PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2005-06
KOM (2005) 0589
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 23.11.2005

KOM(2005) 589 endelig

2005/0239 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og

trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet

(forelagt af Kommissionen)

{SEK(2005) 1514}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

AGGRUNDEN FOR FORSLAGET

110

•

Begrundelse og formål

I over ti år har EU vist politisk vilje til at styrke sikkerheden til søs. Konkret har

målene for denne politik været at gøre skibene sikrere, redde menneskeliv på søen og

beskytte havmiljøet. Helt kan ulykkesrisikoen dog aldrig elimineres, uanset hvor

store anstrengelser alle søtransportkædens aktører gør sig. Dertil kommer, at følgerne

af skibskatastrofer i mange tilfælde ikke blot berører det forliste skib og dets

besætning, men hele erhvervsaktiviteten på den berørte kyst. Hvor det før var søfolk

alene, der frygtede skibsforlis, er det nu en national eller endda international

forureningskatastrofe, der er grund til at frygte. Derfor måtte forebyggelsesindsatsen

i EF's politik for sikkerhed til søs suppleres med en fællesskabsindsats for

operationel håndtering af risikoen ved skibstransport.

Det var med dette i tankerne, Kommissionen fremlagde den tekst, der blev til

direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og

trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet. Direktivet kombinerer alle

de værktøjer til skibstrafikovervågning, der i dag står til rådighed, og organiserer

udnyttelsen af dem. Det igangsætter en bevægelse hen imod ibrugtagning af nye

værktøjer og samordning mellem de nationale myndigheder for at sætte

medlemsstaterne bedre i stand til at forebygge og reagere på farlige situationer.

Hvis foranstaltningerne i direktiv 2002/59/EF fortsat skal virke effektivt, må

søfartens operationelle og tekniske udvikling følges nøje og tilpasninger foretages,

ikke mindst inden for identifikationssystemer og skibsovervågning samt

satellitbaseret teknologi.

Dette er sammen med de mange drøftelser om disse emner, Kommissionen har ført

med medlemsstaterne, baggrunden for at det synes nødvendigt at ændre visse af

bestemmelserne i direktiv 2002/59/EF. Det gælder her især om at tage hensyn til de

gode resultater, der er opnået med nye tekniske indretninger som f.eks. automatiske

identifikationssystemer på skibene, og om at sikre sammenhængen mellem

politikken i de enkelte lande, f.eks. hvad angår planer for modtagelse af nødstedte

skibe i nødområder.

120

•

Generel baggrund

Fristen for gennemførelse af nationale foranstaltninger i medfør af

direktiv 2002/59/EF udløb i juni 2002, og fordi dets bestemmelser er så særlig

vigtige, har medlemsstaterne og Kommissionen samarbejdet om at sørge for en

hurtig gennemførelse i praksis.

Hvad angår nødområdeplanerne, jf. direktivets artikel 20, har Kommissionen med

bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed gennemført besøgskampag-

ner og holdt møder, der har gjort det muligt at komme frem til fælles kriterier og

principper, som er en forudsætning for en ensartet gennemførelse af direktivet.

Forslaget om at gøre det obligatorisk for fiskeskibe over 15 meter at have et AIS-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

system (automatisk identifikationssystem) installeret ombord er tilsvarende fremkaldt

af det store antal kollisioner med fiskeskibe, som tydeligvis ikke var blevet opdaget

af handelsskibene. Denne foranstaltning tager hensyn til arbejdet i Den Internationale

Søfartsorganisation, IMO, som i flere år er gået ind for det princip, at handelsskibe

bør være udstyret med AIS-systemer (såkaldte klasse A-systemer) for at mindske

antallet af ulykker.

Derudover tager forslaget hensyn til den igangværende udvikling i den fælles fiskeri-

politik, hvor der er tale om at udvikle positionsbestemmelses- og kommunikations-

systemer til støtte for kontrollen med fiskerflåderne. Det bør i et samarbejde mellem

medlemsstaterne og Kommissionen og med bistand fra Det Europæiske Agentur for

Søfartssikkerhed undersøges, om AIS-funktionerne kan kombineres med systemerne

for kontrol med fiskeriet, bl.a. for at undgå at installere flere systemer om bord end

højst nødvendigt. Under dette arbejde må målene for hvert af disse systemer og de

krav, de hver især skal opfylde, ikke mistes af syne; det gælder særlig AIS-udstyrets

kollisionsforebyggende funktion og nødvendigheden af, at transmissionen af fiskeri-

kontroldata kan foregå med sikkerhed for, at dataintegritets- og fortrolighedskravene

overholdes.

Når de berørte medlemsstater derudover indfører systemer for underretning af de sø-

farende om isforholdene og deres betydning for besejlingsvilkårene, burde forebyg-

gelsen af havarier i dette særlig barske miljø blive yderligere styrket.

Endelig har medlemsstaterne og Kommissionen i medfør af direktiv 2002/59/EF,

allerede fra 2002 iværksat et projekt for etablering af en platform for udveksling af

data mellem EU's søfartsmyndigheder, SafeSeaNet. Dette system, som

Søfartsagenturet har forvaltet siden oktober 2004, skal nu udtrykkelig slås fast som

referencesystem i Fællesskabet for at sikre, at alle dets muligheder udnyttes, og at

retssikkerhedshensynet varetages.

•

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og

trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets

direktiv 93/75/EØF

•

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Styrket overvågning af skibstrafikken med værktøjet SafeSeaNet, foranstaltningerne

til støtte for issejlads og strammere regler for modtagelse af nødstedte skibe i

nødområder får umiddelbart virkning for miljøet, i og med at risikoen for havarier

med påfølgende forurening mindskes, og at myndighedernes operationelle indgreb,

hvis der alligevel sker eller opstår en akut risiko for en forurening, bliver forbedret.

Derudover får reglerne positive økonomiske virkninger på grund af den mindskede

risiko for ulykker og forurening. På det sociale område vil installationen af AIS i

fiskeskibe mindske risikoen for ulykker og tab af menneskeliv i fiskeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

•

Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Kommissionen foretog i maj 2004 og derefter i februar 2005 en todelt serie af møder

og høringer af medlemsstaternes repræsentanter og søfartserhvervene på grundlag af

en detaljeret liste over spørgsmål om de påtænkte ændringer.

212

Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Høringerne og konsekvensanalyserne har bekræftet, at der er behov for at ændre

direktiv 2002/59/EF med det formål at præcisere og detaljere rammen for

gennemførelse af direktivteksten. Kommissionen er navnlig blevet opfordret til at

tage hensyn til udviklingen i de internationale regler og til de fremskridt, der er gjort

på fællesskabsplan. Derudover har de hørte parter ønsket nye foranstaltninger for

sejladssikkerheden, som f.eks. rammeregler for forholdsreglerne i forbindelse med

issejlads.

