Europaudvalget 2005-06
KOM (2005) 0545
Offentligt
1446006_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 4.11.2005
KOM(2005) 545 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG,
REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
Anden rapport om de praktiske forberedelser til den fremtidige udvidelse af
euroområdet
{SEC(2005)1397}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
3.7.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
6.
INDLEDNING .............................................................................................................3
DE AKTUELLE PLANER FOR INDFØRELSE AF EUROEN .................................3
FORLØBET AF FORBEREDELSERNE PÅ NATIONALT PLAN ..........................4
Vedtagelse af overgangsplanerne .................................................................................4
Indholdet af overgangsplanerne....................................................................................5
Overgangsscenarierne...................................................................................................5
Dobbelt omløb ..............................................................................................................5
Forbrugerbeskyttelse.....................................................................................................6
Forsyningen med eurosedler og -mønter ......................................................................7
Information og kommunikation....................................................................................7
FORBEREDELSERNE PÅ EU-PLAN........................................................................8
Forberedelse af EU's retlige rammer ............................................................................8
Udformningen af euromønternes fælles og nationale sider ..........................................8
Informations- og kommunikationspolitik på EU-plan..................................................9
DEN OFFENTLIGE MENING I DE NYLIGT TILTRÅDTE MEDLEMSSTATER10
Borgerne ønsker at blive bedre informeret .................................................................10
Generel holdning til euroen ........................................................................................10
Den vigtigste lære af undersøgelsen ...........................................................................11
KONKLUSION ..........................................................................................................11
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
Anden rapport om de praktiske forberedelser til den fremtidige udvidelse af
euroområdet
1.
I
NDLEDNING
Et lands vellykkede indtræden i euroområdet forudsætter først og fremmest, at "Maastricht"-
konvergenskriterierne, som er fastsat i EF-traktaten, er opfyldt. I hvor høj grad de forskellige
lande har opfyldt de formelle krav, der tillader dem at indføre euroen, vurderes af
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) i deres regelmæssige
konvergensberetninger
1
.
Foruden disse traktatkrav indebærer et lands indtræden i euroområdet også en række nøje
planlagte og omfattende praktiske forberedelser, der inddrager både den offentlige og den
private sektor samt den brede offentlighed. I sin første rapport om de praktiske forberedelser
(KOM(2004) 748 af 10. november 2004) forpligtede Kommissionen sig til med regelmæssige
mellemrum, mindst en gang om året, eller når en særlig udvikling begrunder det, at aflægge
rapport om forløbet af disse forberedelser
I denne rapport præsenteres bl.a. de måldatoer, som medlemsstaterne har sat sig for indførelsen
af euroen, det aktuelle forløb af de praktiske forberedelser på nationalt plan og på EU-plan og
udviklingen i den offentlige mening i de nyligt tiltrådte medlemsstater. Nærværende rapport er
ikke knyttet til Kommissionens konvergensberetninger og udspringer heller ikke af en retlig
eller anden forpligtelse.
Et arbejdsdokument for Kommissionen, udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og
indeholdende flere tekniske oplysninger om forberedelserne, er vedlagt som bilag til denne
rapport.
2.
D
E AKTUELLE PLANER FOR INDFØRELSE AF EUROEN
Tolv af EU's femogtyve medlemsstater deltager i øjeblikket i euroområdet. Danmark og Det
Forenede Kongerige har en særlig "opt-out"-stilling. De resterende elleve lande er
"medlemsstater med dispensation"
2
og forventes at indføre euroen, så snart de har opfyldt de
nødvendige betingelser.
Estland, Litauen og Slovenien stiler efter at indføre euroen den 1. januar 2007, mindre end tre år
efter, at de tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Alle tre lande tilsluttede sig
ERM-II den 28. juni 2004. Cypern, Letland og Malta vil bestræbe sig på at tilslutte sig
euroområdet et år senere, nemlig den 1. januar 2008. De tiltrådte ERM-II den 2. maj 2005.
Slovakiet sigter mod at indføre euroen den 1. januar 2009. Alle disse lande har indledt de
1
2
Kommissionens seneste konvergensberetning blev udsendt den 20. oktober 2004 (KOM(2004) 690). Den
konkluderede, at ingen af de elleve medlemsstater med dispensation i øjeblikket opfyldte
alle
de
nødvendige kriterier (holdbare offentlige finanser, prisstabilitet, valutakursstabilitet
i det krævede tidsrum,
de langfristede rentesatser). I betragtning af konklusionerne af konvergensberetningen besluttede
Kommissionen, at den ikke ville foreslå en ophævelse af dispensationerne.
De ti lande, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004, er medlemsstater med dispensation i
medfør af artikel 4 i tiltrædelsestraktaten. Sverige blev medlemsstat med dispensation i maj 1998.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
praktiske forberedelser. De nationale overgangsplaner er enten vedtaget eller under
udarbejdelse.
Den Tjekkiske Republik og Ungarn stræber efter at tilslutte sig euroområdet i 2010. Polen og
Sverige har ikke på nuværende tidspunkt en måldato.
