomheder
3.
Antidumpingtold
Taric-
(%)
tillægskode
0,0
A675
0,0
0,0
0,0
0,0
A676
A677
A678
A679
18,6
28,6
A680
A681
28,6
31,8
A682
A683
37,9
47,8
A684
A999
Medmindre andet er fastsat finder gældende bestemmelser vedrørende told
anvendelse.
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
37
DA