Uddannelsesudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0356
Offentligt
1445821_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 1.8.2005
KOM(2005) 356 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Den europæiske indikator for sprogkundskaber
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
1
2
3
II
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
III
INDLEDNING ............................................................................................................. 3
Flersprogethed i det europæiske samfund .................................................................... 3
Begrænsede tilgængelige oplysninger.......................................................................... 3
Behov for mere pålidelige data .................................................................................... 5
GENNEMFØRELSE AF INDIKATOREN................................................................. 6
Formål .......................................................................................................................... 6
Metode.......................................................................................................................... 6
Målgruppe .................................................................................................................... 6
Skala ............................................................................................................................. 7
Sprog ............................................................................................................................ 7
Færdigheder.................................................................................................................. 7
Andre oplysninger ........................................................................................................ 7
Samarbejde ................................................................................................................... 8
Det Rådgivende Udvalg for den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber............. 8
Finansielle følger.......................................................................................................... 9
Tidsramme.................................................................................................................... 9
KONKLUSION............................................................................................................ 9
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0003.png
I
1
INDLEDNING
Flersprogethed i det europæiske samfund
Den Europæiske Union, som bygger på fri bevægelighed for borgere, kapital, varer og
tjenester, er nu hjemsted for 450 mio. mennesker med forskellig etnisk, kulturel og sproglig
baggrund.
I meddelelsen fra Kommissionen "Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed:
Handlingsplan 2004-2006
1
" fremhæves betydningen af at fremme samfundsmæssig og
individuel flersprogethed i EU. Evnen til at forstå og kommunikere på andre sprog end sit
modersmål er en grundlæggende færdighed, som er nødvendig for alle EU's borgere.
Udbygning af fremmedsprogskvalifikationer er af stor betydning i forbindelse med større
mobilitet inden for EU
2
. Dette vil bidrage til at skabe et egentligt europæisk arbejdsmarked og
give borgerne mulighed for at udnytte retten til at arbejde og studere i andre medlemsstater
fuldt ud. Desuden vil en arbejdsstyrke med praktiske sprogfærdigheder og tværkulturelle
færdigheder sætte de europæiske virksomheder i stand til effektivt at konkurrere på det
globale marked.
At lære og at tale fremmedsprog tilskynder til en mere åben holdning over for andre og over
for deres kultur og tankegang. Ved at lære andre sprog forbedrer man desuden
indlæringsevnen og de sproglige færdigheder på modersmålet, herunder også læsning og
skrivning. Indlæring af et lingua franca alene er ikke nok. Kommissionens mål er et egentligt
flersproget Europa, dvs. et samfund, hvor den individuelle flersprogethed til stadighed øges
indtil hver borger behersker praktiske færdigheder på mindst to fremmedsprog udover
modersmålet.
På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002 blev der vedtaget et mål om at gøre
uddannelsessystemerne i Europa til en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010, og der
blev opfordret til
"foranstaltninger,… til forbedring af beherskelsen af grundlæggende
færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog"
3
.
Samtidig opfordrede stats- og regeringscheferne til
"fastsættelse af en indikator for
sprogkundskaber i 2003"
4
. Denne beslutning er affødt af mangler på dat om de nuværende
sprogfærdigheder blandt borgerne i EU og af behovet for pålidelige systemer, hvormed man
kan måle fremskridt i forhold til dette nye mål.
2
Begrænsede tilgængelige oplysninger
De på nuværende tidspunkt foreliggende oplysninger er begrænset til (a) inputdata som f.eks.
oplysninger om sprogundervisning i skolerne og (b) resultater af meningsundersøgelser.
1
2
3
4
KOM(2003) 449 endelig.
I aktion 18 i Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet (KOM (2002) 72
endelig) opfordres der til udvikling af sprogfærdigheder og tværkulturelle kvalifikationer som led i
medlemsstaternes planer for livslang læring.
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,
del I, punkt 43, afsnit 2.
(Jf. fodnote 3).
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0004.png
De første viser for eksempel, at procentdelen af elever i grundskolen, der lærer et
fremmedsprog, er stigende, at der kun undervises i meget få sprog på alle alderstrin, og at
antallet af udbudte sprog er faldende. De viser endvidere, at der er en stigende tendens til, at
"fremmedsprogsundervisning" ganske enkelt er ensbetydende med "at lære engelsk":
Det gennemsnitlige antal fremmedsprog, der undervises i på gymnasieniveau, er langt fra det
mål, som blev fastlagt på topmødet i Barcelona, nemlig to fremmedsprog fra en meget tidlig
alder
5
, som vist i nedenstående tabel.