Blot nogle få år efter at have tiltrådt EU den 1. maj 2004 stræber de første nyligt tiltrådte
medlemsstater allerede efter at tilslutte sig de tolv lande, der i øjeblikket udgør euroområdet.
Hvis de nuværende planer bliver en realitet, vil euroområdet blive udvidet med yderligere ni
lande i fire på hinanden følgende skridt mellem 2007 og 2010. Dets befolkningstal vil stige fra
309 millioner til 345 millioner, og dets samlede BNP vil stige med omkring 3,7 %. Hvis alle
nuværende medlemsstater med dispensation skulle blive en del af euroområdet, ville dets
befolkningstal stige med yderligere 47 millioner og dets BNP med yderligere 6,2 %.
3.
F
ORLØBET AF FORBEREDELSERNE PÅ NATIONALT PLAN
I dette afsnit præsenteres de vigtigste træk ved de eksisterende nationale strategier og planer. De
vil blive kommenteret på baggrund af de vigtigste erfaringer, der er gjort indtil nu (jf. den første
rapport om de praktiske forberedelser, som blev udsendt sidste år).
I bilag 1 sammenfattes udviklingen i de nationale forberedelser. Bilaget er stort set baseret på
oplysninger, som de pågældende lande har offentliggjort. Bilag 2 indeholder en oversigt over
forløbet af forberedelserne for så vidt angår de vigtigste elementer i overgangen.
3.1.
Vedtagelse af overgangsplanerne
Alle de syv medlemsstater, der stræber efter at indføre euroen mellem 2007 og 2009, har
oprettet den institution eller det overgangsråd, der har ansvaret for at forberede og samordne den
nationale overgang. Fire lande (Estland, Litauen, Slovenien og Slovakiet) har vedtaget nationale
overgangsplaner. Udviklingen i forberedelserne er ret forskellig fra det ene land til det andet.
Som helhed bør farten sættes op.
Slovenien vedtog sin første nationale overgangsplan i januar 2005. De praktiske forberedelser
skrider stort set godt frem, mens visse aspekter (f.eks. ordninger for forhåndsdistribution og
forhåndsforsyning) stadig skal styrkes yderligere. Gennemførelsen af denne plan bør fortsat
overvåges nøje. Estland og Litauen vedtog de første udgaver af deres nationale overgangsplaner
i henholdsvis august og september 2005. Begge lande vil bestemt være nødt til at sætte fart i de
igangværende forberedelser, samtidig med at alle de økonomiske sektorer og aktører, der er
mest berørt af overgangen, inddrages nærmere i arbejdet.
Situationen i Cypern, Letland og Malta giver også anledning til en vis bekymring, idet
forberedelserne stadig befinder sig på et foreløbigt stadium og må fremskyndes. I alle tre lande
bør den første udgave af deres overgangsplan, som efter planen forventes inden årets udgang,
vedtages hurtigst muligt for at de offentlige og private aktører i tide kan få specifikke
retningslinjer.
Situationen i Slovakiet er tilfredsstillende, idet der i god tid er vedtaget en omfattende national
plan, som giver alle de sektorer og aktører, der er involveret i landets praktiske forberedelser, en
tydelig vejledning, og derved fremmer og letter omstillingen i både den offentlige og den private
sektor. Planen vil blive ajourført med regelmæssige mellemrum.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0005.png
De praktiske forberedelser i Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen befinder sig på et meget
foreløbigt stadium. Forberedelserne i Sverige er i praksis gået i stå siden det negative resultat af
folkeafstemningen den 14. september 2003.
3.2.
Indholdet af overgangsplanerne
I de fleste overgangsplaner sættes der fokus på seddel- og møntombytningen. Andre vigtige
aspekter (omstillingen i den offentlige sektor, den nationale lovgivning osv.) får som helhed
langt mindre opmærksomhed.
Seddel- og møntombytningen udgør den mest synlige del af et lands overgang til euroen. Den
involverer alle virksomheder, offentlige myndigheder og offentligheden og fortjener en
omhyggelig planlægning og forberedelse. Omlægningen af administrations-, finans-, budget- og
regnskabssystemer i den offentlige og private sektor udgør imidlertid den dyreste og mest
tidskrævende del af omstillingen.
De nationale overgangsplaner bør identificere de mest kritiske og komplekse systemer, som
kræver enten lange forberedelsestider eller betydelige ressourcer i forbindelse med omstillingen.
De bør vurdere både de involverede menneskelige ressourcer (f.eks. i mandår) og de nødvendige
budgetmæssige ressourcer. Desuden skal der afsættes budgetbevillinger til dækning af alle
specifikke overgangsomkostninger i den offentlige sektor (omstilling af it-systemer,
oplysningskampagner osv.)
3.3.
Overgangsscenarierne
"Big bang"-metoden er det foretrukne scenario sammen med en kort periode med dobbelt
omløb.
"Big-bang"-scenariet medfører, at eurosedler og -mønter straks bliver lovligt betalingsmiddel
ved landets indførelse af euroen. Desuden går de fleste lande ind for en kort periode med
dobbelt omløb (for det meste to uger). Dette er i overensstemmelse med erfaringerne fra den
første bølge, hvor de nationale sedler og mønter hurtigt blev trukket tilbage i de lande, der var
velforberedte.
