Retsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0597
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446057_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 24.11.2005
KOM(2005) 597 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
om øget effektivitet, kompatibilitet og synergi blandt europæiske databaser inden for
retlige og indre anliggender
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446057_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
om øget effektivitet, kompatibilitet og synergi blandt europæiske databaser inden for
retlige og indre anliggender
1.
B
AGGRUND
I deres bestræbelser på at bekæmpe terror og styrke den interne sikkerhed har både
Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union ved flere lejligheder
opfordret Kommissionen til at fremsætte forslag om øget effektivitet, kompatibilitet
og synergi blandt europæiske databaser (erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse
af terrorisme
1
, Haag-programmet
2
, Rådets erklæring af 13. juli 2005 efter
terrorangrebene i London).
Det Europæiske Råd og Rådet har også gentagne gange understreget betydningen af
at anvende biometri i databaser og rejsedokumenter for at styrke sikkerhedsniveauet i
Den Europæiske Union.
2.
2.1.
D
EFINITIONER OG FORMÅL MED DENNE MEDDELELSE
Formålet med denne meddelelse
Den baggrund, som denne meddelelse er udarbejdet på – kampen mod terrorisme og
forbrydelser – antyder, at formålet er mere vidtgående end at øge muligheden for
kompatibilitet og synergi for informationsteknologiske (it) systemer inden for retlige
og indre anliggender.
Formålet med denne meddelelse er at fokusere på, hvordan disse systemer - ud
over deres nuværende formål - mere effektivt kan understøtte politikken i
forbindelse med fri bevægelighed for personer og medvirke til at bekæmpe
terrorisme og alvorlige forbrydelser.
Der skal findes en nøje balance mellem disse mål og beskyttelsen af grundlæggende
rettigheder (især beskyttelse af persondata), som er knæsat i den europæiske
konvention om menneskerettigheder og Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Det må heller ikke glemmes, at it-systemer kan anvendes
til at beskytte og styrke individets grundlæggende rettigheder.
Denne meddelelse lægger op til dybtgående debat om it-systemers form og
opbygning på længere sigt. Ved at kortlægge mulige scenarier, hvoraf nogle har
vidtrækkende ambitioner og konsekvenser, skal meddelelsen ikke foregribe resultatet
af en grundig debat ved at fremsætte konklusioner om, hvorvidt, hvornår og under
1
2
Rådet for Den Europæiske Union 7906/04, erklæring om bekæmpelse af terrorisme af 29. marts 2004.
Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union af 10. maj
2005.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446057_0004.png
hvilke omstændigheder disse scenarier skal anvendes. På grund af meddelelsens
politiske og strategiske karakter indeholder den ikke en detaljeret vurdering af
juridiske
3
, tekniske, organisatoriske eller samfundsmæssige konsekvenser af de
mulige løsninger. Før der tages lovgivningsmæssige initiativer, skal der udføres
grundige konsekvensanalyser, især hvad angår proportionalitetsprincippet. I sådanne
analyser skal der ligeledes tages stilling til konsekvenserne for andre nuværende eller
påtænkte samarbejdsmetoder mellem de myndigheder, der er ansvarlige for den
interne sikkerhed (f.eks. gennem Europol).
Denne meddelelse indledes med en kortfattet beskrivelse af situationen i dag med de
eksisterende og fremtidige fælleseuropæiske it-systemer og de huller, der er
konstateret i bestræbelserne på at nå de nuværende mål. Derefter vil der blive
fremlagt scenarier for brug af disse systemer på mere effektiv vis og med henblik på
at skabe eventuelle systemer i fremtiden. Endelig undersøges det, hvorvidt de
tekniske og driftsmæssige muligheder står i rimeligt forhold til behovet for at
beskytte individets rettigheder.
I denne meddelelse stilles ikke forslag om yderligere kompatibilitet eller synergi på
nationalt niveau. Selv om foranstaltninger på europæisk niveau må forventes at have
indflydelse på de nationale systemer, er det medlemsstaternes opgave at analysere,
hvordan de nationale systemer kan arbejde bedre sammen.
2.2.
Begreber
Før der gives flere detaljer, bør der skabes klarhed om følgende begreber:
Ved
"kompatibilitet"
forstås
IT-systemers
og
deres
understøttede
forretningsprocedurers evne til at udveksle data og muliggøre deling af oplysninger
og viden
4
. Denne "kompatibilitet" er et teknisk, ikke juridisk eller politisk, begreb.
