Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0352
Offentligt
1445817_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.7.2005
KOM(2005) 352 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om mekanismer for overvågning og evaluering af tredjelande
i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445817_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om mekanismer for overvågning og evaluering af tredjelande
i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring
1.
1.1.
O
VERVÅGNINGS
-
OG EVALUERINGSRAPPORT
(P
ILOTRAPPORT
2004)
Indledning
På Det Europæiske Råds møde blev det besluttet, at EU's dialog og foranstaltninger
med tredjelande på migrationsområdet bør indgå som en del af en overordnet,
integreret og afbalanceret strategi. I juni 2003 erkendte Det Europæiske Råd desuden
på sit møde betydningen af at udvikle en evalueringsmekanisme til overvågning af
forbindelserne med tredjelande. I konklusionerne fra december 2003 beskrives
formålet med en sådan mekanisme, nemlig at overvåge migrationssituationen i de
berørte tredjelande, herunder deres administrative og institutionelle kapacitet til at
forvalte asyl- og migrationsproblemer, og hvilke foranstaltninger, der træffes for at
tackle problemet med ulovlig indvandring. Kommissionen blev følgelig opfordret til
at fremlægge en årsrapport om specifikke tredjelande. Denne første årsrapport er en
pilotrapport vedrørende overvågnings- og evalueringsmekanismer i forbindelse med
samarbejdet med tredjelande om ulovlig indvandring. Den dækker et begrænset antal
lande
1
:
Albanien, Kina, Libyen, Marokko, Rusland, Serbien og Montenegro,
Tunesien og Ukraine.
Rapporten giver et overblik over Kommissionens analyse af de nuværende
forbindelser med hvert land for så vidt angår migration, og der udformes på Det
Europæiske Råds opfordring nogle politiske henstillinger. I disse indkredses de
muligheder, EU og medlemsstaterne har for at samarbejde og støtte det relevante
land med at forvalte migrationen. Da dette er den første rapport, er de tekniske
henstillinger med henblik på at forbedre mekanismen også medtaget. Bilaget
indeholder en yderligere analyse af EU's samarbejde med de berørte lande, og der
gives en række mere detaljerede oplysninger om hvert land med fokus på de
hovedområder, Det Europæiske Råd har indkredset. Det er Kommissionens tjenester
og delegationer i de berørte tredjelande, der har indsamlet oplysningerne i denne
rapport og bilagene hertil. I rapporten anvendes oplysninger fra medlemsstaterne
og/eller indsamlet direkte i de berørte tredjelande, undertiden med bistand fra
medlemsstaterne, internationale organisationer og repræsentanter i regionen;
rapporten indeholder materiale, der er indsamlet via direkte kontakt med
myndighederne i tredjelande. Formålet med denne rapport er at dække den
væsentligste udvikling på området indtil 20. december 2004.
Der er meget stor forskel på, hvor meget de forskellige lande samarbejder med
Fællesskabet. De udvalgte lande går lige fra ikke at have nogen formelle forbindelser
1
Disse lande blev indkredset som geografisk prioriterede lande i Det Europæiske Råds konklusioner af
november 2002 og marts 2003. Tyrkiet er ikke omfattet af denne pilotrapport, selv om det oprindeligt
blev foreslået, da det nu er et kandidatland.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445817_0003.png
med Fællesskabet til at have et meget tæt samarbejde og systematisk overvåge
migrationsproblemet. Som følge heraf er der meget stor forskel på ikke blot de
foreliggende oplysninger, men også konklusionerne og mulighederne for at øge
samarbejdet. Det er forhåbningen, at denne rapport vil kunne hjælpe Rådet med at
vurdere omfanget af samarbejdet med hvert land i forbindelse med bekæmpelse af
ulovlig indvandring som fastsat i konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i
Sevilla i 2002.
2.
2.1.
