Trafikudvalget 2005-06
KOM (2005) 0407
Offentligt
1445872_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.9.2005
KOM(2005) 407 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for New Zealand
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445872_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for New Zealand
1.
1.1
I
NDLEDNING
Hidtil har den internationale luftfart været reguleret af bilaterale aftaler mellem
individuelle stater. EF-domstolens afgørelser af 5. november 2002 i de såkaldte
"open skies"-sager markerede imidlertid starten på en international EU-
luftfartspolitik.
Som beskrevet i Europa-Kommissionens meddelelse “En
dagsorden for EU’s
luftfartspolitik over for tredjelande”
1
, vil aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab
og visse tredjelande have den væsentlige merværdi, at der skabes nye økonomiske
perspektiver ved at åbne markederne og fremme investeringsmuligheder. Sådanne
aftaler vil desuden være den bedste metode til at sikre retfærdige konkurrencevilkår,
idet de fremmer indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen.
Derfor har Europa-Kommissionen foreslået at indlede målrettede forhandlinger om
samlede aftaler i de større regioner i verden for at styrke den europæiske
luftfartssektors udsigter til fremgang og samtidig bidrage til en reform af den
internationale civile luftfart.
1.2
I oktober 2003 anmodede New Zealand om, at der blev iværksat aftaleforhandlinger
med sigte på en liberalisering af lufttrafikken mellem EU og New Zealand. New
Zealand er med sin markedsorienterede økonomi, sin transportpolitik og sin strenge
lovgivning en indlysende og lovende kandidat til en lufttrafikaftale af den nye
generation med Fællesskabet.
Det er grunden til, at New Zealand i Kommissionens meddelelse “En
dagsorden for
EU’s luftfartspolitik over for tredjelande”
blev udpeget som en mulig vigtig kandidat
til en samlet EU-aftale. Rådet har i sine konklusioner om eksterne luftfartsrelationer
udtrykkeligt nævnt New Zealand som en potentiel kandidat i forbindelse med
fremtidige anmodninger om samlede forhandlingsdirektiver
2
1.3
New Zealand har desuden demonstreret sin vilje til at reformere rammerne for
lufttransport sammen med Fællesskabet ved den 14. marts 2005 at parafere en aftale
om visse aspekter ved lufttrafiktjenester mellem New Zealand og EU.
En aftale om liberalisering af luftfarten med New Zealand vil yderligere styrke de
gode relationer med New Zealand, som har de samme målsætninger om at reformere
lovrammerne for international luftfart som Fællesskabet. Den vil give økonomiske
fordele til luftfartsselskaber, lufthavne, passagerer, befragtere, turismesektoren og
samfundsøkonomien i bred forstand, både i EU og i New Zealand. Lige så vigtigt er
1
2
KOM(2005) 79 endelig af 11.3.2005.
Rådets konklusioner af 27. juni 2005 om en dagsorden for EU’s luftfartspolitik over for tredjelande.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445872_0003.png
herudover, at det vil være en vigtig milepæl på vej mod en international reform af
lovrammerne for luftfartssektoren.
1.4
Med denne meddelelse anbefaler Kommissionen derfor, at Rådet bemyndiger
Kommissionen til at forhandle en samlet aftale om et åbent lufttrafikrum med New
Zealand, som kombinerer markedsåbningen med en parallel proces for
lovsamarbejde og/eller –tilnærmelse, navnlig inden for områder som
luftfartssikkerhed, miljøbeskyttelse og anvendelse af konkurrenceregler, så der er
retfærdige og lige konkurrencevilkår for alle.
Kommissionens tjenestegrene har udviklet positive kontakter med New Zealands
transportministerium under forhandlingerne om den horisontale aftale og de
indledende drøftelser, som kan udgøre et godt grundlag for at iværksætte mere
ambitiøse forhandlinger på luftfartsområdet med New Zealand.
2.