Figur C6: Gennemsnitligt antal indlærte sprog pr. elev,
7.-10. klasse (ISCED 2 og 3), 2001/02
ISCED 2
ISCED 3
EU- BE BE BE
CZ DK DE EE EL ES FR IE IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT SI SK FI SE UK IS LI NO BG RO
25 fr de nl
1.3 1.1 (:) 1.4 1.0 1.5 1.2 2.0 1.9 1.4 1.5 1.0 1.2 1.9 1.6 1.7 2.5 0.9 2.2 2.0 1.1 1.3 1.5 1.0 1.1 2.2 1.7 0.8 2.1 (:) 1.6 1.1 1.9
1.6 1.9 (:) 2.6 2.0 2.1 1.3 2.3 1.1 1.3 2.0 0.9 1.2 1.6 1.9 1.6 3.3 1.2 1.1 1.5 1.7 1.9 (:) 2.0 2.0 2.8 2.1 (:) 1.6 (:) (:) 1.8 1.9
Kilde:
Eurostat, New Cronos Maj 2004.
.
Disse inputdata giver, selvom de er vigtige, ikke et fuldstændigt billede af
sprogundervisningen. De siger f.eks. ikke noget om elevernes kommunikationsfærdigheder.
Undersøgelsen af voksenundervisning, Adult Education Survey, som p.t. udarbejdes af
Eurostat, og som skal gennemføres i medlemsstaterne i løbet af 2006, vil indeholde et modul,
hvori respondenterne selv skal give oplysninger om deres sprogfærdigheder på den skala, som
findes i de fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring.
Undersøgelsen af voksenundervisning vil blive gennemført hvert 5. år. Undersøgelsen vil give
værdifulde kontekstuelle data om voksnes evaluering af deres egne sprogfærdigheder, men
undersøgelsen er dog ikke beregnet til at give en objektiv vurdering af sprogfærdigheder.
Indtil disse oplysninger foreligger, stammer de eneste andre tilgængelige oplysninger om
sprogfærdigheder p.t. fra Eurobarometer-undersøgelser, hvori respondenterne blev anmodet
om at vurdere deres egne s
progfærdigheder. Undersøgelserne er derfor af en begrænset pålidelighed. Eksempelvis giver
oplysningerne fra normale Eurobarometer-undersøgelser, som omfattede feltarbejde i 2001,
følgende billede.
5
Nøgletal om sprogundervisning på skoler i Europa. (Eurydice, 2005 ; ISBN 92 894 8681-3).
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0005.png
Procentdel, der svarer "Jeg kan deltage i en samtale på et andet sprog end mit modersmål". 2002
100
91
90
80
70
61
60
50
40
30
20
10
0
Belgique / België
Balgarija
Deutschland
50
53
44
32
47
33
46
70
60
85
76
97
92
88
87
91
80
81
61
54
43
30
33
58
36
27
Österreich
Latvija
Slovensko
Nederland
Suomi / Finland
España
Slovenija
Ireland
România
France
Italia
Malta
Polska
Ceska republika
Kypros / Kibris
Luxembourg
Magyarország
Portugal
Türkiye
Elláda
Lietuva
Ud fra oplysningerne er der tilsyneladende en "sprogkløft", da sprogfærdighederne er ujævnt
fordelt landene imellem, hvilket måske antyder, at medlemsstaterne tillægger
sprogundervisning forskellig betydning. Alligevel er undervisning i fremmedsprog allerede en
integreret del af læseplanerne i alle medlemsstater, og der gøres en stor indsats af både
myndigheder, lærere og elever i alle lande
6
. Dette indikerer, at hvis denne kløft skal mindskes,
skal der ikke blot undervises i flere sprog, det skal også gøres mere effektivt.
Der er derfor stadig et stykke vej, før hver enkelt borger har de sproglige og tværkulturelle
færdigheder, der er nødvendige for at drage nytte af EU-borgerskabet, og før medlemsstaterne
har ført stats- og regeringschefernes opfordring til meget tidligt at undervise alle børn i mindst
to fremmedsprog ud i livet.
3
Behov for mere pålidelige data
Fremskridt i forhold til dette mål kan kun måles ved hjælp af pålidelige data om resultaterne
af fremmedsprogsundervisning og –indlæring. Disse data bør være baseret på objektive
sproglige færdighedsprøver. Med en gennemgang af disse data skulle det være muligt at
foretage en mere produktiv sammenligning af sprogpolitik og sprogundervisningsmetoder i
medlemsstaterne for derefter at fastlægge og udveksle god praksis.
På Det Europæiske Råds møde i Barcelona opfordrede stats- og regeringscheferne til, at der
udarbejdes en europæisk indikator for sprogkundskaber.
