Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0688
Offentligt
1446145_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.12.2005
KOM(2005) 688 endelig
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med
oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0002.png
BEGRUNDELSE
1) B
AGGRUNDEN FOR FORSLAGET
110
Begrundelse og mål
Dette forslag vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af
22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er
medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som senest ændret ved Rådets forordning
(EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004 (”grundforordningen”) i proceduren vedrørende
importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge.
120
Generel baggrund
Dette forslaget er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som
resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de
indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen.
139
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Der findes i øjeblikket ingen bestemmelser på det pågældende område.
141
Ikke relevant.
Overensstemmelse med EU’s andre politikker og mål
2) H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
219
Høring af interesserede parter
De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har allerede haft mulighed for at
forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med
grundforordningen.
Ekspertbistand
229
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
Konsekvensanalyse
230
Forslaget er udarbejdet som følge af gennemførelsen af grundforordningen.
Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle virkninger, men
indeholder en udtømmende liste over de forhold, der bør evalueres.
3) F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
305
Resumé af forslaget
Efter indledningen af en antidumpingundersøgelse den 23. oktober 2004 indførte
Kommissionen den 23. april 2005 en midlertidig antidumpingtold på importen af
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opdrættede laks med oprindelse i Norge (”forordningen om midlertidig told”). Den
midlertidige antidumpingtold, der havde form af en værditold på mellem 6,8 % og
24,5 % af de importerede varers værdi, fandt anvendelse fra den 27. april 2005. Den 1.
juli 2005 ændrede Kommissionen foranstaltningernes form til en mindsteimportpris og
forlængede anvendelsesperioden for de midlertidige foranstaltninger med yderligere tre
måneder ved at ændre forordningen om midlertidig told.
Efter indførelsen af midlertidig antidumpingtold fortsatte Kommissionen sin
undersøgelse vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser. Det vedføjede
forslag til Rådets forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold er baseret på
undersøgelsens endelige resultat vedrørende skadevirkning, årsagssammenhæng og
Fællesskabets interesser.
Det foreslås at indføre endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks i form
af en mindsteimportpris på 2,80 EUR pr. kg hele fiskeækvivalenter. Da import fra
Norge til priser svarende til eller over mindsteimportprisen vil eliminere virkningerne
af den skadelige dumping, er det hensigtsmæssigt, at mindsteimportprisen anvendes på
al import fra Norge undtagen importen fra ét selskab, for hvilket det blev konstateret, at
dumpingmargenen var ubetydelig.
De værditoldsbeløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig
antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge, bør frigives,
da en opkrævning af værditolden vil være et uforholdsmæssigt middel til afhjælpning
af den skadelige dumping, idet markedspriserne i den periode, hvor værditolden var
gældende, lå betydeligt over mindsteimportprisen, og mindsteimportprisen blev indført
med henblik på nye og uforudsete markedsændringer. De beløb, for hvilke der er stillet
sikkerhed i form af den midlertidige mindsteimportpris, og som overstiger den endelige
mindsteimportpris, skal frigives.
For yderligere at begrænse risikoen for, at varernes toldværdi angives forkert, finder
Kommissionen, at der er behov for en særlig bestemmelse, der skal sikre, at
virksomheder overholder mindsteimportprisen og afskrækkes fra at forsøge at angive
en urigtig toldværdi for varerne. For at sikre, at mindsteimportprisen overholdes, bør
importørerne gøres bekendt med, at enhver urigtig angivelse af varernes toldværdi vil
føre til anvendelse med tilbagevirkende kraft af en fast told for de relevante
transaktioner. I denne forbindelse henvises der også til toldkodeksen, bl.a. til artikel 78,
hvorefter toldmyndighederne kan foretage kontrol af handelsdokumenter og -data
vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere
erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer. Kontrollen kan gennemføres over
for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige
grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres
erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan
også undersøge varerne.
Kommissionen vil overvåge udviklingen på fællesskabsmarkedet for opdrættede laks.
Hvis det fremgår af denne overvågning, at de gældende foranstaltninger ikke længere
er nødvendige eller tilstrækkelige til at modvirke den skadelige dumping, kan
Kommissionen overveje at indlede og hurtigt gennemføre en fornyet undersøgelse på
grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 3.
Det foreslås derfor, at Rådet vedtager bilagte forslag til forordning, der skal
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 21. januar 2006.
310
Retsgrundlag
Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som
senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004.
329
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet
finder derfor ikke anvendelse.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde.
331
Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke
mulighed for nationale beslutninger.
Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der
pålægges Fællesskabet, natioanle regeringer, regionale og lokale myndigheder,
erhvervsdrivende og borgere begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til
forslagets mål.
Valg af instrumenter
332
341
Foreslået instrument: forordning.
Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e):
Ovennævnte grundforordning indeholder ikke alternative muligheder.
4) B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
342
409
Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0005.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med
oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse
mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
1
(i det
følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 9,
under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg,
og
ud fra følgende betragtninger:
1.
1.1.
(1)
Procedure
Midlertidige foranstaltninger
Efter indledningen af en antidumpingundersøgelse
2
den 23. oktober 2004 indførte
Kommissionen ved forordning (EF) nr. 628/2005
3
en midlertidig antidumpingtold på
importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge (”forordningen om midlertidig
told”). Den midlertidige antidumpingtold, der havde form af en værditold på mellem
6,8 % og 24,5 % af de importerede varers værdi, fandt anvendelse fra den 27. april
2005.
Den 1. juli 2005 ændrede Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1010/2005
4
(”ændringsforordningen”) de midlertidige foranstaltningers form, idet værditolden
blev erstattet af en mindsteimportpris på 2,81 EUR pr. kg hele fiskeækvivalenter og
varigheden af de midlertidige foranstaltninger forlænget med yderligere tre måneder
ved at ændre forordningen om midlertidig antidumpingtold.
Efterfølgende procedure
Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig antidumpingtold blev de
berørte parter underrettet om de kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for
(2)
1.2.
(3)
1
2
3
4
EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004
(EFT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
EUT C 261 af 23.10.2004, s. 8.
EUT L 104 af 23.4.2005, s. 5.
EUT L 170 af 1.7.2005, s. 32.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forordningen om midlertidig told. Nogle parter fremsatte skriftlige bemærkninger.
Alle interesserede parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt
mundtligt af Kommissionen.
(4)
Efter offentliggørelsen af ændringsforordningen blev alle parter underrettet om de
væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for ændringen af
forordningen om midlertidig told. Nogle parter fremsatte skriftlige bemærkninger.
Alle interesserede parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt
mundtligt af Kommissionen.
Ligeledes blev alle parter underrettet om de væsentligste kendsgerninger og
overvejelser, der lå til grund for, at det påtænkes at anbefale, at der indføres endelige
antidumpingforanstaltninger, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb,
for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også tildelt en
periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte
oplysninger.
De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor
det var relevant, taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater.
Kommissionen vedblev med at indhente alle de oplysninger, som den anså for
nødvendige med henblik på at træffe en endelig afgørelse. Ud over kontrolbesøgene
hos de selskaber, der er nævnt i betragtning (7) i forordningen om midlertidig told,
skal det bemærkes, at der efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev aflagt
yderligere kontrolbesøg hos følgende brugere og brugersammenslutninger i
Fællesskabet:
2.
(8)
Norlax, Outrup, Danmark
SIF France, Boulogne sur Mer, Frankrig
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, København, Danmark
Bundesverband der Deutschen Fischindustrie und des Fischgroßhandels,
Hamburg, Tyskland
Polish Association of Fish Processors, Koszalin, Polen
Syndicat Saumon et Truite fume, Paris, Frankrig.
(5)
(6)
(7)
Den pågældende vare og samme vare
Da der ikke blev modtaget bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme
vare, bekræftes indholdet og konklusionerne i betragtning (10) til (14) i forordningen
om midlertidig told.
Dumping
Stikprøver
Som beskrevet i betragtning (18) i forordningen om midlertidig told var det i den
foreløbige fase ikke muligt at tildele to selskaber en individuel dumpingmargen. Som
3.
3.1.
(9)
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nævnt fortsatte Kommissionen imidlertid med at undersøge dette spørgsmål i
undersøgelsens endelige fase. De pågældende to selskaber har efterfølgende afgivet de
oplysninger, som var nødvendige for, at der kunne træffes en individuel endelig
afgørelse for dem.
(10)
I mangel af yderligere bemærkninger til spørgsmålet om stikprøver bekræftes de
foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning (16) og (17) i forordningen om
midlertidig told endeligt.
Normal værdi
Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater blev der ikke modtaget
bemærkninger til den metode, der blev benyttet til at fastsætte den normale værdi for
norske eksportører. De foreløbige konklusioner herom i betragtning (19) til (31) i
forordningen om midlertidig told bekræftes derfor endeligt.
Der blev imidlertid fremsat en række bemærkninger vedrørende behandlingen af visse
omkostningsfaktorer ved beregningen af den normale værdi i henhold til den metode,
der er beskrevet i betragtning (26) i forordningen om midlertidig told.
Almindelige bemærkninger
Når den beregnede normale værdi blev benyttet, beregnede Kommissionen
omkostningerne i forbindelse med fremstillingen af den pågældende vare i
undersøgelsesperioden. Når omkostningerne kunne tildeles direkte, blev der taget
hensyn til de faktiske omkostninger. Når dette ikke var muligt, blev omkostningerne
fordelt på grundlag af den tildeling, som det pågældende selskab havde benyttet, hvis
der forelå oplysninger herom, og de var dokumenteret af firmaet; hvis der ikke forelå
sådanne oplysninger, blev omkostningerne fordelt på grundlag af omsætningen, jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 5.
I tilfælde, hvor bestemte omkostningselementer ikke kunne beregnes direkte for
undersøgelsesperioden, blev disse omkostninger fastsat på grundlag af de seneste
reviderede regnskaber.
Ekstraordinære udgifter
I den foreløbige fase inkluderede Kommissionen alle de ekstraordinære udgifter i
forbindelse med den pågældende vare, som var blevet oplyst af selskaberne i
undersøgelsesperioden. Disse ekstraordinære udgifter vedrører en række
selskabsspecifikke omkostninger, men omfatter typisk nedskrivninger af fysiske
aktiver, lukning af opdrætnings-, slagtnings- og forarbejdningsanlæg samt
fratrædelsesgodtgørelser til ansatte. Flere selskaber anfægtede denne behandling af to
årsager. For det første blev det hævdet, at ekstraordinære udgifter slet ikke burde have
været medtaget, da de angiveligt var ikke-tilbagevendende omkostninger, som man
burde have set helt bort fra i forbindelse med de normale produktionsomkostninger for
laks. For det andet blev det fremført, at hvis disse omkostninger skulle medregnes,
burde de fordeles over den tidsperiode, som de reelt vedrørte, dvs. et
forarbejdningsanlægs nyttige levetid, hvis de ekstraordinære udgifter vedrørte et
sådant aktiv.