D
E NUVÆRENDE LOVRAMMER FOR LUFTTRAFIK MELLEM
EU
OG
N
EW
Z
EALAND
Bilaterale lufttrafikaftaler mellem EU-medlemsstater og New Zealand
2.1
I øjeblikket reguleres lufttrafiktjenester mellem EU og New Zealand af bilaterale
aftaler mellem New Zealand og 12 medlemsstater
3
. Der er intet retsgrundlag for
lufttrafiktjenester mellem de andre 13 medlemsstater og New Zealand.
De nuværende lovrammer for luftfart mellem EU og New Zealand giver ikke
luftfartsselskaber, passagerer og befragtere mulighed for at få det fulde udbytte af
frie markeder. De nuværende bilaterale aftaler mellem EU og New Zealand giver
"skæve" lovrammer for lufttrafiktjenesterne, da det ikke er alle aftaler, som er lige
liberale med hensyn til frihedsrettigheder og tilgængelig kapacitet og ruter. Disse
forskelle i medlemsstaternes bilaterale aftaler med New Zealand betyder, at EU's
luftfartsselskaber ikke har lige muligheder.
2.2
Som de fleste bilaterale lufttrafikaftaler, indeholder også de nuværende aftaler
mellem EU-medlemsstater og New Zealand begrænsninger, som EF-Domstolen har
fundet ulovlige. I marts 2005 nåede Europa-Kommissionen til enighed med de
newzealandske luftfartsmyndigheder om en aftale om visse aspekter af lufttrafik
(“den horisontale aftale”)4, hvori nationalitetsbestemmelserne erstattes med en
fællesskabsbestemmelse. Denne aftale giver i princippet alle EU-luftfartsselskaber
lov til – forudsat at der er trafikrettigheder til rådighed – at flyve til New Zealand fra
enhver EU-medlemsstat, hvor de er etableret. På grund af de
3
4
Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien,
Sverige og Det Forenede Kongerige.
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det
Europæiske Fællesskab og New Zealand om visse aspekter af lufttrafik, KOM (2005) 267.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ovennævnte forskellige grader af markedsåbning var det nødvendigt at indsætte en
bestemmelse om ikke-omgåelse i den nyligt indgåede horisontale aftale med New
Zealand for at undgå eventuelle omgåelser af de nuværende forskellige bilaterale
begrænsninger af trafikrettighederne.
Lovrammerne for luftfart i New Zealand
2.3
New Zealand er et foregangsland, når det gælder liberalisering af lufttrafikken. Så
tidligt som 1985 udviklede New Zealand en ny strategi for international luftfart, som
bygger på de forventede fordele for økonomien, herunder for handel og turisme, frem
for at gavne det nationale luftfartsselskab.
New Zealands luftfartspolitik bygger på en antagelse om, at de størst mulige
økonomiske fordele bedst nås ved at opmuntre til liberalisering af lufttrafiktjenester,
og myndighederne undersøger, hvordan man kan fjerne hindringer for konkurrence
og friere markedsadgang.
I 1985 var New Zealand kun part i 12 bilaterale lufttrafikaftaler. Efter 1985 steg
antallet af luftfartsselskaber, som flyver til New Zealand, og antallet af turister
betydeligt. Fra begyndelsen af 1990’erne har New Zealand aktivt søgt at forhandle
aftaler om åbne lufttrafikrum med bl.a. USA og en række EU-medlemsstater.
New Zealand og EU har mange standpunkter til fælles, når det drejer sig om
udformningen af lufttrafikpolitikken inden for WTO's rammer. New Zealand støttede
EU’s holdning vedrørende miljøspørgsmål i Organisationen for International Civil
Luftfart (ICAO).
2.4
New Zealands nuværende luftfartspolitik er kendetegnet ved meget moderne og åbne
lovrammer:
– Siden 1986 tillader New Zealand 100% udenlandsk ejerskab af indenlandske
luftfartsselskaber.
– For indenlandske flyvninger er sikkerhedscertificering det eneste krav for at
kunne få adgang til markedet.
– New Zealand har indgået aftaler om åbne lufttrafikrum med en række lande i alle
geografiske regioner.
