Europaudvalget 2005
KOM (2005) 0416
Offentligt
1445881_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 8.9.2005
KOM(2005) 416 endelig
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 om indførelse af en endelig
udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a.
Indien
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445881_0002.png
BEGRUNDELSE
1) B
AGGRUNDEN FOR
F
ORSLAGET
110
•
Begrundelse og formål
Forslaget vedrører anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober
1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det
Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af
8. marts 2004, i det følgende benævnt "grundforordningen",
i proceduren vedrørende
den endelige udligningstold, der ved Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 blev indført
på importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i bl.a. Indien.
120
•
Generel baggrund
Forslaget fremsættes som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af
en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og
proceduremæssige krav i grundforordningen.
139
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Der er ingen gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører.
141
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Ikke relevant.
2) H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
•
219
Høring af interesserede parter
De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har allerede i løbet af
undersøgelsen haft lejlighed til at forsvare deres interesser i overensstemmelse med
bestemmelserne i grundforordningen.
•
Ekspertbistand
229
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
•
Konsekvensanalyse
230
Forslaget er et resultat af grundforordningens gennemførelse.
Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en
udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes.
3) F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
305
•
Resumé af forslaget
I november 2000 indførte Rådet ved forordning en endelig udligningstold på 41,3 EUR
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pr. ton på importen til Fællesskabet af PET med oprindelse i bl.a. Indien.
Kommissionen modtog en anmodning om en fremskyndet fornyet undersøgelse fra en
ny eksporterende producent i Indien, nemlig South Asian Petrochem Limited.
Kommissionen indledte den 12. januar 2005 denne fremskyndede fornyede
undersøgelse for at fastslå, hvorvidt importen af PET, der fremstilles og eksporteres til
Fællesskabet af South Asian Petrochem Limited, bør pålægges den nugældende
udligningstold.
Undersøgelsen viste, at der forekom udligningsberettiget subsidiering. Der blev
beregnet en specifik udligningstoldsats på 106,5 EUR pr. ton for South Asian
Petrochem Limited.
Det foreslås derfor at ændre Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 om indførelse af en
udligningstold på importen af PET med oprindelse i bl.a. Indien, således at den
specifikke toldsats, der er beregnet for South Asian Petrochem Limited, medtages i
forordningen, og det tilbudte tilsagn godtages.
Det foreslås følgelig, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, som bør
offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende
senest den 11. oktober 2005.
310
•
Retsgrundlag
Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret
indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest
ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004.
329
•
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder
derfor ikke anvendelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
331
Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ingen
mulighed for nationale beslutninger.
Det er ikke relevant at angive, hvordan finansielle og administrative byrder, der
pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder,
erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til
forslagets mål.
•
Reguleringsmiddel
332
341
Foreslået middel: forordning.
Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund:
Ovennævnte grundforordning fastsætter ingen andre muligheder.
342
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4) B
UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
409
Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445881_0005.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 om indførelse af en endelig
udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a.
Indien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse
mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
1
(”grundforordningen”), særlig artikel 20,
under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen
2
efter høring af det rådgivende udvalg,
og
ud fra følgende betragtninger:
A. TIDLIGERE PROCEDURE
(1)
Ved forordning (EF) nr. 2603/2000
3
indførte Rådet en endelig udligningstold på
importen af visse typer polyethylenterephthalat (”PET”) med en viskositetskoefficient
på 78 ml/g eller derover ifølge DIN (Deutsche Industrienorm) 53728, normalt tariferet
under KN-kode 3907 60 20, med oprindelse i bl.a. Indien (“den pågældende vare”).
Foranstaltningerne havde form af en specifik told på mellem 0 EUR og 41,3 EUR pr.
ton for samarbejdsvillige individuelle indiske eksportører og en specifik told på 41,3
EUR pr. ton for alle andre indiske eksportører.
B. NUVÆRENDE PROCEDURE
1. Anmodning om en fornyet undersøgelse
(2)
Efter indførelsen af endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning
om iværksættelse af en fremskyndet fornyet undersøgelse vedrørende Rådets
forordning (EF) nr. 2603/2000 i medfør af artikel 20 i grundforordningen fra en indisk
producent af den pågældende vare, South Asian Petrochem Limited (”ansøgeren”).
Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen
anden eksportør af den pågældende vare. Ansøgeren fremførte desuden, at selskabet
1
2
3
EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af
13.3.2004, s. 12).
EFT C […] af […], s. […].
EFT L 301 af 30.11.2000, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 822/2004 (EUT L 127 af
29.4.2004, s. 3).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445881_0006.png
ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode
(1. oktober 1998-30. september 1999), men først senere havde eksporteret den
pågældende vare til Fællesskabet.