3.2.
(11)
(12)
3.2.1.
(13)
(14)
3.2.2.
(15)
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(16)
For så vidt angår påstanden om, at ingen ekstraordinære udgifter bør medtages,
bemærker Kommissionen, at lakseindustrien i Norge har været under omstrukturering
i en årrække. Mange af selskaberne har derfor rapporteret om ekstraordinære udgifter i
en række regnskabsår. Det står derfor klart, at de pågældende ekstraordinære udgifter
ikke er isolerede ikke-tilbagevendende omkostninger, der er begrænset til nogle få
selskaber. De synes snarere at være systemrelaterede omkostninger i forbindelse med
fremstilling af laks. At se bort fra alle disse omkostninger vil betyde, at de reelle
produktionsomkostninger undervurderes, og ønsket herom måtte derfor afvises.
For så vidt angår den anden påstand bemærker Kommissionen, at de ekstraordinære
udgifter, der indgik i de foreløbige beregninger, svarer til de omkostninger, der rent
faktisk blev opgivet af selskaberne i undersøgelsesperioden på grundlag af deres
finansielle beslutninger. Kommissionen fulgte derfor den fremgangsmåde, som
selskaberne selv benyttede.
Det er dog korrekt, at en fordeling af omkostningerne over en periode vil afhjælpe
uønskede følger af virksomhedernes valg af tidspunkt til at oplyse om disse
omkostninger. Ideelt set bør alle ekstraordinære udgifter, der er rapporteret for hvert
enkelt aktiv, fordeles over det pågældende aktivs nyttige levetid, så der derved nås
frem til de gennemsnitlige årlige omkostninger. Det skal imidlertid bemærkes, at ingen
af de pågældende selskaber benyttede denne metode. Kommissionen har i stedet
besluttet at tage de ekstraordinære udgifter, som selskaberne i stikprøven på grundlag
af de seneste regnskaber har oplyst for de seneste tre år, og at tildele en tredjedel af
disse omkostninger til lakseproduktionen i undersøgelsesperioden på grundlag af
omsætningen. Tre år blev anset for at være en passende periode, da dette er det
gennemsnitlige tidsrum, det tager en unglaks at vokse til en størrelse, hvor den kan
slagtes.
Nedskrivning af licenser og finansielle udgifter
Flere selskaber fremførte også, at nedskrivninger af licenser til lakseopdræt og
finansielle udgifter ikke burde medtages i produktionsomkostningerne for laks. For så
vidt angår nedskrivning af licensers værdi bemærkes det, at lovgivningen i Norge
kræver en gyldig licens for lakseopdræt. For så vidt angår nedskrivningen af
finansielle udgifter bemærkes det, at disse udgifter hovedsagelig vedrører anvendelsen
af frie midler, ofte gennem lån til forretningsmæssigt forbundne selskaber, der også er
involveret i lakseindustrien, og at de pågældende selskaber ikke er finansielle
investeringsselskaber.
Kommissionen bekræfter derfor, at disse nedskrivninger vedrører påløbne udgifter, der
skal afholdes af de pågældende selskaber. Det bekræftes endvidere, at disse
omkostninger bør tildeles de primære forretningsaktiviteter, herunder lakseopdræt, og
påstanden afvises derfor. Som med ekstraordinære udgifter fandtes det også passende
at tildele en tredjedel af alle de omkostninger, som de relevante selskaber har afholdt
de seneste tre år, til lakseproduktionen på grundlag af omsætningen.
Nedskrivning af biomasse
To selskaber i stikprøven fremførte, at nedskrivninger af værdierne af biomasse ikke
burde indgå i omkostningerne til lakseproduktion. Det blev hævdet, at disse
(17)
(18)
3.2.3.
(19)
(20)
3.2.4.
(21)
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nedskrivninger er regnskabsmæssige justeringer på grundlag af den skønnede
fremtidige salgspris for laks og ikke er en reel omkostning.
(22)
I de tilfælde, hvor selskaberne kunne påvise, at nedskrivningerne virkelig blot var et
resultat af ændrede markedsværdier og ikke skyldtes andre faktorer, såsom udslip, død
eller sygdom, konkluderede Kommissionen, at disse omkostninger ikke burde
medtages ved beregningen af den normale værdi, og i denne udstrækning blev
påstandene fra selskaberne i stikprøven accepteret.
Intern afregningspris på råmaterialer
Det blev hævdet, at de forretningsmæssigt forbundne selskabers fortjenstmargen skulle
trækkes fra ved vurderingen af omkostningerne til råmaterialer købt hos sådanne
parter. Det blev fremført, at denne fremgangsmåde ville være i overensstemmelse med
den fremgangsmåde, der blev benyttet for integrerede selskaber, hvor det kun er
produktionsomkostningerne uden fortjeneste, der indgår i omkostningsberegningen for
færdige varer. I dette tilfælde vedrører påstanden hovedsagelig indkøb af unglaks fra
selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med selskaberne i stikprøven.
Som svar herpå skal det bemærkes, at Fællesskabets institutioner ikke var i stand til at
verificere produktionsomkostningerne for unglaks, da selskaberne ikke afgav
oplysninger herom. Det var derfor ikke muligt at vurdere, om der var nogen fortjeneste
eller noget tab på dette salg mellem forretningsmæssigt forbundne selskaber. Der var
desuden heller ikke noget, der tydede på, at brugen af disse interne afregningspriser
påvirkede pålideligheden af den beregnede normale værdi for laks. Påstanden måtte
derfor afvises.
Omkostninger til foder
Det blev påstået, at der var blevet benyttet for høje foderomkostninger for visse
selskaber. Navnlig blev det hævdet, at foderomkostningerne for fisk, der dør før
indfangningen, indgik i både foderomkostningerne til fangede fisk og i
omkostningerne i forbindelse med dødelighed.
Denne påstand blev undersøgt, og hvor det blev konstateret, at sådanne
foderomkostninger var blevet medregnet to gange, blev der foretaget de nødvendige
justeringer for at afhjælpe denne situation.
Eksportpris
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastlæggelsen af eksportprisen, bekræftes
de foreløbige konklusioner i betragtning (32) og (34) i forordningen om midlertidig
told endeligt.
3.2.5.
(23)
(24)
3.2.6.
(25)
(26)
3.3.
(27)
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0010.png
3.4.
(28)
Sammenligning
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til sammenligningen mellem den normale
værdi og eksportpriserne, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning (35) i
forordningen om midlertidig told endeligt.
Dumpingmargen
Selskaber i stikprøven
Der er fastsat individuelle dumpingmargener for alle ti selskaber i stikprøven efter den
metode, der er beskrevet i betragtning (36) i forordningen om midlertidig told, om
nødvendigt justeret under hensyntagen til påstandene i betragtning (11) til (26) i denne
forordning.
Selskaber uden for stikprøven
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastlæggelsen af dumpingmargenen for
selskaber, der ikke indgik i stikprøven, bekræftes de foreløbige konklusioner i
betragtning (38) og (39) i forordningen om midlertidig told endeligt.
Ikke-samarbejdsvillige selskaber
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastlæggelsen af dumpingmargenen for
selskaber, der ikke udviste samarbejdsvilje, bekræftes de foreløbige konklusioner i
betragtning (40) og (41) i forordningen om midlertidig told ligeledes endeligt.
Dumping-margen
På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-
prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:
Selskab
Endelig
dumping-
margen
11,2 %
15,0 %
17,7 %
10,0 %
20,0 %
0,8 %
18,0 %
3.5.
3.5.1.
(29)
3.5.2.
(30)
3.5.3.
(31)
3.5.4.
(32)
Marine Harvest Norway AS, Postbox 4102 Dreggen, N-5835
Bergen, Norge
Fjord Seafood Sales AS og Fjord Seafood Norway AS, Toftsundet,
8900 Brønnøysund, Norge
Pan Fish Norway AS, Grimmergata 5, 6002 Ålesund, Norge
Stolt Sea Farm AS, Grev Wedels plass 5, 0151 Oslo, Norge
Follalaks AS, 8286 Nordfold, Norge
Nordlaks Oppdrett AS, Boks 224, 8455 Stokmarknes, Norge
Hydrotech AS, Bentnesveien 50, N-6512 Kristiansund, Norge
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0011.png
Grieg Seafood AS, C. Sundtsgt 17/19, 5804 Bergen, Norge
Sinkaberg-Hansen
AS, Postbox 134, N-7901 R
ørvik
, Norge
Seafarm Invest AS, N-8764 Lovund, Norge
Vejet gennemsnit for samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i
stikprøven
Restmargen
(33)
4.
4.1.
(34)
20,9 %
2,4 %
11,2 %
14,8 %
20,9 %
Det konkluderes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, at
dumpingmargenen for Nordlaks Oppdrett AS er ubetydelig, idet den er under 2 %.
SKADE
Produktionen i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenen
Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater blev der fremsat et stort
antal bemærkninger og påstande i forbindelse med fastsættelsen af produktionen i
Fællesskabet, definitionen af EF-erhvervsgrenen og udvælgelsen af stikprøven af
fællesskabsproducenter. Kommissionen udvidede derfor skadesundersøgelsen og
foretog yderligere analyser af oplysninger fra alle producenter i Fællesskabet. Hvor det
var nødvendigt, anmodede den desuden om mere detaljerede oplysninger fra alle de
selskaber, der udgjorde EF-erhvervsgrenen i den foreløbige fase. Dette gjorde det
muligt at træffe en endelig afgørelse om produktionen i Fællesskabet og EF-
erhvervsgrenen og sikre, at de oplysninger, der blev benyttet ved vurderingen af alle
skadesindikatorerne, blev mere nøjagtige og konsekvente.
Flere eksporterende producenter og producenter, som var forretningsmæssigt
forbundet med norske eksportører, gentog deres påstand om, at de burde være omfattet
af definitionen af produktionen i Fællesskabet.
Kommissionen undersøgte igen alle de argumenter til støtte for påstanden, der allerede
var fremsat i den foreløbige fase. I betragtning af bestemmelserne i
grundforordningens artikel 4, stk. 1, fandt Kommissionen imidlertid, at forbindelsen
mellem disse forretningsmæssigt forbundne producenter og eksportørerne eller
importørerne af den dumpede vare havde en sådan karakter, at den betød, at de
pågældende forretningsmæssigt forbundne producenter havde en anden adfærd end
uafhængige producenter.
Det skal erindres, at fem producenter i EU, som tilhører større norske koncerner, der
beskæftiger sig med produktion og salg af den pågældende vare, fremsatte skriftlige
bemærkninger og besvarede spørgeskemaet. I de skriftlige bemærkninger gentog de i
vidt omfang de argumenter, som var fremført af norske producenter i forbindelse med
undersøgelsen. Selv om det konstateredes, at disse EU-selskaber også led under
pristryk og tab af markedsandel som følge af dumpingimporten fra Norge, modsatte de
sig, at der blev indledt en undersøgelse og indført antidumpingforanstaltninger.