En sådan indikator vil være et betydeligt metodologisk fremskridt, som vil bidrage til at
producere værdifulde og pålidelige data for beslutningstagere, lærere og sprogelever. Det
6
Eurydice, 2005 op. cit.
DA
United Kingdom
Danmark
Eesti
Sverige
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0006.png
endelige mål er at give medlemsstaterne klare oplysninger, som kan lægges til grund for
eventuelle nødvendige ændringer i deres tilgang til fremmedsprogundervisning og –indlæring.
Indikatoren skal også ses i sammenhæng med de øvrige indikatorer, som medlemsstaterne har
accepteret at udvikle i forbindelse med "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"-processen.
II
GENNEMFØRELSE AF INDIKATOREN
Med handlingsplanen vedrørende fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed
forpligter Kommissionen sig til at fastsætte førnævnte indikator. Kommissionen har indledt
dette arbejde i samarbejde med medlemsstaternes repræsentanter og i særdeleshed
ekspertarbejdsgrupperne vedrørende sprog og indikatorer samt benchmarks. Der er blevet
holdt flere møder, hvor principperne for denne indikator er blevet drøftet.
Arbejdet er nu kommet til et punkt, hvor der skal træffes beslutninger om de overordnede
parametre for indikatoren, om metoden for indsamling af data i det første forløb og om
forvaltning af indikatoren.
Nedenfor findes Kommissionens foreslåede strategi.
Parametre
1
Formål
Formålet med indikatoren er at måle de overordnede fremmedsprogskundskaber i
hver medlemsstat.
Indikatoren skal være nøjagtig og pålidelig og vil da blive accepteret politisk.
Dataindsamlingen skal foregå med regelmæssige mellemrum, f.eks. hvert tredje år, i
lighed med andre lignende internationale indikatorer.
2
Metode
Da der ikke findes en standardiseret undersøgelse af sprogfærdigheder i EU, foreslås
det at tage opfordringen fra Barcelona-topmødet om "forbedring af beherskelsen af
grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to
fremmedsprog" op ved at gennemføre specielt udformede færdighedsprøver for en
række elever på uddannelsesinstitutioner i alle medlemsstater. Ved udformningen af
disse prøver vil der blive taget hensyn til resultaterne af relevante projekter, der
tidligere har modtaget EU-støtte, således at der sikres en optimal brug af
ressourcerne. Denne metode dækker ikke alle den voksne befolknings
sprogfærdigheder som helhed, for metodologiske vanskeligheder og kompleksiteten
af og omkostningerne til administrationen af disse prøver gør det vanskeligt på
nuværende tidspunkt at gennemføre denne metode for hele den voksne befolkning.
3
Målgruppe
På Barcelona-topmødet opfordrede stats- og regeringscheferne til, at der træffes
foranstaltninger
"…til forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder,
navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog".
På denne
baggrund indsamles dataene til indikatoren fra elever på klassetrinet ved afslutningen
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0007.png
af den obligatoriske skolegang, hvor alle de grundlæggende læringsmål bør være
nået.
Der er stor forskel på i hvilken alder, eleverne afslutter skolegangen i EU. I
forbindelse med andre internationale indikatorer og prøver (f.eks. PISA) indgås der
som regel kompromis om en alder på 15 år, hvilket ogsåforekommer Kommissionen
passende for denne indikator.
Det foreslås, at der indsamles data for 15-årige elever.
4
Skala
Med indikatoren registreres færdighedsniveauet på hvert af de seks skalaniveauer i
de fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring
(Europarådet)
7
. Disse referencerammer er allerede accepteret og anvendes i mange
medlemsstater i arbejdet med fastlæggelse af nationale benchmarks på dette område.
5
Sprog
I tråd med de ønsker, der blev udtrykt på Barcelona-topmødet, skal der med
indikatoren for hver kandidat i undersøgelsen måles færdigheder i mindst to
fremmedsprog udover deres modersmål.
Indikatoren skal i princippet måle sprogfærdigheder i samtlige vigtigste første og
andet fremmedsprog i de forskellige uddannelsessystemer. Kommissionen foreslår,
at der af praktiske årsager i første runde gennemføres prøver i
fremmedsprogsfærdigheder i de fem sprog i EU som helhed (dvs. engelsk, fransk,
tysk, spansk og italiensk)
8
, som der hyppigst undervises i. Med erfaringerne fra første
runde af prøverne vil det være muligt at gennemføre prøver i flere sprog i de
efterfølgende runder.
6
Færdigheder
Med indikatoren skal der måles færdigheder på fire områder: læse, lytte, tale og
skrive. I første runde vil der (igen af praktiske årsgaer) ikke blive afholdt prøver i
talefærdighed. Skulle dette være tilfældet, burde det med erfaringerne fra første
runde af færdighedsprøverne være muligt at afholde prøver i samtlige
færdighedsområder i de efterfølgende runder.