Hvad angår installation af AIS i fiskeskibe, viste de nationale myndigheder sig

interesserede i de positive virkninger AIS i fiskeskibe kunne få for

sejladssikkerheden. Derimod var de forbeholdne over for foranstaltningens

anvendelsesområde, særlig spørgsmålet om, hvilke kategorier af skibe der skulle

være omfattet. Kommissionen lagde ud med, at AIS skulle installeres i fiskeskibe

over 12 meter, hvad der i forslaget er blevet til 15 meter, især for at tage hensyn til de

tærskler, der anvendes i den fælles fiskeripolitik.

Specielt om nødområdespørgsmålet organiserede Kommissionen med hjælp fra Sø-

fartsagenturet tre møder med medlemsstaterne og en række opklaringsrejser til de

nationale myndigheder. Denne indsats har vist, at det ville være nyttigt at

tydeliggøre, hvilke pligter der gælder i spørgsmålet om nødområder.

Søfartserhvervene slog kraftigt på, at der var behov for bedre operationsprocedurer,

der ville muliggøre en effektiv reaktion på den situation, nødstedte skibe befinder sig

i, og på, at spørgsmålene om garantier for eventuelle økonomiske skader foranlediget

af modtagelsen af skibene måtte løses.

•

Ekspertbistand

Relevante videnskabelige områder/eksperter

Sikkerhed til søs, skibstrafikovervågning, kollisionsforebyggende foranstaltninger,

issejlads.

222

Anvendt metode

For dette område er Kommissionens forslag udarbejdet på grundlag af:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

en teknisk analyse udarbejdet efter arbejdet i de to ekspertgrupper og den

workshop, Kommissionen og Søfartsagenturet arrangerede under udviklingen

af SafeSeaNet-systemet;

en undersøgelsesrapport om erstatningsansvar i forbindelse med modtagelse af

skibe i nødområder, som Søfartsagenturet bestilte hos Oslos universitet efter

anmodning fra Kommissionen.

–

Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt

–

Arbejdet i Europa-Parlamentets midlertidige udvalg om skærpelse af

sikkerheden til søs, der blev nedsat efter olietankskibet Prestiges forlis i 2002

(”MARE”-udvalgets konklusioner).

Resultaterne af den evaluering af nødområderne, som Kommissionen med

bistand fra Søfartsagenturet foretog hos de nationale myndigheder.

Arbejder i IMO (især

nødområdespørgsmålet).

denne

organisations

resolutioner

–

Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt

Ifølge de indhentede udtalelser berettiges direktivændringerne af følgende

problemer:

Direktivet afspejler ikke i tilstrækkelig grad den teknologiske udvikling, siden det

blev vedtaget. Siden direktivets iværksættelse er systemspecifikationen, den

detaljerede ansvarsfordeling i medlemsstaterne og de tekniske metoder for

dataudveksling gennem nettet blevet fastlagt, men ikke indarbejdet i det gældende

direktiv.

Fiskerierhvervet er en af de farligste beskæftigelser i søfarten, hvad der fremgår af

det store antal ulykker der rammer dette fag. En af hovedårsagerne til sammenstød

med andre skibe er, at det er for svært for navnlig krydsende handelsskibe at opdage

og identificere fiskerbådene.

Direktiv 2002/59/EF indførte bestemmelser om, at medlemsstaterne skulle udarbejde

planer for modtagelse af nødstedte skibe i nødområder. Erfaringerne med gennem-

førelsen af direktivet har vist, at der er forskelle mellem medlemsstaternes forståelse

og gennemførelse af dette krav, med hensyn til hvad planerne skal indeholde, og

hvilke opgaver de berørte myndigheder har ansvar for. Disse spørgsmål bør afklares

ved en tydeliggørelse og præcisering af de gældende bestemmelser.

I dele af EU, især i Østersøen, dækkes havet af is i flere måneder hver vinter. Det

giver øget risiko for havarier og forurening, som kan få katastrofale miljøfølger. Den

tendens til varigt stigende trafik med olieprodukter, som i nogle år har kunnet

konstateres i Østersøen, gør det nødvendigt at skærpe beskyttelsen og

overvågningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midler til at gøre eksperternes resultater offentligt tilgængelige

De indsamlede data og detaljerede konklusioner fremgår af konsekvensanalyse i

vedlagte dokument, SEC ../.., som resumeres i det følgende:

•

Konsekvensanalyse

Mulighed 1 - Intet gøre i øjeblikket: Denne mulighed ville lade grundlæggende

forskelle i fortolkningen af visse direktivbestemmelser bestå, særlig når det gælder

omfanget af medlemsstaternes forpligtelser til at udpege nødområder.

Mulighed 2 - Overlade det til medlemsstaterne at handle gennem regionale

samarbejdsorganer (f.eks. Helcom for Østersøen eller Bonn-aftalen for Nordsøen).

Det ville betyde, at man opgav princippet om en ensartet anvendelse af direktivet i

EU's forskellige havområder. Denne løsning ville i øvrigt for visse bestemmelsers

vedkommende medføre betydelig forskelsbehandling mellem skibe uden gyldig

grund.

Mulighed 3 - Omarbejde direktivet fra bunden under hensyntagen til arbejdet for at

indføre det fælles system for udveksling af oplysninger om sikkerhed til søs,

SafeSeaNet, og idet visse indberetningsbudskaber slås sammen. I betragtning af,

hvordan det går med at gennemføre direktiv 2002/59/EF, og af holdningen hos et

flertal af medlemsstaterne synes tiden ikke moden til en sådan omarbejdning.

Mulighed 4 - Gennemføre en målrettet ændring af direktivet.

Efter en nøje analyse af situationen og af virkningerne af de foreslåede foranstaltnin-

ger, herunder ikke mindst det presserende behov for at harmonisere procedurerne

vedrørende nødområder mellem medlemsstaterne, forekommer en målrettet ændring

af direktiv 2002/59/EF er det bedst egnede middel til at sikre en fornuftig

gennemførelse af teksten.