Kommissionen finder, at denne adfærd i høj grad er påvirket af deres forbindelser til
eksportører i det pågældende land. I overensstemmelse med grundforordningen blev
der derfor ikke taget hensyn til disse andre producenters produktion ved beregningen
(35)
(36)
(37)
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af produktionen i Fællesskabet. Konklusionerne i betragtning (44) i forordningen om
midlertidig told bekræftes derfor.
(38)
Den videre undersøgelse bekræftede, at den anslåede samlede produktion i
Fællesskabet af den pågældende vare udgjorde omkring 22 000 tons i
undersøgelsesperioden.
For så vidt angår EF-erhvervsgrenen fremgik det af den detaljerede analyse af
oplysningerne fra lakseindustrien, at nogle selskaber ikke længere fremstillede laks,
ikke havde fremstillet varen i undersøgelsesperioden, udelukkende fremstillede visse
typer laks, var taget under konkursbehandling i undersøgelsesperioden eller ikke
havde afgivet oplysninger i det krævede format. Det blev derfor konkluderet, at der
ved fastlæggelsen af definitionen af EF-erhvervsgrenen kun kunne tages hensyn til
oplysninger fra 15 producenter i Fællesskabet, som havde deltaget i klagen eller
udtrykkeligt støttede denne. Dette påvirkede de makroøkonomiske skadesindikatorer,
der var fastlagt for hele EF-erhvervsgrenen, navnlig produktion, produktionskapacitet,
kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og produktivitet. De
reviderede oplysninger er beskrevet detaljeret i betragtning (61) til (75).
Det fremgik af den videre undersøgelse, at de 15 samarbejdsvillige klagende
fællesskabsproducenter havde fremstillet omkring 18 000 tons laks i
undersøgelsesperioden. Dette svarer til ca. 82 % af den anslåede samlede produktion i
Fællesskabet af den pågældende vare, jf. betragtning (38), med andre ord en betydelig
del af produktionen i Fællesskabet. De klagende producenter i Fællesskabet anses
derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk.
4, i grundforordningen.
Anvendelse af stikprøver med henblik på skadesvurderingen
Det skal erindres, at det i betragtning af det store antal producenter af opdrættede laks i
Fællesskabet i indledningsmeddelelsen blev påtænkt at benytte stikprøver i forbindelse
med vurderingen af spørgsmålet om skade.
I de bemærkninger, der blev modtaget efter meddelelsen om de foreløbige
undersøgelsesresultater, hævdede visse interesserede parter, at stikprøven af
producenter i Fællesskabet ikke var repræsentativ. Det blev hævdet, at nogle selskaber
har specialiseret sig i og er fuldstændig afhængige af produktionen af økologiske laks,
der er forskellige fra almindelige laks, og at skadesindikatorerne ikke er blevet fastsat
nøjagtigt.
Kommissionen foretog en yderligere analyse af de oplysninger, der var modtaget fra
EF-producenterne, herunder alle producenterne i stikprøven. Den yderligere analyse
bekræftede, at den centrale del af EF-producenternes produktion fortsat bestod af
almindelige laks. I de tilfælde, hvor der blev konstateret, at selskaber i stikprøven
fremstillede økologiske laks, blev det imidlertid konkluderet, at der skulle ses bort fra
sådanne laks i denne undersøgelse, da de generelt har højere produktionsomkostninger
og højere salgspris. Alle de skadesindikatorer, der diskuteres herunder, er derfor blevet
revurderet, idet der er set bort fra økologiske laks i analysen.
(39)
(40)
4.2.
(41)
(42)
(43)
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.
(44)
Skadesundersøgelse og stikprøver
Nogle eksporterende producenter bemærkede, at nogle skadesindikatorer var fastlagt
på grundlag af de oplysninger, der var verificeret for selskaberne i stikprøven, mens
andre var fastlagt på grundlag af oplysninger, der var indhentet for EF-erhvervsgrenen
som helhed. De hævdede, at skadesanalysen derfor ikke var objektiv.
Denne påstand må afvises. Ved anvendelse af stikprøver er det fast praksis at vurdere
og analysere de mikroøkonomiske eller præstationsrelaterede skadesindikatorer for
selskaberne i stikprøven, mens de makroøkonomiske skadesindikatorer vurderes og
analyseres på grundlag af oplysninger, der er indhentet for hele EF-erhvervsgrenen.
Det skal erindres, at skadesanalysen er baseret på
(a)
de skadesindikatorer, såsom salgspriser, lagre, rentabilitet, afkast af
investeringerne, likviditet, investeringer, evnen til at tilvejebringe kapital og
lønninger, der er fastsat på grundlag af oplysninger, der blev verificeret for
selskaberne i stikprøven, og
de øvrige skadesindikatorer, såsom produktion, produktionskapacitet,
kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse,
produktivitet og dumpingmargenens størrelse, der er fastsat på grundlag af
oplysninger indhentet for EF-erhvervsgrenen som helhed.
(45)
(46)
(b)
(47)
De under (b) nævnte oplysninger kan fremskaffes fra forskellige kilder, såsom klagen
og individuelle producenters besvarelser af spørgeskemaer, og kan efterkontrolleres
med oplysninger fra producentsammenslutninger eller offentlige kilder. De
eksporterende producenter hverken dokumenterede eller forklarede, hvordan og
hvorfor skadesundersøgelsen, der benyttede de to kilder nævnt under (a) og (b), ikke
var objektiv, eller hvilken skadesfaktor, der ikke blev undersøgt objektivt. Deres
påstand måtte derfor afvises.
Nogle interesserede parter fremførte endvidere, at den fremgangsmåde, som
Kommissionen havde valgt til at fastsætte skaden, kan føre til resultater, der ikke er
repræsentative, fordi oplysningerne fra et selskab i stikprøven (Celtic Atlantic Salmon)
i den foreløbige fase kun blev benyttet til at beregne underbud og målprisunderbud,
men ikke de øvrige skadesindikatorer. Efter nøje at have overvejet denne påstand og
undersøgt sagen nærmere fandt Kommissionen, at underbuddet og målprisunderbuddet
burde fastsættes ved at udelukke dette selskab fra stikprøven, da den pågældende
producent ikke fremstillede opdrættede laks i den betragtede periode, og nogle af de
oplysninger, der ønskedes oplyst i spørgeskemaet, forelå derfor simpelthen ikke for
den pågældende producent. Det ændrede dog ikke underbuds- og
målprisunderbudsberegningerne væsentligt, at der blev set bort fra de oplysninger,
som dette selskab havde afgivet.
På dette grundlag bekræftes det, at både skadesindikatorerne og underbuds- og
målprisunderbudsberegningerne i den endelige fase nu er fastlagt på basis af
efterkontrollerede oplysninger fra de øvrige fem producenter i Fællesskabet, som er
anført i betragtning (7) i forordningen om midlertidig told.
(48)
(49)
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(50)
Det fremgik af den videre undersøgelse, at de fem fællesskabsproducenter, der indgik i
stikprøven og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, tilsammen
havde en produktion svarende til omkring 48 % af produktionen af opdrættede laks
hos de producenter i EF-erhvervsgrenen, der støttede klagen. Det bekræftes derfor, at
udvælgelsen af stikprøven af producenter i Fællesskabet i overensstemmelse med
grundforordningens artikel 17 var baseret på den største repræsentative
produktionsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var
til rådighed, og at stikprøven var fuldt ud repræsentativ.
Oplysninger, som interesserede parter har adgang til
Nogle norske producenter påstod endvidere, at de fleste af de oplysninger om
fællesskabsproducenterne, som interesserede parter havde adgang til, ikke var
fuldstændige. De bemærkede, at nogle fællesskabsproducenter (herunder selskaber i
stikprøven) ikke havde besvaret den relevante formular for udvælgelse af en stikprøve
blandt producenterne i Fællesskabet. De fremførte endvidere, at to selskaber, der var
udvalgt til at indgå i stikprøven, ikke havde besvaret antidumpingspørgeskemaet for
producenter i Fællesskabet i det krævede format. De eksporterende producenter
konkluderede derfor, at det ikke var berettiget at lade dem indgå i stikprøven, og at
stikprøven derfor ikke var repræsentativ.
Det skal erindres, at Kommissionen i lyset af de bemærkninger, den modtog under
undersøgelsen og efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater,
uddybede sin undersøgelse og anmodede alle parter om at fuldstændiggøre deres
oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19. Selskaber, der ikke afgav de ønskede
oplysninger, eller hvis oplysninger ikke var tilstrækkelig detaljerede, blev udelukket
fra undersøgelsen. I denne forbindelse skal det imidlertid erindres, at der er aflagt
kontrolbesøg hos alle selskaber i stikprøven, og at alle manglende oplysninger blev
fremskaffet under undersøgelsen. De fuldstændige oplysninger blev i ikke-fortrolig
form også gjort tilgængelige for alle interesserede parter, hvoraf nogle konsulterede
dem flere gange. Kommissionen finder derfor, at udvælgelsen af disse
fællesskabsproducenter var berettiget, og at stikprøven af producenter i Fællesskabet
er repræsentativ.
Forbruget i Fællesskabet
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende forbruget, bekræftes de foreløbige
undersøgelsesresultater i betragtning (50) til (53) i forordningen om midlertidig told.
Import til Fællesskabet fra det pågældende land
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger eller ny dokumentation, bekræftes de
foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende importen til Fællesskabet fra Norge
(mængde, markedsandel og gennemsnitlige priser) i betragtning (54) til (59) i
forordningen om midlertidig told.
Prisunderbud
Den metode, der i den foreløbige fase blev benyttet til at beregne omfanget af
prisunderbuddet i undersøgelsesperioden, blev også benyttet i den endelige fase. De
vejede gennemsnitlige salgspriser for de fem selskaber i stikprøven af
4.4.
(51)
(52)
4.5.
(53)
4.6.
(54)
4.7.
(55)
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fællesskabsproducenter blev for hver varetype sammenlignet med de vejede
gennemsnitlige eksportpriser for selskaberne i stikprøven af eksporterende producenter
fra Norge. Sammenligningen blev foretaget mellem sammenlignelige typer af
opdrættede laks og i samme handelsled, nemlig salg til den første uafhængige kunde.
Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter, og som
importpriser benyttedes cif-priserne, Fællesskabets grænse, justeret for told.