A
LBANIEN
Overblik
EU har forbindelse med den albanske regering på flere niveauer, der, når det er
hensigtsmæssigt, anvendes til at tage migrationsspørgsmål op til behandling
2
. I den
fremtidige
stabiliserings-og
associeringsaftale
fastsættes
det,
at
migrationsspørgsmålet skal tages op inden for rammerne af et af underudvalgene.
Også spørgsmål vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed er blevet taget op
inden for rammerne af gennemførelsen af EU's bistandsprogram til fordel for
Albanien
3
, når det har været hensigtsmæssigt. Albanien har gjort fremskridt for så
vidt angår kontrol med ulovlig indvandring/menneskehandel til EU gennem
Adriaterhavet/Det Ioniske Hav, men der er behov for en yderligere og vedvarende
indsats på området. Den nødvendige rammelovgivning på området indvandring og
asyl er blevet vedtaget, men den nødvendige understøttende sekundærlovgivning
mangler. Albaniens begrænsede administrative og finansielle kapacitet står i vejen
for yderligere fremskridt på området, hvilket medfører en manglende gennemførelse
af den eksisterende lovgivning. Den vellykkede forhandling af en
tilbagetagelsesaftale på fællesskabsplan (der forventes at træde i kraft i 2005) udgør
en positiv udvikling i Albaniens migrationspolitik og viser, at landet er villigt til at
påtage sig et ansvar på internationalt plan.
2.2.
Henstillinger
Albanien har vist sig positiv i forbindelse med samarbejdet med Kommissionen om
migrationsspørgsmål.
Albanien bør opfordres til at træffe alle nødvendige skridt til at sikre gennemførelsen
og håndhævelsen af landets nuværende rammelovgivning vedrørende migration, asyl
og tilknyttede områder (f.eks. for så vidt angår strafferetlige forskrifter til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og menneskehandel).
Albanien bør motiveres til at indgå tilbagetagelsesaftaler med ikke kun de regionale
naboer, men med de lande, som indvandrere, der gennemrejser Albanien, kommer fra
og dermed i givet fald modtage diplomatisk støtte.
I en større sammenhæng med henblik på at integrere migrationsspørgsmål i
udviklingspolitikken vil det desuden være vigtigt at supplere Fællesskabets
nuværende indsats ved fremover at tage hul på spørgsmålet med at lette
2
3
Se afsnit 1.2. i bilaget.
Se afsnit 1.2. i bilaget.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445817_0004.png
pengeoverførsler, som på nuværende tidspunkt er af grundlæggende betydning for
Albaniens makroøkonomiske stabilitet. Dette kan ske via en yderligere udvikling af
Albaniens finansielle sektor og et øget samarbejde med internationale bankenheder
for derved ikke kun at lette pengeoverførsler, men også gradvis mindste mængden af
kontanter, der cirkulerer i landet og dermed hvidvaskningen af penge og
mulighederne for skatteunddragelse.
3.
3.1.
K
INA
Overblik
Efter en periode med handelsmæssigt og økonomisk samarbejde i firserne udviklede
EU og Kina en bred politisk dialog gennem en udveksling af breve i 1994. Den
særlige dialog med Kina om migrationsspørgsmål startede imidlertid først efter
tragedien i Dover i juni 2000, hvor 58 potentielle ulovlige indvandrere mistede livet.
EU og Kina har siden da gennemført fem konsultationer på højt plan om bekæmpelse
af ulovlig indvandring og menneskehandel.
I 2002 blev der på fællesskabsbudgettet afsat 10 mio. EUR til etablering af et
samarbejdsprojekt med Kina om bekæmpelse af ulovlig indvandring. Det viste sig
desværre umuligt at udvikle et sådan projekt i samarbejde med de kinesiske
myndigheder. Konsultationerne på højt plan har imidlertid uden tvivl lettet den
konstruktive dialog om forhold af fælles interesse
4
. I februar 2004 undertegnede
Kina og EF den såkaldte "Approved Destination Status Agreement", der giver
kinesiske turister lov til at besøge EU og pålægger den kinesiske administration at
tage turister, der bliver længere, end deres visum er gyldigt, tilbage. Der har for nylig
fundet uddybende drøftelser sted mellem EF og Kina med henblik på en
tilbagetagelsesaftale. På den baggrund og i lyset af den interesse, der er kommet til
udtryk fra begge sider, er man i EU enedes om at drøfte spørgsmål vedrørende en
lempelse af visumreglerne for bestemte kategorier af kinesisk personale. På topmødet
i december 2004 blev der udsendt en fælles erklæring, hvori parterne udtrykte et
fælles håb om, at forhandlingerne om disse spørgsmål ville komme i gang, så snart
det var teknisk og retligt muligt.