Denne konsekvensanalyse indgår i Kommissionen lovgivnings- og arbejdsprogram;

den kan ses på Kommissionens websted:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/impact/index_en.htm

ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

305

•

Resumé af forslaget

Formålet med denne ændring er:

–

at indføje supplerende foranstaltninger i bestemmelserne i direktiv 2002/59/EF

for at yde bedre beskyttelse af søfartens sikkerhed og af miljøet;

at harmonisere udarbejdelsen af nødområdeplanerne for at sikre, at de

anvendes ensartet i de forskellige medlemsstater og dermed bedre forebygger

alvorlige forureningsulykker. Det drejer sig nærmere bestemt om at tydeliggøre

reglerne for anvendelse af disse principper;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

at indføje i direktivet de principper, der blev fastlagt under medlemsstaternes

og Kommissionens fælles arbejde for at indføre udvekslingssystemet for

søfartsdata, SafeSeaNet. På den ene side skal der fastlægges principper for en

systematisk udveksling på fællesskabsplan af oplysninger om sikkerhed til søs

genne SafeSeaNet-systemet, og på den anden side skal medlemsstaterne

samarbejde om systemets videre udvikling. I denne forbindelse skal alle

nationale systemer være kompatible med SafeSeaNet, og alle oplysninger af

fælles interesse skal præsenteres i en harmoniseret form;

at forberede Fællesskabets juridiske rammer for fremtidige teknologiske

udviklinger, først og fremmest på rumfartens område, hvor der f.eks. kan blive

tale om radiobøjebaseret skibsovervågning, billeddannelsessystemer og

Galileo. Udviklingen skal gøre det muligt at udvide overvågningen af

søtrafikken i europæiske farvande, og især at skabe bedre dækning af det åbne

hav.

–

•

Retsgrundlag

Traktatens artikel 80, stk. 2.

•

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, eftersom forslaget ikke falder ind under

Fællesskabets enekompetence.

Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af

følgende årsager:

–

Foranstaltningen sigter mod at styrke overvågningssystemet for skibsfarten i

Fællesskabet. Det gælder om at sørge for at bestemmelserne kræver et snævert

samarbejde om informationsudveksling, især vedrørende de transporterede

varer, og om forvaltningen af nødområderne.

Utilstrækkelig samordning og fragmenteret forvaltning af oplysninger om

skibene øger risikoen for havarier og forurening. Desuden ville en fortsat

uensartet gennemførelse af nødområdereglerne gøre det vanskeligere at redde

menneskeliv på søen og at beskytte miljøet.

–

Målene i forslaget kan således bedre virkeliggøres ved hjælp af en EF-indsats, og det

af følgende årsager:

–

De foreslåede foranstaltninger skal gøre det muligt for medlemsstaterne at få et

reelt kendskab til de skibe, der sejler i deres farvande, og dermed blive bedre i

stand til om nødvendigt at forebygge de potentielle risici. I denne forbindelse

vil bedre informationsudveksling kunne højne kvaliteten og lette behandlingen

af de indsamlede oplysninger.

Gennemførelse af nødområdeplanerne vil bidrage væsentligt til at forbedre de

nuværende vilkår for sikkerheden til søs i EU.

Færre kollisioner med fiskerfartøjer, som efter de gældende regler ikke skal

have AIS-systemer monteret, betyder bedre beskyttelse af fiskerne.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

De nye harmoniserede regler om vintersejlads i Østersøen er nødvendige for at

mindske den alt for store ulykkesrisiko i dette område.

Endelig vil bedre informationsudveksling om farlige stoffer, som transporteres

i skibe, gøre det muligt for alle medlemsstater at forbedre deres evne til at

forudse og forebygge farerne.

Subsidiaritetsprincippet overholdes, i og med at forslaget er et supplement til

eksisterende EF-regler med det formål at sikre en ensartet anvendelse.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

•

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager:

–

Da forslaget blot præciserer og detaljerer gældende bestemmelser, er det i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. I denne forbindelse har

medlemsstaterne allerede i alt væsentligt iværksat de midler og udgifter, der er

nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i direktiv 2002/59/EF eller de

internationale instrumenter, de selv har godkendt i IMO.

Forslaget medfører kun begrænsede økonomiske og/eller administrative byrder

for erhvervslivet (f.eks. bliver visse tilpasninger nødvendige forvisse skibe, der

sejler i Østersøen om vinteren). I de nationale forvaltninger, er den nødvendige

infrastruktur til iværksættelse af de nye foranstaltninger allerede til stede (eller

burde være det) på grundlag af de gældende bestemmelser.

–

•

Reguleringsmiddel

Foreslået middel: direktiv.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde:

–

forslaget går ud på at ændre et gældende direktiv.

UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.

DERLIGERE OPLYSNINGER

•

Simulering, pilotfase og overgangsperiode

Der bliver eller har været en overgangsperiode i forbindelse med forslaget.

•

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget indeholder en bestemmelse om revision.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Sammenligningstabel

Medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen de nationale bestemmelser, der sættes i

kraft til gennemførelse af direktivet, og en sammenligningstabel, som viser sammen-

hængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

•

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede retsakt omhandler et emne, der er omfattet af EØS-aftalen, og bør

derfor udvides til også at gælde i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2005/0239 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

af […]

om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og

trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80,

stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter proceduren i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med vedtagelsen af direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et

trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om

ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF

fik Den Europæiske Union flere midler til at

forebygge trusler mod sikkerheden for menneskeliv på søen og beskyttelsen af

havmiljøet.

Efter dette direktiv bør medlemsstaterne som kyststater kunne udveksle de

oplysninger, de kommer i besiddelse af under overvågning af søtrafikken i det område,

hvor de har kompetence. Fællesskabets informationsudvekslingssystem SafeSeaNet,

som Kommissionen har udviklet i samarbejde med medlemsstaterne, omfatter dels et

net til udveksling af data, dels standarder for de vigtigste oplysninger om skibe og

laster (forudgående anmeldelser og indberetninger). Med dette system er det således

muligt at finde frem til nøjagtige og aktuelle oplysninger ved kilden om, hvilke skibe

der befinder sig i de europæiske farvande, om deres bevægelser og om deres farlige

(2)

EUT C […] af […], s. […].

EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller forurenende laster, samt om ulykker til søs og at sende oplysningerne til andre

myndigheder.

(3)

For at sikre, at de således indsamlede oplysninger udnyttes operationelt, er det vigtigt,

at den infrastruktur, der er nødvendig for at modtage og udveksle de i dette direktiv

omhandlede oplysninger, og som de nationale myndigheder har tilvejebragt, integreres

i det fælles informationsudvekslingssystem SafeSeaNet.

Blandt de oplysninger, der fremsendes og udveksles i medfør af direktiv 2002/59/EF,

er oplysninger om de nøjagtige egenskaber ved farlige eller forurenende varer, der

transporteres til søs, særlig vigtige. Derfor er det i betragtning af den senere tids

søulykker nødvendigt at give kystmyndighederne lettere adgang til oplysninger om

egenskaberne ved kulbrinter, der transporteres ad søvejen, idet sådanne oplysninger er

en afgørende faktor for valget af de bedst egnede bekæmpelsesmetoder, og i

nødstilfælde angivet med en direkte forbindelse til operatørerne, der har det bedste

kendskab til de transporterede produkter.