7
Andre oplysninger
Det er vigtigt for medlemsstaterne at kunne se indikatorens data i en større
sammenhæng. Ofte påvirkes sprogfærdigheder af faktorer uden for
uddannelsessystemet (bl.a. sprog på tv, hjemmemiljø) og af faktorer inden for
systemerne (bl.a. lærerens erfaringer, det samlede antal sprogtimer). Prøverne skal
7
8
De fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring samt evaluering;
Cambridge University Press 2001; ISBN 0 521 80313 6.
Eurydice, 2005 op. cit. s. 47 – 52.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0008.png
derfor suppleres med spørgeskemaer til lærere og elever, således at der kan
indsamles kontekstuelle oplysninger.
Bestemmelser for forvaltning
8
Samarbejde
Kommissionen forpligter sig til at opfylde det mandat, den fik af Det Europæiske
Råd. Det er også indlysende, at denne indikator vil være af stor betydning for
medlemsstaterne; den vil være en rig kilde til nye data, der kan lægges til grund for
beslutninger om fremmedsprogspolitik og praksis for fremmedsprogsundervisning,
og for udveksling af god praksis. Medlemsstaterne har endvidere stor erfaring med
udvikling af internationale indikatorer, som bør udnyttes til fulde. Kommissionen
mener derfor, at medlemsstaterne bør inddrages fuldt ud i udviklingen og
gennemførelsen af indikatoren.
Hvad angår den overordnede koordinering af processen og den overordnede analyse
af materialet, vil dette arbejde blive foretaget af Kommissionen med ekstern støtte,
som findes gennem et udbud i henhold til de sædvanlige procedurer.
Kommissionen vil dog få brug for støtte og vejledning fra medlemsstaterne til at
udforme udbuddet, overvåge den deraf følgende kontrakt, fastlægge den mest
relevante måde til administration af prøverne i medlemsstaterne og gennemføre
indikatoren generelt.
Der vil blive brug for en struktur, hvis medlemmer på vegne af medlemsstaterne kan
rådgive Kommissionen om sådanne politiske og tekniske spørgsmål og rapportere
om fremskridt med gennemførelsen af indikatoren i medlemsstaterne. De nuværende
ekspertgrupper har ikke det fornødne mandat eller den fornødne ekspertise i
sprogprøver og udvikling af indikatorer til at udføre dette arbejde.
9
Det Rådgivende Udvalg for den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber
Kommissionen foreslår derfor, at der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af
repræsentanter
for
medlemsstaterne
("Det
Rådgivende
Udvalg
for
Sprogindikatoren"), som skal varetage følgende opgaver:
Vejlede Kommissionen om betingelserne til udbuddet om udvikling af redskaber
til afprøvning af sprogkundskaber og om kriterierne for udvælgelse af
tilbudsgiveren.
Vejlede Kommissionen om evalueringen af kontrahentens arbejde.
Vejlede om passende vilkår, standarder
dataindsamlingsarbejdet i medlemsstaterne.
og
tekniske
protokoller
for
Sikre fremskridt med gennemførelsen af indikatoren i medlemsstaterne.
Overvåge resultaterne.
Medlemsstaterne (eller de kompetente myndigheder i medlemsstaterne såsom
statistiske kontorer) træffer de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indsamle data, i henhold til de protokoller og standarder, der fastsættes af
Kommissionen efter udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg. Foranstaltningerne vil
omfatte:
tilrettelæggelse af repræsentative institutioners deltagelse
uddeling af prøvematerialet til de tilsynsførende og varetagelse af de praktiske
arrangementer for afholdelse af prøverne
indsamling af besvarelserne og evaluering af disse i henhold til de overordnede
standarder
fremsendelse af resultaterne til den centrale koordinator.
Kommissionen vil derfor nedsætte Det Rådgivende Udvalg, når Rådet har givet sin
støtte til den ovenanførte metode, og vil efterfølgende anmode de enkelte
medlemsstater om at udpege en repræsentant til udvalget.
10
Finansielle følger
Kommissionen har opstillet et skøn over de centrale omkostninger (baseret på de
centrale omkostninger for PISA). De nødvendige ressourcer er derfor blevet
godkendt inden for rammerne af budgetterne for Socrates og Leonardo da Vinci-
programmerne i 2005; der vil blive stillet tilsvarende beløb til rådighed i 2006, og
Kommissionen har foreslået, at omkostningerne fra 2007 dækkes af det nye program
for livslang læring.
