Udvalget for Videnskab og Teknologi 2005-06
KOM (2005) 0425
Offentligt
1445890_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 13.9.2005
KOM(2005)425 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
E-tilgængelighed
[SEK(2005)1095]
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
E-tilgængelighed
E-tilgængelighed, dvs. det forhold at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er
lettilgængelig for alle befolkningsgrupper, inklusive handicappede, kan øge livskvaliteten for
handicappede væsentligt. Omvendt kan det føre til udelukkelse af samfundet, hvis ikke alle
har lige muligheder for adgang til IKT. I denne meddelelse foreslår Kommissionen et sæt
politiske tiltag for at fremme e-tilgængelighed. Medlemsstaterne og interesseparterne
opfordres til at støtte frivillige positive tiltag for at gøre lettilgængelige IKT-produkter og -
tjenesteydelser langt mere udbredte i Europa.
Denne meddelelse om e-tilgængelighed bidrager til gennemførelsen af det nyligt lancerede
initiativ “i2010
– et europæisk informationssamfund som middel til vækst og
beskæftigelse”
1
, der udstikker en ny strategisk ramme og brede politiske retningslinjer med
det formål at fremme en åben og digital økonomi, idet der lægges særlig vægt på IKT som
drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet. Kommissionen har det
ambitiøse mål at skabe “et informationssamfund for alle” - et inklusivt digitalt samfund med
muligheder for alle og minimal risiko for udelukkelse.
1.
I
NDLEDNING
Handicappede udgør ca. 15 % af befolkningen i Europa, og mange af dem støder på
forhindringer, når de vil benytte sig af IKT-produkter og -tjenesteydelser. I visse tilfælde
møder ældre mennesker lignende problemer. Lettilgængelige IKT-produkter og -
tjenesteydelser er blevet et højt prioriteret emne i Europa på grund af den demografiske
udvikling: mens der i 1990 var 18 % af befolkningen i Europa, der var over 60 år, forventes
denne andel at stige til 30 % inden 2030
2
.
Ifølge en undersøgelse, der blev gennemført for nylig i USA
3
, kan 60 % af den voksne
befolkning i den arbejdsdygtige alder nyde godt af lettilgængelige teknologier, fordi de til en
vis grad oplever besvær eller problemer, når de vil anvende de nuværende teknologier.
I 2002 fastslog en undersøgelse
4
, at mere end 48 % af de europæere, der er over 50 år, mener,
at fabrikanterne ikke tager tilstrækkeligt hensyn til dem, når de udformer produkter. Mellem
10 og 12 mio. var ikke desto mindre potentielle købere af nye mobiltelefoner, computere og
internettjenester.
1
2
3
4
KOM(2005) 229 endelig, 1.6.2005.
UN World Population Prospects (2002 Revision) og Eurostat Demographic projections.
”The Wide Range of Abilities and Its Impact on Computer Technology” – Forrester Research Inc.,
2003.
Seniorwatch IST-1999-29086 www.seniorwatch.de.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0003.png
Konklusionen er klar:
det er en social, etisk og politisk nødvendighed, at fordelene ved
IKT gøres tilgængelige for så mange som overhovedet muligt.
Desuden skaber det
markeder af stigende økonomisk betydning.
Bestræbelserne på at opnå e-tilgængelighed går ud på at overvinde de tekniske hindringer og
problemer, som handicappede og andre oplever, når de forsøger at deltage på lige fod i
informationssamfundet. E-tilgængelighed et er aspekt af det bredere begreb “e-integration”,
(eller integration i informationssamfundet) der også dækker andre typer hindringer som f.eks.
økonomiske, geografiske og uddannelsesmæssige barrierer.
Denne meddelelse bygger på tidligere arbejde vedrørende e-tilgængelighed under de to
eEurope-handlingsplaner samt på konklusionerne og resultaterne af FTU-projekter. Endvidere
dækker meddelelsen de vigtigste resultater af en
internethøring
5
, der blev holdt i starten af
2005. Denne høring viste meget stor støtte (over 88 % af svarene) til, at EU-institutionerne
tager initiativ til at rette op på situationen, som ifølge et betydeligt flertal (over 74 %) er
præget af manglende sammenhæng mellem lettilgængelige IKT-produkter og -tjenesteydelser
i Europa. Høringen viste også, at der (ifølge 84 % af deltagerne) er behov for, at
lettilgængelige IKT-produkter og -tjenesteydelser bliver mere alment udbredt.
Hovedformålet med denne meddelelse er at fremme en sammenhængende strategi for
tiltag vedrørende e-tilgængelighed i medlemsstaterne på et frivilligt grundlag samt at
fremme selvregulering i industrien.