Det udstyr til automatisk identifikation af skibe (AIS: Automatic Identification

System), der omhandles i SOLAS-konventionen, kan ikke blot forbedre mulighederne

for at overvåge af disse skibe, men navnlig at øge deres sikkerhed i tæt trafik. Det er

derfor blevet integreret i den dispositive del af direktiv 2002/59/EF. På grund af det

store antal fiskerfartøjer, der er impliceret i kollisioner, hvor det er tydeligt, at

handelsskibene ikke har opdaget dem, eller at de ikke har opdaget handelsskibene

omkring sig, har det stor betydning, at denne foranstaltning udvides til at omfatte

fiskerfartøjer på over 15 meter.

Det bør undersøges, hvilket samspil der kan opnås mellem AIS og de systemer for

positionsbestemmelse og kommunikation, der benyttes i forbindelse med den fælles

fiskeripolitik, f.eks. det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (FOS).

Undersøgelsen af mulighederne for at integrere de to systemer bør tage hensyn til de

behov og krav, der stilles af hensyn til kontrollen med fiskeriflåderne, særligt for så

vidt angår de transmitterede datas sikkerhed og fortrolighed.

Efter artikel 16 i direktiv 2002/59/EF skal medlemsstaterne træffe særlige

foranstaltninger over for skibe, der kan frembyde fare på grund af deres adfærd eller

tilstand. Det er derfor ønskværdigt på listen at medtage skibe, der ikke har

tilstrækkelig forsikringsdækning eller finansiel sikkerhed, samt skibe, som lodser eller

havnemyndigheder har anmeldt på grund af fejl eller mangler, der kan indebære fare

for søfartssikkerheden eller miljøet.

I overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2002/59/EF, der handler om farer på

grund af usædvanligt ugunstige vejrforhold, forekommer det nødvendigt at tage

hensyn til den fare, islæg udgør for søfarten. Når en kompetent myndighed, som en

medlemsstat har udpeget, på grundlag af isvarsler fra en kvalificeret

informationstjeneste vurderer, at sejladsforholdene indebærer alvorlig fare for

menneskeliv eller for forurening, bør den derfor underrette skibsførerne på skibe, der

befinder sig inden for myndighedens kompetenceområde eller ønsker at anløbe eller

forlade havne i området. I denne forbindelse bør myndigheden kunne træffe alle

fornødne foranstaltninger for at sikre menneskeliv på søen og beskytte miljøet.

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(9)

Efter artikel 20 i direktiv 2002/59/EF skal medlemsstaterne for at mindske følgerne af

søulykker udarbejde planer, der gør det muligt at modtage nødstedte skibe i deres

havne eller andre afskærmede områder på de bedst mulige vilkår, hvis situationen

kræver det.

På baggrund af IMO's retningslinjer for nødområder, som er vedtaget senere end

direktiv 2002/59/EF, og i lyset af det arbejde, som Kommissionen, Det Europæiske

Agentur for Søfartssikkerhed og medlemsstaterne har udført i fællesskab, forekommer

det nødvendigt at præcisere det væsentligste indhold af nødområdeplanerne for at sikre

en harmoniseret og effektiv iværksættelse af denne foranstaltning og tydeliggøre

rækkevidden af medlemsstaternes pligter.

I tilfælde hvor der opstår en nødsituation på havet, dvs. en situation, der kan medføre

forlis eller fare for miljøet eller søfarten, kan det vise sig nødvendigt at træffe en

beslutning angående modtagelse af et nødstedt skib i et nødområde. Med dette formål

bør den berørte myndighed forhåndsvurdere situationen ud fra oplysningerne i den

gældende nødområdeplan.

Planerne for modtagelse af nødstedte skibe bør indeholde en præcis beskrivelse af

beslutningsgangen i forbindelse med en alarm og med behandlingen af de pågældende

situationer. Der bør være en klar beskrivelse af de berørte myndigheder og deres

beføjelser samt af midlerne til at kommunikere mellem de berørte parter. De gældende

procedurer bør sikre, at der træffes afgørelse hurtigt på grundlag af specifik maritim

sagkundskab. Med henblik herpå bør denkompetente myndighed, der haransvaret for

at udpege et nødområde, der egner sig for et givet nødstedt skib, frembyde de

nødvendige garantier for uafhængighed og kunne håndhæve sine afgørelser.

Derudover bør medlemsstaterne som led i udarbejdelsen af planerne registrere

potentielle nødområder på kysten, for at den kompetente myndighed hurtigt og klart

kan udpege de områder, der egner sig bedst til at modtage nødstedte skibe, når der

indtræffer en ulykke eller hændelse på søen. En sådan oversigt bør indeholde alle

relevante oplysninger, herunder særlig om fysiske, miljømæssige og økonomiske

forhold i de anførte områder og om, hvilket udstyr og hvilke anlæg der findes på

stedet, som kan hjælpe med at modtage nødstedte skibe eller bekæmpe følgerne af en

ulykke eller forurening.

Det er vigtigt, at der på passende måde offentliggøres en fortegnelse over de

myndigheder, der har ansvar for at beslutte, om et skib skal modtages i et nødområde,

og over myndigheder med ansvar for at modtage og behandle alarmkald.

Medlemsstaterne bør give Kommissionen en oversigten over potentielle nødområder.

Det kan også være nyttigt for deltagere i søredningsaktioner og for myndighederne i

nabolande, der kan blive berørt af en nødsituation på søen at have adgang til relevante

oplysninger om planerne og nødområderne.

Modtagelsen af et skib i et nødområde, kan anrette betydelige skader på ting, personer

og miljøet. Derfor bør de pågældende myndigheder, inden de træffer afgørelse, kunne

kontrollere, om skibet er dækket af en forsikring eller anden finansiel sikkerhed, der

gør det muligt at få passende erstatning for de omkostninger og skader, som

modtagelsen i et nødområde medfører. Også når der ikke er tegnet forsikring eller

stillet finansiel sikkerhed, bør myndighederne vurdere de faktorer og risici, der er

forbundet med at modtage eller afvise at modtage skibet.

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(16)

Foranstaltningerne til overvågning af søtrafikken og tilrettelæggelse af skibsruter har

særligt til formål at gøre det muligt for medlemsstaterne at få et reelt kendskab til de

skibe, der besejler farvande under deres jurisdiktion, og dermed blive bedre i stand til

om nødvendigt at træffe mere effektive foranstaltninger til at i mødegå de potentielle

risici. I denne forbindelse vil bedre informationsudveksling kunne højne kvaliteten og

lette behandlingen af de indsamlede oplysninger.

I overensstemmelse med direktiv 2002/59/EF har medlemsstaterne og Kommissionen

gjort store fremskridt med at harmonisere den elektroniske dataudveksling, især om

transport

farlige

forurenende

stoffer.