Efter perioden med dobbelt omløb kan borgere og virksomheder i en vis periode fortsat
omveksle deres resterende kontanter gebyrfrit i bankerne. Centralbanken vil i de fleste lande
omveksle den nationale valuta til euro gebyrfrit og uden tidsbegrænsning.
3.4.
Dobbelt omløb
Flere planer indeholder bestemmelser om tidlig og betydelig forhåndsdistribution
3
og
forhåndsforsyning, mens spørgsmålet om tilbagetrækning af resterende sedler og mønter som
helhed negligeres.
3
"Forhåndsdistribution" ("frontloading") indebærer, at centralbanken i forvejen (før euro-dag) forsyner
bankerne med eurosedler og -mønter, idet disse institutioner spiller en central rolle med hensyn til at
tilføre økonomien kontante penge. Bankerne vil til gengæld "forhåndsforsyne" ("sub-frontload")
detailhandlere og andre virksomheder med en del af disse sedler og mønter for at sikre, at de straks fra
euro-dag kan give penge tilbage i euro.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0006.png
Estland og Slovakiet har allerede vedtaget særlige ordninger for forhåndsdistribution til banker
og forhåndsforsyning af detailhandlere og andre virksomheder, for det meste flere måneder før
euro-dag. Litauen og Slovenien vil være nødt til at fastlægge ambitiøse mål for deres aktiviteter
med hensyn til forhåndsdistribution og forhåndsforsyning, da det ellers ikke vil være forsvarligt
med en kort periode med dobbelt omløb. Regler om udskudt debitering bør sikre, at banker og
virksomheder ikke afskrækkes fra at bestille euro i rede penge på et tidligt tidspunkt.
Forretningerne forventes som helhed kun at give penge tilbage i euro fra og med euro-dag, selv
om det dog i mange tilfælde fortsat er uklart, hvordan dette princip skal gennemføres. Der
forventes som helhed en hurtig og fuldstændig omstilling af seddelautomater til euro.
Bortset fra den kampagne for indsamling af mønter, der er nævnt i den estiske plan, fokuseres
der kun lidt på returneringen af nationale sedler og mønter. Den enorme tilbagestrømning af
nationale sedler og mønter gav imidlertid anledning til store logistiske vanskeligheder i landene
i den første bølge, hvilket medførte store forsinkelser med forsendelse og optælling af nationale
sedler og mønter og med kreditering af konti. Fremtidige nye deltagerlande bør tage passende
højde for dette problem.
3.5.
Forbrugerbeskyttelse
De seneste Eurobarometer-undersøgelser viser, at 75 % af borgerne i de nyligt tiltrådte
medlemsstater frygter, at de kommer til at betale urimelige priser i overgangsperioden. I de fire
overgangsplaner, der indtil nu er vedtaget (Estland, Litauen, Slovenien og Slovakiet), er der med
rette stor fokus på aspekter vedrørende forbrugerbeskyttelse, selv om det samtidig må erkendes,
at den samlede indvirkning på priserne som følge af overgangen til euroen forekom at være
minimal i forbindelse med den første bølge af lande (anslået til mellem 0,1 og 0,3 %) og snarere
hang sammen med borgernes fejlagtige opfattelse af sådanne prisstigninger
4
.
De fire ovennævnte planer omhandler obligatorisk dobbelt prisangivelse af en vis varighed, ikke
blot i forretninger, men ofte også i tilhørende dokumenter (kontoudtog, varekataloger osv.). Den
samlede varighed af denne forpligtelse svinger betydeligt fra det ene land til det andet: 4
måneder i Litauen, 12 måneder i Estland og 16 måneder i Slovenien. I Slovakiet begynder
forpligtelsen en måned efter fastsættelsen af omregningskursen og varer indtil et år efter
indførelsen af euroen, efterfulgt af en seksmåneders periode med frivillig dobbelt angivelse. I
alle fire lande forventes den offentlige sektor at udvise en eksemplarisk adfærd med hensyn til
prisfastsættelse ved at afrunde beløb til borgernes fordel.
Estlands og Slovakiets planer indeholder bestemmelser om, at prisudviklingen skal overvåges af
offentlige institutioner (med eventuel deltagelse af visse forbrugerorganisationer). Resultaterne
vil blive offentliggjort med regelmæssige mellemrum. Forbrugerne vil have mulighed for at
indberette eventuelle tilfælde af misbrug.
Andre nyttige metoder til at undgå uberettigede prisstigninger og indtrykket heraf får langt
mindre opmærksomhed. F.eks. nævner de aktuelle planer ikke noget om eventuelle aftaler
4
En detaljeret statistisk analyse foretaget af Eurostat har vist, at der rent faktisk er sket store prisstigninger
på visse servicerelaterede områder (restauranter, kafeer, frisører, biografer og sportsarrangementer), som
kun repræsenterer en meget lille del af husholdningernes samlede forbrug og derfor kun havde en marginal
indvirkning på det samlede harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Sådanne varer forbruges imidlertid
regelmæssigt og havde derfor stor indflydelse på forbrugernes opfattelse af inflationen. Se også:
http://epp.eurostat.cec.eu.int/cache/ITY_PUBLIC/2-18062003-AP/EN/2-18062003-AP-EN.HTML.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indgået på nationalt plan med repræsentative detailorganisationer med det formål at sikre en
redelig prisfastsættelse. Lignende tilsagn afgivet af de enkelte detailhandlere (f.eks. mærkater
med angivelse af, at man følger princippet om redelig prisfastsættelse) overvejes i øjeblikket
kun i Litauen.
