Udvalget for Videnskab og Teknologi 2005-06
KOM (2005) 0465
Offentligt
1445930_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.9.2005
KOM(2005) 465 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
i2010: DIGITALE BIBLIOTEKER
{SEK(2005) 1194}
{SEK(2005) 1195}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
7.1.
7.2.
8.
Indledning .................................................................................................................... 3
i2010: digitale biblioteker ............................................................................................ 3
Onlineadgang til Europas kulturarv: Hvad står der på spil? ........................................ 4
Digitalisering................................................................................................................ 5
Onlineadgang ............................................................................................................... 6
Præservering af digitalt indhold ................................................................................... 7
Praktiske tiltag i Europa ............................................................................................... 9
Igangværende initiativer............................................................................................... 9
Nye eller styrkede initiativer...................................................................................... 10
Konklusion ................................................................................................................. 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
i2010: DIGITALE BIBLIOTEKER
1.
I
NDLEDNING
I et brev af 28. april 2005 til Rådets formandskab og Kommissionen gik seks stats- og
regeringschefer ind for at oprette et virtuelt europæisk bibliotek, så Europas kulturelle og
videnskabelige arv bliver tilgængelig for alle. Kommissionen har hilst denne plan velkommen
og vil støtte den ved hjælp af flagskibsinitiativet i2010 om digitale biblioteker.
I denne meddelelse præsenteres de ideer, som ligger bag initiativet vedrørende digitale
biblioteker, og initiativets vigtigste elementer. Samtidig er meddelelsen det første led i
initiativet og behandler digitalisering, onlineadgang og bevarelse af vores kulturarv på digitale
medier (digital præservering). I meddelelsen analyseres de problemstillinger, som skal løses
for at få det fulde kulturelle og økonomiske udbytte, og der stilles forslag om en række
indledende foranstaltninger, som vil medvirke til at samle den nuværende opsplittede indsats i
Europa.
2.
I
2010:
DIGITALE BIBLIOTEKER
Initiativet vedrørende digitale biblioteker
sigter mod at gøre Europas
informationsressourcer lettere og mere interessante at bruge online. Det bygger på rige
europæiske traditioner og knytter flerkulturelle og flersproglige miljøer sammen med
teknologiske fremskridt og nye forretningsmodeller.
Digitale biblioteker er strukturerede samlinger af digitalt indhold, som gøres tilgængelige for
offentligheden. De kan bestå af materiale, som er digitaliseret, f.eks. digitale kopier af bøger
og andet ”fysisk” materiale fra biblioteker og arkiver. Alternativt kan de bygge på
oplysninger, som oprindeligt er udgivet i digitalt format. Det er i stadig større grad tilfældet,
når det gælder videnskabelig information, idet digitale publikationer og enorme mængder
information lagres i digitale arkiver. Dette initiativ omfatter begge aspekter, både digitaliseret
materiale og digitalt originalmateriale.
Der sættes ind på tre fronter med henblik på at få fuldt udbytte af digitale teknologiers
potentiale til at give almen og let adgang til information:
•
Onlineadgang
er en forudsætning for, at borgere, forskere og virksomheder kan udnytte
informationsressourcerne fuldt ud.
•
Digitalisering af analoge
informationssamfundet.
samlinger,
så de kan anvendes mere udbredt i
•
Præservering og lagring
for at sikre, at fremtidige generationer har adgang til det digitale
materiale og for at forhindre, at værdifuldt indhold går tabt.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445930_0004.png
I initiativet vedrørende digitale biblioteker kommer disse tre ting til at indgå i en række
delelementer. Denne meddelelse handler om Europas
kulturarv,
men et andet vigtigt område
er
videnskabelig information.
Det er et område med sine egne særpræg og sin egen
dynamik, dels fordi der er brug for at håndtere og lagre store mængder digitale data, og dels
på grund af den hurtige vækst i antallet af publikationer, som kun udgives i digital form. En
meddelelse om dette emne er programsat i 2006 og vil beskrive de særlige problemer, der gør
sig gældende i forbindelse med digitale biblioteker på det videnskabelige område, herunder
også den understøttende højkapacitetsinfrastrukturs rolle, og hvilke foranstaltninger der skal
iværksættes på europæisk plan.