Dette spørgsmål berører ikke, om dataudvekslingen er lovlig, politisk mulig eller
krævet
5
.
"Konnektivitet"
er en generisk betegnelse for forbindelsesanordninger med
dataoverførsel for øje.
"Synergi"
omfatter tekniske, økonomiske og organisatoriske elementer. Teknisk set
betyder "synergi" et gensidigt fordelagtigt sammenfald af forskellige elementer.
Økonomisk set betyder den en stigning i værdien af aktiver eller stordriftsfordele. I
organisatorisk sammenhæng betyder "synergi" samling af tidligere adskilte
ressourcer eller strømlining af den eksisterende organisation, så dens effektivitet
øges.
3
4
5
Heri indgår medvirken af de lande, der ikke (fuldt ud) deltager i Schengen-samarbejdet.
European Interoperability Framework for Pan-European eGovernment Services, Kontoret for De
Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2004, punkt 1.1.2.
Detaljerne om, hvordan organisationer aftaler at arbejde sammen rent teknisk ved dataudveksling,
fastlægges normalt i en rammeaftale om kompatibilitet, der kan defineres som et sæt standarder og
retningslinjer, jf. European Interoperability Framework for Pan-European eGovernment Services,
Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2004, punkt 1.1.2.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446057_0005.png
"Rådighedsprincippet"
betyder, at de myndigheder, der har ansvar for intern
sikkerhed i én medlemsstat eller Europol-tjenestemænd, som har behov for
oplysninger ved udførelsen af deres opgaver, bør indhente disse oplysninger fra en
anden medlemsstat, hvis de er til rådighed på det pågældende sted.
3.
S
TATUS OG FORMÅL MED NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE IT
-
SYSTEMER
Denne meddelelse fokuserer på SIS II, VIS og EURODAC, som er de systemer, der
især er blevet fremhævet af Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske
Union i deres mandat. Hvert system har en særlig målsætning. De personlige data,
som de behandler, er ikke nødvendigvis de samme, da de er begrænset til dem, som
er relevante for det enkelte systems specifikke målsætning. Ligeledes er det ikke altid
de samme myndigheder, som har adgang til data.
3.1.
SIS II
Anden generation af "Schengen Information System" (SIS II) vil gøre det lettere at
rejse over grænserne i det udvidede EU, uden at dette går ud over sikkerheden. Det
giver myndighederne i medlemsstaterne mulighed for at samarbejde ved at udveksle
oplysninger, så de kan etablere et område uden indre grænsekontrol. De udvekslede
oplysninger skal bruges til kontrol af personer ved de ydre grænser eller på det
nationale territorium samt ved udstedelse af pas, visum og opholdstilladelse og
derudover til politimæssigt og retligt samarbejde i kriminalsager
6
.
3.2.
VIS
"Visa Information System" (VIS) vil være til fordel for folk, der rejser i god tro ved
at forbedre procedurerne for visumudstedelse. Det vil forbedre styringen af den
fælles visumpolitik og samarbejdet mellem konsulater med henblik på at: forhindre
trusler mod den indre sikkerhed og uensartede kriterier for udstedelse af visum, lette
kampen mod svig, medvirke til identifikation og udvisning af personer med ulovligt
ophold og lette anvendelsen af Dublin II-forordningen
7
.
Den 7. marts 2005 konkluderede Rådet, at de myndigheder, der er ansvarlige for
intern sikkerhed, burde havde adgang til VIS. Kommissionen vil fremsætte et forslag
om at give både Europol og myndighederne med ansvar for indre sikkerhed adgang
til VIS til klart definerede formål.
3.3.
EURODAC
Formålet med EURODAC er at bistå med at fastslå, hvilke medlemsstater der er
ansvarlige efter Dublin II-forordningen og at lette brugen heraf. EURODAC er
nødvendig for at kunne sikre det europæiske asylsystems effektivitet.
6
7
Betingelserne for behandling af persondata vil blive fastlagt i retsinstrumenterne om regulering af
SIS II.
Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet
af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, EFT L 50 af 25.2.2003.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
K
ONSTATEREDE MANGLER
Selv om SIS II, VIS og EURODAC er omdrejningspunktet for denne meddelelse,
drøftes der også andre spørgsmål i forbindelse med kampen mod terrorisme og
kriminalitet.