3.6.
Forsyningen med eurosedler og -mønter
Nye lande i euro-området kan begynde at fremstille eurosedler og -mønter, så snart Rådet
ophæver de pågældende landes dispensation. For så vidt angår eurosedlerne, har ECB besluttet,
at disse lande vil kunne låne de nødvendige mængder eurosedler af eurosystemet og - som led i
puljeordningen - betale dem tilbage efter overgangsperioden med eurosedler, som de selv har
ladet fremstille.
Flere lande har en national møntfabrik (Den Tjekkiske Republik, Litauen, Ungarn, Polen og
Slovakiet), som skal fremstille hele eller en del af landets behov for euromønter. De øvrige
lande bestiller de nødvendige mængder euromønter i udlandet. I begge tilfælde kan alle
forberedende aktiviteter, herunder forsøgsprægning af euromønter med landets nationale side,
afsluttes, før beslutningen om landets indtræden i euroområdet er truffet. Proceduren for
udvælgelse af den nationale side er afsluttet i tre lande (Estland, Litauen og Slovenien: se
bilag 3) er ved at blive afsluttet i Letland og er indledt i Cypern og Slovakiet.
3.7.
Information og kommunikation
For at offentligheden trygt skal kunne omstille sig til euroen er det absolut nødvendigt, at der
gennemføres en omfattende informations- og kommunikationskampagne. Erfaringerne fra de
tidligere kommunikationskampagner vil kunne tjene som vejledning for kommunikations-
aktiviteterne i de nyligt tiltrådte medlemsstater.
De nationale kampagner bør starte i god tid før indførelsen af euroen og strække sig over et vist
tidsrum efter afslutningen af perioden med dobbelt omløb. I lande, der har til hensigt at indføre
euroen i 2007 eller 2008, er der således kun lidt tid tilbage til at forberede og gennemføre en
komplet kommunikationskampagne.
De lande, der forventer at deltage i euroområdet fra 1. januar 2007 (Estland, Litauen og
Slovenien), udarbejdede deres kommunikationsstrategier i midten af 2005. Disse planer er
meget ambitiøse til trods for den korte tid, der er til at gennemføre dem. Kampagnerne skal efter
planen starte i sidste kvartal 2005 og fortsætte indtil juni 2007. Den mest intensive del af
kampagnen, som vil omfatte flere medier og være af tværfaglig karakter, starter i september
2006 og løber indtil slutningen af perioden med dobbelt omløb. Efterhånden som euro-dag
nærmer sig, vil tv og radio være de vigtigste kommunikationsredskaber over for offentligheden.
Cypern og Malta befinder sig stadig på et forberedende stadium, mens Letland skulle indlede
forberedelserne snarest muligt. Slovakiet har allerede udarbejdet et første udkast til
kommunikationsstrategi. Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen begynder planlægningen af
deres informations- og kommunikationsaktiviteter, så snart de praktiske forberedelser er indledt.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0008.png
4.
F
ORBEREDELSERNE PÅ EU
-
PLAN
De igangværende forberedelser på EU-plan omfatter hovedsagelig tre specifikke områder:
lovgivning, udformning af euromønter og informations- og kommunikationspolitik.
4.1.
Forberedelse af EU's retlige rammer
Rådets forordning (EF) nr. 974/98 regulerer indførelsen og brugen af euroen i de elleve
medlemsstater, der oprettede euroområdet den 1. januar 1999. Den blev ændret i juni 2002 for at
give Grækenland mulighed for at tiltræde euroområdet i 2001. Den 2. august 2005 vedtog
Kommissionen et forslag til ændring af denne forordning (KOM(2005) 357) med det formål at
forberede og tilpasse de retlige rammer for alle lande, der fremover indfører euroen. Ud over at
indføre en række tekniske tilpasninger giver forslaget det nødvendige spillerum ved at tage
højde for andre overgangsscenarier end det, der gjaldt for de første tolv medlemsstater i
euroområdet.
Kommissionens forslag indeholder tre typer overgangsscenarier, og den enkelte medlemsstat vil
kunne vælge det scenario, der passer bedst til dens specifikke situation:
i)
et "Madrid"-scenario omfattende en overgangsperiode svarende til den, der gjaldt for
landene i den første bølge. Under dette scenario er der en overgangsperiode mellem
euroens indførelse som national valuta og det tidspunkt, hvor eurosedler og -mønter
bliver lovligt betalingsmiddel. Overgangsperiodens varighed fastsættes af de berørte
medlemsstater
et "big bang"-scenario, hvorved eurosedler og -mønter indføres samtidig med, at
euroen indføres som landets valuta (dvs. ingen overgangsperiode)
et "big bang"-scenario med en udfasningsperiode, hvor det i en periode på højst et år
5
efter "big bang"-datoen i det pågældende land stadig vil være tilladt at henvise til den
nationale valuta i nye retlige instrumenter.
ii)
iii)
I forslaget fastsættes det endvidere, at bankerne gebyrfrit skal veksle pengesedler og mønter
denomineret i national valuta til eurosedler og -mønter i perioden med dobbelt omløb, dog inden
for visse lofter. Denne praksis, som allerede tidligere blev anbefalet af Kommissionen og
anvendt i stort omfang, vil nu blive en generel forpligtelse
6
.