Denne meddelelse ledsages af en
onlinehøring,
som vil behandle nogle af de vigtigste
problemstillinger i forbindelse med digitalisering, onlineadgang og digital præservering. De
indkomne svar vil udgøre et vigtigt bidrag til en eventuel henstilling om digitalisering og
digital præservering. Svarene vil også indgå i overvejelsen af andre relevante
fællesskabsinitiativer som f.eks. revisionen af rammebestemmelserne for beskyttelse af
ophavsretten.
Sammenfatning:
Nærværende meddelelse ‘i2010: digitale biblioteker’ fokuserer på
kulturarven
(2005)
Der gennemføres en
onlinehøring
(2005) om spørgsmål vedrørende digitalisering,
onlineadgang og digital præservering. Indkomne svar udgør input til en
henstilling
om digitalisering og digital præservering (2006) og andre relevante
fællesskabsinitiativer som f.eks.
revisionen af rammebestemmelserne om
ophavsretten
(2006)
En meddelelse om adgangen til
videnskabelig information,
som navnlig fokuseres
på information, der i sin originale form er digital (2006)
3.
O
NLINEADGANG TIL
E
UROPAS KULTURARV
: H
VAD STÅR DER PÅ SPIL
?
Den kulturelle og sociale dimension
Europæiske biblioteker og arkiver
1
indeholder et væld af materiale – bl.a. bøger, aviser, film,
fotografier og kort – som fremstiller Europas rige historie og dets kulturelle og sproglige
mangfoldighed. Onlineadgang til dette materiale fra forskellige kulturer og på forskellige
sprog vil gøre det lettere for borgerne at sætte pris på deres egen kulturarv såvel som andre
europæiske landes og at bruge informationerne i forbindelse med uddannelse, arbejde eller
fritid. Initiativet vil således supplere og støtte målene for EU's indsats på kulturområdet.
Den økonomiske dimension
1
Mange af de punkter, som tages op, er også relevante for museer, som præsenterer deres samlinger
online.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445930_0005.png
Biblioteker og arkiver er omfattende aktivitetssektorer, når det gælder investeringer og
arbejdspladser. I 2001 havde de europæiske biblioteker, hvad der svarer til 336 673
fuldtidsansatte og 138 mio. registrerede brugere
2
. Deres virkning for økonomien som helhed
er betydelig.
Digitalisering af deres ressourcer kunne gøre denne virkning væsentlig større. Når den engang
foreligger i digitaliseret form, kan Europas kulturarv blive en drivkraft for trafikken over
nettet. Den vil være en righoldig kilde af materiale, som kan genanvendes med henblik på
værdiforøgede tjenester og produkter inden for f.eks. turismesektoren og
uddannelsessektoren. Hvis materialet præserveres korrekt, vil det kunne genanvendes utallige
gange i fremtiden. Digitaliseringsindsatsen vil herudover give betydelige sidegevinster for
virksomheder, som udvikler ny teknologi på området.
4.
D
IGITALISERING
Europas biblioteker og arkiver ligger inde med imponerende mængder forskelligartet
materiale.
Det samlede antal bøger og indbundne tidsskrifter (bind) i europæiske biblioteker
(EU 25) i 2001 var 2 533 893 879
3
.
Den vigtigste grund til, at dette materiale bør digitaliseres, er at gøre det tilgængeligt for
brugerne online. I nogle tilfælde anvendes digitalisering dog ikke primært til at gøre indhold
mere tilgængeligt, men for at garantere dets bevarelse. Det gælder første og fremmest
audiovisuelt materiale i analogt format, som nedbrydes med tiden og medfører tab af
værdifuldt materiale.
En undersøgelse af 10 store arkiver af radio/tv-transmissioner konstaterede et
indhold på 1 mio. timer film, 1,6 mio. timer videooptagelser og 2 mio. timer
audiooptagelser. Det samlede omfang af arkiveret radio/tv-materiale i Europa er
sikkert 50 gange større. Det meste af dette materiale er originalmateriale i analog
form. 70% af dette materiale er i fare, fordi det nedbrydes, bliver skrøbeligt eller
ligger på forældede medier. Hvert år mister de audiovisuelle arkiver i Europa
titusindevis af timer af de ældste dele af deres samlinger
4
.