3.2.
Henstillinger
EU og Kina er ved at udvikle dialogen om forvaltning af migrationen, hvilket bør
hilses velkommen. Man bør dog anerkende betydningen af den lovlige migration for
Kina (i lyset af antallet af fagfolk og studerende, der tiltrækkes af EU for at studere
og arbejde her). EU kunne foreslå, at der indledes en ægte drøftelse af
tovejsstrømmen, og konsultationerne på højt plan kunne udvides med henblik herpå.
I lyset af de høje menneskelige omkostninger der ofte følger i kølvandet på ulovlig
indvandring, bør man forsøge at få Kina til fortsat at give sit tilsagn til at arbejde for
en mindskelse i den ulovlige indvandring fra Kina. Dette mål kunne forsøges nået
ved at skabe et bedre samarbejde og større udveksling af ekspertise mellem Kina og
medlemsstaternes administrationer, bl.a. via de muligheder, Aeneas-programmet
4
Se afsnit 2.3. i bilaget.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
giver. Kommissionen vil bygge videre på resultaterne af topmødet mellem EU og
Kina, navnlig ved at forsøge at indlede forhandlinger om fremtidige bilaterale
tilbagetagelsesaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Kina og
paralleldrøftelser med Kina om at lempe visumreglerne for bestemte kategorier af
personale.
4.
4.1.
L
IBYEN
Overblik
EU har ingen formelle forbindelser med Libyen, og landet deltager ikke i Barcelona-
processen Som følge heraf er der på nuværende tidspunkt ikke mulighed for en
formel dialog mellem EU og Libyen om forvaltning af migrationsstrømmen. Som det
blev bemærket på Rådets (almindelige anliggender) møde den 11. oktober 2004 har
Libyen imidlertid gjort væsentlig fremskridt for igen at komme med i den
internationale samfund.
Efter at der var sendt en undersøgelsesdelegation til Libyen i maj 2003, blev der
sendt en kommissionsledet teknisk delegation vedrørende ulovlig indvandring, der
havde deltagelse af eksperter fra medlemsstaterne, til Libyen i tidsrummet 27.
november-6. december 2004. Det erkendes, at indvandringspresset i Libyen
sandsynligvis vil stige. Libyen er indkredset som et land, der potentielt prioriteres i
forbindelse med Kommissionens foranstaltninger og støtte inden for rammerne af
Aeneas-programmet for tidsrummet 2004-2006. Det er imidlertid Rådet, der på
grundlag af de resultater, den tekniske delegation kan fremvise, afgør, om
Fællesskabet skal yde støtte til Libyen til bekæmpelse af ulovlig indvandring, og
hvilken form støtten skal have – direkte eller gennem regionalpolitik. Delegationens
rapport vedrørende Libyen blev fremlagt for COREPER i april 2005 og vil blive
drøftet i Rådet i juni.
4.2.
Henstillinger
Kommissionen henstiller, at Libyen opfordres til at reagere positivt på EU's politik
vedrørende støtte, samtidig med at det gentages, at det endelige mål med alt
samarbejde er at få Libyen fuldt integreret i Barcelona-processen. Dialogen og
samarbejdet med Libyen på områder såsom opbygning af institutioner,
uddannelsesaktivitet og etablering af et system til forvaltning af asylansøgninger
kræver langsigtede forpligtende tilsagn fra EU og dets medlemsstater.