(56)
For fællesskabsproducenterne i stikprøven benyttedes priserne ab fabrik, eksklusive
transportomkostninger og på tilsvarende handelstrin som den pågældende import. For
de fællesskabsproducenter i stikprøven, som solgte fisk fra opdrætsstedet med fradrag
af et gebyr til en forarbejdningsvirksomhed, blev priserne justeret opad for
forarbejdnings- og pakningsomkostninger, så de blev sammenlignelige med de priser,
der var gældende for andre producenter i stikprøven og for den import, der var
omfattet af undersøgelsen. Denne justering blev foretaget på grundlag af det gebyr, der
rent faktisk blev betalt til forarbejdningsvirksomheden, eller på grundlag af de
omkostninger, som andre producenter i stikprøven havde afholdt for disse aktiviteter.
Det fremgik af prissammenligningen, at priserne på laks med oprindelse i Norge lå
væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser på fællesskabsmarkedet i
undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige underbudsmargen blev fastsat til omkring
12 % af EF-erhvervsgrenens priser, hvilket vil sige, at der i den foreløbige fase
forekom et betydeligt underbud.
EF-erhvervsgrenens situation
Det skal erindres, at det i betragtning (89) i forordningen om midlertidig told blev
foreløbigt fastslået, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade i henhold til
grundforordningens artikel 3.
Flere interesserede parter anfægtede fortolkningen af de tal vedrørende EF-
erhvervsgrenens situation, der blev fremlagt i betragtning (63) til (89) i forordningen
om midlertidig told. De anførte, at tallene ikke viser nogen væsentlig skade, da nogle
skadesindikatorer – såsom produktion, produktionskapacitet, salgsmængde og lagre –
udviste en positiv udvikling. De indrømmede, at EF-erhvervsgrenens
forretningsmæssige udsigter ikke var særlig positive, men fandt samtidig, at dette ikke
samlet set burde føre til den konklusion, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig
skade.
I betragtning af disse påstande fortsatte Kommissionen sin undersøgelse af
spørgsmålet om skade. Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen som nævnt i
betragtning (40) nu består af 15 klagende producenter i Fællesskabet, og at fem af
disse som nævnt i betragtning (49) blev udvalgt til at indgå i stikprøven. På dette
grundlag konstateredes følgende:
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
EF-erhvervsgrenens produktion,
udviklede sig som helhed således:
produktionskapacitet
og
kapacitetsudnyttelse
(57)
4.8.
(58)
(59)
(60)
4.8.1.
(61)
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0016.png
Tabel 1: Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
2001
Produktion (tons)
Indeks
Produktionskapacitet
(tons)
Indeks
Kapacitetsudnyttelse
Indeks
Kilde: EF-erhvervsgrenen
2002
18.879
108
2003
18.612
107
UP
17.448
100
18.271
105
32.445
100
36.900
114
39.442
122
39.342
121
54 %
100
51 %
95
47 %
88
46 %
86
(62)
Som vist i ovenstående tabel steg EF-erhvervsgrenens produktion samlet set med 5 % i
løbet af den betragtede periode. Produktionen steg først med 8 % mellem 2001 og
2002, men faldt derefter med omkring 1 % og med yderligere 2 % i
undersøgelsesperioden, hvor den forblev under 2002-niveauet. De konstaterede
udviklingstendenser er i overensstemmelse med de resultater, der fandtes i den
foreløbige fase.
I den betragtede periode steg produktionskapaciteten med 21 %. Den største stigning
fandt sted i 2002 (+14 %). Det skal erindres, at produktionen af opdrættede laks i
Fællesskabet reelt er begrænset af statslige licenser, der angiver det maksimale antal
levende fisk, der på ethvert tidspunkt og ethvert sted kan findes i vandet. De
ovennævnte kapacitetstal er således udtryk for en teoretisk kapacitet, der er baseret på
den samlede mængde i licenserne og ikke på den fysiske kapacitet for fiskehold i de
bassiner eller andre produktionsmidler, der benyttes af EF-erhvervsgrenen.
Kommissionen finder derfor, at disse tal for kapaciteten ikke er afgørende for
analysen, da den faktiske produktionskapacitet er mindre.
Kapacitetsudnyttelsen faldt først med 5 % mellem 2001 og 2002 og faldt derefter
yderligere med ca. 7 % i 2003 og med ca. 2 % i undersøgelsesperioden.
Salgsmængde, markedsandel, gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet og vækst
Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder på
fællesskabsmarkedet.
(63)
(64)
4.8.2.
(65)
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0017.png
Tabel 2: Salgsmængde, markedsandel, gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet
2001
Salg (tons)
Indeks
Markedsandel
Indeks
Gennemsnitlig
enhedssalgspris
(EUR/kg)
Indeks
2002
16.185
103
2003
18.142
115
UP
16.825
107
15.719
100
2,98 %
100
2,94 %
99
2,97 %
100
2,77 %
93
3,03
3,00
2,64
2,77
100
99
87
91
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer for så vidt angår salgsmængde og
markedsandel. Besvarelser af spørgeskemaer fra de virksomheder i EF-erhvervsgrenen, der indgik i
stikprøven, for så vidt angår de gennemsnitlige enhedssalgspriser, ab fabrik.
(66)
EF-erhvervsgrenens salg steg udtrykt i mængde med 7 % mellem 2001 og
undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen var med andre ord i stand til at øge sit salg
med omkring 1 100 tons. Dette resultat skal også ses i lyset af stigningen i forbruget i
Fællesskabet, der var på 80 000 tons i samme periode.
Fordi EF-erhvervsgrenen ikke opnåede fuld fordel af væksten på markedet, faldt dens
markedsandel samlet set i den betragtede periode med 7 %. Den faldt først mellem
2001 og 2002, steg derefter svagt i 2003 og faldt så igen kraftigt i
undersøgelsesperioden til et niveau langt under markedsandelen i 2001. I betragtning
af EF-erhvervsgrenens begrænsede markedsandel har ethvert tab, også selv om det er
lille, stor indvirkning på dens økonomiske situation.
I tidsrummet fra 2001 til undersøgelsesperioden faldt EF-erhvervsgrenens
gennemsnitlige salgspriser med 9 %. Det største prisfald fandt sted mellem 2002 og
2003.
I den betragtede periode steg forbruget i Fællesskabet med 15 %, og EF-
erhvervsgrenens salgsmængde forøgedes med 7 %. I samme periode faldt
salgspriserne i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenens markedsandel imidlertid med
henholdsvis 9 % og 7 %. Samtidig steg importen fra Norge med omkring 35 %, og
lavprisdumpingimportens markedsandel steg med hele 8,6 procentpoint. Dette
bekræfter, at EF-erhvervsgrenen kun i meget begrænset omfang deltog i væksten på
markedet i den betragtede periode.
Rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet
Rentabiliteten af salget i Fællesskabet er udtryk for det resultat, som
fællesskabsproducenterne i stikprøven opnåede på salget af opdrættede laks på
fællesskabsmarkedet. Afkastet af investeringerne og likviditeten kunne måles for den
snævrest mulige varegruppe, der indbefattede samme vare, jf. grundforordningens
artikel 3, stk. 8. I denne forbindelse skal det erindres, at opdrættede laks tegnede sig
(67)
(68)
(69)
4.8.3.
(70)
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0018.png
for mere end 95 % af den økonomiske aktivitet hos de virksomheder i EF-
erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven.
Tabel 3: Rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet
2001
Rentabiliteten af salget i
Fællesskabet
Afkast af investeringer
Likviditet (000 EUR)
2002
-6,9 %
-18,0 %
-53
2003
-9,0 %
-26,2 %
827
UP
-5,0 %
-21,1 %
984
8,0 %
38,9 %
2.749
Kilde: Den af stikprøven omfattede del af EF-erhvervsgrenen
(71)
Som det fremgår af ovenstående tabel, havde EF-erhvervsgrenen i 2001 et positivt
resultat med hensyn til rentabilitet, nemlig 8 %. Mellem 2001 og 2002 blev
rentabiliteten negativ, idet den faldt med hele 14,9 procentpoint, hvilket førte til et tab
på 6,9 %. EF-erhvervsgrenen har derefter været tabsgivende. Det skal bemærkes, at
situationen forværredes yderligere mellem 2002 og 2003 med et tab på 9 % af
omsætningen, dvs. et tab på yderligere 2,1 procentpoint. I undersøgelsesperioden var
efterspørgslen efter laks konstant, og sammenfaldende med offentliggørelsen af de
midlertidige beskyttelsesforanstaltninger kunne EF-erhvervsgrenen øge sine
salgspriser med omkring 5 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Dette førte til
en begrænsning af tabet, der dog fortsat var betydeligt (5 %). Fra begyndelsen til
slutningen af den betragtede periode faldt rentabiliteten med 13 procentpoint.
I den betragtede periode forekom der en negativ udvikling i afkastet af investeringerne
og likviditeten, der svarede til udviklingen i rentabiliteten.
Beskæftigelse og produktivitet
Tabel 4: Beskæftigelse og produktivitet
2001
Antal ansatte
Indeks
Produktivitet (tons/ansat)
Indeks
Kilde: EF-erhvervsgrenen
(72)
4.8.4.
2002
247
109
2003
238
105
UP
221
97
227
100
76,9
100
76,4
100
78,2
101
82,7
108
(73)
Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen,
der direkte beskæftigede sig med fremstilling af opdrættede laks, samlet set med 3 %.
Mellem 2001 og 2002 var der en stigning på 9 %, der kan forklares ved en
produktionsforøgelse i samme periode. Som det fremgår af ovenstående tabel, kunne
den vækst i beskæftigelsen, der fandt sted i 2002, ikke fastholdes, fordi EF-
erhvervsgrenens økonomiske situation blev forværret. Der kunne også konstateres en
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0019.png
øget brug af automatisering i den betragtede periode. Tallene for ansatte, der direkte er
beskæftiget i forbindelse med produktionen af opdrættede laks hos producenter i
Fællesskabet, som ikke er forretningsmæssigt forbundet med norske eksportører, skal
ses i lyset af Fællesskabets interesser, der er omhandlet i betragtning (112).
(74)
4.8.5.
Som følge af væksten i produktionen og faldet i beskæftigelsen kunne EF-
erhvervsgrenen i den betragtede periode øge sin produktivitet med 8 %.
Lønninger
Tabel 5: Lønninger
2001
Lønninger (000 EUR)
Indeks
2002
4.147
92
2003
3.941
87
UP
3.915
87
4.517
100
Kilde: Den af stikprøven omfattede del af EF-erhvervsgrenen
(75)
I betragtning af forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation måtte
lønningerne sænkes med 13 % i løbet af den betragtede periode. Tallet for de samlede
lønninger afspejler faldende beskæftigelse, men viser også et fald i
gennemsnitslønningerne pr. ansat i erhvervsgrenen.
Andre skadesindikatorer
Den videre undersøgelse påvirkede ikke de øvrige skadesindikatorer. De foreløbige
konklusioner om lagre, investeringer, evnen til at tilvejebringe kapital, genrejsning
efter tidligere dumping og dumpingmargenens faktiske størrelse, der er anført i
betragtning (68), (78), (79), (83) og (84) i forordningen om midlertidig told, bekræftes
derfor.