Indtil nu er kun en lille del af de europæiske samlinger digitaliseret. Der er
digitaliseringsprojekter i gang i alle medlemsstater, men indsatsen er opsplittet, og det går
forholdsvis langsomt. Dette blev understreget af meddelelsen fra Google om at digitalisere 15
mio. bøger fra fire store biblioteker i USA og Europa. Hvis projektet gennemføres som
annonceret, vil dette initiativ langt overgå den nationale indsats i nogen medlemsstat. I andre
dele af verden sættes der også fart på digitaliseringen. Indien og Kina har f.eks. ambitiøse
planer for digitalisering af materiale på forskellige sprog.
2
3
4
International library statistics: Trends and Commentary based on the Libecon data, D. Fuegi and M.
Jennings, 2004.
Ibid.
Undersøgelse
udført
af
IST’s
Presto-projekt,
som
sluttede
i
oktober
2002,
http://presto.joanneum.ac.at/index.asp
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445930_0006.png
Der er en række problemstillinger, som påvirker, hvor hurtigt og effektivt digitaliseringen
forløber i Europa.
Økonomi:
Digitalisering er arbejdsintensiv og kostbar. Der kræves betydelige forudgående
investeringer, som oftest overstiger den økonomiske formåen hos de institutioner, som ligger
inde med informationerne. Digitalisering af alt relevant materiale ville være en
uoverkommelig opgave, så det bliver nødvendigt at vælge, hvad der skal digitaliseres og
hvornår.
Organisation:
En strategi, som går ud på at digitalisere materiale én gang og derefter udbrede
det, vil være til fordel for alle involverede organisationer. Dobbeltarbejde, dvs. digitalisering
af de samme værker eller samlinger flere gange, skal undgås. Dette mål kan kun nås ved
hjælp af en vedvarende samordningsindsats på nationalt og europæisk niveau. Det sidste kan
også forøge den europæiske merværdi, idet det endelige resultat er større end summen af de
enkelte dele.
Der er behov for nye arbejdsmetoder, hvis digitaliseringen skal gennemføres. Partnerskaber
eller sponsoraftaler med den private sektor kunne være en af løsningerne, men denne type
partnerskaber er endnu ret ukendte. Investeringer i digitalisering skal desuden ledsages af
organisatoriske ændringer i de berørte institutioner, bl.a. skal det involverede personale
videreuddannes.
Teknik:
En af de vigtigste tekniske udfordringer er at videreudvikle
digitaliseringsteknikkerne, så digitalisering af både audiovisuelt materiale og bøger bliver
mere omkostningseffektivt og til at betale. Til digitalisering af skrevet tekst er der brug for
bedre udstyr til automatisk indlæsning af bøger og dokumenter samt udstyr med bedre optisk
og intelligent karaktergenkendelse for andre sprog end engelsk.
Optiske systemer til karaktergenkendelse til engelsk er blevet afprøvet på de fleste
skrifttyper fra de seneste 10 til 15 år og forbedret med automatiske eller
semiautomatiske algoritmer til at rette stavefejl. Tilsvarende systemer for andre
sprog er ikke så langt fremme, og det giver større omkostninger og dårligere kvalitet.
Lovgivning:
Digitalisering forudsætter, at der laves en kopi, og det kan være problematisk på
grund af den intellektuelle ejendomsret. Direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
5
omfatter en
undtagelse for visse former for kopiering, der foretages af offentligt tilgængelige biblioteker,
uddannelsesinstitutioner, museer og arkiver. Denne undtagelse er dog ikke obligatorisk og har
ført til forskellig praksis i medlemsstaterne. Den begrænsede lovlige brug, der kan gøres af
sådanne digitale kopier, opmuntrer heller ikke til yderligere digitalisering.
5.
O
NLINEADGANG
Den traditionelle biblioteksmodel, som bygger på udlån af de fysiske emner, som biblioteket
ejer, kan ikke umiddelbart overføres til et digitalt miljø. I henhold til gældende EU-lovgining
og internationale aftaler må kopieret digitalt materiale kun gøres tilgængeligt online, hvis det
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 22. maj 2001, EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445930_0007.png
er i det offentlige rum
6
eller hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra rettighedshaverne.
Et europæisk digitalt bibliotek vil derfor i princippet fokusere på materiale, som er i det
offentlige rum.