Kommissionen bemærker, at der skal tages hensyn til den regionale dimension af de
udfordringer på migrationsområdet, som Libyen og andre afrikanske lande står over,
for at opnå varige løsninger. Kommissionen vil undersøge, hvordan det er muligt at
styrke dialogen om migrationsspørgsmål med regionale afrikanske organisationer.
5.
5.1.
M
AROKKO
Overblik
Siden associeringsaftalen mellem EF og Marokko trådte i kraft den 1. marts 2000, er
tilliden mellem EU og Marokko øget væsentligt. Nedsættelsen af arbejdsgruppen for
migration og sociale anliggender udgør et betydeligt fremskridt, ligesom det er
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445817_0006.png
tilfældet med aftalen om handlingsplanen for EU's naboskabspolitik
5
. Marokko
samarbejder også med sin nabo Spanien i bestræbelserne for at dæmme op for
strømmen af ulovlige indvandrere, der kommer over havet, med de dertil knyttede
humanitære problemer. Marokko har endvidere gjort en indsats for at samarbejde
med tredjelande, navnlig Nigeria.
Trods adskillige forhandlingsrunder er det endnu ikke lykkes for EF at enes med
Marokko om indholdet af en tilbagetagelsesaftale. De fleste af de resterende
problemer er mindre, men visse af dem såsom tilbagetagelse af personer, der ikke er
marokkanske statsborgere, og de former for bevismateriale, der skal foreligge, er
fortsat svære at løse.
Inden for rammerne af budgetposten for MEDA er der indledt et konkret samarbejde
om projekter med henblik på at udvikle Marokkos evne til at forvalte migrationen.
Marokko er desuden indkredset i Aeneas-programmet som et af de lande i
Maghrebområdet, der prioriteres for så vidt angår foranstaltninger i 2004-2006
6
.
5.2.
Henstillinger
Marokkos holdning i forbindelse med drøftelser med EU har været positiv. Det skal
bemærkes, at Marokko hidtil har gjort betydelige fremskridt for så vidt angår en
forbedring af forvaltningen af migrationen, og Marokkos åbne holdning over for et
regionalt samarbejde bør anerkendes.
Samtidig skal betydningen af den yderligere indsats for at dæmme op for strømmen
af ulovlige indvandrere over Middelhavet – med de hertil knyttede store humanitære
omkostninger – understreges. Marokko bør med henblik herpå arbejde tæt sammen
med EU for at gennemføre handlingsplanen for EU's naboskabspolitik og nå frem til
og vedtage en endelig tilbagetagelsesaftale med EF i nær fremtid.
Der bør opfordres til yderligere dialog ikke kun mellem Marokko og dets regionale
naboer, men også med nabolande i syd, hvor indvandrerne stammer fra, for derved at
udforme regionale strategier for en mere vellykket forvaltning af
migrationsstrømmene.
6.
6.1.
R
USLAND
Overblik
Hjørnestenen i forholdet mellem EU og Rusland er partnerskabs- og
samarbejdsaftalen, der trådte i kraft den 1. december 1997
7
. På politisk plan drøftes
spørgsmål vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed regelmæssigt på topmøderne
mellem EU og Rusland hvert halve år. På det praktiske plan har EU udviklet særlige
instrumenter for at styrke samarbejdet på området frihed, sikkerhed og retfærdighed,
5
6
7
Se afsnit 4.2-4.3 i bilaget.
Se afsnit 4.4. i bilaget.
Denne aftale varer i første omgang ti år, men vil automatisk blive forlænget, medmindre en af parterne
opsiger den.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445817_0007.png
f.eks. den fælles handlingsplan vedrørende organiseret kriminalitet fra 2000 og
gennemførelsesinstrumentet, EU-forbindelsesofficerernes netværk.