2.
D
E PRAKTISKE UDFORDRINGER
Ny teknologi har allerede hjulpet handicappede betydeligt og gjort det muligt for dem at løse
opgaver på egen hånd, som de tidligere kun kunne klare med hjælp fra andre. Men trods
industriens anstrengelser støder handicappede stadig på en lang række problemer, når de vil
benytte IKT-produkter og -tjenesteydelser, f.eks.:
•
mangel på harmoniserede løsninger, f.eks. er der mange medlemsstater, hvor 112-
alarmnummeret ikke kan benyttes fra teksttelefoner
•
manglende interoperabilitet mellem lettilgængelige IKT-løsninger
•
software, der ikke er kompatibelt med hjælpemidler for handicappede, f.eks.
fungerer udstyr til oplæsning af skærmbilledernes indhold ofte ikke efter en
opdatering af operativsystemet
•
interferens mellem standardprodukter og hjælpemidler for handicappede, f.eks.
mobiltelefoner og høreapparater
•
mangel på fælleseuropæiske standarder, f.eks. findes der syv forskellige,
inkompatible teksttelefonsystemer for døve og hørehæmmede
•
mangel på tilfredsstillende tjenester, f.eks. er mange websteder for komplicerede
for kognitivt handicappede eller uerfarne brugere eller umulige at læse eller
navigere rundt i for synshandicappede
•
mangel på produkter og tjenesteydelser for visse grupper, f.eks. telefonisk
kommunikation for tegnsprogsbrugere
5
Resultaterne findes på:
http://europa.eu.int/information_society/policy/accessibility/com_ea_2005/a_documents/com_consult_r
es.html#_Toc97028181
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
en fysisk udformning af f.eks. tastaturer og skærme, der gør dem vanskelige at
bruge
•
mangel på lettilgængeligt indhold
•
begrænset udvalg af elektroniske kommunikationstjenester, kvaliteter og priser.
Set ud fra et teknisk synspunkt kunne de fleste af disse problemer nemt løses, men det kræver
samarbejde, koordinering og beslutsomhed på europæisk plan, eftersom markedskræfterne
alene hidtil ikke har kunnet klare opgaven.
Det er vigtigt at der tages hensyn til tilgængelighedsaspektet, når der udvikles ny teknologi.
Inden for den nærmeste fremtid gælder det bl.a.:
•
digital-tv, for så vidt angår standarder og kompatibilitet såvel som udformningen
af tjenester og apparater
•
tredje generations mobiltelefoner, for så vidt angår udformning af både hardware,
software og tjenester
•
bredbåndskommunikation, f.eks. ved at udnytte mulighederne i multimodal
præsentation på en måde, der øger tilgængeligheden i stedet for at indskrænke
den.
Disse spørgsmål ansås tidligere kun for at være af interesse for en bestemt målgruppe i
befolkningen, men rent faktisk vil langt de fleste teknologibrugere have glæde af, at de bliver
taget op.
3.
M
ARKEDS
-
OG ØKONOMIASPEKTER
IKT-forskningen og markedet har frembragt innovative løsninger på nogle af disse
udfordringer. De vigtigste hindringer for, at løsningerne vinder almen udbredelse, er følgende:
•
Hidtil har løsningerne været rettet mod et lille marked (hovedsagelig
handicappede og i visse tilfælde ældre) og for det meste markedsført via små og
mellemstore virksomheder på nationalt eller regionalt plan.
•
Der er mangel på relevante tekniske standarder og tekniske specifikationer.
•
Det er først for nylig, at man udtrykkeligt i den relevante EU-lovgivning har
indført mulighed for at stille krav om tilgængelighed i de tekniske specifikationer
i forbindelse med offentlige indkøb.
•
Nogle medlemsstater har indført deres egne, vidt forskellige løsninger.
Resultatet er, at de europæiske markeder for lettilgængelige IKT-produkter og -tjenesteydelser
stadig befinder sig i den indledende udviklingsfase, og at de i høj grad er splittet op i nationale
markeder og savner en harmoniseret lovgivning og relevante tekniske standarder. Dette
hæmmer udviklingen af et indre marked, og industrien står over for en øget byrde i form af de
forskellige krav, der skal opfyldes i de forskellige medlemsstater.
Efterhånden ses målgruppen ikke mere som kun de handicappede og ældre, men mere og
mere som hele befolkningen. Denne erkendelse fører til en markedsændring, som så småt er
ved at vise sig nu: De store europæiske virksomheder begynder at vende opmærksomheden
mod denne markedssektor, omend de endnu ikke satser helt og fuldt på den.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0005.png
Denne udvikling ses også i telekommunikationssektoren, hvis produkter og tjenester nu har så
vid udbredelse, at selv denne (foreløbig relativt lille) markedsniche er vigtig som middel til at
opnå ekstra konkurrencefordele og skabe vækst, og derfor vækker den interesse blandt de
større markedsdeltagere.