2. Indledning af en fremskyndet fornyet undersøgelse
(3)
Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og
fandt, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige, at der blev iværksat en fornyet
undersøgelse i henhold til artikel 20 i grundforordningen. Efter at have hørt det
rådgivende udvalg og givet den pågældende EF-erhvervsgren lejlighed til at fremsætte
bemærkninger indledte Kommissionen ved en meddelelse i
Den Europæiske Unions
Tidende
4
en fremskyndet fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr.
2603/2000 for så vidt angår ansøgeren.
3. Den pågældende vare
(4)
Den vare, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, er samme vare som den, der er
omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 (se betragtning 1).
4. Undersøgelsesperiode
(5)
Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004
(”den fornyede undersøgelsesperiode”).
5. Berørte parter
(6)
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og den indiske regering om
indledningen af undersøgelsen. Den gav desuden andre interesserede parter lejlighed
til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.
Kommissionen modtog imidlertid ingen sådanne synspunkter og heller ingen
anmodninger om at blive hørt.
Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en fuldstændig
besvarelse inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle
de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og
aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren i Calcutta og Haldia.
C. DEN FORNYEDE UNDERSØGELSES OMFANG
(8)
Kommissionen undersøgte de samme subsidieordninger som i den oprindelige
undersøgelse. Den undersøgte også, om ansøgeren havde benyttet sig af andre
subsidieordninger eller havde modtaget ad hoc-subsidier i tilknytning til den
pågældende vare.
(7)
4
EUT C 8 af 12.1.2005, s. 2.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
D. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN
1. Status som ny eksportør
(9)
Ansøgeren kunne på tilfredsstillende vis godtgøre, at selskabet hverken direkte eller
indirekte var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende
producenter, der er omfattet af de gældende udligningsforanstaltninger for den
pågældende vare.
Undersøgelsen beskræftede, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare
i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. fra 1. oktober 1998 til 30. september
1999, men var begyndt at eksportere til Fællesskabet efter denne periode. I øvrigt blev
ansøgeren ikke undersøgt individuelt som led i den oprindelige undersøgelse af andre
grunde, end at selskabet ikke var rede til at samarbejde med Kommissionen.
Det bekræftes derfor, at ansøgeren bør betragtes som en ny eksportør. Der bør følgelig
i overensstemmelse med artikel 20 i grundforordningen fastsættes en individuel
udligningstoldsats for ansøgeren.
(10)
(11)
2. Subsidier
(12)
På grundlag af oplysningerne i ansøgerens besvarelse af Kommissionens spørgeskema
og yderligere oplysninger indsamlet i løbet af undersøgelsen blev følgende ordninger
undersøgt:
–
–
–
–
–
–
Duty Entitlement Passbook Scheme (toldgodtgørelsesordning)
Export Credit Scheme (eksportkreditordning)
Export Oriented Unit Scheme/Special Economic Zones Scheme (ordning for
eksportorienterede virksomheder/ordning for særlige økonomiske zoner)
Export Promotion Capital Goods Scheme (ordning for eksportfremmende
investeringsgoder)
Income Tax Exemption Scheme (indkomstskattefritagelsesordning)
West Bengal Incentives Scheme (vestbengalsk incitamentordning).
2.1. Ordninger, der indgik i den oprindelige undersøgelse, og som blev anvendt af
selskabet
2.1.1 Export Oriented Unit Scheme (EOUS)/Special Economic Zones Scheme (SEZS)
(ordning for eksportorienterede virksomheder/ordning for særlige økonomiske zoner)
a) Retsgrundlag
(13)
Disse ordninger er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992
(nr. 22 af 1992) - lov nr. 22 af 1992 om (udvikling og regulering af) udenrigshandel -
der trådte i kraft den 7. august 1992 (”udenrigshandelsloven”). Denne lov bemyndiger
den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om handelspolitik, tidligere kaldet
”eksport- og importpolitik” og fra 1. september 2004 ”udenrigshandelspolitik”.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445881_0008.png
Bekendtgørelsen om udenrigshandelspolitikken 2004-2009 (”FTP”), som også
omfatter eksport- og importpolitikken 2002-2007, er relevant for den fornyede
undersøgelsesperiode i denne sag. Den indiske regering fastlægger desuden
udenrigshandelspolitikkens procedurer i en håndbog ”Handbook of Procedures
Volume I” (“HOP I”)
5
.