Skønnet over medlemsstaternes nødvendige ressourcer vil naturligvis afhænge af den
metode, der i sidste ende vælges i samråd med medlemsstaternes repræsentanter. De
ovenstående funktioner vil dog under alle omstændigheder indebære omkostninger.
En indikation af disse omkostninger kan findes i de relevante nationale budgetter for
PISA.
11
Tidsramme
Kommissionen ønsker at afholde det første møde i Det Rådgivende Udvalg for
Sprogindikatoren inden udgangen af 2005, at offentliggøre udbuddet om central
koordinering af indikatoren i foråret 2006 og gennemføre den første pilotrunde med
afprøvning af de foreslåede prøveredskaber i 2007.
III
KONKLUSION
Den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber har en værdi i sig selv. Den vil give os flere
oplysninger om de unge europæeres sprogkundskaber, end vi har i dag, eller end vi kan få på
andre måder. Indikatoren er samtidig et symbol på andet og mere. Da stats- og
regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde i Barcelona opfordrede til, at der fastlægges
en indikator, gjorde de også opmærksom på, at meget tidlig undervisning af børn i mindst to
fremmedsprog var en afgørende del af de grundlæggende færdigheder – en del af alle
europæiske borgeres medfødte rettigheder. I den henseende fremhævede Det Europæiske Råd,
at Unionen huser mennesker fra mange kulturer og med mange sprog, og at det at lære disse
sprog er en del af den europæiske identitet.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen opfordrer Rådet til at godkende metoden i denne meddelelse vedrørende
gennemførelsen af den europæiske indikator for sprogfærdigheder, således at det
forberedende arbejde kan indledes hurtigst muligt. Af hensyn til tidsrammen for arbejdet er
det afgørende, at Rådet tilkendegiver sin accept inden udgangen af året.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0011.png
FICHE FINANCIÈRE
1.
DÉNOMINATION DE LA PROPOSITION :
The European Indicator of Language Competence – Implementation
2.
CADRE ABM / EBA (
GESTION
/
ÉTABLISSEMENT DU BUDGET PAR ACTIVITÉS
)
Domaine(s) politique(s) concerné(s) et activité(s) associée(s):
Education et culture
Culture et langues
3.
3.1
LIGNES BUDGÉTAIRES
Lignes budgétaires (lignes opérationnelles et lignes connexes d'assistance
technique et administrative (anciennes lignes BA)), y compris leurs intitulés:
15.02.02.02 Socrates
15.03.01.02 Leonardo da Vinci
puis, à partir de 2007, la ligne budgétaire qui correspondra au programme Lifelong Learning
dont la proposition de décision a été adoptée par la Commission en juillet 2004.
3.2
Durée de l'action et de l'incidence financière:
L’action débutera en 2005 ; elle pourrait avoir un caractère permanent ; elle durera au
minimum 3 ans.
3.3
Caractéristiques budgétaires (ajouter des lignes le cas échéant):
Nature de la
dépense
DNO
CD
Nouvelle
Participation
AELE
OUI
Participation
pays
candidats
OUI
Rubrique
PF
3
Ligne
budgétaire
15.02.02.02
Socrates
NON
15.03.01.02
Leonardo da DNO
Vinci
CD
NON
OUI
OUI
3
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0012.png
4.
4.1
4.1.1
RÉCAPITULATIF DES RESSOURCES
Ressources financières
Article Récapitulatif des crédits d'engagement (CE) et des crédits de paiement
(CP)
millions d'euros (à la 3
ème
décimale)
Section
la
2010
et
suiv.
Nature
dépense
de
2005
2006
2007
2008
2009
Total
Dépenses opérationnelles
9
Crédits d'engagement
8.1
(CE)
Crédits de paiement
(CP)
a
b
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
Dépenses administratives incluses dans le montant de référence
10
Assistance technique
et administrative – 8.2.4
ATA (CND)
MONTANT
RÉFÉRENCE
Crédits
d'engagement
Crédits de paiement
TOTAL
-
c
DE
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
-
-
-
a+c
b+c
Dépenses administratives non incluses dans le montant de référence
11
Ressources humaines
et dépenses connexes 8.2.5
(CND)
d
0,054
0,108
0,108
0,108
0,108
0,108
0,594
9
10
11
Dépenses ne relevant pas du Chapitre xx 01 du Titre xx concerné.
Dépenses relevant de l'article xx 01 04 du Titre xx.