4.1.
Underudnyttelse af de nuværende systemer
De nuværende systemer udnyttes endnu ikke fuldt ud. Dette gælder f.eks. visse
advarselskategorier i SIS, såsom advarsler, der udsendes ved diskret overvågning
eller specifik kontrol, der anvendes begrænset og uensartet. Øget og mere konsekvent
brug af disse advarsler kan styrke kampen mod terrorisme. Ud over de data, der
bearbejdes i fælles systemer, bruger mange medlemsstater særskilte lister til samme
formål, for eksempel ved afvisning af indrejse, hvilket medfører dobbeltarbejde for
mange medlemsstater.
EURODAC-forordningen er ligeledes underudnyttet. Selv om EURODAC-
forordningen forpligter medlemsstaterne til at tage fingeraftryk af alle personer over
14, som ulovligt krydser deres grænser, og som ikke kan afvises, udgør den
datamængde, der sendes til EURODAC en overraskende lille brøkdel af den samlede
migrationsstrøm.
4.2.
Begrænsninger ved alfanumeriske forespørgsler
En alfanumerisk forespørgsel lykkes kun, hvis oplysningerne er forholdsvis
nøjagtige. Hvad angår personer, øges sandsynligheden for ikke at opnå det rigtige
resultat med databasens størrelse. Desto flere navne, der er i databasen, desto sværere
er det at finde en person, og desto større er sandsynligheden for at fejlidentificere en
person. Fejlagtige oplysninger (f.eks. et navn eller en fødselsdato fra et forfalsket
dokument eller forskellige translitterationer af det samme navn) giver forkerte
resultater. Derudover bliver en alfanumerisk forespørgsel med data, der ikke er
unikke, mindre nøjagtig, jo flere data der lagres i databasen. Dette giver et stort antal
søgeresultater, som derefter skal verificeres ved en arbejdskrævende proces, der
undertiden kan være umulig at udføre, når der er tale om grænsekontrol.
4.3.
Ingen fordele for rejsende i god tro
Af de personer, der ansøger om Schengen-visum, anslås ca. 20 % til at være
regelmæssige rejsende, dvs. personer, der ansøger om visum til flere indrejser. For
disse rejsende er der ringe muligheder for at mindske ventetiden. Hvis deres
rejsedokumenter går tabt eller bliver stjålet, skal rejsende i god tro igennem en
indviklet proces for at få nye rejsedokumenter.
4.4.
Identifikation af ulovlige indvandrere er vanskelig
Mange ulovlige indvandrere, der pågribes, har ingen identifikation på sig eller
anvender forfalskede identifikationsdokumenter. I sådanne tilfælde er
identifikationsprocessen tidskrævende og kostbar. Hvis rejsedokumenterne er blevet
ødelagt, har myndighederne ikke for indeværende et system, der gør det muligt for
dem at kontrollere personernes identitet.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.5.
Ineffektiv anvendelse af Dublin II-forordningen
Denne forordning definerer kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
at undersøge asylansøgninger. Et grundlæggende kriterium er, hvorvidt
medlemsstaten har udstedt eller forlænget et visum til en asylansøger.
Medlemsstaterne har for indeværende ingen effektive midler til at undersøge,
hvorvidt en asylansøger har fået udstedt et visum fra en anden medlemsstat, bekræfte
personens identitet eller fastslå visummets gyldighed.
4.6.
Ingen mulighed for at anvende asyl-, indvandrings- og visumdata til interne
sikkerhedsformål
I forbindelse med målsætningen om at bekæmpe terrorisme og forbrydelser finder
Rådet nu, at de interne sikkerhedsmyndigheders manglende adgang til VIS-data er et
problem. Dette samme kan hævdes om samtlige SIS II-data om indvandring og om
EURODAC-data. De retshåndhævende myndigheder betragter nu dette som en
alvorlig mangel ved identifikationen af personer, der mistænkes for alvorlige
forbrydelser.
4.7.
Ikke alle kategorier af statsborgere fra tredjelande kontrolleres
VIS dækker for tiden kun statsborgere fra tredjelande med visumpligt. Kontrollen
med identitet og lovlighed, for så vidt angår andre kategorier af statsborgere fra
tredjelande, der hyppigt krydser grænserne, f.eks. indehavere af visa til
længerevarende ophold eller opholdstilladelser eller statsborgere fra tredjelande uden
visumpligt, kan også gøres mere effektiv. Dette opfatter myndighederne med ansvar
for intern sikkerhed og efterretningstjenesterne som en mangel.