(14)
De nærmere oplysninger om disse ordninger fremgår af henholdsvis kapitel 6 (ordning
for eksportorienterede virksomheder - EOUS) og 7 (ordning for særlige økonomiske
zoner - SEZS) i FTP og HOP I.
b) Støtteberettigelse
(15)
Med undtagelse af rene handelsselskaber kan enhver virksomhed, der i princippet
forpligter sig til at eksportere hele sin produktion af varer eller tjenesteydelser,
etableres under EOUS- eller SEZS-ordningen. I modsætning til virksomheder i
service- og landbrugssektoren skal industrivirksomheder imidlertid opfylde et krav om
minimumsinvesteringer i faste aktiver (10 mio. indiske rupees) for at være berettigede
til EOUS-ordningen.
c) Praktisk gennemførelse
(16)
SEZS er efterfølgerordningen til den tidligere ordning for eksportforarbejdningszoner
(EPZS-ordningen). Særlige økonomiske zoner (SEZ) er specifikt afgrænsede toldfri
enklaver og betragtes i FTP som udenlandsk område for så vidt angår handelsmæssige
transaktioner, told og skatter. De indiske myndigheder har godkendt 35 SEZ.
Eksportorienterede virksomheder (EOU) er på den anden side geografisk mere
fleksible og kan oprettes overalt i Indien. Denne ordning supplerer SEZS-ordningen.
Ansøgninger om at drive virksomhed under disse ordninger skal indeholde nærmere
oplysninger for de kommende fem år om bl.a. planlagte produktionsmængder,
forventet værdi af eksporten, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis
myndighederne godkender et selskabs ansøgning, vil selskabet blive underrettet om de
vilkår og betingelser, der er knyttet til godkendelsen. Den aftale, hvorved selskabet
anerkendes som en virksomhed under EOUS- eller SEZS-ordningen, er gyldig i fem
år. Den kan forlænges for yderligere perioder.
En EOU- eller SEZ-virksomhed har ifølge FTP en afgørende forpligtelse til at opnå en
nettoindtjening i udenlandsk valuta, dvs. at den samlede værdi af virksomhedens
eksport i en referenceperiode (fem år) skal være højere end den samlede værdi af de
importerede varer.
EOU/SEZ-virksomheder er berettiget til følgende fordele:
i)
fritagelse for importafgifter på alle typer varer (herunder investeringsgoder,
råmaterialer og forbrugsgoder), som er nødvendige til fremstilling, produktion
og forarbejdning eller i forbindelse hermed
fritagelse for forbrugsafgift på varer indkøbt fra indenlandske leverandører
(17)
(18)
(19)
(20)
ii)
5
Det indiske handels- og industriministeriums bekendtgørelse nr. 1/2002-07 af 31.3.2002.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
iii)
iv)
v)
godtgørelse af central omsætningsafgift på varer indkøbt lokalt
”duty drawback on all industry rates” - told- og afgiftsgodtgørelse efter
generelle industrisatser - for fyringsolie indkøbt hos indenlandske olieselskaber
mulighed for at sælge en del af produktionen på hjemmemarkedet efter
betaling af gældende told og afgifter for den færdige vare som en undtagelse
fra det generelle krav om, at hele produktionen skal eksporteres
fritagelse i ti år efter indledningen af driften, men højst frem til 2010, for den
skat på indtægter, der normalt skal betales af fortjeneste på eksportsalg, jf.
Section 10A og 10B i Income Tax Act (indkomstskatteloven)
vi)
vii) mulighed for 100 % udenlandsk ejerskab af egenkapital.
(21)
Selv om fordelene under de to ordninger stort set er sammenlignelige, er der også
visse forskelle. F.eks. kan kun en EOU-virksomhed opnå en reduktion på 50 % af told
og afgifter, der skal betales ved salg på hjemmemarkedet (DTA-salg), mens en SEZ-
virksomhed i dette tilfælde skal betale de fulde beløb (100 %). En EOU-virksomhed
kan have indtil 50 % af sit salg på hjemmemarkedet til denne reducerede sats.
Virksomheder, der er omfattet af disse ordninger, betragtes som virksomheder i
toldzoner under toldmyndighedernes tilsyn, jf. Section 65 i den indiske toldlov.
De er retligt forpligtede til i den foreskrevne form at føre nøjagtigt regnskab over alle
importerede varer, forbrug og anvendelse af alle importerede materialer og den
foretagne eksport. Disse dokumenter skal efter behov regelmæssigt fremlægges for de
kompetente myndigheder (”kvartalsvise og årlige statusrapporter”).
På intet tidspunkt stilles der dog krav om, at EOU- eller SEZ-virksomheder skal
redegøre for den indbyrdes forbindelse mellem enhver importtransaktion og deres
eksport, salg til andre virksomheder, salg på hjemmemarkedet eller lagre, jf. stk.
6.11.2 og stk. 7.13.2 i HOP I.
Hjemmemarkedssalget forsendes og registreres ved selvcertificering uden
forudgående tilkendegivelse af specifikke transaktioner. Ekspeditionen af en EOU-
virksomheds eksportforsendelser overvåges af en embedsmand fra told- og
punktafgiftsmyndighederne, der er permanent udstationeret i virksomheden. Selskabet
skal godtgøre den indiske regering lønudgifterne til sådanne embedsmænd.