I de senere år er Rusland blevet både oprindelses-, transit- og destinationsland for
indvandrere. Selv om der er truffet foranstaltninger for at styrke kontrollen ved de
russiske grænser mod Kaukasus, har Rusland gjort opmærksom på, at manglende
ressourcer i høj grad har været til hinder, at der gøres fremskridt ved den sydlige og
østlige grænser. Under Tacit-programmet er der, siden det blev lanceret i 1991
8
,
blevet bevilget mere end 2,6 mia. EUR, og der er blevet sat et vejledende beløb på 20
mio. EUR til side i det nationale vejledende program for 2004-2006 for at udvide det
russiske asylsystem, forbedre koordineringen mellem indvandringsmyndighederne
og bane vej for en tilbagetagelsesaftale mellem EF og Rusland. Rusland er også et af
de lande, der er indkredset som prioriteret for så vidt angår foranstaltninger og
bistand under Aeneas-programmet.
6.2.
Henstillinger
EU's og Ruslands fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed inden for
rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen udgør hovedrammerne for
udvikling og udvidelse af det overordnede samarbejde om et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed. Samarbejdet med Rusland om migrationspolitik er et
væsentligt område af fælles interesse og stigende relevans. EU bør opfordre Rusland
til at indlede en samlet dialog inden for rammerne af det permanente samarbejdsråd
om alle migrationsrelaterede spørgsmål, herunder asyl, bekæmpelse af ulovlig
indvandring og menneskehandel.
Alle fremskridt i de igangværende forhandlinger om tilbagetagelse og lempelse af
visumreglerne med Rusland bør hilses velkommen, og Rusland bør opfordres til at
indgå begge aftaler samtidigt i 2005. Rusland bør også opfordres til at indgå
tilbagetagelsesaftaler med nabolande, der er oprindelseslande. På topmødet i Skt.
Petersborg enedes EU og Rusland om at undersøge vilkårene for visumfri indrejse
som et langsigtet perspektiv. Rusland bør også opfordres til at afslutte sine aftaler om
grænsedragning med Estland og Letland og komme videre i forhandlingerne med
Litauen.
Både EU og Rusland er nødt til at tage udfordringerne med at afbalancere
sikkerhedsspørgsmål med frihed og retfærdighed positivt op. Den opnåede balance
skal skabe de vilkår, der er nødvendige for en effektiv integration af lovlige
indvandrere, navnlig gennem udvikling af sammenhængende strategier for styret
indvandring af arbejdskraft.
8
Se afsnit 5.4 i bilaget.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445817_0008.png
7.
7.1.
S
ERBIEN OG
M
ONTENEGRO
Overblik
Som følge af den lange og komplekse konstitutionelle reform, landet har gennemgået
i 2002 og 2003, står Serbien og Montenegro
9
stadig over for en række
specifikke udfordringer vedrørende den nuværende afbalancering af beføjelserne
mellem statsunionen og de to republikker heri. Myndighederne i Serbien og
Montenegro har gjort nogen fremskridt på området indvandring og asyl, men der er
behov for en yderligere indsats. Selv om Serbiens og Montenegros
tilbagetagelsesaftaler med medlemsstaterne og regionale naboer gennemføres, gør
manglende ressourcer det svært at reintegrere de tilbagevendte personer.
Der er allerede på både nationalt og regionalt plan indledt projekter om praktisk
samarbejde med Serbien og Montenegro inden for rammerne af Cards-programmet
10
.
Kommissionen har som nøgleprioritet for Serbien og Montenegro (herunder i
Aeneas-programmet) indkredset (de to staters myndigheders) udvikling af nationale
politikker baseret på en ensartet strategi. Kommissionen har også foreslået, at der
udformes nationale og regionale strategier for at forhindre menneskehandel og
informere potentielle udvandrere om farerne ved (og alternativerne til) ulovlig
indvandring.
7.2.