Konklusionen er, at selv de store leverandører af forbrugerteknologi, ikke kun fra Europa,
men også fra andre egne af verden, har deres interesse på mellemlangt sigt rettet mod på e-
tilgængelighed og de dermed forbundne teknologiprodukter og -tjenesteydelser.
4.
J
URIDISKE OG POLITISKE ASPEKTER
Rådet har gentagne gange tilskyndet til handling på EU-plan, for eksempel da det opfordrede
medlemsstaterne og Kommissionen til at “udnytte
informationssamfundets potentiale til gavn
for handicappede og navnlig søge at fjerne tekniske og andre hindringer for deres faktiske
deltagelse i den videnbaserede økonomi og i videnssamfundet”
6
. Europa-Parlamentet har også
udtrykt støtte til dette synspunkt
7
.
Europæiske politikker og europæisk lovgivning har navnlig anerkendt, at beskæftigelse og
erhverv er en nøglefaktor, når det gælder om at sikre lige muligheder for alle: beskæftigelse
bidrager nemlig i høj grad til, at borgerne deltager fuldt ud i det økonomiske, kulturelle og
sociale liv, og til at de udnytter deres potentiale. I den henseende er der ingen tvivl om, at det
kan få enorm betydning, hvis lettilgængelige IKT-produkter og -tjenesteydelser af høj kvalitet
bliver mere udbredte. Det vil øge beskæftigelsesmulighederne, fremme social integration og
give mennesker mulighed for at leve selvstændigt i længere tid.
De europæiske institutioner har ved mange lejligheder understreget, hvor vigtigt det er, at alle
europæere inddrages i informationssamfundet. Kommissionen har i de to eEurope-
handlingsplaner taget initiativ til at opbygge et mere tilgængeligt informationssamfund.
Handlingsplanen eEurope 2002 omfattede et særligt indsatsområde vedrørende disse
spørgsmål. Den anbefalede at indføre retningslinjer for webtilgængelighed
8
, at udforme en
europæisk læseplan for design for alle samt at styrke udviklingen af hjælpemidler for
handicappede og standardisering af design for alle. I handlingsplanen eEurope 2005 var det
målet, at integration i informationssamfundet skulle indgå som et fast led i samtlige
indsatsområder. Det blev også foreslået at indføre krav om tilgængelighed i forbindelse med
offentlige indkøb af IKT.
Rådet (ministrene for telekommunikation) har støttet dette arbejde og understreget, at det er
nødvendigt at forbedre e-tilgængeligheden i Europa
9
. Endvidere foreslås det i
6
7
8
9
Rådets resolution om “E-adgang for handicappede”, 2.-3. december 2002,
http://register.consilium.eu.int/pdf/dk/02/st14/14892dk2.pdf
Europa-Parlamentets beslutning om eEurope 2002: Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres
indhold (2002 (0325)).
«eEurope 2002: Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres indhold», KOM(2001) 529, endelig,
http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/cnc/2001/com2001_0529da01.pdf
Rådets resolution om eEurope 2002: Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres indhold,
EFT C 86, 10.4.2002.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0006.png
ministererklæringen om integration i informationssamfundet
10
, at der træffes alle fornødne
foranstaltninger for at skabe et åbent, inklusivt videnbaseret samfund for alle borgere.
Endvidere opfordrede Rådet (socialministrene) i 2003 i sin resolution om e-tilgængelighed
11
medlemsstaterne til at søge at fjerne tekniske, juridiske og andre hindringer for handicappedes
faktiske deltagelse i den videnbaserede økonomi og i videnssamfundet.
På linje hermed gentog Europa-Parlamentet i 2002 i sin beslutning om webtilgængelighed
12
,
“at der er behov for at undgå social udstødelse og dermed udelukkelse fra
informationssamfundet” og krævede navnlig integrering af handicappede og ældre. Endelig
omtaler Europa-Parlamentet i en anden resolution
13
brugen af tegnsprog i telekommunikation
i Europa.
Helt generelt danner artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
grundlag for foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, bl.a. på grund af
handicap.
På grundlag af denne artikel opstiller Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000
14
udtrykkeligt det mål (artikel 1)
“at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af
forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering”.