Det hedder i stk. 7.29 i HOP I, at alle aktiviteter, der foretages af SEZ-virksomheder
inden for zonen, herunder eksport og reimport af varer, sker efter en procedure med
selvcertificering, medmindre andet er bestemt. Toldmyndighederne foretager således
ingen rutinekontrol af SEZ-virksomheders eksportforsendelser.
I det aktuelle tilfælde anvendte ansøgeren EOUS-ordningen. Da SEZS-ordningen ikke
blev benyttet, er det ikke nødvendigt at undersøge, om den er udligningsberettiget.
Ansøgeren anvendte EOUS-ordningen til toldfrit at importere råmaterialer og
investeringsgoder, til punktafgiftsfrit at købe varer på hjemmemarkedet, til at opnå
godtgørelse af omsætningsafgifter og told- og afgiftsgodtgørelse for fyringsolie samt
til at sælge en del af sin produktion på hjemmemarkedet. Selskabet opnåede således
alle de fordele, der er beskrevet i betragtning 20, nr. i)-v). Ansøgeren benyttede sig
(22)
(23)
(24)
(25)
(26)
(27)
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke af EOUS-ordningens bestemmelser om fritagelse for indkomstskat (jf.
betragtning 53).
d) Konklusioner om EOUS-ordningen
(28)
En eksportorienteret virksomheds fritagelse for to typer importafgifter (såkaldt
basistold og særlig tillægstold), godtgørelsen af omsætningsafgift og told- og
afgiftsgodtgørelsen for fyringsolie er finansielle bidrag fra den indiske regering, jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Der gives afkald på offentlige
indtægter, der ellers ville være indgået, således at ansøgeren desuden opnår en fordel i
henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, fordi virksomheden sparer likviditet
ved ikke at skulle betale afgifter, der normalt ville påløbe, og ved at opnå godtgørelse
af omsætningsafgift.
Fritagelsen for forbrugsafgift og den tilsvarende importafgift (den såkaldte tillægstold)
fører imidlertid ikke til, at der gives afkald på indtægter, der ellers ville være indgået.
Forbrugsafgifter og tillægstold kan, hvis de betales, benyttes som kredit for fremtidige
afgiftsforpligtelser (den såkaldte ”CENVAT-mekanisme”). Disse afgifter er derfor
ikke endelige. Ved anvendelse af CENVAT-kreditter skal virksomheden kun betale
endelig told af værditilvæksten og ikke af råmaterialerne.
Det er således kun fritagelsen for basistold og særlig tillægstold, godtgørelsen af
omsætningsafgift og told- og afgiftsgodtgørelsen for fyringsolie, der udgør subsidier i
henhold til grundforordningens artikel 2. De er retligt betinget af eksportresultater og
anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede i henhold til artikel 3, stk.
4, litra a), i grundforordningen. Det er en ufravigelig betingelse for at opnå fordelene,
at en EOU-virksomhed har eksport som mål, jf. stk. 6.1 i FTP.
Disse subsidier kan desuden ikke betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger
eller substitutionsgodtgørelsesordninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk.
1, litra a), nr. ii). De overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, litra h)
og i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og
regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen.
For så vidt som bestemmelserne om godtgørelse af omsætningsafgift og fritagelse for
importafgift benyttes til at købe investeringsgoder, er de allerede uforenelige med
reglerne for tilladte godtgørelsesordninger, fordi sådanne varer ikke forbruges i
produktionsprocessen, således som det kræves i henhold til bilag I, litra h) og i)
(henholdsvis godtgørelse af omsætningsafgift og fritagelse for importafgift).
Desuden (og også for så vidt angår de øvrige fordele, der kan opnås under denne
ordning) konstateredes det, at den indiske regering ikke anvender en effektiv
verifikationsordning eller -procedure til at bekræfte, hvorvidt råmaterialer, som er købt
toldfrit, eller råmaterialer, som er omfattet af godtgørelse af omsætningsafgiften og
told- og afgiftsgodtgørelsen for fyringsolie, blev forbrugt ved produktionen af den
eksporterede vare, og med hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4), og - for
substitutionsgodtgørelsesordningernes vedkommende - bilag III, del II, punkt 2), i
grundforordningen).
En EOU-virksomhed har lov til at sælge en betydelig del af sin produktion (indtil
50 % af årsomsætningen) på hjemmemarkedet. Der er derfor ingen lovfæstet
(29)
(30)
(31)
(32)
(33)
(34)
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forpligtelse til at eksportere alle de færdige varer, der fremstilles. Da der anvendes en
procedure med selvcertificering, foregår disse hjemmemarkedstransaktioner endvidere
uden statens tilsyn og kontrol. EOU-virksomheders toldlokaliteter er derfor i det
mindste delvist ikke genstand for de indiske myndigheders fysiske kontrol. Dette gør
imidlertid yderligere kontrolforanstaltninger vigtigere, især kontrol af sammenhængen
mellem toldfri råmaterialer og færdige eksportvarer, for at ordningen kan betragtes
som en verifikationsordning for toldgodtgørelse.