Dépenses relevant du Chapitre xx 01, sauf articles xx 01 04 et xx 01 05.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0013.png
Frais administratifs
autres
que
les
ressources humaines
8.2.6
et coûts connexes,
hors montant de
référence (CND)
Total indicatif du coût de l'action
TOTAL
CE
y
compris coût des
ressources humaines
TOTAL
CP
y
compris coût des
ressources humaines
e
0,086
0,086
0,086
0,086
0,086
0,086
0,516
a+c+
d+e
0,140
0,194
0,194
0,194
0,194
0,194
1,110
b+c+
0,140 0,194 0,194 0,194 0,194 0,194 1,110
d+e
Remarque:
La mise sur pied de l'indicateur n'entraînera pas de dépense opérationnelle supplémentaire à
charge du budget de l'Union: les dépenses correspondantes seront supportées par les
programmes Socrates et Leonardo da Vinci (puis Lifelong Learning) sans augmentation des
dotations globales de ces programmes; de là la mention "pm" reprise ci-dessus. Pour
information, la contribution annuelle de ces programmes au financement de l'indicateur
devrait être globalement de l'ordre de 2,5 MioEUR.
Détail du cofinancement
Néant. Il n'y aura pas de cofinancement des dépenses centrales impliquées par ce projet (les
Etats membres ne prendront en charge que les dépenses, décentralisées, d'administration des
enquêtes).
4.1.2
Compatibilité avec la programmation financière
Proposition compatible avec la programmation financière existante.
Cette proposition nécessite une reprogrammation de la rubrique concernée des
perspectives financières.
Cette proposition peut nécessiter un recours aux dispositions de l'accord
interinstitutionnel
12
(relatives à l'instrument de flexibilité ou à la révision des perspectives
financières).
12
Voir points 19 et 24 de l'accord interinstitutionnel.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0014.png
The appropriations from 2007 are subject to the approval of the next financial programming
period.
4.2.3
Incidence financière sur les recettes
Proposition sans incidence financière sur les recettes
Incidence financière - L'effet sur les recettes est le suivant:
4.2
Ressources humaines FTE (y compris fonctionnaires, personnel temporaire et
externe) - voir détail sous le point 8.2.1.
2010
et
suiv.
1,0
Besoins annuels
2005
2006
1,0
2007
1,0
2008
1,0
2009
1,0
Total des effectifs de 0,5
ressources humaines
5.
CARACTÉRISTIQUES ET OBJECTIFS
Des précisions relatives au contexte de la proposition sont exigées dans l'exposé des
motifs. La présente section de la fiche financière doit contenir les éléments d'information
complémentaires ci-après:
5.1
Réalisation nécessaire à court ou à long terme
L'action vise à court terme l'élaboration de l’indicateur européen de compétence linguistique
qui a été demandé par le Conseil européen de Barcelone de 2002. L’existence de ce nouvel
indicateur comblera une vide que les états membre ont constaté.
5.2
Valeur ajoutée de l'implication communautaire, compatibilité de la proposition
avec d'autres instruments financiers et synergie éventuelle
L’implication communautaire permettra la coordination d’un travail en commun des États
Membre pour la mise en œuvre d’un projet qui a été demandé par les chefs d’État et de
Gouvernement. L’approche proposée à été choisie parce qu’elle implique un équilibre
efficace et performant entre une action décentralisée et hétérogène, et une action
complètement centralisée.
5.3
Objectifs, résultats escomptés et indicateurs connexes de la proposition dans le
cadre de la gestion par activités (ABM)
L’action proposée contribuera à l’objectif "Promouvoir la diversité linguistique". Il s'agit de
promouvoir la diversité linguistique et l’apprentissage des langues par la mise en oeuvre d'une
stratégie communautaire et des actions linguistiques dans les programmes d'éducation et de
formation, afin d'améliorer quantitativement et qualitativement les connaissances de langues
dans l'Union européenne.
Les résultats escomptés seront la définition d’un nouvel indicateur de compétence en langues
et la création de tests de langue et la récolte de données pour alimenter cet indicateur. Les
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0015.png
tests seront administrés à un échantillon quantitatif et représentatif dans chaque pays, afin de
mesurer son niveau de compétence en langues. Les compétences seront mesurées selon les 6
niveaux établis dans le Cadre Commun de Référence en Langues.
Les indicateurs principaux de la réussite de cette action seront :
l'existence d'un système UE de tests pour recueillir les données sur les compétences en
langues d’un échantillon d’élèves, dans chaque pays;
l'existence et la qualité des données ainsi recueillies ; et
à travers l’analyse de ces données, des comparaisons des ‘output’ et de l’efficacité des
différents systèmes d’apprentissage de langues,
permettant ainsi au états membres d’y apporter les réorientations nécessaires.
5.4
Modalités de mise en œuvre (indicatives)
Indiquer ci-dessous la (les) modalité(s)
13
de mise en œuvre choisie(s).
Gestion centralisée
directement par la Commission
indirectement par délégation à:
des agences exécutives,
des organismes créés par les Communautés, tels que visés à l'article 185 du règlement
financier,
des organismes publics nationaux/organismes avec mission de service public.