4.8.
Ufuldstændig overvågning af ind- og udrejse, der foretages af statsborgere fra
tredjelande
Selv om VIS giver mulighed for at kontrollere en ansøgers tidligere
visumansøgninger og at kontrollere, om den person, der forelægger et visum ved
grænsen, er den samme, som visummet er udstedt til, følger VIS ikke indrejsende
statsborgere fra tredjelande med visum, og systemet følger heller ikke med i,
hvorvidt statsborgere fra tredjelande rejser ud, før deres opholdsret er udløbet. Med
andre ord kan hverken VIS eller for den sags skyld SIS II identificere personer med
ulovligt ophold i EU.
4.9.
Manglende biometriske identifikationsværktøjer
Det er et grundlæggende krav for myndigheder med ansvar for bekæmpelse af
forbrydelser og terrorisme, at de skal kunne identificere personer, selv hvis der kun
foreligger biometriske oplysninger, f.eks. et foto, fingeraftryk eller DNA-kode.
Automated Fingerprint Identification System (AFIS) og DNA-databaser gør det
muligt at foretage en sådan identificering. Da sådanne databaser nu findes i de fleste
medlemsstater, arbejder Kommissionens tjenestegrene på et forslag om samkøring af
nationale DNA-databaser. Kommissionen agter også at fremsætte forslag til en
retsakt om fingeraftryk til næste år. På det nuværende udviklingsstadium giver SIS II
kun mulighed for at indføre en advarsel, hvis der som minimum kan indføres
grundlæggende alfanumeriske oplysninger i systemet. Denne mangel understreges af,
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at Prüm-traktaten der blev underskrevet af syv medlemsstater den 27. maj 2005,
giver mulighed for bilateral udveksling af data om fingeraftryk og DNA, indtil der er
vedtaget et lignende retligt instrument på europæisk plan.
4.10.
Ingen registrering af EU-borgere på europæisk plan
Identificering af EU-borgere på grundlag af rejse- og identitetspapirer bliver snart
forbedret ved indførelse af biometriske identifikatorer. Da de fleste medlemsstater
imidlertid vil have centralarkiv og udstedte dokumenter og biometriske
identifikatorer, der forbindes med en given identitet, giver en forespørgsel til arkivet
kun mulighed for at kontrollere, hvorvidt denne medlemsstat tidligere har udstedt et
dokument til den samme person, men under et andet navn. Derudover er det ikke i
øjeblikket muligt at foretage en forespørgsel om en person, der f.eks. er eftersøgt for
terrorisme på grundlag af, om denne person tidligere har fået udstedt et rejse- eller
identifikationsdokument.
Dette er ligeledes blevet konstateret som en mangel i kampen mod identitetstyveri,
som vækker stadig mere bekymring blandt myndighederne med ansvar for intern
sikkerhed, og det er til væsentlig skade for den europæiske økonomi.
4.11.
Identificering af ulykkesofre og ukendte lig
Der findes ingen omfattende database, som giver mulighed for at identificere
ulykkesofre og ukendte lig. Muligheden for at anvende en Interpol-database til dette
formål er blevet drøftet i Rådet. En sådan database vil imidlertid ikke kunne dække
alle tilfælde.
5.
5.1.
Y
DERLIGERE MULIG UDVIKLING
Bedre anvendelse af eksisterende systemer
Mere effektiv brug af de nuværende systemer kan først og fremmest opnås ved øget
brug af de muligheder, der allerede findes: bedre kvalitetskontrol af datainput, mere
sammenhæng ved input af datakategorier og øget brugervenlighed. I denne
sammenhæng vil det være nyttigt med bredere og mere direkte henvendelser blandt
medlemsstaterne og erfaringsudveksling. Selv om kontakterne overvejende bør ske
inden for de bestående arbejdsgrupper og udvalg, vil regelmæssige
brugerkonferencer også være til hjælp. Denne yderligere form for høring kan
medvirke til at kortlægge, hvor der er behov for forbedringer, og resultaterne kan
derefter indgå i lovgivningsprocessen og/eller det daglige arbejde.