Fællesskabets

informationsudvekslingssystem SafeSeaNet, som har været under udvikling siden

2002, bør nu etableres som referencenet på fællesskabsplan.

Den teknologiske udvikling, ikke mindst inden for anvendelse af rumteknologi til

f.eks. radiobøjebaseret skibsovervågning, billeddannelsessystemer og Galileo, gør det

muligt i dag at overvåge søtrafikken længere til havs og opnå en bedre dækning af de

europæiske farvande. Desuden drøfter Den Internationale Søfartsorganisation i denne

tid, hvordan der kan udvikles langtrækkende trafikovervågningssystemer. Hvis

sådanne redskaber skal integreres fuldstændigt i systemet for søtrafikovervågning i

direktiv 2002/59/EF, må dette arbejde gøres til genstand for fuldt samarbejde inden for

Fællesskabet.

For at sikre en optimal brug, der er harmoniseret på fællesskabsplan, af de

oplysninger, der indsamles i medfør af dette direktiv eller andre retsakter om sikkerhed

til søs, bør Kommissionen om nødvendigt kunne sikre behandles og bruge disse

oplysninger og formidle dem til de myndigheder, medlemsstaterne har udpeget.

Her har systemet Equasis vist, hvor vigtigt det er at fremme en

søfartssikkerhedskultur, navnlig blandt søtransportoperatørerne.Kommissionen bør

kunne bidrage til formidlingen, bl.a. gennem dette system, af alle de oplysninger af

interesse for søfarten, som de forskellige offentlige og private organisationer, der

arbejder med sikkerheds til søs, har indsamlet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002

om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe

(USS)

centraliserer arbejdsopgaverne i de udvalg, der er nedsat i henhold til

fællesskabslovgivningen om sikkerhed til søs, om forebyggelse af forurening fra skibe

og om leve- og arbejdsforhold om bord. Det nuværende udvalg bør derfor afløses af

USS.

Der bør tillige tages hensyn til ændringerne i de relevante internationale instrumenter.

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets

og Rådets forordning EF nr. 1406/2002

bør tilvejebringe den fornødne bistand til en

sammenhængende og effektiv iværksættelse af dette direktiv.

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L 68 af

6.3.2004, s. 10).

EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 724/2004 (EUT L 129 af 29.4.2004,

s. 1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(24)

Direktiv 2002/59/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 2002/59/EF ændres således:

I artikel 2, stk. 2, ændres den indledende sætning "Dette direktiv finder ikke

anvendelse på:" til "Medmindre andet er bestemt, finder dette direktiv ikke

anvendelse på:".

Artikel 3 ændres således:

Litra a) ændres således:

Ordene "'relevante internationale instrumenter':" ændres til "'relevante

internationale instrumenter': de følgende instrumenter i den gældende

affattelse".

Følgende led tilføjes:

–

"IMO-resolution

A.949

(23):

Den

Internationale

Søfartsorganisations resolution 949 (23) 'Guidelines on places of

refuge for ships in need of assistance'

IMO-resolution

A.950

(23):

Den

Internationale

Søfartsorganisations resolution 950 (23) 'Maritime Assistance

Services (MAS) '".

ii)

–

Følgende indsættes som litra s), t) og u):

"s)

'SafeSeaNet': Fællesskabets informationsudvekslingssystem, som

Kommissionen har udviklet i samarbejde med medlemsstaterne til

gennemførelse af fællesskabslovgivningen

'rutefart': en række sejladser mellem de samme to eller flere havne, enten

i henhold til en offentliggjort fartplan eller med en sådan regelmæssighed

eller hyppighed, at de fremtræder som en systematisk række sejladser

'fiskerfartøj': et skib, der er udstyret eller anvendes erhvervsmæssigt til

fangst af fisk eller andre levende ressourcer fra havet."

Følgende indsættes som artikel 6a:

"Artikel 6a

Fiskerfartøjers brug af automatiske identifikationssystemer (AIS)

Fiskerfartøjer med en overaltlængde på over 15 meter, der sejler i farvande under en

medlemsstats jurisdiktion, skal efter tidsplanen i bilag II, afsnit I, punkt 3, udstyres

med et automatisk identifikationssystem (AIS), der opfylder IMO's krav til ydeevne.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12

Afskiberens forpligtelser

Farligt eller forurenende gods må, uanset skibets størrelse, ikke overdrages til

transport eller indskibes i en havn i en medlemsstat, medmindre der er afgivet en

erklæring til skibsføreren eller operatøren med følgende oplysninger:

de i bilag I, punkt 2, nævnte oplysninger

for de i bilag I til Marpol-konventionen nævnte stoffer, sikkerhedsdatabladet

med oplysning om produkternes fysisk-kemiske kendetegn, herunder om deres

viskositet udtrykt i cSt ved 50°C og deres densitet ved 15°C

numre til nødopkald af afskiberen eller en anden person eller et andet organ,

der har oplysninger om de fysisk-kemiske kendetegn ved produkterne og om,

hvilke skridt der bør tages i nødstilfælde.

Det påhviler afskiberen at forelægge denne erklæring for skibsføreren eller

operatøren og at sikre, at den last, der overdrages til transport, er identisk med den,

der er afgivet oplysninger om i henhold til første afsnit.”

I artikel 16, stk. 1, indsættes følgende som litra d) og e):

"d)

skibe, der ikke har anmeldt eller ikke er i besiddelse af en forsikringsattest eller

et certifikat for finansiel sikkerhed i henhold til direktiv XX/XXXX/EF [om

rederes privatretlige ansvar og finansielle sikkerhed];

skibe, som en lods eller havnemyndighed har anmeldt for mangler, der kan

forhindre sikker sejlads af dem eller frembyde en risiko for miljøet. "

Følgende indsættes som artikel 18a:

"Artikel 18a

Forholdsregler under farlige isforhold

Hvis de kompetente myndigheder, medlemsstaterne har udpeget, finder, at der

på grund af isforholdene er alvorlig fare for menneskeliv på søen eller for

beskyttelsen af deres eller andre staters søtransport- eller kystområder, gælder

følgende:

Myndighederne giver de fornødne oplysninger om isforholdene,

anbefalede sejlruter og isbryderassistance i det område, hvor de har

kompetence, til førerne af skibe, der befinder sig i det område, hvor

myndighederne har kompetence, eller ønsker at anløbe eller forlade en af

deres havne.

Myndighederne kan forlange, at skibe, der befinder sig i det pågældende

områder og ønsker at anløbe eller forlade en havn eller en terminal eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at forlade et opankringsområde, har den modstandsdygtighed og kraft,

issituationen i området kræver.

Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 træffes med hensyn til oplysninger om

isforholdene på grundlag af isvarsler og vejrudsigter fra en kvalificeret vejr-

tjeneste, som medlemsstaten har anerkendt."