Direktivet fastslår navnlig, at
“der bør vedtages
passende, dvs. effektive og praktiske foranstaltninger med henblik på at tilpasse
arbejdspladsen til en handicappet, f.eks. ved at indrette lokaler eller tilpasse
udstyr
…”
Endvidere indeholder en række EU-direktiver vedrørende informationssamfundet
bestemmelser om integration af handicappede og ældre. Det drejer sig bl.a. om direktiverne
om elektronisk kommunikation, særlig rammedirektivet
15
og forsyningspligtdirektivet
16
,
direktivet og radio- og teleterminaludstyr
17
, direktivet om offentlige indkøb
18
og direktivet om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
19
.
Et af de fire områder i Kommissionens handlingsplan om opfølgningen på det europæiske
handicapår
20
, der blev offentliggjort i december 2003, er adgang til og brug af nye
teknologier, og handlingsplanen beskriver, hvilke tiltag der er iværksat for at forbedre adgang
til informationssamfundet ved hjælp af midler på EU-plan.
Det er særlig vigtigt, at der gøres en indsats på EU-plan nu, hvor adskillige medlemsstater er i
gang med at udarbejde lovgivning, regler, standarder eller retningslinjer for at takle disse
spørgsmål på nationalt plan. Disse tiltag fører til lignende men alligevel forskellige krav om e-
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Ministererklæring om integration i informationssamfundet, 11. april 2003
http://www.eu2003.gr/en/articles/2003/4/11/2502/
Rådets resolution 14892/02.
Europa-Parlamentets beslutning om eEurope 2002: Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres
indhold (2002 (0325))
Europa-Parlamentets beslutning om tegnsprog – beslutning B4/0985/98.
Se:
http://europa.eu.int/comm/employment_social/fundamental_rights/pdf/legisln/2000_78_da.pdf
Direktiv 2002/21/EF.
Direktiv 2002/22/EF.
Direktiv 1999/5/EF.
Direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF.
Direktiv 2000/78/EF.
Lige muligheder for handicappede: En europæisk handlingsplan, KOM(2003) 650 endelig.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0007.png
tilgængelighed til produkter og tjenesteydelser, og dermed er der stor risiko for, at den
europæiske industri må leve med et opsplittet marked med deraf følgende tab af
konkurrenceevne og effektivitet.
Risikoen for forbrugerne er endnu større, især for handicappede og ældre: et opsplittet marked
betyder dyrere, mere uvante og inkompatible produkter, større problemer med at få adgang til
eller overføre information på tværs af grænser osv.
EU-tiltagene tager også hensyn til internationale erfaringer, f.eks. fra USA og Canada.
Europa-Kommissionen har indledt en dialog med disse lande, navnlig om brugen af lovkrav
om e-tilgængelighed i forbindelse med offentlige indkøb, som kan have en væsentlig
løftestangseffekt.
Således er der en klar basis for at iværksætte initiativer på EU-plan, hvilket også blev
bekræftet af et overvældende flertal (84 %) af interesseparterne under den offentlige høring.
5.
I
GANGVÆRENDE AKTIVITETER PÅ
EU-
PLAN
Der er allerede iværksat en række foranstaltninger på EU-plan, som vil blive udbygget og
videreført.
Tilgængelighedskrav og standarder
Standarder er et strategisk redskab for industrien og for den offentlige sektor og spiller en
central rolle, når det gælder om at skabe nye markedsmuligheder. Selv om udarbejdelse og
brug af standarder sker på et frivilligt grundlag, er standarder et vigtigt redskab til at støtte
gennemførelsen af politiske foranstaltninger. Europæiske standarder for e-tilgængelighed ville
styrke det indre marked og dermed fremme udviklingen af nye markeder og øge
konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Derfor vil Kommissionen fortsat yde økonomisk støtte
til specifikke aktiviteter, som foreslås af de europæiske standardiseringsorganisationer som
led i handlingsplanen for standardisering i Europa, eller udstede mandater til
standardiseringsorganisationerne
21
.
De tilgængelighedskrav, der fastlægges i standarderne, skal tilgodese industriens, designernes
og produkt- og –tjenesteleverandørernes behov, så man ikke modarbejder kreativitet og
innovation. Samtidig skal de opfylde brugernes krav, og det er derfor afgørende, at brugerne
involveres i udviklingen af standarder: der skal skabes ligevægt mellem erhvervslivets og
offentlighedens interesser. Standarderne bør være lette at håndhæve og henvise til i
lovgivning, regler og andre midler til at fremme tilgængelighed. Hvis standarderne stilles til
rådighed gratis eller mod et lavt gebyr, vil de lettere vinde udbredelse, navnlig blandt små og
mellemstore virksomheder med begrænsede ressourcer til at købe dem, og det bliver også
lettere for brugerne at få adgang til dem.
I bestræbelserne på at fremme interoperabilitet er det vigtigt at undgå, at patenterede
teknologier, der ikke kan udnyttes på rimelige og ikke-diskriminerende licensvilkår, bliver til
standardløsninger.