(35)
For så vidt angår yderligere verifikationstiltag skal det erindres, at en EOU-
virksomhed allerede retligt ikke på noget tidspunkt er forpligtet til at redegøre for den
indbyrdes forbindelse mellem enhver importforsendelse og den færdige vare, jf.
betragtning 24. Imidlertid vil kun sådanne forsendelseskontroller give de indiske
myndigheder oplysninger om råmaterialernes endelige bestemmelsessted, der er
tilstrækkelige til at undersøge, om fritagelserne for told, godtgørelserne af
omsætningsafgift og told- og afgiftsgodtgørelsen for fyringsolie ikke overstiger
råmaterialerne
til
eksportproduktion.
Månedlige
selvangivelser
af
hjemmemarkedssalget, der regelmæssigt vurderes af de indiske myndigheder, er ikke
nok. Virksomhedsinterne systemer, der føres uden en retlig forpligtelse hertil efter
FTP, f.eks. et produktionsseriesystem, kan heller ikke erstatte et så centralt krav til et
verifikationssystem for toldgodtgørelse. Desuden skal verifikationssystemer for
toldgodtgørelse udarbejdes og håndhæves af en regering; det bør ikke overlades til
ledelsen af de pågældende individuelle virksomheder at etablere et
informationssystem. Det konstateres derfor, at da den indiske FTP udtrykkeligt ikke
forpligter EOU-virksomheder til at dokumentere forbindelsen mellem råmaterialer og
færdige varer, havde den indiske regering ikke etableret en effektiv kontrolmekanisme
til at afgøre, hvilke råmaterialer der blev forbrugt ved eksportproduktionen og med
hvilke mængder.
Den indiske regering foretog desuden ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag
af de faktisk involverede råmaterialer, selv om dette normalt ville være nødvendigt,
når verifikationssystemet ikke reelt blev anvendt (bilag II, del II, punkt 5, og bilag III,
del II, punkt 3, til grundforordningen), og den beviste heller ikke, at der ikke blev
eftergivet for store afgiftsbeløb.
Ansøgeren hævdede i den forbindelse, at der i dette tilfælde ikke blev anvendt samme
metode, jf. grundforordningens artikel 22, stk. 4, som i den oprindelige undersøgelse
ved vurderingen af EOUS-ordningen. Det skal bemærkes, at eksportørerne i den
oprindelige undersøgelse fremlagde beviser for, at der ikke blev eftergivet for store
afgiftsbeløb, og at afgiftsfritagelsen for indkøb af råmaterialer under EOUS-ordningen
derfor oprindeligt ikke blev udlignet.
I det aktuelle tilfælde fremlagde ansøgeren imidlertid ingen sådanne beviser. I den
forbindelse skal det tillige bemærkes, at virksomheden også solgte den pågældende
vare på hjemmemarkedet, dvs. at alle toldfrit indkøbte råmaterialer ikke nødvendigvis
blev forbrugt til eksportproduktion. Dertil kommer, at især den kendsgerning, at
EOUS-eksportører efter den indiske lovgivning ikke er forpligtet til at redegøre for
den indbyrdes forbindelse mellem importforsendelser og den færdige vare, er en
omstændighed, der ikke blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. Ordningen er
derfor i det aktuelle tilfælde blevet vurderet efter bestemmelserne i
grundforordningens artikel 22, stk. 4, der fastsætter, at nye omstændigheder skal tages
(36)
(37)
(38)
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i betragtning. Det aktuelle resultat, nemlig at EOUS-ordningen ikke er en tilladt
toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, bekræftes derfor.
f) Beregning af subsidiebeløbet
(39)
Da
der
ikke
er
tale
om
en
tilladt
toldgodtgørelses-
eller
substitutionsgodtgørelsesordning, er den udligningsberettigede fordel derfor
eftergivelsen af de samlede importafgifter (basistold og særlig tillægstold), der normalt
skal betales ved import, samt godtgørelsen af omsætningsafgiften og told- og
afgiftsgodtgørelsen for fyringsolie i den fornyede undersøgelsesperiode.
Ansøgeren hævdede i den forbindelse, at subsidiebeløbet, herunder rentekorrektioner
for engangssubsidier, kun burde beregnes på grundlag af de syv måneder af den
fornyede undersøgelsesperiode, hvor virksomheden var i kommerciel drift. Subsidiært
anmodede ansøgeren om, at der som grundlag kun blev anvendt en 10-måneders
periode,
dvs.
en
periode,
der
også
omfattede
virksomhedens
forsøgsproduktionsperiode.