Henstillinger
Kommissionen bemærker, at myndighederne i Serbien og Montenegro indtager en
positiv holdning til samarbejdet med Det Europæiske Fællesskab og dets
institutioner. Serbien og Montenegro bør imidlertid opfordres til at forbedre
samarbejdet mellem statsunionen og de to republikker for effektivt at gennemføre
den europæiske partnerskabsaftale via en relevant handlingsplan. Med henblik herpå
kan Serbien og Montenegro opfordres til at etablere mekanismer til kontrol af, at de
politikker, der udformes på statsunionsplan, gennemføres konsekvent af de to
republikker.
Rådet kan desuden ønske at fremme/lette dialogen mellem Beograd og Pristina for
mere effektivt at tackle problemet med personer, der vender tilbage til Kosovo, som
opridset i den europæiske partnerskabsplan og dæmme op for ulovlige indvandreres
transit gennem dette område.
8.
8.1.
T
UNESIEN
Overblik
Associeringsaftalen, der blev undertegnet i 1995 og trådte i kraft 1. marts 1998,
styrer de bilaterale relationer mellem EU og Tunesien og indeholder bestemmelser
om samarbejde om migrationsspørgsmål. Samarbejdet med Tunesien er gradvis
kommet til at omfatte spørgsmål på området frihed, sikkerhed og retfærdighed,
9
10
Kosovo forvaltes i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 1999 stadig særskilt af den
midlertidige FN-administration og er således ikke omfattet af denne rapport.
Se afsnit 6.4. i bilaget.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvilket udgør en positiv udvikling. Tunesien er indkredset som et prioriteret land for
samarbejde om migration med EU. Som følge heraf udgør nedsættelsen af en
arbejdsgruppe under associeringsaftalen med et mandat, der omfatter visa, ulovlig
indvandring og transitmigration, et væsentligt fremskridt, hvilket blev bekræftet i
handlingsplanen for EU's naboskabspolitik, der indeholder et samlet kapitel om
retfærdighed, frihed og sikkerhed. Under høringerne inden for rammerne af EU's
naboskabspolitik gav Tunesien udtryk for, at landet er særlig interesseret i at indlede
en dialog om lempelse af visumreglerne. På migrationsområdet er der to væsentlige
praktiske spørgsmål, man bør være opmærksom på. For det første omfanget af den
ulovlige indvandring (hovedsagelig transitmigration fra lande syd for Sahara og
andre Maghreb-lande), og for det andet manglen på et velfungerende asylsystem.
Tunesien råder på nuværende tidspunkt ikke over et nationalt system for behandling
af ansøgninger om beskyttelse, men er helt afhængig af De Forenede Nationers
Højkommissariat for Flygtninge.
8.2.
Henstillinger
Tunesien har i lang tid udvist en konstruktiv holdning i forbindelse med dialogen
med Det Europæiske Fællesskab, og dette samarbejde er for nylig blevet udvidet til
at omfatte spørgsmål på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, bl.a.
migrationsforvaltning. Den nylige vedtagelse af handlingsplanen for EU's
naboskabspolitik bør hilses velkommen. Tunesien og EU bør imidlertid styrke
dialogen om migration og sociale forhold og undersøge spørgsmål vedrørende asyl
og lempelse af visumreglerne for at se, hvilke andre resultater der kan nås.
Da det er et regionalt fænomen, at indvandrerne strømmer gennem Tunesien, bør
landets bestræbelser for at finde regionale strategier for migrationsforvaltning støttes.
De kan omfatte regionalt samarbejde om grænsekontrol, indledning af dialog og
samarbejde mellem Tunesien som transitland og oprindelseslandene for derved at
bistå den tunesiske regering med at vedligeholde forbindelserne mellem de tunesiske
mindretal i udlandet og det tunesiske samfund og støtte reintegreringen af dem, der
vender tilbage.
9.
9.1.