4.2.
Udformningen af euromønternes fælles og nationale sider
Den
fælles side
på de tofarvede mønter (1 og 2 euro) og mønterne af "nordisk guld" (10, 20 og
50 cent) viser i øjeblikket Den Europæiske Union, før den blev udvidet den 1. maj 2004 og
afbilder kun 15 af de 25 EU-medlemsstater. Efter en henstilling fra Kommissionen besluttede
Økofin-Rådet den 7. juni 2005, at de ændrede motiver på den fælles side skulle afbilde en
geografisk repræsentation af Europa (se bilag 4). Alt det tekniske arbejde og designarbejdet bør
5
6
Denne periode kan reduceres yderligere i henhold til den nationale lovgivning og endvidere begrænses til
bestemte typer retlige instrumenter eller til retlige instrumenter vedtaget på bestemte områder. Under alle
omstændigheder vil alle betalingstransaktioner - såvel kontante som ikke-kontante - udelukkende blive
gennemført i euro.
Kommissionens forslag drøftes i øjeblikket i en arbejdsgruppe i Rådet. Rådet forventes at vedtage teksten i
den nærmeste fremtid, muligvis inden årets udgang.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afsluttes i så god tid, at de nye lande i euroområdet bliver i stand til at præge og udstede deres
euromønter med den nye fælles side allerede fra 2007.
Motiverne på de
nationale sider
udvælges af hvert enkelt land. Den 7. juni 2005 tilsluttede
Økofin-Rådet sig imidlertid, at der anvendes en række fælles retningslinjer med det formål at
styrke systemet for prægning af euromønter. I betragtning af det stigende antal nationale sider
blev det besluttet, at de nationale sider fremover skal have en tydelig angivelse af det
udstedende land (eller en forkortelse herfor), så interesserede brugere af mønterne let kan se,
hvor den enkelte mønt stammer fra. Endvidere bør møntens pålydende værdi og/eller navnet på
valutaen (euro) ikke gentages på den nationale side, medmindre der anvendes et andet alfabet,
idet begge elementer allerede står på den fælles side. De eksisterende karakteristika ved
udformningen af den nationale side (tolv stjerner omkring motivet og en årsangivelse) vil fortsat
blive anvendt. Medlemsstaterne aftalte at underrette hinanden på forhånd, inden de indfører nye
motiver.
4.3.
Informations- og kommunikationspolitik på EU-plan
I Kommissionens meddelelse om en informations- og kommunikationsstrategi for euroen og
Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2004) 442) fastlægges rammerne for
kommunikationsaktiviteterne på EU-plan. Denne strategi bygger på principperne om
decentralisering, subsidiaritet, koordination og partnerskab. Strategien omfatter:
-
-
-
-
-
-
-
partnerskaber mellem Kommissionen og medlemsstaterne
twinning-programmer
networking, informationsformidlere og andre naturlige partnere
konferencer og seminarer
opinionsundersøgelser
eksterne informationsaktiviteter
publikationer og andet informationsmateriale.
Kommissionen forventer at indgå partnerskaber i sidste kvartal 2005 med Estland, Slovenien og
Litauen. Malta, Letland og Cypern forventes snart at følge efter med en anmodning om
forhandling om partnerskaber med Europa-Kommissionen.
I øjeblikket er der syv forskellige twinning-projekter i gang mellem nyligt tiltrådte
medlemsstater og medlemsstater fra euroområdet; projekterne er baseret på sagkundskaben i
lande, der allerede har indført euroen.
Der er udarbejdet forskellige publikationer om euroen og ØMU, herunder en vejledning for små
og mellemstore virksomheder i de nyligt tiltrådte medlemsstater med titlen "Klar til euroen!",
hvori der foreslås god praksis og rådgives om, hvordan man med held kan forberede overgangen
til euroen. Med henblik på journalister, navnlig fra de nyligt tiltrådte medlemsstater, er der
iværksat en omfattende række uddannelsesseminarer vedrørende ØMU, euroen og dens
indførelse samt EU's økonomiske politikker som helhed. Kommissionen er desuden i færd med
at forberede en række konferencer i de nye medlemsstater. Endvidere er der ved at blive
foretaget opinionsundersøgelser i både de nyligt tiltrådte medlemsstater og euroområdet,
hvorved der bliver tilvejebragt vigtige oplysninger om offentlighedens holdning til euroen og
ØMU. Dette vil hjælpe Kommissionen og de nye medlemsstater til yderligere at finindstille
deres strategier.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
D
EN OFFENTLIGE MENING I DE NYLIGT TILTRÅDTE MEDLEMSSTATER
Den anden Eurobarometer-undersøgelse om den offentlige mening i de nyligt tiltrådte
medlemsstater, som vedrørte folks holdning til og viden om indførelsen af euroen, blev
gennemført af EOS Gallup i september 2005, et år efter den første undersøgelse, med deltagelse
af over 10 000 borgere.