I artikel 19, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

"Med henblik herpå sender de efter anmodning de oplysninger, der er nævnt i

artikel 12, til de kompetente nationale myndigheder."

Artikel 20 affattes således:

"Artikel 20

Modtagelse af nødstedte skibe i nødområder

Med forbehold af resultaterne af den situationsvurdering, der foretages på

grundlag af den i artikel 20a omhandlede plan, sørger medlemsstaterne for, at

nødstedte skibe modtages i et nødområde, der gør det muligt at begrænse den

fare, deres situation udgør.

Før et nødstedt skib modtages i et nødområde, vurderer en uafhængig

kompetent myndighed, som medlemsstaten har udpeget, situationen og træffer

en beslutning.

De myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, mødes regelmæssigt for at udveksle

sagkundskab og forbedre foranstaltningerne i medfør af denne artikel. På

foranledning af særlige omstændigheder kan de mødes når som helst på

initiativ af en af myndighederne eller Kommissionen."

Følgende indsættes som artikel 20a:

"Artikel 20a

Planer for modtagelse af nødstedte skibe

Medlemsstaterne udarbejder planer for imødegåelse af de farer, der udgår fra

nødstedte skibe i farvande under deres jurisdiktion.

Planerne udarbejdes efter høring af de berørte parter under hensyntagen til de

relevante IMO-retningslinjer, jf. artikel 3, litra a), og skal mindst indeholde:

oplysning om, hvilken myndighed eller hvilke myndigheder der har

ansvaret for at tage imod og behandle alarmkaldene

oplysning om, hvilken myndighed der har ansvaret for at vurdere

situationen, udpege et egnet nødområde og træffe beslutning om

modtagelse af nødstedte skibe i det udpegede nødområde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en oversigt over potentielle nødområder med oplysninger, der gør det

lettere hurtigt at foretage en vurdering og træffe afgørelse, herunder en

beskrivelse af miljø- og samfundsfaktorerne og naturforholdene i de

potentielle områder, som kan komme under overvejelse.

oplysninger om procedurerne for vurdering med henblik på valg af et

nødområde blandt de potentielle områder i oversigten

oplysninger om egnede midler og anlæg til assistance, redning og

forureningsbekæmpelse

oplysninger om eventuelle gældende internationale samordnings- og

beslutningsmekanismer

oplysning om gældende procedurer for finansiel sikkerhedsstillelse og

erstatningsansvar for skibe, der modtages i et nødområde.

Medlemsstaterne offentliggør navnet på den i artikel 20, stk. 2, nævnte

kompetente myndighed og en liste over kontaktpunkter, der er egnede til

modtagelse og- behandling af alarmkald. De sender Kommissionen oversigten

over potentielle nødområder. De sender desuden relevante oplysninger om

planerne og nødområderne til de tilgrænsende medlemsstater.

Når de procedurer, der er omhandlet i planerne for modtagelse af nødstedte

skibe, følges, sørger medlemsstaterne for, at alle relevante oplysninger om

planerne og nødområderne stilles til rådighed for de parter, der er involveret i

operationerne, herunder for bjærgnings- og bugseringsselskaber."

10)

Følgende indsættes som artikel 20b:

"Artikel 20b

Finansiel sikkerhedsstillelse

Før et nødstedt skib modtages i et nødområde, kan medlemsstaten forlange, at

skibets operatør, agent eller fører forelægger en forsikringsattest eller et

certifikat for finansiel sikkerhed i betydningen i direktiv XX/XXXX/EF [om

rederes privatretlige ansvar og finansielle sikkerhed], som dækker hans

erstatningsansvar for skader forårsaget af skibet.

Medlemsstaterne er ikke fritaget for forpligtelsen til at foretage en forudgående

vurdering og træffe den beslutning, der er omhandlet i artikel 20, når der ikke

foreligger en forsikringsattest eller et certifikat for finansiel sikkerhed."

11)

Der indsættes følgende som artikel 22a:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Artikel 22a

Det europæiske informationsudvekslingssystem på søfartsområdet, SafeSeaNet

Medlemsstaterne opretter informationsforvaltningssystemer på nationalt eller

lokalt plan til behandling af de i dette direktiv omhandlede oplysninger om

søfarten.

Kommunikationssystemer, der oprettes i medfør af stk. 1, skal muliggøre

operationel udnyttelse af de indsamlede oplysninger og skal særligt opfylde

kravene i artikel 14.

For at sikre effektiv udveksling af de i dette direktiv nævnte oplysninger sørger

medlemsstaterne for at de nationale eller lokale systemer til at modtage,

behandle og opbevare disse oplysninger kan forbindes med Fællesskabets

system til udveksling af søfartsoplysninger, SafeSeaNet.

12)

Artikel 23 ændres således:

Litra c) affattes således:

"c)

udvidelse

dækningsområdet

for

overvågnings-

informationssystemet for skibsfarten i Fællesskabet og/eller ajourføring

af det med henblik på bedre identifikation og overvågning af skibe under

hensyntagen til informations- og kommunikationsteknologiens udvikling.

Med dette formål samarbejder medlemsstaterne og Kommissionen om,

når der er behov for det, at oprette obligatoriske indberetningssystemer,

obligatoriske skibstrafiktjenester og hensigtsmæssige skibsrutesystemer,

med henblik på at forelægge dem for IMO til godkendelse. I de relevante

regionale eller internationale organer samarbejder de desuden om at

udvikle langtrækkende systemer til overvågning af skibstrafikken og

havet."

Følgende indsættes som litra e) og f):

"e)

sammenkobling og interoperabilitet mellem nationale systemer til at

forvalte oplysningerne nævnt i bilaget, samt udvikling og ajourføring af

SafeSeaNet-systemet

undersøgelse af mulighederne og fastlæggelse af detaljerede regler for,

hvordan de automatiske identifikationssystemer (AIS) kan integreres i de

positionsbestemmelses- og kommunikationssystemer, der benyttes i den

fælles fiskeripolitik."

13)

Der indsættes følgende som artikel 23a:

"Artikel 23a

Behandling og forvaltning af oplysninger om sikkerhed til søs

Kommissionen sikrer i nødvendigt omfang behandling og brug af oplysninger,

der indsamles i medfør af dette direktiv eller af offentlige eller private

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

organisationer som led i disses arbejde, og formidler dem til de myndigheder,

medlemsstaterne har udpeget.

Kommissionen bidrager i nødvendigt omfang til udviklingen og driften af

systemer til indsamling og formidling af data om sikkerhed til søs, særligt

gennem Equasis eller andre tilsvarende offentlige systemer."

14)

Artikel 28 affattes således:

"Artikel 28

Udvalg

Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af

Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 *."