Konklusion om skade
I den betragtede periode var fællesskabsmarkedet kendetegnet ved konstant stigende
efterspørgsel, idet forbruget steg med 15 % eller 80 000 tons, mens priserne på
dumpingimporten i samme periode faldt med 16 %. Importen til Fællesskabet af laks
fra Norge (det vigtigste eksportland) til lave dumpingpriser er fortsat med store og
stigende mængder (+35 %). Som følge heraf steg den norske markedsandel med 17 %
eller 8,6 procentpoint. Mellem 2002 og 2003 var væksten i importen fra Norge
(+20 %) og prisfaldet (-13 %) særlig udtalt. Det fremgik af undersøgelsen, at priserne
på laks siden da har været meget lave på fællesskabsmarkedet.
For så vidt angår EF-erhvervsgrenens økonomiske situation viser en samlet
undersøgelse af skadesindikatorerne, at den gradvist blev forværret i løbet af den
betragtede periode. Selv om nogle faktorer udviste en positiv udvikling i den
betragtede periode (produktion, kapacitet, salgsmængde), udviklede de fleste
indikatorer sig negativt: salgspriser (-9 %), markedsandel (-7 %), rentabilitet (-
13 procentpoint), beskæftigelse (-3 %), lønninger (-13 %) samt likviditet og afkast af
investeringerne. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes mest i
perioden mellem 2002 og 2003.
4.8.6.
(76)
4.9.
(77)
(78)
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(79)
For så vidt angår den samlede positive udvikling i produktionen (+5 %) og
salgsmængden (+7 %) konstateredes det, at disse stigninger havde fundet sted i en
periode med øget efterspørgsel på fællesskabsmarkedet (+15 %). EF-erhvervsgrenen
opnåede imidlertid kun i begrænset omfang fordel af væksten på markedet, og dette
gjorde det kun muligt at undgå et større tab af markedsandel i undersøgelsesperioden.
Endvidere er det værd at bemærke, at væksten i EF-erhvervsgrenens salg fandt sted,
mens priserne var stærkt faldende på fællesskabsmarkedet. Dette har ført til et
betydeligt fald i rentabiliteten fra en situation med positive resultater (8,0 % i 2001) til
betydelige tab i resten af den betragtede periode. Afkastet af investeringerne og
likviditeten udviklede sig på samme måde som rentabiliteten. Lønningerne faldt også i
den betragtede periode (-13 %).
Det skal bemærkes, at det største fald i rentabiliteten (-2,1 procentpoint) og
salgspriserne (-12 %) fandt sted mellem 2002 og 2003.
Under hensyntagen til alle disse faktorer konkluderes det derfor endeligt, at EF-
erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.
ÅRSAGSSAMMENHÆNG
Virkninger af import fra andre tredjelande
Flere interesserede parter anfægtede fortolkningen af de tal vedrørende importen fra
tredjelande, der blev fremlagt i betragtning (94) til (99) i forordningen om midlertidig
told. De fremførte, at tallene faktisk viste en årsagssammenhæng mellem
lavprisimporten fra visse tredjelande og EF-erhvervsgrenens situation. De pågældende
parter hævdede, at den samlede gennemsnitlige importpris på varer fra alle andre
tredjelande end Norge og de gennemsnitlige importpriser på varer fra nogle lande lå
under importprisen fra Norge. Det hævdedes endvidere, at Kommissionen ikke havde
bevist, at vilde laks ikke havde nogen indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, og
at vilde og opdrættede laks ikke er indbyrdes udskiftelige.
Det bemærkes, at ingen af de interesserede parter anfægtede tallene for priserne og den
absolutte importmængde med oprindelse i andre tredjelande, men derimod
fortolkningen af tallene. Det blev heller ikke anfægtet, at importstatistikkerne ikke
skelner mellem opdrættede laks og vildelaks, og at prisen på vilde laks er lavere end
prisen på opdrættede laks.
Det er således vigtigt at erindre, at der ikke skelnes mellem opdrættede laks og vilde
laks i importstatistikkerne. Imidlertid er det konstateret, at vilde laks smager
væsentligt anderledes end opdrættede laks. Det var vigtigere, at undersøgelsen viste, at
vilde laks i modsætning til opdrættede laks næsten ikke sælges som fersk vare, men
hovedsagelig som konserves. Det står klart, at disse varer ikke konkurrerer direkte
med hinanden på markedet. Dette forklarer, hvorfor prisen på vilde laks er lavere end
prisen på opdrættede laks, og hvorfor disse varer ikke er indbyrdes udskiftelige for
brugerne og forbrugerne. Endelig bemærkes det, at ingen af disse interesserede parter
fremlagde beviser for, at vilde og opdrættede laks som hævdet var indbyrdes
udskiftelige. Deres påstande måtte derfor afvises.
(80)
(81)
(82)
5.
5.1.
(83)
(84)
(85)
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0021.png
(86)
Hvis der isoleret ses på de samlede gennemsnitlige priser for nogle lande, f.eks. USA
og Canada, synes de at ligge under importpriserne fra Norge. Det fremgår imidlertid af
oplysninger indhentet under undersøgelsen, at størstedelen af importen fra USA og
Canada består af vilde laks, der som ovenfor anført er billigere end og ikke
udskiftelige med opdrættede laks. I betragtning af konklusionerne i betragtning (85) er
det usandsynligt, at importen fra disse to lande kunne have haft en væsentlig
indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.
For så vidt angår andre eksportlande blev det konstateret, at selv om
gennemsnitsprisen på importen fra Chile lå over EF-erhvervsgrenens priser, var
importpriserne fra Færøerne i undersøgelsesprisen lavere end de norske eksporterende
producenters priser på fællesskabsmarkedet. Dette bør imidlertid ikke skjule, at
importen fra Chile og Færøerne er faldet med henholdsvis 7 % (1 895 tons) og 8 %
(3 397 tons) i den betragtede periode, mens importen fra Norge steg med 35 % (93 366
tons). Denne udvikling skal også ses i lyset af udviklingen i forbruget, der steg med
15 % i samme periode.
Desuden udviste udviklingen i importen fra Chile og Færøerne mellem 2001 og 2003,
hvor EF-erhvervsgrenens situation blev særlig forværret, en vis lighed med
udviklingen i EF-erhvervsgrenens situation. Mens importen fra Chile faldt betydeligt
med 26 % (6 987 tons), og importen fra Færøerne kun steg med 2 %, altså meget
mindre end stigningen i forbruget (16 %), steg importen fra Norge med 31 %
(82 631 tons) i samme periode. I betragtning af ovenstående skal det bemærkes, at selv
om det ikke helt kan udelukkes, at tilstedeværelsen af laks til lave priser fra disse to
lande påvirkede fællesskabsmarkedet, bryder det ikke årsagssammenhængen mellem
de store mængder dumpingimport fra Norge og den skade, der er forvoldt EF-
erhvervsgrenen.
Virkninger af ændringer i EF-erhvervsgrenens eksportresultater
Tabel 6: EF-erhvervsgrenens eksportmængde
2001
Eksport (tons)
Indeks
Kilde: EF-erhvervsgrenen
(87)
(88)
5.2.
2002
212
116
2003
386
210
UP
484
263
184
100
(89)
(90)
Den videre undersøgelse afdækkede også visse udsving i størrelsen af EF-
erhvervsgrenens eksport og førte til de resultater, der er vist i ovenstående tabel.
Nogle interesserede parter fremførte, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater var
blevet negativt påvirket af importrestriktioner, som USA indførte over for opdrættede
laks i 2003. De konkluderede, at skader som følge af dårlige eksportresultater ikke kan
tilskrives importen fra Norge.
I denne forbindelse skal det bemærkes, at der ikke blev fremlagt nogen dokumentation
for de amerikanske importrestriktioner. Hvis sådanne restriktioner findes, havde de
ingen væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter. Endvidere var
EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter begrænsede i den betragtede periode. Eksporten
(91)
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tegnede sig for omkring 1 % af EF-erhvervsgrenens produktion i 2001 og mindre end
3 % i undersøgelsesperioden. Det fremgår klart af ovenstående tabel, at EF-
erhvervsgrenens eksport i modsætning til det påståede er forøget betydeligt i den
betragtede periode. I betragtning af disse konklusioner og den vanskelige situation på
fællesskabsmarkedet kan den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, ikke
tilskrives nogen ændring i størrelsen af dens eksport.
(92)
Under alle omstændigheder bemærkes det, at de oplysninger om priser og rentabilitet,
der blev benyttet ved vurderingen af spørgsmålet om skade, kun er baseret på EF-
erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet. Argumentet om, at en
ændring af EF-erhvervsgrenens eksportresultater havde skadelige virkninger for EF-
erhvervsgrenen, som ikke blev yderligere underbygget, måtte derfor afvises.
Virkningerne af en videnskabelig undersøgelse på EF-erhvervsgrenens salgsmængde
og salgspriser
En interesseret part fremførte, at offentliggørelsen af en videnskabelig undersøgelse,
der fandt, at skotske laks angiveligt var meget kraftigt forurenede, kunne have forvoldt
en betydelig salgsnedgang og kunne have haft negativ indvirkning på EF-
erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode.
Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at EF-producenternes produktion,
hjemmemarkedssalg og eksportsalg steg i den betragtede periode.
Af denne årsag, og fordi den ikke var yderligere udbygget, måtte påstanden afvises.
Virkningerne af øget dødelighed på produktionen og salgsmængden
En interesseret part gentog argumentet om, at en højere end normal dødelighed i Irland
og sygdomsudbrud i Det Forenede Kongerige og Irland i 2002 og 2003 kunne have
forårsaget en betydelig produktions- og salgsnedgang for EF-erhvervsgrenen.
Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at disse forhold var begrænset til et mindre
antal opdrætssteder og ikke havde mærkbare virkninger for de samlede salgs- og
produktionstal i Fællesskabet, da de ramte bestande var små. Som nævnt ovenfor og i
betragtning (62) og (65) steg EF-erhvervsgrenens produktion og salg faktisk i 2002 og
2003.
Derfor, og da den ikke var yderligere underbygget, måtte påstanden afvises.
Konklusion om årsagssammenhæng
På grundlag af ovenstående kendsgerninger og overvejelser, og da der ikke er fremlagt
dokumentation
eller
andre
underbyggede
bemærkninger
vedrørende
årsagssammenhængen, bekræftes konklusionerne herom i betragtning (90) til (111) i
forordningen om midlertidig told.
5.3.
(93)
(94)
(95)
5.4.
(96)
(97)
(98)
5.5.
(99)
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
6.1.