For litteratur betyder det, at kun værker fra begyndelsen af det 20. århundrede eller
tidligere vil være tilgængelige uden begrænsninger på grund af ophavsrettigheder,
alt efter forfatterens dødsår. Men selv om værker ikke længere er beskyttede, kan der
være problemer. Der kan være tale om beskyttede rettigheder for forskellige udgaver
af et værk, som ikke i sig selv er ophavsretsbeskyttet længere, f.eks. rettigheder til
indledning, omslag eller typografi.
Et onlinebibliotek, som tilbyder værker, der ikke er i det offentlige rum, kan ikke lade sig gøre
uden en væsentlig ændring af bestemmelserne om ophavsret eller aftaler med
rettighedshaverne i hvert enkelt tilfælde.
I denne forbindelse er det meget vigtigt at få afklaret og gennemskueliggjort
ophavsretssituationen (IPR-status) for et værk. I nogle tilfælde vil omkostningerne ved at
afklare et værks IPR-status være højere end omkostningerne for at digitalisere det og gøre det
tilgængeligt på nettet. Det gælder navnlig for såkaldte ”forældreløse værker’, dvs. film eller
bøger, som det er umuligt eller meget svært at bestemme rettighedshavere for. Denne
problemstilling fremhæves i det ledsagende arbejdsdokument og onlinehøringen i forbindelse
med denne meddelelse.
Problemstillingerne i forbindelse med onlineadgang er ikke begrænset til ophavsrettigheder.
At gøre materiale tilgængeligt online betyder ikke, at en bruger nemt kan finde det, og da slet
ikke at man kan søge i det eller anvende det. Der er behov for passende tjenester, som giver
brugeren mulighed for at finde og arbejde med indholdet. Det betyder, at der skal være en
struktureret og god beskrivelse af indholdet, både af samlinger og de enkelte emner i dem
samt støtte til at bruge dem (f.eks. annotation).
6.
P
RÆSERVERING AF DIGITALT INDHOLD
At der laves en digital kopi af en bog eller film sikrer ikke nødvendigvis bevarelsen på langt
sigt. Alt digitalt materiale, både digitaliserede værker og digitalt originalmateriale skal
vedligeholdes for at det bevares og kan anvendes. Digitalisering uden en rigtig
præserveringsstrategi kan derfor vise sig at være en spildt investering.
Digital præservering er et væsentligt problem i informationssamfundet, hvor udbuddet af
informationer vokser eksponentielt, og indhold bliver mere og mere dynamisk. I øjeblikket er
der ikke mange erfaringer med digital præservering, idet de retlige rammer er under
udvikling, der er få ressourcer og resultaterne af præserveringsindsatsen er usikre.
Spørgsmålet bør snarest tages op, både af politikerne og de mest berørte institutioner. Det har
implikationer, som rækker langt ud over biblioteker og arkiver, idet det berører alle
organisationer, som producerer digitale informationer og ønsker, at de fortsat skal være
tilgængelige.
6
Udtrykket ”det offentlige rum” bruges her snævert om informationskilder, som alle frit har adgang til
og ret til at bruge, f.eks. fordi de ikke længere er ophavsretsbeskyttede.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er forskellige grunde til, at digitalt indhold går tabt. En grund er, at forskellige
generationer af hardware kan gøre det umuligt at læse datafilerne.
For at markere den engelske Domesday-bogs 900 års jubilæum i 1985 blev der
udgivet en nye multimedieudgave. I 2002 så det ud til at disketten ikke længere kunne
bruges, fordi der ikke længere fandtes ret mange af den type computere, som kunne
læse formatet. For at redde den, blev der udviklet et system, som kunne få adgang til
disketten ved hjælp af emulationsteknikker. Det er interessant, at selv om der er
besvær med at få adgang til digitale data fra 1986, så kan man stadig læse i den
originale Domesday-bog, som nu er over 900 gammel.
En anden faktor er det hurtige tempo, hvormed computerprogrammer afløser hinanden og
forældes. Medmindre data flyttes til de aktuelle programmer, eller der gøres en indsats for at
bevare den oprindelige kildekode, kan det blive meget kostbart for ikke at sige umuligt at få
adgang til informationerne. Det gælder navnlig for ”lukkede” dataformater, hvor kildekoden
ikke er offentligt tilgængelig. Digitale lagringsmediers begrænsede levetid, f.eks. CD-ROM,
er endnu en grund til tabet af digitalt indhold.