21
Denne proces er underlagt direktiv 98/34, se
http://europa.eu.int/eur-lex/pri/da/oj/dat/1998/l_204/l_20419980721da00370048.pdf
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0008.png
Design for alle (DFA)
DFA-metoden dækker design af produkter og tjenesteydelser på en sådan måde, at de bliver
tilgængelige for så bredt et udvalg af brugere som muligt
22
. DFA er efterhånden veletableret,
omend endnu ikke alment anvendt. Det er derfor vigtigt at blive ved med at oplyse om og
fremme DFA i Europa. Til dette formål har Kommissionen etableret et netværk af
ekspertisecentre, kendt som EDEAN
23
, der har over hundrede medlemmer.
DFA gør det ikke blot muligt at
tage større hensyn til tilgængelighedskravene, når et
produkt eller en tjenesteydelse udformes,
men kan også give store
besparelser, idet man
undgår kostbare designændringer og tekniske udbedringer
efter markedsførelsen.
Den grundlæggende struktur i en europæisk DFA-læseplan for ingeniører og designere er
blevet fastlagt, og der er blevet afholdt en række pilotkurser i medlemsstaterne. Ved at sørge
for, at denne DFA-læseplan vinder øget udbredelse i de videregående uddannelser og
erhvervsuddannelserne, kan vi være med til at skabe et fremtidigt lettilgængeligt
informationssamfund
24
. Og hvis relevante organisationer ansætter personer med DFA-
kompetence som ansvarlige for tilgængelighed, vil indsatsen for e-tilgængelighed få et mere
professionelt præg.
Webtilgængelighed
Kommissionens meddelelse
25
af 2001 om offentlige websteders tilgængelighed for
handicappede blev fulgt af en rådsresolution og en parlamentsbeslutning i 2002. Som følge
heraf har medlemsstaterne forpligtet sig til at gøre deres offentlige websteder tilgængelige
ifølge internationale retningslinjer
26
.
Gennem ekspertgruppen vedrørende e-tilgængelighed følger Kommissionen og
medlemsstaterne udviklingen, hvad angår nye evalueringsmetoder
27
og –procedurer,
benchmarking, dataindsamling, kortlægning af bedste praksis mv.
Webtilgængelighed baner
vej
for lettilgængelige online-tjenester af almen interesse. For at lette denne proces er det
vigtigt at stimulere udviklingen af forfatterværktøjer, der fremmer tilgængeligheden
28
.
En række medlemsstater har indført bindende lovgivning med krav om tilgængelighed. Dette
indebærer, at der skal foretages overensstemmelseskontrol, og dermed er der opstået behov
for ordninger til certificering af tilgængeligheden. En workshop under Den Europæiske
Standardiseringsorganisation (CEN)
29
er i færd med at udforske passende løsninger.
22
23
24
25
26
27
28
29
Der er tre hovedstrategier for DFA: 1) design, som passer de fleste brugere uden ændringer, 2) design
med henblik på at gøre produktet nemt at tilpasse for forskellige brugere (f.eks. ved at bruge justerbare
grænseflader), 3) design, som muliggør en uproblematisk tilslutning til hjælpemidler for handicappede.
European Design for All e-Accessibility Network, se
http://www.e-accessibility.org/
Jf. IDCnet-projektets rapport om DFA-læseplanen.
KOM(2001) 529 endelig.
W3C/WAI/WCAG1.0 Web Content Accessibility Guidelines 1.0 (retningslinjer for lettilgængeligt
webindhold). Version 2, der er under udarbejdelse, vil tage hensyn til udviklingen i webteknologi samt
gøre det lettere at foretage overensstemmelsesprøvning.
Web Accessibility Benchmarking (WAB).
W3C/WAI/ATAG Authorising Tools Accessibility Guidelines (ATAG) (retningslinjer for
tilgængelighed i forbindelse med forfatterværktøjer).
http://www.cenorm.be/cenorm/businessdomains/businessdomains/isss/activity/ws-wac.asp
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0009.png
Benchmarking og overvågning
Adskillige medlemsstater er begyndt at indføre bestemmelser om benchmarking og
overvågning af e-tilgængeligheden i deres nationale lovgivning. På EU-plan har Rådet og
Europa-Parlamentet opfordret til, at websteders tilgængelighed overvåges. Parlamentet har
også anmodet om, at undertitler og lydbeskrivelser til digital-tv overvåges.
For at EU kan videreudvikle sin strategi for e-tilgængelighed, er det
vigtigt, at der foreligger
sammenlignelige data fra alle medlemsstater.