Ifølge artikel 5 i grundforordningen beregnes det udligningsberettigede subsidiebeløb
udtrykt ved den fordel, som det konstateres, at modtageren har opnået i
undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med samme artikel og Fællesskabets
standardpraksis blev der valgt en periode på 12 måneder som fornyet
undersøgelsesperiode, og resultaterne er baseret på dette tidsrum. Grundforordningen
indeholder ingen bestemmelser om, at en virksomheds startfase ikke skal tages i
betragtning. Ansøgerens påstand blev derfor afvist.
i)
(42)
Fritagelse for importafgifter (basistold og særlig tillægstold) og godtgørelse af
omsætningsafgift på råmaterialer
(40)
(41)
Subsidiebeløbet for ansøgeren blev beregnet på grundlag af den importtold (basistold
og særlig tillægstold), som der var givet afkald på for de importerede materialer, samt
den godtgørelsesberettigede omsætningsafgift og told- og afgiftsgodtgørelsen for
fyringsolie i den fornyede undersøgelsesperiode. Gebyrer, som var nødvendige for at
opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i
grundforordningen fratrukket dette beløb, og herved fremkom subsidiebeløbet som
tæller. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7,
stk. 2, blevet fordelt i forhold til eksportomsætningen som behørig nævner, da
subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede,
producerede, udførte eller transporterede mængder. Der fremkom herved en
subsidiesats på 12,6 %.
Ansøgeren hævdede i den sammenhæng, at kun den del af subsidiebeløbet, der direkte
kunne henføres til den pågældende vare, burde anvendes som tæller. Ansøgeren
producerer en lille mængde PET med en lavere viskositet end den pågældende vare og
mellemproduktet amorfe PET-spåner, som ikke falder ind under den vare, denne
undersøgelse omfatter. Ansøgeren foreslog, at subsidiebeløbet blev fordelt på grundlag
af omsætningen for den pågældende vare i forhold til den samlede omsætning.
Det skal imidlertid bemærkes, at de forskellige råmaterialer ikke i sig selv kan kædes
sammen med enten den pågældende vare eller PET med en lavere viskositet og
mellemproduktet, da de samme råmaterialer kunne anvendes til fremstilling af alle
(43)
(44)
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
disse typer. Desuden fandtes der ikke, jf. betragtning 32-38, noget egentligt system til
kontrol af råmaterialernes endelige bestemmelsessted. Både tælleren og nævneren blev
derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fastlagt på basis
af ansøgerens samlede produktsortiment for at fordele det subsidiebeløb, der kunne
henføres til den pågældende vare. Ansøgeren fremlagde ikke dokumentation for, at en
anden metode ville føre til et mere nøjagtigt resultat. Det skal især bemærkes, at selv
om påstanden accepteredes, ville nævneren blive nedsat forholdsmæssigt, således at
resultatet sluttelig ville blive det samme.
(ii)
(45)
Fritagelse for importafgifter
investeringsgoder
(basistold
og
særlig
tillægstold)
på
Investeringsgoder indgår i modsætning til råmaterialer ikke fysisk i de færdige varer.
Fordelen for det undersøgte selskab er derfor, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 3,
beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke betalte told på indførte
investeringsgoder fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningstid
for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren (dvs. 18,465 år), hvilket
resulterer i en afskrivningssats på 5,42 % (afrundet). Det således beregnede beløb, der
kan henføres til den fornyede undersøgelsesperiode, er blevet justeret ved at tillægge
renter i denne periode for at afspejle værdien af fordelen over tid og derved bestemme
den fulde fordel af denne ordning for modtageren. Den tillagte rente var baseret på
handelsrenten i Indien i den fornyede undersøgelsesperiode. Gebyrer, som var
nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra
a), i grundforordningen fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet
som tæller. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel
7, stk. 2 og 3, blevet fordelt i forhold til eksportomsætningen i den fornyede
undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater
og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede
mængder. Der fremkom herved en subsidiesats på 0,9 %.
Ansøgeren anførte i den forbindelse, at den specifikke afskrivningsperiode for
virksomheden på 18,93 år burde anvendes i stedet for 18,465 år, som er det
kombinerede gennemsnit af denne periode og den oprindeligt fastlagte
afskrivningsperiode. Ansøgeren hævdede også, at virksomhedens individuelle
afskrivningsperiode afspejler den nuværende norm for erhvervsgrenen i Indien.
Som anført ovenfor, er det imidlertid efter grundforordningens artikel 7, stk. 3, den
normale, dvs. gennemsnitlige, afskrivningsperiode for erhvervsgrenen og ikke en
virksomhedsspecifik periode, der skal lægges til grund. I øvrigt dokumenterede
ansøgeren ikke, at den normale afskrivningsperiode for erhvervsgrenen generelt var
blevet længere. Argumentet afvistes derfor.