5.1.
Borgerne ønsker at blive bedre informeret
Graden af interesse for indførelsen af euroen er stadig forholdsvis lav, idet kun 48 % af
svarpersonerne erklærer sig interesserede og 49 % uinteresserede. Disse resultater påvirkes uden
tvivl af den resterende usikkerhed omkring datoerne for euroens indførelse i de enkelte lande.
Den brede offentligheds kendskab til euroen og betingelserne for dens indførelse er stadig
forholdsvis ringe. De fleste af svarpersonerne (58 %) er ikke klar over, at indførelsen af euroen
er obligatorisk for deres land, og ved ikke, hvor mange lande der allerede deltager i
euroområdet. Et flertal af svarpersonerne kender imidlertid måldatoen for indførelsen af euroen i
deres land, og de fleste har kendskab til eurosedler og -mønter.
Halvdelen af svarpersonerne (51 %, + 3 %) anser ikke sig selv for at være velinformeret om
euroen, men vil gerne være ordentligt informeret i god tid, inden den fælles valuta indføres i
deres land. Ligesom i 2004 ønsker et flertal af borgerne (86 %) at blive informeret hurtigst
muligt. Som informationskilde har flertallet af svarpersonerne mest tillid til deres nationale
centralbank (62 %), som ligger langt foran alle andre institutioner (kun 31 % har tillid til deres
regering eller nationale og regionale myndigheder og 23 % til EU-institutionerne). Borgerne i
disse medlemsstater foretrækker informationskampagner baseret på tv-spots (73 %) eller
avisannoncer (73 %), efterfulgt af radiospots (64 %) og foldere og brochurer (64 %). De fleste
borgere vil gerne have, at informationskampagnerne fokuserer på de praktiske konsekvenser af
indførelsen af euroen (deres løn, bankkonto osv.) og på, hvordan man kan undgå at blive snydt
ved valutaomregninger. Dobbelt prisangivelse ses som det vigtigste redskab til at forberede
befolkningen på værdien af de nye seddel- og møntrækker.
5.2.
Generel holdning til euroen
Konsekvenserne af indførelsen af euroen opfattes mindre positive end i 2004. 38 % af borgerne
mener, at indførelsen af euroen vil få positive konsekvenser (et fald på 6 % i forhold til 2004) på
nationalt plan, mens 46 % (+ 5 %) mener, at den vil få negative konsekvenser. Mens 40 % af
svarpersonerne i 2004 mente, at konsekvenserne ville være positive for dem personligt, er dette
tal faldet til 36 % i 2005. Endvidere er andelen af dem, der forventer negative konsekvenser,
steget fra 44 % til 49 %. Forskellen mellem de borgere, der erklærer sig tilfredse med, at euroen
skal erstatte deres nationale valuta (37 %), og dem, der siger, at de er utilfredse hermed (53 %),
er steget fra 5 procentpoint i 2004 til 16 procentpoint i 2005. I nogle medlemsstater (Ungarn og
Slovenien) er et flertal af borgerne imidlertid tilfredse med, at euroen erstatter den nationale
valuta.
Hvad angår tidsrammen for indførelsen af euroen, tilkendegiver 17 % af svarpersonerne i disse
10 lande, at de godt kunne tænke sig, at euroen bliver deres valuta hurtigst muligt, mens 32 %
svarer, at den bør indføres efter en vis tid. Et stigende relativt flertal (46 %, en stigning på 6 %)
mener, at den bør indføres så sent som muligt. Borgerne er dog ligesom i 2004 fortsat udmærket
klar over de praktiske fordele ved euroen, idet henholdsvis 92 % og 80 % anerkender, at den er
bekvem ved rejse og ved indkøb i euroområdet, og 74 % anerkender, at den fjerner behovet for
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at veksle valuta inden for euroområdet. Et flertal af svarpersonerne (51 %) tror ikke, at
valutaudskiftningen ville medføre større ulemper for dem. Frygten for misbrug og snyderi med
priserne i løbet af overgangsperioden er dog steget en smule på et år (fra 71 % til 75 %), og
48 % af personerne mener fortsat, at indførelsen af euroen vil øge inflationen, mens kun 24 %
mener, at euroen vil bidrage til at fastholde prisstabilitet.
5.3.
Den vigtigste lære af undersøgelsen
Den generelle holdning til indførelsen af euroen er fortsat utilfredsstillende, mens kendskabet til
euroen stort set er det samme. Dette kan til dels forklares ved det nuværende dødvande med
hensyn til den europæiske forfatning som følge af de negative folkeafstemninger i to
medlemsstater, de igangværende drøftelser om EU's finansielle overslag samt specifikke
nationale faktorer. Den positive holdning til de praktiske konsekvenser og fordele ved euroen
tyder på, at resultaterne af meningsmålingen formentlig undervurderer støtten til euroen. En
sociodemografisk opdeling af resultaterne viser, at mænd, unge, veluddannede og byboere går
mere ind for euroen end resten af befolkningen.