Kommissionen vil bygge videre på de
igangværende europæiske overvågningsaktiviteter, idet der tages hensyn til den reviderede
Lissabon-strategi.
Kommissionen fører en løbende dialog med de statistiske institutter med det formål at udvikle
relevante indikatorer og forbedre de eksisterende, og navnlig indarbejde tilgængelighed som
et standardaspekt i de eksisterende indikatorer.
Forskning
Forskning og teknologisk udvikling (FTU) spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at
skabe et lettilgængeligt informationssamfund. Næsten 200 europæiske FTU-projekter, der
repræsenterer en værdi af rundt regnet 200 mio. EUR i samfinansiering fra EU
30
, har siden
1991 medvirket til at forbedre tilgængeligheden ved at levere ny viden om
tilgængelighedsproblemer og de nødvendige løsninger.
Blandt de specifikke resultater kan nævnes demonstration af mulige løsninger som f.eks.
lettilgængelig fjernservice for ældre i eget hjem (herunder alarmer og nødhjælpstjenester).
Der er også udviklet systemer, der forbedrer adgangen til digital information for blinde og
svagtseende (tekst, grafik, 3D-billeder, kodet musik, tv-programmer). Endvidere er der
demonstreret systemer for bevægelseshæmmede, der øger deres mobilitet og gør det lettere
for dem at betjene og styre forskelligt udstyr. Tjenester, der forbedrer hørehæmmedes
kommunikationsmuligheder, bl.a. systemer til at omsætte tale til tegnsprog og
mundbevægelser, er endnu en af de løsninger, der er blevet demonstreret. Andre eksempler
omfatter computersystemer, der gør det nemmere at integrere handicappede børn i det
almindelige undervisningssystem og handicappede voksne i arbejdslivet, og endelig er der
ydet forskellige bidrag til den politiske beslutningsproces (eEurope, webtilgængelighed,
design for alle).
Mange af produkterne af de EU-støttede projekter er blevet videreudviklet med succes og
markedsført, eller den viden, der er frembragt, har bidraget til at gøre IKT-produkter og -
tjenesteydelser lettere tilgængelige.
Da teknologierne hele tiden udvikler sig i hastigt tempo og giver nye tekniske
løsningsmuligheder, er det afgørende, at der investeres i forskning for at udnytte
teknologiernes store potentiale for handicappede og ældre. Det aktuelle forslag om det
syvende rammeprogram for FTU
viderefører og udvider FTU-aktiviteterne vedrørende e-
30
Eksempler på projekter findes på:
http://www.cordis.lu/ist/so/einclusion/home.html
og
http://www.cordis.lu/ist/directorate_f/einclusion/previous-research.htm
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0010.png
tilgængelighed
med henblik at videreudvikle den europæiske industry indenfor lettilgængelig
teknologi
31
og gøre tilgængelighed til en selvfølgelighed i industrien som helhed.
6.
MERE
L
ETTILGÆNGELIGE
TRE NYE STRATEGIER
IKT-
PRODUKTER
OG
-
TJENESTEYDELSER I
E
UROPA
–
Ud over at støtte de nævnte igangværende tiltag vil Kommissionen fremme brugen af tre
strategier, der endnu ikke er alment udbredt i Europa: i) krav om tilgængelighed i forbindelse
med offentlige indkøb, ii) certificering af tilgængelighed og iii) bedre udnyttelse af
eksisterende lovgivning.
To år efter offentliggørelsen af denne meddelelse vil Kommissionen evaluere resultatet af
disse tiltag. Ud fra princippet om en bedre forvaltning
32
vil Kommissionen udveksle
synspunkter med medlemsstaterne og eventuelt overveje yderligere foranstaltninger - der
naturligvis skal underkastes en grundig konsekvensvurdering - herunder ny lovgivning, om
nødvendigt.
1.
Offentlige indkøb
De samlede offentlige indkøb i Europa udgør ca. 16 % af bruttonationalproduktet. Offentlige
myndigheder på alle niveauer har mulighed for at stille krav om, at de produkter og
tjenesteydelser, de køber, er lettilgængelige. EU-direktiverne om offentlige indkøb nævner
specifikt muligheden for at lade krav om design for alle og tilgængelighed indgå i
udbudsvilkårene (de tekniske specifikationer).
Dette er udtryk for et klart engagement i en
integrationspolitik, der gør produkter og
tjenesteydelser lettilgængelige for flere brugere, borgere og ansatte.
Politikken tilskynder
industrivirksomheder til at indbygge tilgængelighed i deres produkter og skaber et større
marked for lettilgængelig IKT. Denne virkning har man set i USA, hvor der ifølge
lovgivningen
33
skal stilles krav om tilgængelighed i forbindelse med offentlige indkøb.