Når der henvises til dette stykke, anvendes

afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8 .

artikel

Fristen i afgørelse 1999/468/EF, artikel 5, stk. 6, fastsættes til tre måneder.

Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.”

__________________

15)

I bilag II, punkt I, indsættes følgende som nr. 3:

"3.

Fiskerfartøjer

Fiskerfartøjer med en overaltlængde på over 15 meter, skal opfylde udstyrskravet i

artikel 6a efter følgende tidsplan:

–

Fiskerfartøjer med en overaltlængde på eller over 24 meter og under 45 meter:

senest den 1. januar 2008.

Fiskerfartøjer med en overaltlængde på eller over 18 meter og under 24 meter:

senest den 1. januar 2009.

Fiskerfartøjer med en overaltlængde over 15 meter og under 18 meter: senest

den 1. januar 2010.”

Artikel 2

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at efterkomme dette direktiv senest […] [tolv

måneder efter dets ikrafttræden].

De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel,

som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller

skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for

henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som

de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

[…]

På Rådets vegne

Formand

[…]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS BETEGNELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juli 2002 om oprettelse af et

trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet.

ABM/ABB-

RAMME

BUDGETTERING

)

(

AKTIVITETSBASERET

BUDGETFORVALTNING

Politikområde: Energi og transport

Aktiviteter: Sø- og flodtrafik, intermodalitet.

3.1.

3.2.

3.3.

BUDGETPOSTER

Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster

vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)): Ikke relevant

Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: Ikke relevant.

Budgetoplysninger (indsæt

om nødvendigt flere rækker):

Ikke relevant.

Udgiftsområde i

de finansielle

overslag

Udgiftsområ

de i de

finansielle

overslag

Budgetpost

Udgiftstype

Nye

EFTA-bidrag

Oblig./

Ikke-

oblig.

Oblig./

Ikke-

oblig.

Opdelte

/Ikke-

opdelte

JA/NEJ

Nr.

Opdelte/

Ikke-

opdelte

JA/NEJ

Nr.

Opdelte bevillinger

Ikke-opdelte bevillinger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

4.1.1.

SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

Finansielle ressourcer

Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

Punkt

Udgiftstype

År n

n +1

n+2

n +3

n +4

n + 5

og ff.

Total

Driftsudgifter

Forpligtelsesbevillinger

(FB)

Betalingsbevillinger (BB)

8.1

Administrative udgifter inden for referencebeløbet

Teknisk og administrativ

bistand (IOB)

8.2.4

SAMLET REFERENCEBELØB

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

a+c

b+c

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

Personaleressourcer

dermed

forbundne

udgifter (IOB)

Andre

administrative

udgifter end udgifter til

personaleressourcer

dermed

forbundne

udgifter, ikke medtaget i

referencebeløbet (IOB)

8.2.5

0,054

0,324

8.2.6

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter

til personaleressourcer

BB I ALT, inkl. udgifter

til personaleressourcer

a+c

+d+

b+c

+d+

0,054

0,324

0,054

0,324

Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

Udgifter inden for kapitel xx 0, der ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfinansiering

Forslaget omfatter ikke medfinansiering fra medlemsstaternes side.

i mio. EUR (3 decimaler)

Samfinansierende

organ

……………………

FB I ALT, inkl.

samfinansiering

År n

n+1

n+2

n+3

n+4

n + 5

og ff.

Total

a+c+d

+e+f

4.1.2.

Forenelighed med den finansielle programmering

Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de

finansielle overslag.

Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle

aftale (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3.

Finansielle virkninger på indtægtssiden

Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne.

Forslaget har finansielle virkninger - Virkningerne for indtægterne er som

følger:

NB: Alle enkeltheder og bemærkninger vedrørende metoden for beregning af

virkningerne på indtægterne anføres i et særskilt bilag.

mio. EUR (1 decimal)

Budget-

post

Indtægter

Forud

for

foran-

stalt-

ningen

[År n]

Efter aktionens iværksættelse

[År n] [n+1]

[n+2]

[n+3] [n+4]

[n+5]

a) Indtægter i faste priser

Ændringer

indtægterne

∆

Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

Indsæt flere kolonner, hvis f.eks. aktionen varer længere end 6 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.

Personaleressourcer

(fuldtidsækvivalenter)

(herunder

tjenestemænd,

midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.

Ingen virkninger for personaleudgifterne. Forvaltes af nuværende personale.

Årlige behov

Personaleressourcer i alt

År

(2007*)

0,5

n+1

0,5

n+2

0,5

n+3

0,5

n+4

0,5

n + 5 og

ff.

0,5

5.1.

SÆRTRÆK OG MÅL

Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Med direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 skal alle de i dag kendte redskaber til

styring af søtrafikken og overvågning af skibene organiseres som en helhed.

Direktivet omfatter foranstaltninger, der forbedrer skibenes sikkerhed, redder

menneskeliv til søs og beskytter havmiljøet, f.eks. indførelse af transpondere (AIS)

og etablering af nødhavne.

For at få de foranstaltninger, der blev indført med direktiv 2002/59/EF, til at svare

bedre til de driftsmæssige, juridiske og tekniske krav og med baggrund i samarbejdet

med medlemsstaterne forekommer det nu nødvendigt at foretage visse tilpasninger.

5.2.

Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med

andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Målet med ændringen af direktivet er hovedsagelig teknisk. På denne baggrund er

forslaget sammensat af en række ganske konkrete foranstaltninger, som ikke ændrer

den overordnede økonomi i direktiv 2002/59/EF, men supplerer dette og sikrer større

effektivitet.

5.3.

Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med

ABM-rammen

Forslaget til ændring af direktiv 2002/59/EF om et trafikovervågnings- og

-informationssystem for skibsfarten omfatter følgende foranstaltninger (forventede

resultater):

–

Ved at etablere en klar og præcis juridisk ramme for nødområderne kan man

sikre, at de myndigheder, der har ansvaret for at udpege et nødområde,

identificeres klart og råder over de nødvendige midler til at træffe en afgørelse,

herunder en præcis oversigt over potentielle nødområder langs kysten.

Resultaterne af SafeSeaNet-projektet indarbejdes i direktiv 2002/59/EF.

SafeSeaNet er et elektronisk net for udveksling af data om skibes bevægelser

og farlige laster i Fællesskabets farvande.

Der installeres automatiske identifikationssystemer (AIS) om bord på

fiskeskibe på over 15 meter.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

5.4.

Særlige bestemmelser giver kyststater mulighed for at tage skridt til at

begrænse den fare, islæg udsætter skibsfarten for i nordlige områder af EU.

Gennemførelsesmetode (vejledende)

Angiv nedenfor, hvilken eller hvilke metoder

der er valgt til gennemførelse af

foranstaltningen.