Gestion partagée ou décentralisée
avec des Etats membres
avec des pays tiers
Gestion conjointe avec des organisations internationales (à préciser)
Remarques:
La proposition de la Commission est que la coordination centrale soit assurée par la
Commission (et donc que les coûts centraux, notamment les coûts de réunions du Board et les
coûts de la création de tests, de la coordination de leur correction, de l’établissement des
données finales par pays et de l’indicateur lui-même soient couverts par le budget
13
Si plusieurs modalités sont indiquées, veuillez donner des précisions dans la partie «Remarques» du
présent point.
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0016.png
communautaire). Les tâches d’administration des tests dans un échantillon d’institutions dans
tous les pays seront assurées par les États membres (et les coûts supportés par eux).
Cette fiche financière ne concerne que les coûts à charge du budget communautaire.
6.
6.1
CONTRÔLE ET ÉVALUATION
Système de contrôle
Selon les procédures appliqués pour les programmes Socrates et Leonardo da Vinci.
6.2
6.2.1
Évaluation
Évaluation ex-ante
Cette proposition répond au constat des Chefs d’État et de Gouvernement lors du Conseil
européen de Barcelone que l’Union ne possède pas de données fiables sur les compétences
linguistiques de ses citoyens et à sa demande relative à l’établissement d’un Indicateur
Européen de Compétences Linguistiques.
Une étude élaborée par un consultant externe a confirmé la non-existence de tests en langues
adaptés pour être utilisés pour recueillir les données requises à l'échelle européenne
14
La proposition a été rédigée suite à des discussions détaillées avec le groupe d’experts
nationaux en matière de langues et avec le groupe d’experts nationaux en matière
d'Indicateurs et Benchmarks.
6.2.2
Mesures prises suite à une évaluation intermédiaire/ex-post (leçons tirées des
expériences antérieures similaires)
Aucune évaluation intermédiaire n’existe à présent.
6.2.3
Conditions et fréquence des évaluations futures
Les résultats de cette action seront pris en compte et communiqués notamment dans le
contexte des futurs rapports sur le processus ‘Éducation et Formation 2010’.
7.
MESURES ANTIFRAUDE
Selon les procédures appliquées pour les programmes Socrates et Leonardo da Vinci.
14
Report « Language Skills Indicator » by Anne West, Professor of Education Policy, Centre for
Educatinal Research, Department of Social Policy, London School of Economics and Political Science
2003
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0017.png
8.
8.1
DÉTAIL DES RESSOURCES
O
BJECTIFS DE LA PROPOSITION EN TERMES DE COÛTS
Crédits d'engagement en millions d'euros (à la 3
ème
décimale)
(Indiquer
intitulés
objectifs,
actions
et
réalisations
outputs)
les
des
des
des
/
Type
de
réalisa
-tion
/output
Coût
moy
en
2005
Nbre
de
réalisations
/outputs
Coût
total
2006
Nbre
de
réalisations
/outputs
Coût
total
2007
Nbre
de
réalisations
/outputs
Coût
total
2008
Nbre
de
réalisations
/outputs
Coût
total
2009
Nbre
de
réalisations
/outputs
Coût
total
2010 et suiv.
Nbre
de
réalisations
/outputs
Coût
total
TOTAL
Nbre
de
réalisations
/outputs
Coût
total
Définition
de
l’Indicateur et des
procédures pour sa
mise
en
place.
(travail effectué par
la Commission, sur
base des conseils
des
représentants
des EM)
Élaboration de tests
en langue pour
alimenter
cet
Indicateur
(principalement
couvert par appel
d’offres ouvert)
Administration de
ces tests à un
échantillon
d’apprenants
et
analyse des données
en
découlant.
(travail effectué par
les EM)
COÛT TOTAL
pm
pm
pm
pm
pm
pm
2,5
2,5
0
1,5*
1,5*
0
1,5
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
2,5
2,5
pm
1,5
1,5
pm
1,5
La mise sur pied de l'indicateur n'entraînera pas de dépense opérationnelle supplémentaire à charge du budget de l'Union: les dépenses correspondantes seront supportées par les
programmes Socrates et Leonardo da Vinci (puis Lifelong Learning) sans augmentation des dotations globales de ces programmes; de là la mention "pm" reprise ci-dessus.
* Il est estimé que les coûts relatifs au développement des tests seront inférieurs dans le 2ème cycle de tests.
DA
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0018.png
8.2
8.2.1.