Over 90 % af deltagerne i internethøringen støttede princippet om, at offentlige instanser skal
stille krav om, at de IKT-produkter og -tjenesteydelser, de køber, skal være lettilgængelige. I
nogle medlemsstater stilles der allerede krav om tilgængelighed i forbindelse med offentlige
indkøb. Fælles tilgængelighedskrav på EU-plan vil mindske markedsopsplitningen og fremme
interoperabiliteten.
Der er et stort behov for harmonisering af tilgængelighedskravene i forbindelse med
offentlige indkøb i Europa.
Derfor er Kommissionen ved at udfærdige et mandat til de
europæiske standardiseringsorganisationer om at opstille europæiske tilgængelighedskrav, der
skal gælde i forbindelse med offentlige indkøb af IKT-produkter og -tjenesteydelser.
Mandatet er i øjeblikket til høring i medlemsstaterne. Efter planen skal det udstedes til de
europæiske standardiseringsorganisationer inden udgangen af 2005.
31
32
33
”Access to Assistive Technology in the EU”, rapport fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, CE-
V/5-03-003-EN-C.
Europa-Kommissionens hvidbog om ‘Nye styreformer i EU’, KOM(2001) 428 endelig.
Afsnit 508 i ”Rehabilitation Act”, ændret ved ”Workforce Investment Act” af 1998.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0011.png
Kommissionen vil stimulere debatten om dette emne med medlemsstaterne via
ekspertgruppen vedrørende e-tilgængelighed
34
. Den vil fortsat indsamle erfaringer fra Europa
og tilskynde til en international dialog, navnlig med USA via det transatlantiske økonomiske
partnerskab, om harmonisering af e-tilgængelighedskravene i forbindelse med offentlige
indkøb.
2.
Certificering
Når man køber IKT-produkter, er det ikke altid tydeligt, hvilke krav de opfylder. Dette er
særlig vigtigt at vide, når man vil købe lettilgængelige IKT-produkter. Der findes visse
standarder for, hvordan produkter og tjenesteydelser kan gøre lettilgængelige, og andre er
under udvikling. Men foreløbig er der ikke noget pålideligt middel til at vurdere, om et
produkt opfylder disse standarder for tilgængelighed. Passende ordninger for certificering af
produkters og organisatoriske processers tilgængelighed samt af fagkyndiges kvalifikationer
på dette område (baseret på den europæiske kontrolmærkeordning - European Key Mark
35
og
på europæiske standarder) kunne være en hjælp for kunder, der ønsker at købe lettilgængelige
produkter og tjenesteydelser, og ville samtidig yde fabrikanter og tjenesteudbydere passende
anerkendelse for deres anstrengelser. De ville også gøre det lettere at kontrollere, om
eventuelle tilgængelighedskrav overholdes.
I januar 2003 efterlyste Rådet i sin resolution om e-adgang et “e-adgangsmærke” for varer og
tjenesteydelser. I ministererklæringen fra 2002 om integration i informationssamfundet
overvejes muligheden for at indføre et europæisk webtilgængelighedsmærke, der certificerer
overensstemmelse med W3C WAI
36
-retningslinjerne, for at undgå en opsplitning af markedet.
Kommissionen vil sammen med de centrale interesseparter undersøge
mulighederne for at
udvikle, indføre og gennemføre ordninger for certificering af produkters og
tjenesteydelsers
tilgængelighed,
herunder
fastlægge
prøvningskriterier
samt
evalueringsmetoder. Muligheden for selvcertificering og tredjepartscertificering vil også blive
undersøgt, og det vil blive sammenlignet, hvor effektive de forskellige muligheder er
37
.
Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse om dette emne i sidste kvartal af 2005
38
.
3.
Bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning
34
35
36
37
38
Ekspertgruppen vedrørende e-tilgængelighed varetager koordineringen mellem de eksperter fra
medlemsstaterne, der yder bistand til gennemførelsen af eEurope-handlingsplanen.
http://www.cenorm.be/conf_assess/keymark/keymarktext.htm
World Wide Web Consortium (W3C) Web Accessibility Initiative (WAI)
Internethøringen viste stor opbakning (over 72 %) til certificering og mærkning af lettilgængelige IKT-
produkter og –tjenesteydelser, dog med en signifikant forskel mellem målgrupperne (kun 61,4 %
opbakning blandt
fabrikanter, leverandører og sælgere af lettilgængelige IKT-produkter og –
tjenesteydelser).