– I bilaterale forhandlinger søger New Zealand for det meste at få lavet den
traditionelle bestemmelse om ”nationalt ejerskab” om til en bestemmelse, som
henviser til selskabers ”hovedsæde”.
2.5
Den 27. maj 2005 underskrev New Zealand og Det Forenede Kongerige et
aftalememorandum og en aftale om lufttrafiktjenester.
I denne nye aftale indgår Fællesskabets relevante standardbestemmelser, som man
nåede til enighed om i forbindelse med den horisontale aftale mellem EU og New
Zealand, og den nye aftale indeholder følgende vigtige elementer:
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445872_0005.png
•
Ubegrænsede 5., 6., 7., 8. og 9. frihedsrettigheder for luftfartsselskaber, der har
hjemsted i Det Forenede Kongerige, og tilsvarende for selskaber med hjemsted i
New Zealand, dog med begrænsninger på 5. og 7. frihedsrettigheder for
passagerer på ruter mellem London og USA
•
omfattende muligheder for fælles rutenummer og leasing
•
omfattende charterordninger
•
liberaliserede takstordninger
•
bestemmelser om loyal konkurrence, statsstøtte og ground-handling.
2.6
Det er transportministeriet, der er den licensudstedende myndighed i New Zealand.
Internationale luftfartsselskaber, som har ruteflyvninger til New Zealand, skal være i
besiddelse af en international luftfartslicens. Udstedelse af licenser er den
mekanisme, der anvendes til godkendelse og tilsyn med udøvelsen af gensidige
lufttrafikrettigheder, som er fastlagt i bilaterale aftaler. For New Zealands
luftfartsselskaber anvendes udstedelsesprocessen også til at fordele New Zealands
lufttrafikrettigheder, som stadig er begrænset under mange lufttrafikaftaler.
New Zealands civile luftfartsmyndigheder blev etableret i 1992 med loven om civil
luftfart (Civil Aviation Act). Deres vigtigste opgave er at gennemføre aktiviteter,
som fremmer luftfartssikkerhed i den civile luftfart til en rimelig pris. Herudover
omfatter opgaverne også fastlæggelse af standarder for luftfartssikkerhed, tilsyn med
standarderne og undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser. Direktøren for de
civile luftfartsmyndigheder er ansvarlig for at udstede certifikater og andre
luftfartsdokumenter.
I 2001 underskrev New Zealand en multilateral aftale (MALIAT) om et åbent
lufttrafikrum med Brunei, Chile, Singapore, USA og andre. New Zealand er
depositar for MALIAT-aftalen
5
. De vigtigste punkter i aftalen er ubegrænset
ruteplanlægning, ubegrænsede trafikrettigheder og ubegrænset kapacitet. MALIAT-
signatarerne har givet hinanden ubegrænsede trafikrettigheder under tredje, fjerde,
femte og sjette frihedsrettighed samt ubegrænsede trafikrettigheder for
fragtflyvninger under syvende frihedsrettighed. Der er ikke noget krav om national
ejermajoritet mellem MALIAT-lande. New Zealand gik endnu videre og underskrev
sammen med Chile, Singapore og Brunei den såkaldte MALIAT-protokol
6
. Foruden
de friheder, som indgår i MALIAT-aftalen, giver protokollen syvende
frihedsrettigheder for passagerflyvninger og cabotagerettigheder ved fortsættelsen af
en international flyvning.
Australien og New Zealand blev enige om at indrette et fælles luftfartsmarked
(SAM) i 1996, og det har været i kraft siden 2002. Efter etableringen af dette marked
er antallet af luftfartsselskaber med passagerruter steget til 12, hvilket har medført
betydelige stigninger i antallet af passagerer. Det fælles luftfartsmarked giver
2.7
2.8
2.9
5
6
Andre signatarer til aftalen er USA, Brunei, Peru, Samoa og Tonga.
MALIAT-protokollen tråde i kraft i Singapore, New Zealand og Brunei i december 2001 og i Chile i
december 2003.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445872_0006.png
australske luftfartsselskaber adgang til at beflyve indenrigsruter i New Zealand og
omvendt.