D
ÉPENSES ADMINISTRATIVES
E
FFECTIFS ET TYPES DE RESSOURCES HUMAINES
Effectifs à affecter à la gestion de l'action par utilisation des
ressources existantes et/ou supplémentaires (nombre
de postes/FTE)
2005
2006
0,5
0,5
2007
0,5
0,5
2008
0,5
0,5
2009
0,5
0,5
2010
suiv.
0,5
0,5
et
Types
d'emplois
Fonctionnair A*/
es ou agents AD
temporaires
15
B*,
(XX 01 01)
C*/
AS
T
Personnel financé
16
par art. XX 01 02
0,25
0,25
Autres
effectifs 0
17
financés par art.
XX 01 04/05
TOTAL
0,5
0
0
0
0
0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
Note: ces ressources humaines additionnelles sont prévues par la décision APS 2006.
15
16
17
Dont le coût n'est PAS couvert par le montant de référence.
Dont le coût n'est PAS couvert par le montant de référence.
Dont le coût est inclus dans le montant de référence.
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.2.2
Description des tâches découlant de l'action
Gestion du Groupe d’experts des États membres (préparation des réunions, documents),
gestion d’appels d’offres, conseils politiques.
8.2.3
Origine des ressources humaines (statutaires)
Lorsque plusieurs origines sont indiquées, veuillez indiquer le nombre de postes liés à
chacune d'elles).
Postes actuellement affectés à la gestion du programme à remplacer ou à prolonger
Postes pré-alloués dans le cadre de l'exercice de APS/APB pour l'année 2006.
Postes à demander lors de la prochaine procédure de APS/APB
Postes à redéployer en utilisant les ressources existantes dans le service concerné
(redéploiement interne)
Postes nécessaires pour l'année n mais non prévus dans l'exercice de APS/APB de
l'exercice concerné
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0020.png
8.2.4
Autres dépenses administratives incluses dans le montant de référence
(XX 01 04/05 – Dépenses de gestion administrative)
millions d'euros (à la 3
ème
décimale)
Ligne budgétaire
(n° et intitulé)
1. Assistance technique
et administrative
(comprenant les coûts de
personnel afférents)
Agences exécutives
18
Autre assistance technique
et administrative
-
intra muros
-
extra muros
Total assistance
technique et
administrative
0
0
0
0
0
0
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
et suiv.
TOTAL
18
Il convient de mentionner la fiche financière se rapportant spécifiquement à l'agence/aux agences
exécutive(s) concernée(s).
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0021.png
8.2.5
Coût des ressources humaines et coûts connexes non inclus dans le montant de
référencemillions
d'euros (à la 3
ème
décimale)
2005
2006
0,108
0
2007
0,108
0
2008
0,108
0
2009
0,108
0
2010
suiv.
0,108
0
et
Type de ressources humaines
Fonctionnaires
et
agents 0,054
temporaires (XX 01 01)
Personnel financé par art. 0
XX 01 02 (auxiliaires, END,
personnel intérimaire, etc.)
(indiquer la ligne budgétaire)
Coût total des ressources 0,054
humaines et coûts connexes
(NON inclus dans le montant
de référence)
0,108
0,108
0,108
0,108
0,108
Calcul –
Fonctionnaires et agents temporaires
Se référer au point 8.2.1 le cas échéant
Application du forfait de 108 kEUR par homme/an.
Calcul -
Personnel financé par article XX 01 02
Se référer au point 8.2.1 le cas échéant
Néant.
Autres dépenses administratives non incluses dans le montant de référence
millions d'euros (à la 3ème décimale)
2005
2006
2007
2008
2009
2010
et
suiv.
XX 01 02 11 01 – Missions
XX 01 02 11 02 – Réunions et
0,086 0,086 0,086 0,086 0,086 0,086 0,516
conférences
TOTAL
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445821_0022.png
XX 01 02 11 03 - Comités
19
XX 01 02 11 04 - Études et
consultations
XX 01 02
d'information
11
05
-
Systèmes
2. Total autres dépenses de gestion
(XX 01 02 11)
3. Autres dépenses de nature
administrative
(préciser en indiquant
la ligne budgétaire)
Total des dépenses administratives
0,086 0,086 0,086 0,086 0,086 0,086 0,516
autres que ressources humaines et
coûts connexes (NON inclus dans le
montant de référence)
Les besoins en ressources humaines et administratives seront couverts à l’intérieure de la
dotation allouée à la DG gestionnaire dans le cadre de la procédure d’allocation annuelle.
Calcul -
Autres dépenses administratives non incluses dans le montant de référence:
Montant retenu pour les réunions du comité consultatif (Board de représentants des Etats
membres):
4 réunions par an * 25 participants (un par EM) * 860 EUR
19
Préciser le type de comité ainsi que le groupe auquel il appartient.
DA
22
DA