U
KRAINE
Overblik
Retsgrundlaget for forbindelserne mellem EU og Ukraine er partnerskabs- og
samarbejdsaftalen, der trådte i kraft i 1998. I december 2001 blev der undertegnet en
særlig EU-handlingsplan om retlige og indre anliggender. Gennemførelsen af
handlingsplanen blev fulgt ved hjælp af en detaljeret resultattavle. Samarbejdet
mellem EU og Ukraine om spørgsmål vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed
er blevet intensiveret de seneste par år, navnlig efter EU's og Ukraines undertegnelse
af handlingsplanen vedrørende retlige og indre anliggender. Selv om Ukraine har
gjort store fremskridt på visse dele af asyl- og migrationsområdet, grænseforvaltning
og menneskehandel, mangler der stadig at blive gjort meget. I løbet af 2004 blev der
gennemført konsultationer med Ukraine om en handlingsplan for EU's
naboskabspolitik, som blev vedtaget i februar 2005 på et særligt møde i
samarbejdsrådet.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ukraine har i høj grad nydt godt af Tacis-bistand, som bl.a. har været med til at
styrke grænseforvaltningen og asyl- og migrationsordningerne. Der er hidtil blevet
brugt ca. 34 mio. EUR på sådanne projekter, og der er ved at blive udviklet projekter
til en værdi af 20,5 mio. EUR. Aeneas-programmet vil supplere denne indsats. Disse
støtteforanstaltninger vil bidrage til gennemførelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem
EU og Ukraine, når denne bliver undertegnet og vedtaget. Ukraine deltager aktivt i
regionale aktiviteter såsom Söderköping-processen og Budapest-processen.
9.2.
Henstillinger
Samarbejdet med Ukraine om migrationspolitik er et væsentligt område af fælles
interesse og stigende relevans. En samarbejdsstrategi kan give håndgribelige
resultater. Kommissionen har kunnet regne med Ukraines samarbejdsvilje i
forbindelse med spørgsmål på området frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Godkendelsen af handlingsplanen mellem EU og Ukraine inden for rammerne af
EU's naboskabspolitik bør hilses velkommen. Handlingsplanen udgør
hovedrammerne for udvikling og udvidelse af det samlede samarbejde om en lang
række emner i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
I lyset af handlingsplanen i forbindelse med EU's naboskabspolitik ser
Kommissionen og Ukraine frem til at indlede en konstruktiv dialog om lempelse af
visumreglerne med henblik på at forberede forhandlingerne om en formel aftale om
lempelse af disse regler, idet der tages hensyn til behovet for parallelle fremskridt i
de igangværende forhandlinger mellem EU og Ukraine om en tilbagetagelsesaftale.
Ukraines nye regering bør opfordres til at fortsætte den samlede dialog med EU om
alle migrationsrelaterede spørgsmål, bl.a. bekæmpelse af ulovlig indvandring, asyl og
menneskehandel.
10.
10.1.
G
ENERELLE
H
ENSTILLINGER
Politiske henstillinger
10.1.1. Styrker og svagheder ved denne første rapport
Formålet med denne rapport er at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for
Rådet for at evaluere de nuværende grader af samarbejde med de relevante lande om
bekæmpelse af ulovlig indvandring. Denne første rapport sigter navnlig mod at
opstille et benchmark, der gør det lettere at måle de fremskridt, der gøres i
forbindelse med samarbejdet med det enkelte land i de kommende år. Der er
imidlertid allerede fundet en række nyttige retningslinjer for EU's forbindelse med de
pågældende lande.
Der mangler pålidelige og samlede oplysninger om migrationsforvaltning og
migrationsstrømme. Rådet vil desuden blive opmærksom på, at mange tredjelande
anser drøftelserne om ulovlig indvandring som uadskillelige fra bredere spørgsmål
vedrørende migrationsforvaltning, f.eks. lempelse af visumreglerne/afslag på visum,
lovlige indvandringskanaler, bevilling af støtte og udstyr til overvågning af grænser
(eller tættere forbindelser med EU generelt).