Derudover bør medlemsstaterne sørge for en mere konsekvent indføring og brug af
visse data (f.eks. SIS II-advarsler om personer, der muligvis agter at begå alvorlige
forbrydelser, og EURODAC-data om personer, der krydser grænserne ulovligt m.v.).
5.2.
5.2.1.
Yderligere udvikling af eksisterende og planlagte systemer
Biometriske forespørgsler i SIS II
At identificere personer i databaser med millioner af forekomster er blevet muligt i
EURODAC, og det vil der blive arbejdet på i VIS ved brug af biometrisk søgning,
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der giver en hidtil uset nøjagtighed. Forslagene til retsinstrumenter om SIS II giver
mulighed for bearbejdning af biometriske oplysninger (fotografier og fingeraftryk).
Da SIS II er under udvikling, vil biometri imidlertid kun blive brugt til at bekræfte
identifikationen af den eftersøgte (ved eftersøgte forstås personer, for hvem der er
udsendt en advarsel, herunder personer, som bør nægtes indrejse) på grundlag af en
alfanumerisk søgning.
Når det bliver muligt at foretage biometriske forespørgsler, bliver identifikationen af
de eftersøgte mere nøjagtig. SIS II kommer dog kun til at indeholde biometriske
oplysninger, der lovligt kan kædes sammen med en advarsel i SIS II.
5.2.2.
Mere omfattende adgang til VIS og SIS II for asyl- og indvandringsmyndighederne
I de foreslåede retsakter gives asylmyndighederne adgang til VIS og SIS II. På den
ene side vil VIS og SIS II indeholde data, som kan angive, at et af kriterierne til
bestemmelse af den ansvarlige medlemsstat, er opfyldt: udstedelse af visum eller
ulovligt ophold i en medlemsstat. På den anden side kan VIS og SIS II indeholde
data, der fuldender vurderingen af en asylansøgning: visumdata kan hjælpe ved
vurderingen af en asylansøgnings troværdighed, og SIS II-data indikere, om
asylansøgeren er en trussel mod den offentlige orden eller den nationale sikkerhed.
En forespørgsel i EURODAC, SIS II og VIS giver asylmyndighederne mulighed for
at kontrollere data i de tre systemer samtidig.
Adgang til VIS og visse biometriske data i SIS II vil have væsentlig betydning for
kampen mod ulovlig indvandring. Udokumenterede personer med ulovligt ophold
kan let identificeres. Dette vil gøre det enklere at kontrollere, om visse personer er
rejst ind på lovlig vis og at udpege, hvem der skal udvises.
5.2.3.
Adgang for myndigheder med ansvar for intern sikkerhed
For så vidt angår VIS, vil Kommissionen fremlægge et udkast til en retsakt om
udbredelse af adgangen for myndigheder med ansvar for intern sikkerhed med det
formål at forhindre, efterforske og undersøge terrorhandlinger.
Hvad angår SIS II-data i forbindelse med nægtet indrejse, bør der lægges planer for
udvidet adgang for myndigheder med ansvar for intern sikkerhed i sammenhæng
med forebyggelse, opdagelse, efterforskning og undersøgelse af forbrydelser. Dette
bør indgå som en del af de øvrige nuværende muligheder for bearbejdning af data om
personer, som udgør en sikkerhedsrisiko. Der skal ligeledes tages stilling til
specifikke spørgsmål som gensidighed med medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager
i politikken i forbindelse med fri bevægelighed for personer.
For EURODAC gælder det, at de eneste oplysninger, der kan bruges til at
identificere en person, kan være de biometriske oplysninger, der findes i
EURODAC, hvis den pågældende mistænkes for at have begået en forbrydelse eller
en terrorhandling, men ikke står i en anden database eller kun er registreret med
alfanumeriske eller ukorrekte data (f.eks. hvis personen har opgivet en forkert
identitet eller anvendt falske dokumenter). Myndigheder med ansvar for intern
sikkerhed kunne således tænkes at få adgang til EURODAC i veldefinerede sager,
hvor der er en velbegrundet mistanke om, at en person, der har begået en alvorlig
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbrydelse, har ansøgt om asyl. Denne adgang bør ikke gives direkte, men gennem
de myndigheder, der er ansvarlige for EURODAC.
Adgang til disse systemer kan også være nyttig ved identificering af ulykkesofre og
ukendte lig.
5.3.
5.3.1.