Der kan ikke være megen tvivl om, at en del af befolkningen er emotionelt knyttet til den
nationale valuta, ligesom det var tilfældet i landene i den første bølge. Støtten til euroen i de
medlemsstater, der nu deltager i euroområdet, steg markant, efter at der blev iværksat en række
omfattende informationskampagner.
Borgerne i de nyligt tiltrådte medlemsstater har behov for mere oplysning om euroen, og de vil
gerne være forberedt i god tid inden overgangen. Omfattende informationskampagner vil
bidrage til at øge borgernes viden om og støtte til euroen.
6.
K
ONKLUSION
Ud af de elleve EU-medlemsstater med dispensation har ni fastlagt en måldato for indførelsen af
euroen. Fire lande har vedtaget den første udgave af deres nationale overgangsplan, og tre af
dem har vedtaget deres kommunikationsstrategier.
Forløbet i de forskellige lande er ret forskelligt, men som helhed gælder det, at der må sættes
yderligere fart i de igangværende forberedelser, hvis landene ønsker at være klar til tiden, særlig
hvis "big bang"-scenariet gennemføres som planlagt i de fleste medlemsstater, da det ikke giver
virksomhederne og de offentlige myndigheder mulighed for en overgangsperiode, hvor de kan
afslutte deres forberedelser.
Den offentlige mening om euroen i de nyligt tiltrådte medlemsstater er fortsat utilfredsstillende.
Dette er endnu en grund til at gennemføre omfattende kommunikationsprogrammer.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0012.png
STATE OF PRACTICAL PREPARATIONS (September 2005)
Czech Republic
1 January 2010
(*)
National target date for euro adoption
(*) Preliminary date
Estonia
1 January 2007
Cyprus
1 January 2008
2 May 2005
Joint coordination by the Minister of
Finance and the Central Bank of Cyprus,
created on 29/12/04
Latvia
1 January 2008
2 May 2005
The Steering Committee for the preparation and
coordination of the euro changeover was
established on 18 July 2005
A report on the introduction of the euro was
approved by the government on 21 June 2005.
The National Changeover Plan will be approved
in November 2005.
ERM II entry
National co-ordinating institution
Approved National Changeover Plan
28 June 2004
The National Changeover Committee,
chaired by the Secretary General of the
Ministry of Finance, created on 27/01/05
The Czech Republic’s Euro First draft of euro adoption plan was
Accession Strategy was approved approved on 1 September 2005
by
the
Government
in
October 2003
http://www.cnb.cz/euro_index.p http://www.fin.ee/index.php?id=13324
hp
Type of scenario
Dual circulation period
Exchange of national currency
Big-Bang
2 weeks
Big-Bang
1 month
Big-Bang
2 weeks
Commercial banks (banknotes and coins): at
least 6 months free of charge. Central Bank
(banknotes and coins): indefinitely
Frontloading from September 2006; sub-
Frontloading and sub-frontloading
frontloading also foreseen.
Compulsory: 6 months before and after €-day
Dual display of prices
Competition under consideration
Design selected and published December
Design of the national side
2004
1 design
Nr of different coin designs
Yes
No
National mint
Estimation on the need for banknotes
230 million banknotes and 950 150-200 million coins
million coins
and coins
Umbrella law under consideration
National law adaptations
Yes, endorsed by the National Changeover
Communication strategy
Committee on 21/06/05
In process
Partnership agreement
Twinning agreement
The central bank will exchange The central bank will exchange without time
banknotes for 10 years and coins for 2 limit.
years.
November – December 2007
December 2007
Competition launched
3 designs
No
October 2007 till June 2008
In final stage
4 designs
No
87 million banknotes and 300 million coins
In process
Between IE – MT – CY: communication
and information strategy; between GR –
CY: technical issues related to the
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0013.png
changeover
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0014.png
STATE OF PRACTICAL PREPARATIONS (September 2005)
Hungary
1 January 2010
National target date for euro adoption
ERM II entry
Preparatory work is ongoing in the
National co-ordinating institution
Ministry of Finance and Magyar
Nemzeti Bank (Central Bank of
Hungary).
Approved National Changeover Plan
Malta
1 January 2008
2 May 2005
Two Committees appointed on 13/06/05: a
Steering Committee and a Euro Changeover
Committee reporting to it
Poland
Not decided yet
Slovenia
1 January 2007
28 June 2004
Inter-institutional working group MoF- The Coordinating Committee for Technical
NBP
Preparations to Introduce the Euro was created in
July 04.