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445817_0011.png
10.1.2. Yderligere lande med i den næste rapport?
Kommissionen har blevet opfordret
11
til overveje at udvide sin rapport til også
at omfatte de lande, for hvilke der foreligger et mandat til indgåelse af en
tilbagetagelsesaftale på fællesskabsplan. Det vil kræve, at
Algeriet, Hong Kong,
Macau, Pakistan og Sri Lanka
medtages i den næste rapport. Kommissionen støtter
medtagelsen af Algeriet og Pakistan i den næste rapport, da forhandlingerne om
tilbagetagelsesaftaler kan ledsages af mere detaljeret viden om de udfordringer for så
vidt angår migration, disse lande står over for, og deres kapacitet til at samarbejde
med EU. Kommissionen foreslår, at medtagelsen af Hong Kong og Macau tages op
til fornyet overvejelse i den næste årsrapport, da det vil sætte de fælles udvalg
vedrørende tilbagetagelse (der er nedsat i både Macau og Hong Kong i september
2004, og som holder møde i foråret 2005) i stand til at komme videre. Der vil blive
set nærmere på spørgsmålet om medtagelse af Sri Lanka, når det nuværende pres på
landet som følge af den menneskelige katastrofe, tsunamien skabte, er aftaget.
Det bør også overvejes at udvide rapporten til at
omfatte flere af partnerlandene i
forbindelse med EU's naboskabspolitik.
10.2.
Tekniske henstillinger
10.2.1. Forbedrede statistiske oplysninger
Et af hovedproblemerne i forbindelse med bestræbelserne på at få et akkurat billede
af migrationssituationen i hvert land var manglen på præcise og sammenlignelige
oplysninger og statistiske data om migration. Det skyldes hovedsagelig, at landene
enten ikke systematisk indsamler endog grundlæggende statistiske data om
indvandring eller indsamler data, men anvender metoder, der er meget forskellige fra
dem, der anvendes i EU. Der er et presserende behov for, at alle lande forbedrer
deres indsamling af data og deres kapacitet til at behandle disse, og at der indføres
passende metoder og kanaler til sammenligning og udveksling af disse oplysninger;
Kommissionen vil fortsat arbejde for udviklingen af hensigtsmæssige statistiske
baser.
10.2.2. Bedre anvendelse af de eksisterende rapporteringsmekanismer
Det bør tydeliggøres, hvad forholdet er mellem denne rapport og andre rapporter
(som f.eks. den regelmæssige kontrol inden for rammerne af EU's naboskabspolitik
12
eller komitéerne for associeringsaftaler eller den rapport, der er planlagt i
medfør af Haag-programmet, om fremskridt og resultater på asyl- og
migrationsområdet i forbindelse med EU's naboskabspolitik (2005)), og mulige
overlapninger bør undgås. Kommissionen vil også fremover konsultere
indvandringsforbindelsesofficerernes netværk, når det er hensigtsmæssigt, og gøre
brug af de regelmæssige rapporter herfra vedrørende ulovlig indvandring i
tredjelande.
11
12
Udkast til Rådets konklusioner om prioriteterne for en effektiv fælles tilbagetagelsespolitik, 13758/04 af
27.10.2004.
Det er planlagt ved udgangen af 2006 at udarbejde rapporter om gennemførelsen af den første bølge af
handlingsplaner inden for rammerne af EU's naboskabspolitik (omfatter alle områder, herunder asyl og
migration) (2 år efter vedtagelsen).
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.2.3. Fastholdelse af fleksibiliteten i forbindelse med rapporteringsmekanismen
Kommissionen støtter udarbejdelsen af en årsrapport med henblik på at overvåge
tredjelandes samarbejde om ulovlig indvandring og foreslår, at hver rapport højst
omfatter ti lande. Kommissionen finder desuden, at rapporten skal udsendes med
regelmæssige mellemrum, således at det er muligt bedømme det enkelte lands
fremskridt.
Kommissionen henstiller imidlertid, at antallet af rapporter om
enkeltlande reduceres til højst én hvert andet år,
da det vil give de berørte lande
tilstrækkelig tid til om nødvendigt at vedtage ændringslovgivning eller øge den
administrative eller operationelle kapacitet. Hver årsrapport kan derfor omfatte en
anden gruppe lande.
DA
12
DA