Inden for SAM må luftfartsselskaber fra begge lande flyve ubegrænset kapacitet,
herunder cabotageflyvning, forudsat at de opfylder kravene til flyvning på det
australske eller newzealandske hjemmemarked, og er mindst 50% ejet eller
kontrolleret af australske eller newzealandske statsborgere. De to landes
luftfartsmyndigheder er også enedes om en fuldstændig gensidig anerkendelse af al
luftfartsrelateret certificering.
3.
3.1
S
TYRKELSE AF RELATIONERNE MELLEM
EU
OG
N
EW
Z
EALAND
Forholdet mellem EU og Zealand fik formelle rammer i maj 1999 med
underskrivelsen af den fælles erklæring om relationerne mellem EU og New
Zealand. På det økonomiske område er det fælles mål at fremme udviklingen af en
åben og fri markedsøkonomi. New Zealand og EU har lignende holdninger til mange
internationale og økonomiske spørgsmål.
Udtrykt i tal er EU den tredjestørste modtager af New Zealands varer efter Australien
og Japan (2,7 mia. EUR), og den næststørste leverandør af landets import (2,4 mia.
EUR)
7
. Samlet er EU New Zealands andenstørste handelspartner på vareområdet.
Handelen i tjenester mellem EU og New Zealand er tiltagende. EU er også et vigtigt
mål for newzealandske investeringer og en vigtig kilde til udenlandske investeringer
i New Zealand.
3.2
På grund af den geografiske afstand er lufttrafik absolut nødvendig for at opretholde
kommercielle og sociale forbindelser mellem EU og New Zealand. Lufttrafik har
altid været på dagsordenen ved møder på højt plan og i handlingsplaner mellem EU
og New Zealand, senest ved mødet i ministertroikaen i februar 2005.
New Zealand har anmodet om, at der iværksættes aftaleforhandlinger med sigte på en
liberalisering af luftfarten mellem EU og New Zealand. Forhandlinger på
lufttrafikområdet vil styrke de økonomiske og politiske forbindelser mellem EU og
New Zealand yderligere.
Ø
KONOMISKE
Z
EALAND
FORDELE VED EN SAMLET
3.3
4.
4.1
EU-
LUFTTRAFIKAFTALE
MED
N
EW
I øjeblikket er det kun Air New Zealand, der har direkte passagerflyvninger mellem
EU og New Zealand (via Los Angeles til London). En række af Fællesskabets
luftfartsselskaber tilbyder indirekte flyvninger til New Zealand med fælles
rutenummer, og nogle EU-selskaber tilbyder langdistancefragtflyvninger til New
Zealand. New Zealand oplever en stigning i antallet af besøgende fra EU, navnlig er
der en stærk vækst i antallet af turister. Antallet af passagerer mellem New Zealand
og EU er steget fra 540 000 i 2002 til 640 000 i 2004. På grund af den store afstand
er der et stort udvalg af indirekte ruter via Asien/Stillehavsområdet og også via USA.
7
Eurostat, Statistical Yearbook External and intra-EU Trade 2003 Edition.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445872_0007.png
Fordele og merværdi ved en EU-aftale
4.2
Selv hvis den umiddelbare økonomiske virkning af en liberalisering af lufttrafikken
mellem EU og New Zealand måske vil være beskeden på kort sigt på grund af det
begrænsede antal direkte flyvninger EU-New Zealand, kunne afskaffelsen af
begrænsninger åbne muligheder på markedet for EU-luftfartsselskaber og øge
vigtigheden af direkte flyvninger i det samlede EU-New Zealand-marked.
Et øget antal (direkte) flyvninger ville øge handels- og turismestrømme mellem EU
og New Zealand, og dermed være til økonomisk fordel for EU i bred forstand.
4.3
New Zealand er med sin strenge lovgivning og sin markedsorienterede økonomi og
sin transportpolitik en indlysende kandidat til en aftale om et åbent lufttrafikrum med
Fællesskabet. En aftale mellem EU og New Zealand kunne fungere som model for
liberaliseringen af lufttrafikmarkeder over for andre tredjelande. New Zealand er en
vigtig fortaler for liberalisering af luftfarten og markedsintegration i
Asien/Stillehavsområdet. Følgevirkningerne på luftfartsrelationerne med andre
tredjelande ville medføre væsentlige økonomiske fordele for den europæiske
økonomi.
