Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

L 120 – Forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister)

Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille udenfor betænkningen til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

/K.-H. Ludolph


J.nr. 2006-711-0073

 

Ændringsforslag udenfor betænkningen

til

2. behandlingen af L 120 – Forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov et indkomstregister)

 

Til § 23

1) I stk. 2 ændres ”1. april 2006” til: ”1. maj 2006”.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet som følge af 3. behandling efter den 1. april 2006]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 23, stk. 2, træder lovforslagets §§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21 og § 22, nr. 1, 2 og 4, i kraft den 1. april 2006.

Efter Folketingets ugeplaner vil lovforslaget dog først skulle til 3. behandling den 6. april 2006. Som konsekvens af, at dette tidspunkt ligger efter ikrafttrædelsestidspunktet efter lovforslagets § 23, stk. 2, foreslås det at flytte ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse til den 1. maj 2006.

Ændringsforslaget har betydning for ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets regler om adgang til registeret mv. Der ændres derimod ikke på ikrafttrædelsen af forenklingerne på Skatteministeriets område som følge af indkomstregisteret. Efter lovforslagets § 23, stk. 3, fastsætter skatteministeren reglerne om ikrafttrædelsen af forenklingerne. Denne regel skyldes, at forenklingerne først vil kunne træde i kraft, når indberetningen til indkomstregisteret er begyndt. Indberetningspligten foreslås i hovedforslaget at træde i kraft efter regler, som fastsættes af skatteministeren. Dette sikrer, at indberetningspligten kan indføres trinvist over en periode. Alle virksomheder skal således ikke begynde indberetningen samtidig.

Endvidere ændres der ikke ved, at lovforslagets § 1 foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007. Dette er datoen for ikrafttrædelsen af den lov, der ændres ved § 1 i lovforslaget.

Ændringsforslaget sammenholdt med lovforslaget

Lovforslaget

Ændringsforslaget

§ 23…

Stk. 2. §§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21 og § 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den 1. april 2006.

Til § 23

1) I stk. 2 ændres ”1. april 2006” til: ”1. maj 2006”.