Central forvaltning

Direkte af Kommissionen

Indirekte ved delegation til:

forvaltningsorganer

organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

nationale offentlige organer eller public service-organer

Fælles eller decentral forvaltning

med medlemsstaterne

med tredjelande

Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Bemærkninger:

OVERVÅGNING OG EVALUERING

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal meddele

de gennemførelsesbestemmelser, hvorved direktiverne vil blive indført i national ret.

Manglende eller ufuldstændig meddelelse af disse gennemførelsesbestemmelser vil

automatisk udløse overtrædelsesprocedurer efter traktatens artikel 226.

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed vil medvirke ved overvågningen af,

om medlemsstaterne gennemfører direktivet.

6.1.

6.1.1.

Evaluering

Forudgående evaluering

Foranstaltningerne kan få følgende virkninger:

Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger" i

dette punkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nødområder

Virkningen af denne foranstaltning bliver kvalitativ mere end kvantitativ. Den

tydeliggør de bestående procedurer og pligter og udgør en mere komplet og sikker

juridiske ramme for beslutningsprocessen og de forskellige berørte parters handlinger

i en akut nødsituation. Virkningerne bliver således positive for alle parter: kyststater,

operatører og skibsførere på nødstedte skibe samt havnemyndigheder.

Integration af SafeSeaNet

Forslaget tager en faktisk tilstand ad notam, nemlig succes'en for samarbejdet

mellem medlemsstaterne og Kommissionen, jf. artikel 23 i direktiv 2002/59/EF. Det

støtter sig på den omstændighed, at medlemsstaterne for at sikre en optimal

udnyttelse af SafeSeaNet har deltaget endnu mere massivt i projektet, end direktivet

forlangte.

Montering af AIS på fiskeskibe

Med dette indgreb kan antallet af kollisioner med fiskerfartøjer mindskes. Som med

alt andet udstyr kommer det til at koste penge for fiskerne at installere

AIS-transpondere i deres både. I alt anslås det at udgifterne vil løbe op i cirka

23 mio. EUR for den berørte fiskerflåde (skibe på over 15 meters længde).

Sejlads i områder med vinteris

Denne foranstaltning bør resultere i færre ulykker i de relevante områder (af omkring

hundrede hændelser, som et finsk forskningsinstitut har undersøgt, vedrørte 30 %

konstruktionssvagheder i skibene som følge af islæg). Den skulle ikke give anledning

til nye omkostninger for de berørte forvaltninger. Faktisk har alle de stater, der er

berørt af problemer med vinteris, i forvejen særlige informations- og

beredskabstjenester i overensstemmelse med de lokale forhold.

6.1.2.

Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende

(konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Ikke relevant

6.1.3.

Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Kommissionen vil udarbejde en rapport på grundlag af de månedlige indberetninger

fra medlemsstaterne.

FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Ikke relevant

evaluering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.1

RESSOURCER

Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Ikke relevant.

Type

out-

put

Gen.

snit.

om-

kostn.

År n

Antal output

Samlede

omkost-

ninger

Samlede

omkost-

ninger

Samlede

omkost-

ninger

Samlede

omkost-

ninger

Samlede

omkost-

ninger

Samlede

omkost-

ninger

OPERATIO-

NELT

MÅL

nr. 1

Foranstaltning

1……….

- Output 1

- Output 2

Foranstaltning

2……….

- Output 1

Subtotal mål 1

OPERATIO-

NELT

MÅL

nr. …

Foranstaltning

1……….

- Output 1

Subtotal mål 2

Som beskrevet under punkt 5.3.

Samlede

omkost-

ninger

Beskrivelse af

mål, foranstalt-

ninger og out-

put

År n+1

År n+2

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

År n+3

År n+4

År n+5 ff.

I ALT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPERATIO-

NELT

MÅL.

nr. 1

Subtotal mål nr.

SAMLEDE

OMKOST-

NINGER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.2

Administrative udgifter

8.2.1 Personaleressourcer - antal og type

Stillingstyper

Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af eksisterende og/eller

yderligere ressourcer (antal

stillinger/fuldtidsækvivalenter)

År n

Tjenestemænd

eller

midlertidigt

ansatte

(06 01 01)

Personale,

finansieres

art. XX 01 02

A*/

B*,

C*/

AST

der

over

0,5

År n+1

0,5

År n+2

0,5

År n+3

0,5

År n+4

0,5

År n+5

0,5

Andet personale, der

finansieres

over

art. XX 01 04/05

I ALT

0,50

0,5

8.2.2 Opgavebeskrivelse

Ændringen af EF-systemet for trafikovervågning udvider Fællesskabets kompetence inden for

sikkerhed til søs. Det anslås, at en personaleforøgelse på �½ A-tjenestemand er nødvendig for

at følge forsvarligt med i direktivets gennemførelse.

8.2.3 Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal

erstattes eller forlænges

Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for

den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det

pågældende år

Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.2.4 Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet

(XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler)

Budgetpost

(nummer og betegnelse)

1. 1 Teknisk og administrativ

bistand

(herunder

personaleudgifter)

Forvaltningsorganer

Anden teknisk og administrativ

bistand - intern

- intern

- ekstern

Teknisk og

bistand i alt

administrativ

År n

År n+1

År n+2

År n+3

År n+4

År n+5

og ff.

I ALT

8.2.5 Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i

referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

(XX 01 01)

Personale finansieret over artikel XX

01 02 (hjælpeansatte, nationale

eksperter, kontraktansatte osv.)

(oplys budgetpost)

Omkostninger ved

personaleressourcer og dermed

forbundne omkostninger i alt

(IKKE medtaget i referencebeløbet)

År n

0,054

År n+1

0,054

År n+2

0,054

År n+3

0,054

År n+4

0,054

År n+5

og ff.

0,324

0,054

0,324

Beregning –

tjenestemænd og midlertidigt ansatte

(108 000 EUR * 0,5 = 54 000 EUR)

Beregning –

personale, der finansieres over art. XX 01 02

Ikke relevant

Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende

forvaltningsorganer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.2.6 Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

År

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer

XX 01 02 11 03 - Udvalg

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og

høringer

XX 01 02 11 05 - Informationssystemer

2. 2 Andre forvaltningsudgifter i alt

(XX 01 02 11)

3. Andre udgifter af administrativ

karakter

(angiv

hvilke,

herunder

budgetpost)

Administrative udgifter i alt, undtagen

udgifter til personaleressourcer og

dermed forbundne udgifter (IKKE

medtaget i referencebeløbet)

År

n+1

År

n+2

År

n+3

År

n+4

År

n+5

og ff.

I ALT

Uden virkninger for det aktuelle tjenesterejsebudget.

Beregning –

Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

Ikke relevant

Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.