Den økonomiske virkning på andre luftfartsmarkeder på mellemlangt sigt er dog
endnu vigtigere end den økonomiske virkning på kort sigt. De økonomiske fordele
ved åbne internationale luftfartsmarkeder blev klart påpeget i en undersøgelse, som
Europa-Kommissionen fik gennemført, om den økonomiske virkning af et åbent
luftrum mellem EU og USA
8
. Hvis nuværende begrænsninger på antallet af ugentlige
flyvninger og flyveruter fjernes, er det sandsynligt at trafikken øges. Med åbne
markeder ville luftfartsselskaber kunne udnytte nye markedsmuligheder og tilbyde
flyvninger på de ruter, som forbrugerne ønsker. Der ville ske yderligere
effektivitetsstigninger ved hjælp af grænseoverskridende investeringsstrømme.
En fuld liberalisering af lufttrafikken til New Zealand kan kun gennemføres på
Fællesskabsniveau. Da det er fællesskabsretten, som fastlægger kravene til ejerskab
for EU-luftfartsselskaber, kan en gensidig liberalisering af ejerskabs- og kontrolkrav
kun gennemføres af Fællesskabet.
Følgevirkningerne på luftfartsrelationerne med andre tredjelande ville medføre
væsentlige økonomiske fordele for den europæiske økonomi. På grund af det indre
luftfartsmarked mellem New Zealand og Australien og den allerede nåede integration
af disse to markeder ville gevinsten ved et åbent lufttrafikrum med New Zealand
blive større, idet det samlede marked bliver større.
Som følge af åbne luftfartsmarkeder:
–
–
ville luftfartsselskaber øge deres effektivitet yderligere og forbedre deres
internationale konkurrencedygtighed
passagerer og befragtere have flere valgmuligheder
4.4
8
The Brattle Group, The Economic Impact of an EU-US Open Aviation Area, undersøgelse gennemført
for Europa-Kommissionen, december 2002.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445872_0008.png
–
–
4.6
lufthavne, luftfartsrelaterede industrier og flyindustrien få gavn af en stigning i
lufttrafikken
stigningen i trafikken fremme øgede handels- og turismestrømme.
De klare muligheder i en aftale med New Zealand om et åbent lufttrafikrum er blevet
bekræftet i en konsekvensanalyse gennemført af uafhængige konsulenter. Selv om de
kortsigtede økonomiske fordele måske er ret begrænsede, fordi der kun er et ringe
antal direkte flyvninger mellem Fællesskabet og New Zealand, og på grund af den
allerede eksisterende markedsadgang, vil de økonomiske virkninger på mellemlangt
og langt sigt alligevel være betydelige for andre lande i Stillehavsområdet. Den
nylige undersøgelse har bekræftet, at de politiske og lovgivningsmæssige rammer for
luftfart i New Zealand ville give Fællesskabet mulighed for at indgå en modelaftale
med New Zealand, som vil give en større grad af tilnærmelse af lovgivning og åbne
nye muligheder for EU's industri og forbrugere. New Zealand deler EU’s holdninger
til mange luftfartsrelaterede spørgsmål og har påtaget sig at arbejde for etablering
større regionale markeder, som på langt sigt vil skabe betydelige nye
markedsmuligheder.
B
ETYDELIG MERVÆRDI
LUFTTRAFIKAFTALE MED
N
EW
Z
EALAND
K
ONKLUSIONER
:
VED
EN
FREMTIDIG
5.
5.1
EU-
Moderne rammer for lufttrafikken mellem EU og New Zealand byder på betydelige
nye muligheder for at udbygge lufttrafikken på et konkurrencepræget marked med
lige vilkår for alle. Herudover vil det også styrke de allerede udmærkede
kommercielle og politiske forbindelser mellem EU og New Zealand.