A Masterplan for the Euro Changeover was
approved in January 2005
http://www.bsi.si/html/eng/projects/euro/ind
ex.html
Type of scenario
Dual circulation period
Exchange of national currency
Frontloading and sub-frontloading
Dual display of prices
Design of the national side
Nr of different coin designs
Yes
National mint
Estimation on the need for banknotes
and coins
National law adaptations
Communication strategy
Partnership agreement
Twinning agreement
Public survey
No
Yes
Between 4 and 5 billion coins
Big-Bang with possible phasing out
features
1 month
Big-Bang
7 days
Commercial banks exchange banknotes and coins
free of charge until 1 March and the Central Bank
without time limit
From 1 March 2006 till 30 June 2007
Approved
8 designs
No
74 million banknotes and 235 million coins
Umbrella law
In process
Endorsed by Bank of Slovenia on 19/05/05 and
by the government on 2/06/05
In process
Between AU – HU: communication Between IE – MT – CY: communication and Between DE – PL: communication and Between NL – SI – LT : communication and
and information strategy
information strategy;
information strategy and practical issues information strategy
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0015.png
STATE OF PRACTICAL PREPARATIONS (September 2005)
National target date for euro adoption
ERM II entry
National co-ordinating institution
Approved National Changeover Plan
Lithuania
1 January 2007
28 June 2004
Commission for the Coordination of the Adoption of the
Euro in Lithuania, established on 30/05/05
The first version of the National Euro Adoption Plan was
approved by the government on 27 Sept 2005
Slovakia
1 January 2009
Ministry of Finance
The National Changeover Plan was approved on 6 July
2005
Sweden
Not decided yet
http://www.nbs.sk/PRESS/PR050707.HTM
Type of scenario
Dual circulation period
Exchange of national currency
Big-Bang
15 days
Big-Bang
16 days
Frontloading and sub-frontloading
Dual display of prices
Design of the national side
Commercial banks: free of charge during 60 days after €-day. Commercial banks exchange banknotes until end 2009
Central bank: free of charge for an unlimited period.
and coins until June 2009 (free of charge). The Central
Bank exchanges banknotes without time limit
and coins for 5 years.
Frontloading of euro banknotes to commercial banks by 20 One to 4 months prior to
December 2006 at the latest and of euro coins by 1 October €-day
2006 at the latest.
From 60 calendar days before €-day until 60 days after €-day Compulsory: from one month after fixing of conversion
(compuls.)
rate till one year after euro adoption. Voluntary: for an
additional 6 months
Approved
Competition launched
Yes
Umbrella law and a second and a third group of laws
under consideration
In process
Between AU – SK: communication and information
strategy;
Between BE – SK: technical issues related to the
changeover
3 designs
Nr of different coin designs
Yes
National mint
Estimation on the need for banknotes and coins
118.3 million banknotes and
290 million coins
The draft Law on the Adoption of the Euro is prepared.
National law adaptations
Communication strategy
Partnership agreement
Twinning agreement
Approved by the government on 27 September 2005
In process
Between NL – SI – LT : communication and information
strategy
Under consideration: between BE – LT on tax and debt
issues
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0016.png
ANNEX 2
LIST OF RELEVANT CHANGEOVER CHARACTERISTICS
X: Approved or established
P: In progress
CZ
X
EE
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
P
P
P
X
X
P
X
X
X
P
P
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
P
X
CY
X
X
X
X
X
LV
X
X
X
X
X
X
LT
X
X
X
X
X
X
X
X
X
HU
X
MT
X
X
X
PL
SI
X
X
X
X
X
X
X
SK
X
X
X
X
X
X
X
P
P
P
SE
National target date
National Changeover Plan
National Changeover Committee
Type of scenario
Length of dual circulation period
Exchange at commercial banks after dual
circ.
Exchange at central bank after dual circ.
Frontloading of financial institutions
Sub-frontloading of retailers and general
public
Deferred debit
Piggy coin operations
Arrangements for bank opening hours
Loading of ATMs
Denominations of notes in ATMs
Transport and storage for euro cash
Transport and storage for legacy cash
Change only given in euro by retailers
Euro coins kits for retailers
Euro coins kits for the general public
Design of national side of the euro coins
Supply arrangements for euro coins
Adaptations of national law
Dual display of prices before €-day
Dual display of prices after €-day
Dual display of utility bills
Dual display of civil servants’ wages
Voluntary dual display of prices
Agreements on price stability
Formalised fair-pricing agreements
IT preparations
Training for cash handlers
Accounting adaptations
Share capital conversion
Rounding rules in legislation
Eval. of the costs involved for the public
sector
Communication strategy
Partnership agreement
Twinning agreement
X
X
P
P
X
X
X
P
P
X
X
X
P
P
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
P
P
X
X
P
X
P
X
X
X
X
X
P
X
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0017.png
ANNEX 3
Euro coin designs of the future national side of Estonia
Bi-metallic coins
(1- and 2-euro)
Nordic Gold coins
(10-, 20- and 50-cent)
Copper plated coins
(1-, 2- and 5-cent coins)
Euro coin designs of the future national side of Lithuania
Bi-metallic coins
(1- and 2-euro)
Nordic Gold coins
(10-, 20- and 50-cent)
Copper-plated coins
(1-, 2- and 5-cent)
Euro coin designs of the future national sides of Slovenia
2-euro coin
1-euro coin
50-cent coin
20-cent coin
10-cent coin
5-cent coin
2-cent coin
1-cent coin
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446006_0018.png
ANNEX 4
New common face designs
of the 1- and 2-euro coins
New common face designs
of the 10-, 20- and 50-cent coins
DA
18
DA