Biblioteker og arkiver har i begrænset omfang taget fat på problemerne med præservering af
data i den digitale tidsalder. Der findes visse grænseoverskridende samarbejdsprojekter, men
generelt er indsatsen i Europa opsplittet. De enkelte medlemsstater har normalt ikke nogen
klar strategi for digital præservering. Hvor der findes nationale planer for præservering,
tenderer de til at fokusere på analogt materiale, som er i fare, frem for at beskæftige sig med
digitalt materiale.
De største fremskridt sker på området lovpligtig deponering, hvor medlemsstaterne indfører
pligtdeponering for digitalt materiale for at sikre, at materialet indsamles og lagres af de
relevante institutioner. I øjeblikket er der dog stor forskel på ordningernes omfang fra det ene
land til det andet. F.eks. er dynamisk onlinemateriale omfattet nogen steder, men ikke andre.
De grundlæggende problemstillinger i forbindelse med digital præservering svarer til dem, der
gør sig gældende for digitalisering:
Økonomi:
De faktiske omkostninger for digital præservering på langt sigt er ikke kendte. De
afhænger f.eks. af, hvor mange gange materialet skal migreres med tiden. Det er dog
indlysende, at med de begrænsede ressourcer, der er til rådighed, vil man skulle vælge, hvad
der skal bevares.
Organisation:
Man er nødt til at vælge, men hvem bestemmer, og hvem er ansvarlig for at
bevare hvad? Inden for dette område, hvor der langt fra foreligger svar på nogle af de
grundlæggende spørgsmål, er der en risiko for fuldstændig forskellige tilgange og
dobbeltarbejde. Der kan skabes europæisk merværdi ved at sikre komplementaritet og
udveksling af god praksis. Præservering af informationer i digitalt format kræver også nye
arbejdsmetoder. Det omfatter både videreuddannelse af medarbejderne og mere samarbejde
mellem offentlige og private aktører.
Teknik:
Indtil nu er der kun forsket lidt i digital præservering. En af de store udfordringer er
at forbedre teknikkens omkostningseffektivitet og gøre den til at betale. Et andet vigtigt
område er at fremme forståelsen af, hvordan man bevarer store mængder af distribueret
information i hurtig forandring. Fremskridt inden for beslægtede områder som værktøjer til
automatisk analyse og til indeksering vil hjælpe med at sikre, at informationer forbliver
tilgængelige og er til rådighed til genanvendelse.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445930_0009.png
Lovgivning:
Digital præservering bygger på kopiering og migrering af data og må derfor
overvejes i lyset af lovgivningen om ophavsret. Andre problemstillinger vedrører
pligtdeponering af digitalt materiale: Forskellige hastigheder og forskelligt omfang af de
retlige foranstaltninger, som vedtages af medlemsstaterne, kan føre til, at der dannes et
kludetæppe af forskellige regler, som påvirker indholdsproducenter med grænseoverskridende
aktiviteter. I det ingenmandsland, hvor pligtdeponering og ophavsrettigheder støder på
hinanden, opstår der en hel række nye problemstillinger, f.eks. ved indførelse af teknik, som
forhindrer kopiering, eller systemer til digital rettighedsforvaltning, som begrænser adgangen
til digitalt materiale. Pligtdeponeringsordninger kan måske ikke opfylde deres nyttige formål,
hvis informationsproducenterne ikke stiller ubeskyttede kopier til rådighed.
7.
P
RAKTISKE TILTAG I
E
UROPA
Det er hovedsageligt op til medlemsstaterne at organisere og finansiere digitaliseringen af
kultursamlinger og digital præservering. Der er dog områder, hvor der kan skabes en
betydelig europæiske merværdi, og hvor der er lanceret initiativer på europæisk niveau for
nogle år siden. Dette arbejde vil nu blive intensiveret og suppleret med nye aktiviteter.
7.1.
Igangværende initiativer
Koordinering på europæisk plan
Allerede i Kommissionens handlingsplan for
eEurope
blev det fremhævet, hvor vigtig
digitalisering af den europæiske kulturarv er. Det førte i 2001 til fastlæggelse af Lund-
principperne og den dertil hørende Lund-handlingsplan og til oprettelse af gruppen af
nationale repræsentanter for digitalisering. Hvad digital præservering angår, understregede en
rådsresolution i 2002, hvor vigtigt dette spørgsmål er, og opfordrede medlemsstaterne til at
tage det op
7
.