Ansøgeren hævdede desuden, at afskrivningssatsen ikke burde have været oprundet
ved beregningen af subsidiebeløbet.
Det skal imidlertid bemærkes, at afrundingen ikke påvirker det samlede resultat,
hvorfor dette argument er uden betydning.
Den samlede subsidiesats for ansøgeren under EOUS-ordningen er således 13,5 %.
(46)
(47)
(48)
(49)
(50)
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2. Ordninger, der indgik i den oprindelige undersøgelse, men som ikke blev anvendt af
selskabet
2.2.1 Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPBS) (toldgodtgørelsesordning)
(51)
Ansøgeren havde ikke benyttet sig af fordele under denne ordning.
Goods
Scheme
(EPCGS)
(ordning
for
2.2.2 Export Promotion Capital
eksportfremmende investeringsgoder)
(52)
Det blev konstateret, at ansøgeren ikke havde indført investeringsgoder under EPCGS
og derfor ikke havde benyttet sig af denne ordning.
2.2.3 Income Tax Exemption Scheme (indkomstskattefritagelsesordning)
(53)
Det konstateredes, at ansøgeren ikke havde haft et skattepligtigt overskud og ikke
havde benyttet sig af en indkomstskattefritagelse efter Section 10B i Income Tax Act
1961 (indkomstskatteloven af 1961) i den fornyede undersøgelsesperiode.
2.3. Andre ordninger, som selskabet anvendte for den pågældende vare, og som
konstateredes at være udligningsberettigede
2.3.1 Export Credit Scheme (ECS) (eksportkreditordning)
a) Retsgrundlag
(54)
ECS-ordningen er baseret på Section 21 og 35A i Banking Regulation Act 1949
(bankloven af 1949), der tillader Reserve Bank of India (RBI) at vejlede
forretningsbanker på eksportkreditområdet.
Ordningen er nærmere beskrevet i Master Circular IECD nr. 35/04.02.02/2004-05
(Foreign Currency Export Credit) og Master Circular IECD nr. 27/04.02.02/2004-05
(Rupee Export Credit) fra RBI, der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.
b) Støtteberettigelse
(56)
Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.
c) Praktisk gennemførelse
(57)
Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for
eksportkreditter såvel i indiske rupees som i udenlandsk valuta, som forretningsbanker
kan pålægge eksportører ”med henblik på at stille kreditter til rådighed for eksportører
til internationalt konkurrencedygtige renter”. ECS består af to underordninger, nemlig
en ordning for eksportkredit før forsendelse (”pakkekredit”), som omfatter kreditter,
der ydes eksportører med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling,
pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for
eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af
eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at yde en vis andel af deres
nettobankkredit til eksportfinansiering.
(55)
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(58)
Som følge af disse RBI-Master Circulars kan eksportører opnå eksportkreditter til
rentesatser, der er gunstigere end renten for almindelige kommercielle kreditter
(”kassekreditter”), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. I den forbindelse
hedder det i cirkulæret om eksportkreditter i rupees, at ”rentelofterne for de i dette
cirkulære beskrevne kreditter til eksportører er lavere end den maksimumsrente, der
normalt gælder for andre låntagere, og de er derfor gunstige."
På grundlag af disse RBI-Master Circulars opnåede ansøgeren rentesatser for ECS-
kreditter, der var gunstigere end rentesatserne for kassekreditter.
d) Konklusion om ECS-ordningen
(59)
(60)
For det første mindskede de gunstigere rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i de
i betragtning 55 nævnte RBI-cirkulærer, ansøgerens renteomkostninger i forhold til
renter, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og de indebar dermed en fordel,
jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. For det andet og til trods for, at de gunstigere
kreditter under ECS-ordningen ydes af forretningsbanker, må denne fordel betragtes
som et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, nr. iv). I den
forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 2, stk. 1, nr.
iv), eller WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASCM) kræves, at
der udbetales penge fra det offentlige – f.eks. godtgørelse fra den indiske regering til
forretningsbankerne - for at der er tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om
at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, nr. i), ii)
eller iii). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af ”staten”,
der er anført i grundforordningens artikel 1, stk. 3. Banken er 100 % statsejet, forfølger
mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den
indiske regering. RBI pålægger private organer betingelser i den forstand, at
forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. 1) de rentelofter for
eksportkreditter, der er fastsat i RBI-cirkulærerne, og 2) RBI's bestemmelser om, at
forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til
eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der
er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde
långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af
midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis
afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1,
litra a), nr. iv). Dette subsidie anses desuden for at være specifikt og
udligningsberettiget, da de gunstigere rentesatser kun indrømmes i forbindelse med
eksportfinansiering og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens
artikel 3, stk. 4, litra a).