Blandt dem, der går ind for produktcertificering og mærkning, foretrækker grupperne
privatpersoner med handicap
og
offentlige instanser
klart obligatoriske ordninger, mens
leverandører
og sælgere af lettilgængelige IKT-produkter og -tjenesteydelser
foretrækker frivillige procedurer, og de
øvrige grupper indtager en holdning et sted midt i mellem.
Se afsnittet ”Konklusion og opfølgning”.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0012.png
En række direktiver indeholder bestemmelser, der kan anvendes til at styrke e-
tilgængeligheden, f.eks. direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og
erhverv
39
, direktivet om radio- og teleterminaludstyr og direktiverne om offentlige indkøb.
Det er vigtigt, at der samarbejdes med medlemsstaterne om at udnytte disse direktiver i
praksis til at fremme lettilgængelig IKT.
Hvis navnlig forslagene fra gruppen vedrørende inklusiv kommunikation (Inclusive
Communications Group - INCOM
40
) gennemføres, vil det løse nogle af de eksisterende
europæiske udfordringer, som f.eks. går ud på at sikre, at handicappede kan få adgang til
alarmtjenester via det fælleseuropæiske nummer 112, at harmonisere brugen af frekvenser i
Europa til trådløs teknologi for handicappede, at sørge for tidstro tekst- og
tegnkommunikation på tværs af medlemsstaterne og at gøre det lettere for de offentlige
myndigheder at anskaffe lettilgængelige produkter. De mulige problemer med at omsætte
eksisterende lovgivning i praksis bør drøftes.
I dialogen om politikken på det audiovisuelle område vil Kommissionen tilskynde til fælles
eller interoperable løsninger, f.eks. forbedret adgang til digitale tv-programmer. Sådanne
fælles løsninger vil gøre det muligt at opnå stordriftsfordele.
“E-tilgængelighedspotentialet” i den eksisterende europæiske lovgivning må udnyttes
fuldt ud.
Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse
41
i 2005 med det formål at kortlægge
bedste praksis og indlede en dialog med medlemsstaterne og de centrale interesseparter via de
relevante grupper, der har ansvaret for gennemførelsen af direktiverne.
7.
K
ONKLUSION OG OPFØLGNING
Som det fremgår af denne meddelelse, er Europa-Kommissionen fast besluttet på at tage
spørgsmålet om e-tilgængelighed op, og ifølge resultaterne af internethøringen har den bred
opbakning hertil. Det gælder om at finde løsninger, der i) gør det klart for medlemsstaterne, at
der er akut behov for samarbejde for at nå til en sammenhængende strategi for e-
tilgængelighed, (ii) tilskynder industrien til at udvikle lettilgængelige IKT-produkter og
-tjenesteydelser, og (iii) gør det klart for handicappede brugere, at alle parter er aktivt
engageret i at forbedre e-tilgængeligheden i informationssamfundet.
I løbet af de kommende to år (2005 – 2007) vil Kommissionen fortsætte med at oplyse om
problemet, fremme brugen af de foreslåede midler, samle dokumentation og høre
interesseparterne for at kunne træffe beslutninger på området e-tilgængelighed på et
velinformeret grundlag.
Til dette formål har Kommissionen til hensigt at indlede en undersøgelse i sidste kvartal af
2005 om
“måling
af fremskridtene hvad angår e-tilgængelighed i Europa”. Målet er at
kortlægge og vurdere de mulige politiske tiltag for at forbedre e-tilgængeligheden i Europa.
De første resultater af undersøgelsen vil foreligge i starten af 2007.
39
40
41
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 forbyder forskelsbehandling af handicappede, bl.a.
på arbejdspladsen, og omfatter forpligtelse til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger for
handicappede, herunder på IKT-området.
Oprettet i 2003 og sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, teleoperatørerne,
brugerorganisationerne og standardiseringsorganisationerne.
Se afsnittet ”Konklusion og opfølgning”.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445890_0013.png
To år efter offentliggørelsen af nærværende meddelelse vil der blive fulgt op på udviklingen
inden for lettilgængelig IKT. Opfølgningen vil bl.a. omfatte en vurdering af de strategier, der
foreslås i nærværende meddelelse, baseret på princippet om en bedre forvaltning
42
. Muligvis
vil Kommissionen overveje yderligere foranstaltninger - der naturligvis skal underkastes en
grundig konsekvensvurdering - herunder ny lovgivning, om nødvendigt. Arbejdet omkring e-
tilgængelighed vil bidrage til det allerede annoncerede europæiske initiativ i 2008 om
integration i informationssamfundet
43
.
42
43
Europa-Kommissionens hvidbog om ‘Nye styreformer i EU’, KOM(2001) 428 endelig
Se KOM(2005) 229 “i2010 – et europæisk informationssamfund som middel til vækst og
beskæftigelse”.
DA
13
DA