For den audiovisuelle sektor er forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om
filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter
8
særlig relevant. Heri
opfordres medlemsstaterne bl.a. andet til at tillade kopiering til præserveringsformål.
Samfinansiering
EU’s forskningsstøtte har givet anledning til en vifte af projekter, som sigter mod at gøre
Europas kulturarv mere tilgængelig ved hjælp af nye teknologier. Der er opstået projekter,
som støtter samarbejde mellem Europas nationalbiblioteker, på grundlag af udveksling af
kataloger i forbindelse med European Library-projektet (TEL). TEL er nu i drift og er en unik
indgangsportal til samlingerne i Europas nationalbiblioteker.
Selv om der endnu kun er få forskningsprogrammer, som beskæftiger sig med digital
præservering, er der allerede en række programmer, som specifikt beskæftiger sig med
7
8
Rådets resolution af 25. juni 2002, Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse — hvordan bevarer vi
digitalt indhold for kommende generationer, EFT C 162 af 6.7.2002, s. 4. Spørgsmålet behandles også i
Kommissionens forslag af 18.2.2005 til Rådets henstilling om prioriterede foranstaltninger til at fremme
samarbejdet på arkivområdet i EU, KOM(2005) 53 endelig.
Godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet ved første behandling, men endnu ikke formelt vedtaget.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
digitalisering. Et eksempel på, hvordan digitalisering anvendes til at bevare analogt materiale,
er PRESTOSPACE.
PRESTOSPACE (2004-2007, 9 mio. EUR samfinansieret) udvikler værktøjer, som
audiovisuelle arkiver kan bruge til at digitalisere audiovisuelt materiale.
Værktøjerne vil medføre billigere og bedre digitalisering med sigte på konvertering
og præservering af analogt audiovisuelt materiale.
7.2.
Nye eller styrkede initiativer
Strategiske drøftelser med interesseparter og forbedret koordinering
På grundlag af spørgsmålene i bilag II til denne meddelelse gennemføres der en onlinehøring
om organisatoriske, retlige og tekniske problemstillinger i forbindelse med digitalisering,
onlineadgang til indhold og digital præservering. De indkomne svar vil udgøre et vigtigt
bidrag til en eventuel henstilling om digitalisering og digital præservering. Svarene vil også
indgå i andre processer, som f.eks. gennemførelse af Fællesskabets FTU-programmer og
revisionen af rammebestemmelserne for beskyttelse af ophavsretten. En ekspertgruppe på højt
niveau for digitale biblioteker vil rådgive Kommissionen om, hvordan man bedst tackler de
identificerede problemstillinger på europæisk niveau.
Kommissionen vil øge sin indsats for at stimulere det europæiske samarbejde om
digitalisering og digital præservering. Formålet at skabe mere fremdrift i
digitaliseringsprocessen i medlemsstaterne, at undgå dobbeltarbejde og at opmuntre til
overtagelse af god praksis. Ajourføringen af Lund-handlingsplanen, som påtænkes
gennemført under det britiske formandskab og behandler en række tekniske aspekter, kan
spille en vigtig rolle i denne forbindelse. Brug af kvantitative indikatorer i forbindelse med
Lund-handlingsplanen ville gøre det lettere at måle fremskridtene overalt i Europa.
Der vil blive lagt særlig vægt på de nationale biblioteker og pligtdeponeringsbiblioteker, som
er fremtrædende aktører og engageret i at bidrage til et europæisk digitalt bibliotek.
Samfinansiering
På fællesskabsniveau mobiliseres midler fra forskningsprogrammet og fra
eContentplus-
programmet til aktioner af europæisk interesse og størrelsesorden, som vedrører digitalisering,
digital præservering og adgang til kulturindhold. Midler fra Regionalfondene bruges allerede
til at støtte digitaliseringsinitiativer i nogle medlemsstater og kunne bidrage til yderligere
digitaliseringsprojekter.
Anvendelse af digitaliseret kulturarv har udviklet sig til et formål i et stigende antal
samarbejdsprojekter, der samfinansieres under programmet “Kultur 2000”. I "Kultur 2007"-
programmet, som Kommissionen har fremlagt forslag til, vil der være samfinansiering til
rådighed for samarbejdsprojekter, der øger den grænseoverskridende anvendelse af
kulturværker og –produkter, herunder ved hjælp af digitalisering og onlineadgang.