Langsigtede scenarier og yderligere udvikling
Oprettelse af et europæisk automatiseret identifikationssystem med fingeraftryk fra
kriminelle (AFIS)
Udover det forslag, der allerede er nævnt om sammenligning af DNA-profiler, kan
der oprettes et europæisk AFIS, hvor alle fingeraftrykdata, der indtil nu kun har
været til rådighed i de nationale AFIS-systemer, bliver samlet. Et sådant AFIS-
system kan enten fungere på centraliseret europæisk plan eller som en decentraliseret
løsning (med forbindelser mellem de nuværende AFIS). Det kan anvendes ved
politiefterforskninger og vil være mere vidtgående end den positive/negative
biometriske forespørgsel, som er skitseret for SIS II.
Også her vil der være tale om et bidrag til identificeringen af ulykkesofre og ukendte
lig.
5.3.2.
Oprettelse af et system for ind- og udrejse og indførelse af et forenklet system til
indrejse for personer, der hyppigt krydser grænserne
Hovedformålet med et system for ind- og udrejse er, at ind- og udrejsende personer
undersøges, og der indsamles oplysninger om deres indvandrings- og opholdsstatus.
Ved ind- og udrejse til og fra Den Europæiske Union kan statsborgere fra tredjelande
blive registreret ved brug af biometriske identifikatorer. Et sådant system for ind- og
udrejse kan imidlertid ikke også omfatte EU-borgere, da dette vil være i strid med
princippet om fri bevægelighed.
Spørgsmålet er, om en sådan løsning er mulig på grund af det store antal rejsende,
der hver dag krydser EU's grænser. For at mindske antallet af kontroller, kan der
indføres et program for kendte rejsende i god tro (dvs. pendlere) for at lette og
automatisere rejserne over grænserne. Et lignende program fungerer mellem De
Forenede Stater, Canada og Mexico, hvor rejsende i god tro efter at have gennemgået
en særlig grundig baggrundskontrol får udstedt et særligt kort for betroede rejsende,
der gør det muligt for dem at krydse grænserne ved brug af næsten fuld
automatisering. Udrejseregistrering kan foregå via en procedure med
selvregistrering. Incitamentet hertil er, at hvis der ikke er registreret udrejse, vil der
fremover ikke blive givet tilladelse til indrejse, eller der vil kun blive givet en sådan
tilladelse efter en specifik procedure.
Selv om et system for ind- og udrejse vil gøre grænsekontrollen meget mere effektiv,
kræver det et omfattende organisatorisk skridt og kan derfor være risikabelt og
kostbart at gennemføre. Imidlertid kan situationen tages op til overvejelse, når VIS er
driftsklart.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446057_0011.png
Under alle omstændigheder vil det blive nødvendigt at gennemføre
konsekvensanalyser eller lignende foranstaltninger med henblik på at vurdere
forholdsmæssigheden ved dette og de andre fremlagte scenarier.
5.3.3.
Europæisk(e) register/registre for rejsedokumenter og identitetskort
De fleste medlemsstater vil oprette deres egne databaser over udstedte
rejsedokumenter og identitetskort, herunder biometriske identifikatorer, der er
indleveret sammen med ansøgning. Disse databasers effektivitet kan øges væsentligt,
hvis der etableres et register over indeks på europæisk plan. Alternativt kan der
skabes forbindelse mellem de nationale databaser. Uanset hvilken løsning der bliver
vedtaget, kan disse registre kun indeholde meget begrænsede datasæt
(dokumentnummer og biometri), men vil give mulighed for autenticitetskontrol af
hvert rejse- eller identitetsdokument, der udstedes i en medlemsstat, og ved brug af
biometriske oplysninger vil man kunne fastslå identiteten af enhver person, som har
fået udstedt et rejse- eller identitetsdokument.
Denne metode kan også hjælpe med at identificere ulykkesofre og ukendte lig.
5.4.
Arkitektur- og organisationsændringer
Uden at foretage en detaljeret analyse af de tekniske og organisatoriske ændringer,
der kræves for at kunne gennemføre de ovennævnte scenarier, skal det anføres, at
udviklingen af en serviceorienteret arkitektur for europæiske it-systemer vil
medvirke til at maksimere synergieffekter og begrænse investeringerne til et
realistisk niveau. En serviceorienteret arkitektur er en metode til deling af funktioner
på en fleksibel og omkostningseffektiv måde, uden at de eksisterende systemer skal
sammensmeltes. Som et konkret eksempel kan nævnes brugen af den meget effektive
fremtidige AFIS-del af VIS til levering af AFIS–relaterede tjenester (dvs.
biometriske søgninger efter andre applikationer, f.eks. EURODAC eller muligvis et
biometrisk pasregister). Datalagring og -flow kan stadig adskilles konsekvent.