Modellen for et lufttrafiksamarbejde mellem Den Europæiske Union og New
Zealand har hentet inspiration i ønsket om at fremme reformdagsordenen
internationalt. Den heraf følgende aftale om liberalisering af lufttrafikken mellem
Det Europæiske Fællesskab og New Zealand ville afløse de nuværende bilaterale
lufttrafikaftaler mellem New Zealand og EU-medlemsstater og etablere moderne
rammer for lufttrafiktjenester mellem EU og New Zealand med så åben
markedsadgang og så høje reguleringsstandarder som muligt. Den kunne herved
tjene som model for et udvidet luftfartssamarbejde med andre tredjelande.
5.2
Forhandlingerne med New Zealand om et åbent lufttrafikrum vil tage sigte på åbning
af markedsadgangen og investeringsmuligheder. Åbningen af markedsadgangen kan
ikke være begrænset til tredje og fjerde frihedsrettigheder; den må også omfatte
femte frihedsrettigheder
9
. Det er ikke muligt at lave flyvninger til Australien fra
Europa uden at mellemlande. Flyvninger mellem EU og New Zealand foregår derfor
med en mellemlanding på steder, som i sig selv er betydelige markeder, både i
Asien/Stillehavsområdet og Nordamerika. Det vil ikke være økonomisk bæredygtigt
at flyve mellem mellemlandingsstederne og New Zealand uden de dertil hørende
9
Tredje frihedsrettighed er retten til at befordre passagerer og fragt fra EU til New Zealand. Fjerde
frihedsrettighed er retten til at befordre passagerer og fragt fra EU til New Zealand. Femte
frihedsrettighed er retten til at befordre passagerer og fragt fra mellemlandingsstedet til New Zealand på
en flyvning, som starter i EU.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
trafikrettigheder. Det er derfor absolut nødvendigt at have femte frihedsrettigheder
via mellemlandingsstederne, hvis aftalens potentielle gevinster skal realiseres.
Den gensidige åbning af markedsadgangen har nogle medlemsstater allerede
gennemført over for New Zealand. For ganske nylig har Det Forenede Kongerige
indgået en aftale med New Zealand, som indebærer en betydelig liberalisering af
markedet. Nogle medlemsstater er dog endnu ikke nået så langt med markedsadgang
i deres relationer med New Zealand. Der er i øjeblikket tolv medlemsstater som slet
ikke har adgang til New Zealand-markedet. Denne ubalance fører til ulige
muligheder for EU-luftfartsselskaber, som ikke er i overensstemmelse med
principperne om lige muligheder for alle Fællesskabets luftfartsselskaber på det indre
marked.
En samlet lufttrafikaftale på fællesskabsniveau vil skabe sammenhæng i
Fællesskabets luftfartsrelationer med New Zealand og give alle EU-luftfartsselskaber
lige muligheder i forbindelse med lufttrafiktjenester til New Zealand. Aftalen vil
desuden skabe nye markedsmuligheder for luftfartsselskaber i de 12 medlemsstater,
som i øjeblikket ikke har nogen rettigheder til lufttransport til og fra New Zealand.
En lufttrafikaftale på fællesskabsniveau ville også give mindre selskaber mulighed
for at udvide deres net til at omfatte New Zealand. Efterspørgslen mellem en række
medlemsstater og New Zealand er ikke nødvendigvis stor nok til at gøre direkte
flyvninger økonomisk bæredygtige, men luftfartsselskaberne kunne drage økonomisk
fordel af ordninger med fælles rutenummer til og fra New Zealand.
En aftale om et åbent lufttrafikrum mellem EU og New Zealand ville give den
europæiske luftfartsindustri mulighed for at investere i New Zealand og for at drage
fordel af kapital fra New Zealand. Europæiske fragtselskaber vil kunne etablere
internationale fragtruter i Asien/Stillehavsområdet og dermed gøre deres drift mere
effektiv og tilpasse deres tjenester til deres globale kunders behov, uden at være
begrænset af at skulle kombinere rettigheder under forskellige bilaterale aftaler.