FÆLLESSKABETS INTERESSER
Indledende bemærkning
(100) Det skal erindres, at analysen af Fællesskabets interesser i den foreløbige fase blev
gennemført på baggrund af en lav grad af samarbejdsvilje hos brugerne
(forarbejdningsvirksomheder). Kommissionen fortsatte derfor undersøgelsen
vedrørende Fællesskabets interesser ved at tilskynde forarbejdningsvirksomheder
(brugere) til at indgive yderligere meningsfulde besvarelser af spørgeskemaer, ved at
gennemføre yderligere kontrolbesøg hos de i betragtning (7) nævnte brugere og
brugersammenslutninger og ved at indhente yderligere oplysninger.
(101) Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater blev der desuden
modtaget
talrige
henvendelser
fra
interesserede
parter,
navnlig
forarbejdningsvirksomheder og deres sammenslutninger, der krævede en yderligere
undersøgelse, især med hensyn til virkningerne af eventuelle foranstaltninger på deres
aktiviteter og med hensyn til foranstaltningernes form.
(102) Det skal også nævnes, at reaktionerne på Kommissionens meddelelse om, at den havde
til hensigt at ændre den midlertidige told og dens form, generelt var positive med
hensyn til ændringen til en mindsteimportpris i form af variabel told.
6.2.
EF-erhvervsgrenens interesser
(103) Nogle interesserede parter fremførte, at i betragtning af den lave beskæftigelse i EF-
erhvervsgrenen på den ene side og den høje beskæftigelse i brugerindustrierne på den
anden side burde der benyttes andre muligheder for at støtte EF-erhvervsgrenen end
indførelse af antidumpingforanstaltninger.
(104) I denne forbindelse bemærkes det, at de mulige alternativer og
antidumpingforanstaltninger indgår i forskellige retlige sammenhænge og har
forskellige formål. Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen har lidt under
dumpingimport til lave priser af opdrættede laks fra Norge. I betragtning af arten af
den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, anses det for uundgåeligt, at dens situation vil
blive forværret yderligere, hvis der ikke gennemføres foranstaltninger. Hvis der ikke
vedtages foranstaltninger, vil det højst sandsynligt føre til yderligere skade, og i
betragtning af de tab, der fandt sted i den betragtede periode, er der på mellemlang sigt
mulighed for, at erhvervsgrenen vil forsvinde. På grundlag af konklusionerne for
undersøgelsesperioden anses EF-erhvervsgrenen derfor for at være i fare, medmindre
de lave priser på dumpingimporten afhjælpes. Da det er konkluderet, at der
forekommer skadevoldende dumping, er det hensigtsmæssigt at indføre
antidumpingforanstaltninger, og alternative muligheder er derfor ikke relevante.
(105) Hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, vil tilstedeværelsen på
fællesskabsmarkedet af store mængder norske laks til dumpingpriser udgøre en
voksende trussel. Denne situation vil ikke tilvejebringe den nødvendige langsigtede
stabilitet, som er afgørende for, at lakseopdrætterne i Fællesskabet kan genrejse sig
efter den aktuelle dumpingadfærd, og den vil bringe alle de
omstruktureringsbestræbelser, som EF-erhvervsgrenen til dato har udfoldet, i fare. I
betragtning af det store antal opdrætningsvirksomheder i EU, der er lukket i de seneste
år, finder Kommissionen, at der er stor risiko for, at EF-erhvervsgrenen vil forsvinde
DA
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på mellemlang sigt, hvis der ikke træffes foranstaltninger til at afhjælpe den
skadevoldende dumping.
(106) Hvis der indføres endelige antidumpingforanstaltninger, vil de genskabe redelige
handelsbetingelser på markedet og gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at drage
fordel af de omstruktureringsbestræbelser, den har udfoldet i de seneste år. På disse
betingelser vil EF-erhvervsgrenen stadig kunne være en levedygtig producent, der
tilbyder opdrættede laks af høj kvalitet, og den vil sandsynligvis være i stand til at
ekspandere. Det forventes især, at EF-erhvervsgrenen igen vil blive rentabel, således
som det var tilfældet i 2001. I mellemtiden bør det i betragtning af den kapacitet, der
er tilbage efter de virksomheder, som var tvunget til at lukke i den betragtede periode,
ikke udelukkes, at EF-erhvervsgrenen kan fordoble sin markedsandel.
(107) Det vil have en række positive følger for brugerne og forbrugerne af laks, at EF-
erhvervsgrenen er levedygtig. De højkvalitetsvarer, som EF-erhvervsgrenen tilbyder,
vil fortsat være tilgængelige for alle brugere og forbrugere. Det er også rimeligt at
antage, at EF-erhvervsgrenen efter en omstrukturering og med en øget markedsandel
bedre vil være i stand til at kontrollere sine omkostninger og opnå stordriftsfordele,
hvilket hidtil ikke har været muligt i betragtning af det pres, den har været udsat for fra
dumpingimporten. Dette vil føre til en styrkelse af EF-erhvervsgrenens finansielle
situation, mere effektiv konkurrence og stabile laksepriser til fordel for alle parter på
fællesskabsmarkedet.
(108) Det skal endelig erindres, at en række fællesskabsproducenter er beliggende i afsides
og landlige egne i EU, hvor den direkte og indirekte beskæftigelse, som
lakseproducenterne giver, er yderst vigtig for lokalsamfundet. Disse arbejdspladser vil
sandsynligvis forsvinde, hvis EF-erhvervsgrenen ikke beskyttes mod
dumpingimporten til lave priser fra Norge. Hvis der derimod indføres foranstaltninger,
kan det antages, at beskæftigelsen også vil stige i tråd med den forventede forbedring
af EF-erhvervsgrenens situation, der er skitseret ovenfor.
(109) Da der ikke blev fremsat yderligere underbyggede bemærkninger vedrørende
Fællesskabets interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning (113) til (116) i
forordningen om midlertidig told.
6.3.
Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers og forarbejdningsvirksomheders
interesser
(110) Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater og den videre
undersøgelse som nævnt i betragtning (100) blev der modtaget en række
bemærkninger fra virksomheder, der forarbejder opdrættede laks. Nogle importører og
forarbejdningsvirksomheder samarbejdede yderligere som følge af den videre
undersøgelse. De selskaber, der afgav meningsgivende besvarelser i procedurens
endelige fase, tegner sig for omkring 18 % af den samlede import fra Norge i
undersøgelsesperioden og omkring 11 % af forbruget (sammenlignet med henholdsvis
9 % og 6 % i den foreløbige fase).
(111) Importørerne og forarbejdningsselskaberne (brugerne) fandt, at en værditold ville øge
deres omkostninger, mindske deres salgsmængde og rentabilitet og muligvis føre til
tab af arbejdspladser eller endda udflytning. De fremførte også, at beskæftigelsen i
fiskeforarbejdningssektoren er langt højere end i fiskeopdrætningsindustrien, der ikke
DA
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
desto mindre i visse tilfælde tilvejebringer arbejdspladser i områder med lav
beskæftigelse. Forarbejdningsvirksomhederne understregede også behovet for, at
forbrugerne og forhandlerne fortsat har adgang til opdrættede kvalitetslaks til lave
priser. De fandt imidlertid generelt, at en mindsteimportpris var en mere acceptabel
foranstaltning end en værditold.
(112) De vigtigste omkostninger i forbindelse med røgning eller anden forarbejdning af laks
er udgifterne til køb af laks og arbejdskraftomkostningerne. For så vidt angår
beskæftigelsen blev der i løbet af undersøgelsen forelagt forskellige tal for
Kommissionen i en række undersøgelser eller bemærkninger. Disse undersøgelser og
bemærkninger er kun af begrænset nytte i forbindelse med denne undersøgelse. I
denne forbindelse skal det bemærkes, at de fremlagte undersøgelser vedrører andre
tidsrum end undersøgelsesperioden, ikke nøjagtig dækker den pågældende vare og
delvis benytter andre parametre, der ikke er omfattet af denne undersøgelse.
Kommissionen
gennemførte
derfor
også
kontrolbesøg
hos
relevante
sammenslutninger. På grundlag af alle de indhentede oplysninger er det bedste skøn, at
omkring 7 500 personer er direkte beskæftiget i lakseforarbejdningssektoren i
Fællesskabet.
(113) Efter den videre undersøgelse konstateredes det, at opdrættede laks tegner sig for
omkring 48 % til 54 % af forarbejdningsvirksomhedernes samlede omkostninger,
mens lønudgifterne udgør mellem 6 % og 12 %. Under normale markedsvilkår (dvs.
rimelige råvarepriser og en god detailpris) forventer forarbejdningsvirksomhederne en
fortjeneste af driften på mellem 5 % og 12 %. Dette blev bekræftet af de
samarbejdsvillige forarbejdningsvirksomheder, der afgav oplysninger om
rentabiliteten. Det fremgik af den videre undersøgelse, at fortjenesten kan være endnu
højere i gode tider. Ved sidste led i distributionskæden kan detailforhandlerne forvente
en fortjenstmargen på mellem 6 % og 11 %.
(114) Brugerindustriens bekymringer er legitime, idet den frygter, at de foreslåede
foranstaltninger vil have en negativ indvirkning på dens omkostninger med en
begrænsning af rentabiliteten til følge. Under de nuværende omstændigheder og i
betragtning af den foreslåede mindsteimportpris vil der imidlertid sandsynligvis kun
være begrænset eller slet ingen indvirkning på brugernes omkostninger.
(115) I bedste fald vil markedsforholdene være uændrede, dvs. priserne vil forblive på et
niveau noget over mindsteimportprisen. I dette tilfælde vil mindsteimportprisen slet
ikke påvirke brugernes omkostninger. Når importen finder sted til en cif-pris,
Fællesskabets grænse, der svarer til eller er højere end den fastsatte mindsteimportpris,
skal der ikke betales told.
(116) I den værst tænkelige situation med indførelse af foranstaltninger vil brugernes
omkostninger til råmaterialer blive fastsat til mindsteimportprisen, nemlig
producenternes faktiske omkostninger plus en rimelig fortjeneste for leverancer til
fællesskabsmarkedet. Selv om denne situation ikke afspejler de aktuelle forhold på
markedet, finder Kommissionen, at det i et sådant tilfælde ikke kan udelukkes, at en
indførelse af antidumpingforanstaltninger vil have en vis negativ indvirkning på
importørerne og forarbejdningsselskaberne, da en eventuel told vil skulle betales
direkte på tidspunktet for importen uanset importprisens størrelse. I denne forbindelse
skal det imidlertid erindres, at den foreslåede foranstaltning har form af en
mindsteimportpris, som er en bundpris, der kun skal sikre, at producenter i
DA
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fællesskabet kan sælge deres laks i Fællesskabet til priser fastsat på grundlag af reglen
om mindste told, der vil gøre det muligt for dem at dække deres omkostninger og give
dem en fortjenste, som de normalt kunne forvente, hvis der ikke forekom
dumpingimport. Der vil kun blive opkrævet told i de eventuelle ekstraordinære
tilfælde, hvor prisen, frit Fællesskabets grænse, på importvarer fra Norge er under
mindsteimportprisen, og i så fald kun med et niveau svarende til forskellen mellem
importprisen og mindsteimportprisen. Desuden vil hele laksemarkedet fra produktion
til kundeleverancer være styret af redelig konkurrence. Disse forhold vil gøre det
muligt at afspejle omkostningerne på behørig vis i salgspriserne på hvert niveau i
distributionskæden. Brugerne kan også forvente bedre muligheder for at få forsyninger
fra EU-leverandører og andre tredjelande, når markedet overvinder følgerne af den
skadelige dumping. Når alle markedets aktører opererer under sunde markedsforhold
med redelige handelsvilkår, vil der foreligge det størst mulige udvalg af varer og
kvaliteter fra forskellige leverandører. Hvis priserne fastsættes som reaktion på
markedets signaler, bør det give en positiv indvirkning på produktions- og
distributionskæden, så priser og omkostninger kan blive mere stabile og forudsigelige.