Organisatorisk set er det en selvfølge, at hvis den daglige styring (dvs. ikke
nødvendigvis ikke den strategiske eller politiske styring) af disse systemer lægges
ind under en enkelt organisation, vil dette også medføre væsentlige synergieffekter.
Styring af applikationer i et enkelt organisatorisk miljø er derfor en mulighed, der
bør undersøges som et langsigtet mål. I forhold til målene i det foreslåede Freedom-
program
8
er spørgsmålet om at overlade styringen af store it-systemer (EURODAC,
SIS II, VIS) til agenturet for forvaltning af de ydre grænser på et senere tidspunkt, er
en af de muligheder, der bør undersøges.
6.
MULIGE
FORANSTALTNINGERS
FORENELIGHED
MENNESKERETTIGHEDERNE
,
HERUNDER DATABESKYTTELSE
D
E
MED
Hvad angår bedre identificering af eftersøgte personer, hvor lagring af persondata i
databaser over kriminelle kan retfærdiggøres på baggrund af tidligere samt reelle
8
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond
for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af
migrationsstrømme.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446057_0012.png
eller formodede handlinger fra personens side (disse skal underbygges), gælder dette
ikke EURODAC eller VIS. Ansøgninger om asyl eller visum giver ikke på nogen
måde anledning til at antage, at en hidtil uskyldig person vil begå en forbrydelse eller
en terrorhandling.
Proportionalitetsprincippet kræver derfor, at der kun vil blive søgt i disse databaser
med henblik på at forebygge og undersøge alvorlige forbrydelser eller
terrorhandlinger eller at identificere en gerningsmand bag eller en mistænkt for en
forbrydelse eller terrorhandling, når der foreligger et tungtvejende hensyn til den
offentlige sikkerhed, dvs. hvis den forbryder eller terrorist, der skal identificeres, har
begået en så forkastelig handling, at det kan retfærdiggøres at søge i en database,
hvor der er registreret personer med ren straffeattest. Tærsklen for myndigheder med
ansvar for intern sikkerhed, der foretager forespørgsler i EURODAC, SIS II's
indvandringsdata eller VIS, skal derfor altid være væsentlig højere end tærsklen for
søgning i databaser over forbrydere. For at sikre fuld respekt for rettighederne i
artikel 6, 7, 8, 48 og 49 i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende
rettigheder bør der således kun gives adgang i forbindelse med terrorhandlinger som
defineret i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og til forbrydelser, der falder ind
under Europols kompetence.
Hvad angår sammenligning af DNA-profiler, gør begrænsningen for en simpel
positiv/negativ kontrol af en DNA-profil (alfanumerisk kæde af tal uden øvrige
personoplysninger) det muligt at overholde proportionalitetsprincippet fuldt ud.
Proportionalitetsprincippet er særlig vigtigt, når der er tale om oprettelse af et
europæisk register for rejsedokumenter og identitetskort. Det skal bemærkes, at alle
relevante myndigheder for databeskyttelse, herunder de, som går ind for oprettelse af
nationale registre, har henstillet til, at der ikke oprettes et europæisk register på grund
af risikoen for misbrug. Oprettelse af et sådant register bør derfor kun overvejes, hvis
adgangen er strengt begrænset, og hvis søgninger i dette register kan begrundes med
et tungtvejende og bydende hensyn til den offentlige sikkerhed.
Sidst, men ikke mindst, gælder det for alle de mulige foranstaltninger, at de
kompetente databeskyttelsesmyndigheder skal føre omfattende tilsyn. Under alle
omstædigheder vil Kommissionen ved fremsættelse af eventuelle nye forslag i
overensstemmelse med meddelelse KOM(2002)172
9
foretage specifikke
konsekvensanalyser for at sikre de grundlæggende rettigheder.
9
Meddelelse fra Kommissionen af 27. april 2005 KOM(2005)172 om overholdelse af charteret om
grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag (Metodologi for en systematisk og
stringent kontrol).
DA
11
DA