5.3
Åbne luftfartsmarkeder forudsætter rammer, som sikrer loyal konkurrence og høje
standarder for luftfartssikkerhed og miljøbeskyttelse. Markedsåbningen og
samarbejdet om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning skal gå hånd i hånd. De
bilaterale lufttrafikaftaler mellem nogle medlemsstater og New Zealand har givet
luftfartsselskaber fra New Zealand fuld markedsadgang, men ikke sikret en
tilstrækkelig indbyrdes tilnærmelse af parternes lovgivning. En samlet lufttrafikaftale
med New Zealand vil styrke høje standarder for luftfartssikkerhed, miljøbeskyttelse,
beskyttelse af passagerer og andre reguleringsspørgsmål.
For så vidt angår miljøspørgsmål, skal aftalen være i overensstemmelse med EU's
engagement vedrørende bæredygtig udvikling. Ud over de økonomiske fordele, der
er omtalt i det foregående, har den forventede vækst i antallet af flyvninger også
uønskede bivirkninger, navnlig i form af dårlig luftkvalitet og et øget støjniveau
omkring lufthavne samt deres bidrag til globale klimaændringer. Det er vigtigt, at
aftalen ikke begrænser Fællesskabets muligheder for at anvende lovgivning eller
økonomiske instrumenter til at afbøde disse negative virkninger. Sikring af loyal
konkurrence er en anden vigtig faktor i åbne luftfartsmarkeder. Med en større
indbyrdes tilnærmelse mellem lovgivning vil en samlet lufttrafikaftale mellem EU og
New Zealand sikre konkurrence og ensartede vilkår, så konkurrenceforvridninger
undgås. New Zealand har effektive konkurrencemyndigheder, som håndhæver
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reglerne. Der er ingen statsstøtte til luftfartsindustrien. New Zealand har også høje
standarder for luftfartssikkerhed. New Zealand har de samme miljøpolitiske
målsætninger som Fællesskabet. Som følge heraf og ud fra det nuværende niveau for
håndhævelse af sikkerhedsstandarder samt konkurrence- og miljøregler i New
Zealand er parterne hver især godt forberedt på en høj grad af tilnærmelse på
lovgivningsområdet, og udsigterne herfor er gode.
Under uformelle sonderende drøftelser har New Zealand bekræftet, at man ønsker at
nå en høj grad af indbyrdes tilnærmelse mellem parternes lovgivning og at etablere et
konkurrencepræget marked med lige vilkår for EU’s og New Zealands
luftfartsselskaber. Denne indbyrdes tilnærmelse af lovgivning kan kun gennemføres
på fællesskabsplan. Bilaterale aftaler indeholder ingen garanti for et passende
samarbejde på lovområdet. En aftale mellem EU og New Zealand bør fastlægge
samarbejdsmekanismer for at sikre at reglerne i aftalen overholdes og videreudvikles.
De økonomiske fordele ved en lufttrafikaftale med New Zealand ville øges, hvis der
indgås lignende aftaler med andre lande i Asien/Stillehavsområdet, navnlig
Australien. Det nye samarbejde mellem EU og New Zealand bør derfor være åben
for andre lande, som ønsker at deltage.
Dette samarbejde kan gradvis udbygges til et åbent lufttrafikområde mellem Det
Europæiske Fællesskab og New Zealand. Sonderende drøftelser har vist, at New
Zealand deler Fællesskabets ambitioner om at etablere moderne rammer for
internationale lufttrafiktjenester, som er fri af de nuværende begrænsninger og
indebærer muligheder for at udbyde tjenester globalt. Resultaterne af dette nye
partnerskab ville sende et klart signal til andre tredjelande om at slutte sig til
udviklingen hen imod mere fleksible internationale rammer for luftfart.
5.4
På baggrund af det foregående anbefaler Europa-Kommissionen derfor, at Rådet
bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med New Zealand, som sigter
mod at indgå en samlet lufttrafikaftale.
Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og alle relevante
interessenter om videreudvikling og realisering af de mål, der er opstillet i
forhandlingsdirektiverne.
5.5
DA
10
DA