Forskning
I forbindelse med forskningsprogrammerne iværksætter Kommissionen følgende
specifikke
initiativer
inden for området kulturindhold samtidig med den igangværende
indholdsrelaterede forskning (søgemaskiner, sprogteknologier, osv.):
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445930_0011.png
Den seneste indkaldelse fra informationssamfundets teknologiprogram blev afsluttet den 21.
september 2005 og har afsat 36 mio. EUR til forskning i nye teknologier til at finde og hente
kulturindhold (22 mio. EUR) og til digital præservering (14 mio. EUR).
Under det syvende rammeprogram foreslår Kommissionen at udvide sit bidrag til forskning i
digitalisering, adgang til kulturindhold og digital præservering. Teknologiske fremskridt
foreslås bl.a. stimuleret ved at oprette et net af kompetencecentre, som kunne udvikles til
hjørnestenen i den europæiske indsats for digitalisering og præservering. Fællesskabets vil
bidrage til disse centre via samfinansierede projekter.
Centrene, som udvælges ved hjælp af forslagsindkaldelser, skal huse de forskellige
kompetencer, tekniske såvel som juridiske, der er nødvendige for at opnå et højt
niveau inden for digitalisering og præservering. De kommer til at integrere og bygge
videre på den nuværende know-how i teknologivirksomheder, universiteter,
kulturelle institutioner og andre relevante organisationer. De skal:
- forske i og støtte avancerede tekniske løsninger og afprøve og benchmarke dem i
praksis på store ressourcemængder
- fremme tilpasning og overførsel af disse løsninger til kulturelle institutioner
- overføre viden til og støtte kompetenceudvikling i brugerinstitutionerne.
eContentplus
Inden for
eContentplus-programmet
vil der være 60 mio. EUR til rådighed i perioden 2005-
2008 til projekter, som forbedrer tilgængeligheden og anvendeligheden af europæisk kulturelt
og videnskabeligt indhold. De vigtigste mål er at nå frem til interoperabilitet mellem nationale
digitale samlinger og –tjenester (f.eks. via fælles standarder) og at lette adgangen til og
brugen af materiale i en flersproglig sammenhæng.
Sammenfatning:
Strategiske drøftelser med interesseparter og forbedret koordinering
•
Onlinehøring om digitalisering og digital præservering (Kommissionen 2005)
•
Oprettelse af en ekspertgruppe på højt niveau (Kommissionen 2005)
•
Forslag til en henstilling om digitalisering og digital præservering (Kommissionen
2006)
•
Input til relevante initiativer, bl.a. revisionen af bestemmelserne om ophavsret (2006)
og gennemførelsen af syvende rammeprogram (2007)
•
Ajourføring af Lund-handlingsplanen (inklusive kvantitative indikatorer) og drøftelser i
Rådet om medlemsstaternes engagement for digitalisering og digital præservering
(medlemsstaterne/Kommissionen 2005)
•
Katalysere og stimulere indsatsen i de nationale biblioteker (Kommissionen/nationale
biblioteker 2005-2007)
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445930_0012.png
Samfinansiering
•
36 mio. EUR i 5. indkaldelse under sjette rammeprogram (2005)
•
Øget forskningsindsats på områderne digitalisering, digital præservering og adgang til
kulturindhold i syvende rammeprogram (2007)
•
Kompetencecentre for digitalisering og præservering i syvende rammeprogram (2007)
•
60 mio. EUR i eContentplus (2005-2008)
8.
K
ONKLUSION
Informationsteknologi har potentialet til at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv
synlig og anvendelig, nu og i fremtiden. Det kræver en fælles indsats, både på det nationale
niveau i medlemsstaterne, hvor indsatsen inden for digitalisering og digital præservering i
øjeblikket er meget opsplittet, og på fællesskabsniveau. En vellykket reaktion på
problemstillingerne kan fremskynde digitaliseringen, øge informationernes tilgængelighed og
sikre den langsigtede præservering af digitalt indhold. Kommissionen opfordrer Europa-
Parlamentet og Rådet til at støtte den foreslåede fremgangsmåde og medlemsstaterne til at
slutte sig til indsatsen på EU-niveau, så digitale biblioteker kan blive en realitet i hele Europa.
DA
12
DA