(117) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, og hvis prisen på den norske eksport får lov at
vende tilbage til de tidligere lave dumpingpriser, vil brugerne i en periode kunne opnå
fordele af den illoyale dumpingimport. Markedet vil imidlertid ikke kunne tåle denne
situation i længere tid. De priser, brugerne vil skulle betale for laks, vil ligge under
producenternes omkostninger for leverancer til fællesskabsmarkedet. Hvis der igen får
lov at forekomme dumping, vil importen fra Norge, der tegner sig for omkring 60 % af
forbruget i Fællesskabet, forhindre eksport fra leverandører i tredjelande, der ikke
foretager dumping. Brugerne vil ikke have mulighed for at fremskaffe alternative
leverancer og kvaliteter. Hvis priserne ikke fastsættes på markedsvilkår, vil det føre til
manglende prisstabilitet og have negative følger for de endelige varer, der sælges til
forbrugerne. Dette kan i sidste ende påvirke forarbejdningsvirksomhedernes
rentabilitet.
(118) Anvendelsen af en mindsteimportpris vil derfor på den ene side kun have mindre
omkostningsfølger for importørerne og forarbejdningsvirksomhederne. Så længe
markedspriserne ligger over mindsteimportprisen, vil der faktisk overhovedet ikke
være finansielle konsekvenser. På den anden side finder Kommissionen, at sådanne
markedsvilkår også burde forhindre udflytning, da importafgifterne på forarbejdede
laks er høje. Forarbejdningsindustrien i Fællesskabet bør derfor fortsat have adgang til
tilstrækkelige leverancer af råmaterialer.
(119) Som anført i betragtning (140) vil Kommissionen overvåge udviklingen på
fællesskabsmarkedet for opdrættede laks. Hvis det fremgår af denne overvågning, at
de gældende foranstaltninger ikke længere er nødvendige eller tilstrækkelige til at
modvirke den skadelige dumping, kan Kommissionen overveje at indlede og hurtigt
gennemføre en fornyet undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 11,
stk. 3. Dette vil tillade Kommissionen at reagere hurtigt, hvis markedspriserne i
længere tid falder til et niveau under mindsteimportprisen.
(120) Der har været nogen debat med interesserede parter om størrelsen af den fremtidige
beskæftigelse. Som med analysen af foranstaltningernes virkninger på omkostningerne
er der dog intet bevis for, at antidumpingforanstaltninger mod importen af laks fra
Norge vil have større følger for beskæftigelsen i denne sektor.
DA
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(121) Den videre undersøgelse bekræftede, at en mindsteimportpris på det foreslåede niveau
er den mest hensigtsmæssige form for foranstaltning (se betragtning (128)). De
ulemper, som en mindsteimportpris eventuelt vil have for importørerne,
forarbejdningsvirksomhederne og brugerne, anses derfor ikke for at veje tungere end
de fordele, der forventes for producenterne i Fællesskabet som følge af de
antidumpingforanstaltninger, som anses for at være det nødvendige minimum, som
skal til for at afhjælpe den alvorlige skade, der er forvoldt, og forhindre en yderligere
alvorlig forværring af fællesskabsproducenternes situation. Det skal desuden
bemærkes, at der fortsat vil være adgang til andre forsyningskilder i andre tredjelande.
(122) Da der ikke blev fremsat yderligere underbyggede bemærkninger vedrørende
uafhængige importørers og brugeres interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning
(128) i forordningen om midlertidig told.
6.4.
Interesserne for unglakse- og foderproducenter, leverandører og producenter i
Fællesskabet, der er forretningsmæssigt forbundet med norske producenter og
importører
(123) Da der ikke blev fremsat yderligere underbyggede bemærkninger vedrørende
interesserne for de unglakse- og foderproducenter, leverandører og producenter i
Fællesskabet, der er forretningsmæssigt forbundet med norske producenter og
importører, bekræftes konklusionerne i betragtning (117) til (121) i forordningen om
midlertidig told.
6.5.
Forbrugernes interesser
(124) Da den pågældende vare er en forbrugsvare, underrettede Kommissionen forskellige
forbrugerorganisationer om indledningen af undersøgelsen. Der blev modtaget et svar
fra en part, der hævdede, at de positive ernæringsmæssige virkninger af laks er vidt
anerkendt, og at en kunstig prisforhøjelse vil gøre det vanskeligere for forbrugerne at
træffe gode ernæringsmæssige valg. Der blev også udtrykt bekymring for, at en
eventuel prisstigning vil gøre det sværere at få råd til opdrættede laks og hæmme
væksten på markedet i de medlemsstater, der har et BNP per capita under
gennemsnittet.
(125) Kommissionen finder, at de erhvervsdrivende fortsat vil have adgang til ubegrænsede
importmængder, hvis det indføres antidumpingforanstaltninger, om end til redelige
priser. I betragtning af størrelsen af avancerne mellem hele fisk ex brug og detailprisen
på forarbejdede lakseprodukter er det desuden usandsynligt, at foranstaltningerne vil
have væsentlige virkninger på detailpriserne, da det er usandsynligt, at hele den
eventuelle prisstigning vil blive overvæltet på forbrugerne. Ved de nuværende
markedspriser, der ligger et stykke over mindsteimportprisen, vil der overhovedet ikke
være nogen virkning. Konsekvenserne for forbrugerne vil derfor sandsynligvis være
begrænsede, selv i det værst tænkelige tilfælde. Desuden er tabsgivende priser
sandsynligvis ikke bæredygtige på mellemlang til lang sigt. Det forventes derfor ikke,
at antidumpingforanstaltninger vil have væsentlige negative konsekvenser for
forbrugerne.
DA
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.6.
Konklusion om Fællesskabets interesser
(126) I betragtning af konklusionerne i forordningen om midlertidig told og under
hensyntagen til parternes bemærkninger og resultaterne af den videre undersøgelse
konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre endelige
antidumpingforanstaltninger mod dumpingimporten af opdrættede laks med oprindelse
i Norge. Konklusionerne i betragtning (131) i forordningen om midlertidig told
bekræftes derfor.
7.
7.1.
Endelige antidumpingforanstaltninger
De endelige foranstaltningers form
(127) På grundlag af de endelige konklusioner vedrørende dumping, skade,
årsagssammenhæng
og
Fællesskabets
interesser
bør
der
indføres
antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten påfører EF-
erhvervsgrenen yderligere skade. Der er taget hensyn både til de konstaterede
dumpingmargener og de toldbeløb, som er nødvendige for at afhjælpe den skade, som
EF-erhvervsgrenen har lidt. Det konstateredes, at alle skadesmargener var på over
2,0 % og derfor ikke kunne anses for at være ubetydelige. Den vejede gennemsnitlige
skadesmargen, der lå under den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, fandtes at
udgøre 14,6 %.
(128) Efter meddelelsen om de kendsgerninger, der lå til grund for vedtagelsen af
ændringsforordningen, afviste visse interesserede parter imidlertid udtrykkelig en
værditold og hilste indførelsen af en mindsteimportpris velkommen. I betragtning af
de modtagne bemærkninger og resultaterne af den yderligere undersøgelse bekræftes
det derfor, at en mindsteimportpris er en passende foranstaltning.
7.2.
Skadestærskel
(129) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, fastsættes den endelige
told på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, alt efter hvad der er lavest. Med
henblik på at anvende denne regel blev der fastsat en ikke-skadevoldende
mindsteimportpris. For at verificere denne metode blev der også beregnet
selskabsspecifikke ikke-dumpede mindsteimportpriser på grundlag af den normale
værdi, justeret til nettoprisen, frit Fællesskabets grænse. Disse priser blev
sammenlignet med den ikke-skadevoldende mindsteimportpris, der var beregnet i
henhold til metoden i betragtning (131). I alle tilfælde konstateredes det, at den ikke-
skadevoldende
mindsteimportpris
var
lavere
end
den
ikke-dumpede
mindsteimportpris.
(130) Ved beregningen af de ikke-dumpede mindsteimportpriser måtte der foretages en
omregning fra norske kroner til euro. I den foreløbige fase benyttede Kommissionen
treårige gennemsnitlige valutakurser til denne omregning. Et antal selskaber fremførte,
at den korrekte kurs burde være den, der var gældende i undersøgelsesperioden. Som
svar herpå bemærker Kommissionen igen, at tre år er den gennemsnitlige
produktionstid for laks. Da en række vigtige udgifter, der indgår i den normale værdi,
påløber over denne produktionscyklus, finder Kommissionen, at treårige
gennemsnitskurser
er
passende
ved
beregningen
af
ikke-dumpede
mindsteimportpriser. Kravet afvises derfor.
DA
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0029.png
(131) For så vidt angår størrelsen af den ikke-skadevoldende pris, som er nødvendig for at
afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, måtte der tages hensyn til
resultaterne af den videre undersøgelse. Ved beregningen af størrelsen af den told, som
er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det,
at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde sine
produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme
vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne
type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden
dumpingimport. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for
EF-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fundet ved at
lægge
en
fortjenstmargen
8%
til
produktionsomkostningerne.
Produktionsomkostningerne blev efterkontrolleret på grundlag af EF-erhvervsgrenens
gennemsnitlige enhedssalgspris (2,77 EUR/kg) og de gennemsnitlige tab i
undersøgelsesperioden (5 %) for de selskaber i EF-erhvervsgrenen, der indgik i
stikprøven. Fortjenstmargenen på 8 % blev fastsat på grundlag af den fortjeneste, der
blev opnået i 2001 (se tabel 3), og er det absolutte minimum, som EF-erhvervsgrenen
kunne forvente i en situation uden skadevoldende dumping.