e) Beregning af subsidiebeløbet
(61)
Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, der
påløb for eksportkreditter, som blev benyttet i den fornyede undersøgelsesperiode, og
det beløb, der skulle have været betalt, hvis der var anvendt samme rentesatser som for
almindelige kreditter på markedsvilkår benyttet af ansøgeren. Dette subsidiebeløb
(tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt
i forhold til den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som
behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold
til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder. Der fremkom
herved en ECS-subsidiesats på 0,4 %.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445881_0016.png
2.3.2 West Bengal Incentive Scheme (WBIS) (vestbengalske incitamentordning)
(62)
WBIS er nærmere beskrevet i det vestbengalske handels- og industriministeriums
bekendtgørelse nr. 588-CI/H af 22. juni 1999 (WBIS 1999), senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 134-CI/O/Incentive/17/03/I af 24. marts 2004 (WBIS 2004). Det
konstateredes ved undersøgelsen, at ansøgeren kun opnåede en ubetydelig fordel, og
WBIS analyseres derfor ikke yderligere.
3. Samlet udligningsberettiget subsidiebeløb
(63)
Under hensyntagen til de ovenfor anførte endelige undersøgelsesresultater vedrørende
de forskellige ordninger er den udligningsberettigede subsidiesats for ansøgeren:
ECS
South Asian
Petrochem Limited
E. ÆNDRING AF DE FORANSTALTNINGER, DER ER GENSTAND FOR
FORNYET UNDERSØGELSE
(64)
I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i grundforordningen bør udligningstolden
være lavere end det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb, hvis en sådan lavere
told er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. I den
oprindelige undersøgelse konstateredes der en generel skadestærskel på 44,3 %,
hvilket er højere end den subsidiesats, der er konstateret for ansøgeren.
På baggrund af resultaterne af den fornyede undersøgelse bør importen til
Fællesskabet af den pågældende vare, der produceres og eksporteres af ansøgeren,
være omfattet af en udligningstold, der svarer til den individuelle subsidiesats, der er
konstateret for dette selskab, dvs. 13,9 %. Da den told, der blev indført ved Rådets
forordning (EF) nr. 2603/2000, havde form af et specifikt beløb pr. ton, er ovennævnte
toldsats for ansøgeren blevet omregnet til et specifikt beløb på 106,5 EUR pr. ton.
Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 bør derfor ændres tilsvarende.
F. TILSAGN
(67)
(68)
Ansøgeren tilbød et pristilsagn for sin eksport af den pågældende vare til Fællesskabet
i henhold til artikel 13, stk. 1, i grundforordningen.
Efter at have undersøgt tilbuddet mente Kommissionen, at tilsagnet kunne godtages,
da det ville fjerne subsidieringens skadevirkninger. Ansøgeren har endvidere forpligtet
sig til at forelægge Kommissionen regelmæssige og detaljerede rapporter, som vil gøre
det muligt at føre et effektivt tilsyn. I betragtning af varens art og ansøgerens
salgsstruktur finder Kommissionen desuden, at risikoen for omgåelse af tilsagnet er
begrænset.
For at sikre, at tilsagnet rent faktisk overholdes og overvåges, er toldfritagelsen
betinget af, at der ved fremsættelse af en anmodning om overgang til fri omsætning i
0,4 %
EOUS
13,5 %
I alt
13,9 %
(65)
(66)
(69)
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445881_0017.png
henhold til tilsagnet fremlægges en gyldig "handelsfaktura" for den pågældende
medlemsstats toldmyndigheder, udstedt af ansøgeren og indeholdende de oplysninger,
der er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000. Hvis der ikke
fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for
toldmyndighederne, skal udligningstolden betales med den relevante sats for at sikre
en effektiv anvendelse af tilsagnet.
(70)
Hvis tilsagnet brydes eller trækkes tilbage, kan der indføres udligningstold, jf. artikel
13, stk. 9 og 10, i grundforordningen.
G. MEDDELELSE OM FORANSTALTNINGERNE OG DERES VARIGHED
(71)
Ansøgeren og den indiske regering blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og
betragtninger, som ligger til grund for forslaget om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 2603/2000, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Kun ansøgeren
fremsatte bemærkninger, i hovedsagen vedrørende EOUS-ordningen, som er blevet
taget i betragtning i forbindelse med de respektive konklusioner i afsnit 2.1.1, litra d) -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 indsættes følgende i tabellen under
producenter i Indien:
South Asian Petrochem Limited
Artikel 2
I artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 indsættes følgende i tabellen
vedrørende importerede varer, der ledsages af en tilsagnsfaktura:
South Asian Petrochem Limited
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Indien
A585
106,5
A585
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
17
DA