(132) Opdrættede laks handles almindeligt i forskellige fremtrædelsesformer (renset med
hoved, renset uden hoved, hele fileter, andre fileter eller filetportioner). Der måtte
derfor fastsættes en ikke-skadevoldende mindsteimportpris for hver af disse
fremtrædelsesformer for at afspejle de yderligere omkostninger til fremstilling af hver
enkelt type. I denne forbindelse er de forskellige mindsteimportpriser baseret på
konklusionerne i denne undersøgelse. De er i alt væsentligt baseret på
omregningsfaktorerne i Rådets forordning (EF) nr. 772/1999
5
, der også er benyttet i
denne undersøgelse. For så vidt angår hele fiskefileter og fileter udskåret i stykker blev
der taget hensyn til forarbejdningsomkostningerne.
(133) Når importen finder sted til en cif-pris, Fællesskabets grænse, der svarer til eller er
højere end den fastsatte mindsteimportpris, skal der ikke betales told. Hvis importen
sker til en lavere pris, skal forskellen mellem den faktiske pris og mindsteimportprisen
betales. Da import fra Norge til priser svarende til eller over mindsteimportprisen vil
eliminere virkningerne af den skadelige dumping, er det hensigtsmæssigt, at
mindsteimportprisen anvendes på al import fra Norge undtagen importen fra ét
selskab, for hvilket det blev konstateret, at dumpingmargenen var ubetydelig, jf.
betragtning (33).
8.
Endelig opkrævning af den midlertidige told
(134) På grund af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende
producenter i Norge, og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for
nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige
antidumpingtold, som er indført ved forordningen om midlertidig told som ændret ved
Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005, opkræves endeligt med et beløb
svarende til den endelige told. For så vidt som den endelige told er lavere end den
midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med
niveauet for den endelige told, endeligt.
5
EFT L 101 af 16.4.1999, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 321/2003 (EUT L
47 af 21.2.2003, s. 3).
DA
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0030.png
(135) Den midlertidige antidumpingtold i form af en værditold på mellem 6,8 % og 24,5 %
for de importerede varer, som blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr.
628/2005 og anvendt fra den 27. april 2005 til den 4. juli 2005, frigives imidlertid. En
opkrævning af værditold vil være et uforholdsmæssigt skridt for at afhjælpe den
skadelige dumping, da markedspriserne i denne periode lå betydeligt over den
mindsteimportpris, som blev indført for at tage højde for nye og uforudsete forhold på
markedet. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig
antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge i henhold til
Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005
6
, opkræves endeligt under hensyntagen
til den mindsteimportpris, der er indført. De beløb, for hvilke der i henhold til
Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005 er stillet sikkerhed i form af
midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge
ud over den endelige told, frigives.
9.
Mulighederne for at håndhæve mindsteimportprisen
(136) Efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne blev det fremført, at en
mindsteimportpris kan være vanskeligere at håndhæve og medføre en større risiko for
urigtig angivelse af varernes toldværdi end andre former for foranstaltninger. Da der er
tegn på, at mindsteimportprisen i et vist omfang er blevet omgået, siden den blev
indført den 1. juli 2005, og i betragtning af mulighederne for kompensationsordninger
i denne sektor er det nødvendigt at indføre et system med dobbelte foranstaltninger.
Dette dobbeltsystem består af en mindsteimportpris (se betragtning (129) til (133)) og
en fast told. Den faste told blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9,
stk. 4, beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige skadesmargen, da denne var
lavere end den vejede gennemsnitlige dumpingmargen. For at sikre, at
mindsteimportprisen overholdes, bør importørerne gøres bekendt med, at hvis det ved
en kontrol efter importen konstateres (i), at den nettopris, frit Fællesskabets grænse,
der faktisk er betalt af den første uafhængige kunde i Fælleskabet (”prisen efter
importen”), er lavere end den nettopris, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, der
følger af toldangivelsen; og (ii) at prisen efter importen er lavere end
mindsteimportprisen, vil der med tilbagevirkende kraft blive anvendt en fast told på de
relevante transaktioner, medmindre anvendelsen af den faste told plus prisen efter
importen giver et beløb (faktisk betalt pris plus fast told), der stadig er lavere end
mindsteimportprisen. I så fald anvendes et toldbeløb, der svarer til forskellen mellem
mindsteimportprisen og prisen efter importen. Toldmyndighederne bør omgående
underrette Kommissionen, når de finder tegn på urigtige angivelser.
(137) I denne forbindelse og for at besvare de spørgsmål, der er rejst, vil Kommissionen
gennem et system med tre søjler sikre, at foranstaltningerne fortsat er relevante og
også overholdes fuldt ud. For det første henvises der til Rådets forordning (EØF) nr.
2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks
7
, bl.a. til artikel 78,
hvorefter toldmyndighederne kan foretage kontrol af handelsdokumenter og -data
vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere
erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer. Kontrollen kan gennemføres
over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige
6
7
EUT L 170 af 1.7.2005, s. 32.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).
DA
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres
erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan
også undersøge varerne.
(138) For bedst muligt at imødegå risikoen for overvæltning af foranstaltningerne, især
mellem forretningsmæssigt forbundne selskaber, vil Fællesskabets institutioner for det
andet omgående indlede en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens
artikel 12, stk. 1, og gøre import til genstand for registrering i henhold til
grundforordningens artikel 14, stk. 5, hvis der fremlægges beviser for en sådan adfærd.
(139) Fællesskabets institutioner vil bl.a. benytte sig af oplysninger fra nationale
toldmyndigheder om overvågning af importen og af oplysninger, der afgives af
medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.
(140) Endelig vil Kommissionen overvåge udviklingen på fællesskabsmarkedet for
opdrættede laks. Hvis det fremgår af denne overvågning, at de gældende
foranstaltninger ikke længere er nødvendige eller tilstrækkelige til at modvirke den
skadelige dumping, kan Kommissionen overveje at indlede og hurtigt gennemføre en
fornyet undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 3 -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1.
Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede (ikke vilde) laks,
også som filet, fersk, kølet eller frosset, henhørende under KN-kode ex 0302 12 00,
ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 10 13 og ex 0304 20 13 (i det
følgende benævnt ”opdrættede laks”) med oprindelse i Norge.
Vilde laks er ikke omfattet af den endelige antidumpingtold. I forbindelse med denne
forordning forstås der ved vilde laks fisk, som de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, der antager angivelsen til overgang til fri omsætning, ved hjælp af alle
relevante dokumenter, der fremlægges af de berørte parter, finder godtgjort er fanget
til havs for så vidt angår atlanterhavs- eller stillehavslaks eller i floder for så vidt
angår donaulaks.
Den endelige antidumpingtold for Nordlaks Oppdrett AS udgør:
Selskab
Nordlaks Oppdrett AS, Boks 224, 8455
Stokmarknes, Norge
Endelig told
0,0 %
Taric-tillægskode
A707
2.
3.
4.
For alle andre selskaber (Taric-tillægskode A999) fastsættes den endelige
antidumpingtold til forskellen mellem den i stk. 5 fastsatte mindsteimportpris og
nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, hvis sidstnævnte er lavere end
førstnævnte. Der opkræves ikke told, hvis nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, er
lig med eller højere end den tilsvarende mindsteimportpris, der er fastsat i stk. 5.
DA
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
For så vidt angår stk. 4 finder den mindsteimportpris, der er anført i kolonne 2 i
nedenstående tabel, anvendelse. Hvis det ved kontrol efter importen konstateres, at
den nettopris, frit Fællesskabets grænse, som faktisk er betalt af den første
uafhængige kunde i Fællesskabet (prisen efter importen), er lavere end den nettopris,
frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, der følger af toldsangivelsen, og at prisen efter
importen er lavere end mindsteimportprisen, anvendes den faste antidumpingtold, der
er anført i kolonne 3 i nedenstående tabel, medmindre anvendelsen af den i kolonne 3
anførte faste told plus prisen efter importen fører til et beløb (faktisk betalt pris plus
fast told), der stadig er lavere end den mindsteimportpris, der er anført i kolonne 2 i
nedenstående tabel. I dette tilfælde anvendes et toldbeløb svarende til forskellen
mellem den mindsteimportpris, der er anført i kolonne 2 i nedenstående tabel, og
prisen efter importen. Når en sådan fast antidumpingtold opkræves med
tilbagevirkende kraft, sker dette med fradrag af tidligere betalt antidumpingtold
beregnet på grundlag af mindsteimportprisen.
Mindsteimportpris
(EUR pr. kg af
varens nettovægt)
2,80
Fast told (EUR
pr. kg af varens
nettovægt)
0,40
Taric-kode
Opdrættede laks i følgende
fremtrædelsesform
Hel fisk, fersk, kølet eller
frosset
0302 12 00
0302 12 00
0302 12 00
0303 11 00
0303 19 00
0303 22 00
0303 22 00 83
0302 12 00
0302 12 00
0302 12 00
0303 11 00
0303 19 00
0303 22 00
0303 22 00 84
0302 12 00
0302 12 00
0302 12 00
0303 11 00
0303 11 00
0303 19 00
0303 19 00
0303 22 00
0303 22 00 86
12,
33,
93,
93,
93,
12,
13,
34,
94,
94,
94,
13,
15,
36,
96,
18,
96,
18,
96,
15,
Renset, med hoved, fersk,
kølet eller frosset
3,11
0,45
Anden (herunder renset, uden
hoved), fersk, kølet eller
frosset
3,49
0,50
Hele fiskefileter og fileter
udskåret
i
stykker,
af
stykvægt over 300 g pr. filet,
ferske, kølede eller frosne,
med skind
5,01
0,73
0304 10 13 13,
0304 10 13 94,
0304 20 13 13,
0304 20 13 94
DA
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446145_0033.png
Hele fiskefileter og fileter
udskåret
i
stykker,
af
stykvægt over 300 g pr. filet,
ferske, kølede eller frosne,
uden skind
Andre hele fiskefileter og
fileter udskåret i stykker, af
stykvægt 300 g eller derunder
pr. filet, ferske, kølede eller
frosne
6.
6,40
0,93
0304 10 13 14,
0304 10 13 95,
0304 20 13 14,
0304 20 13 95
0304 10 13 15,
0304 10 13 96,
0304 20 13 15,
0304 20 13 96
7,73
1,12
I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og
den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på
fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning
(EØF) nr. 2454/938, nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af
stk. 4 og 5, med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er
betalt eller skal betales.
Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er
angivet.
Artikel 2
7.
De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen
af opdrættede laks med oprindelse i Norge i henhold til Kommissionens forordning (EF)
nr. 628/2005 før ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005, frigives.
De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen
af opdrættede laks med oprindelse i Norge i henhold til Kommissionens forordning (EF)
nr. 1010/2005, opkræves endeligt efter følgende regler:
a)
b)
De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives.
I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun
de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told,
endeligt.
8
EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1, som senest ændret ved forordning (EF) nr. 883/2005 (EUT L 148 af
11.6.2005, s. 5).
DA
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den ...
På Rådets vegne
Formand
DA
34
DA