Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    119 og L 120 – Forslag til Lov om et indkomstregister og Forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 14 af 10. februar 2006.

 

Kristian Jensen

                                                                 /  K.-H. Ludolph

Spørgsmål 14:

Ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, således at indkomstregistret suppleres med et offentligt tilgængeligt register over alle borgeres skattebetaling, som det bl.a. kendes fra Norge?

 

Svar:

Der henvises til Norge i spørgsmålet. I Norge er der en lang tradition for offentlig adgang til skattelister. Denne ordning er så blevet fulgt op med ordning, hvor skattelisterne i en periode på 3 uger om året lægges på internettet.

En sådan tradition har vi ikke i Danmark. Tværtimod beskyttes de oplysninger, skattemyndighederne har om borgernes indkomstforhold og skattebetalinger af en særlig streng regel om tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Efter denne regel har skattemyndighederne en ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.

Et offentligt tilgængeligt register med oplysninger om borgernes skattebetalinger vil være et væsentlig indgreb mod borgernes interesse i, at andre ikke kan snage i deres økonomiske forhold. Desuden vil det være et klart brud på den beskyttelse, oplysninger om borgernes indkomst- og skatteforhold nyder i dag.

Jeg kan derfor ikke støtte et forslag om et sådant register.

I forhold til det register, der er stillet forslag om, vil der være tale om et helt andet register. Særligt for så vidt angår formål og den kreds, der skal have adgang til data i registeret.

Formålet med indkomstregisteret er at samle indberetningerne fra virksomhederne og andre om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang i ét register. De myndigheder mv., som bruger sådanne oplysninger, kan så få adgang til oplysningerne i dette register. De skal dermed ikke selv indhente oplysningerne hos borgerne eller virksomhederne. Der er endvidere tale om indsamling af oplysninger, som allerede i dag indhentes af de offentlige myndigheder mv.

Formålet med et offentligt tilgængeligt register over borgernes skattebetalinger er derimod at skabe offentlighed om den skat den enkelte borger betaler.

For så vidt angår adgang til registeret, gives sådan adgang efter lovforslagene kun til myndigheder mv., når adgangen er nødvendig for deres virke.

Et offentligt tilgængeligt register indebærer adgang for alle.

Der er grænser for, hvor vidtgående ændringsforslag der kan stilles til et lovforslag. Et ændringsforslag kan ikke være så vidtgående, at lovforslagets identitet brydes. Et forslag om et helt andet register kan næppe gennemføres som ændringsforslag til forslaget til lov om et indkomstregister eller følgeforsaget hertil. Hvis et sådant forslag skal gennemføres, må det ske som et nyt lovforslag.

Dette vil samtidig sikre bedre muligheder for en offentlig debat. En sådan debat er efter min opfattelse nødvendig, når der tale om et så væsentligt indgreb overfor borgerne.

Herudover vil der ved et lovforslag om indførelse af et offentligt tilgængeligt register over borgernes skattebetalinger skulle tages stilling til en række spørgsmål om den nærmere udformning. En løsning af disse spørgsmål kræver en politisk stillingtagen.

For det første skal der tages stilling til, hvem et sådant register skal omfatte. Skal det alene omfatte personer, eller skal det også omfatte selskaber?

For det andet skal der tages stilling til, hvilke oplysninger der skal fremgå af registeret. I den norske ordning, som der henvises til i spørgsmålet, omfatter skattelisterne oplysninger om borgernes navn, adresse, fødselsår, nettoformue, nettoindtægt og pålignet skat. Det er ikke givet, at det er samme oplysninger, der skal være omfattet af et dansk register.

Der skal for det tredje tages stilling til de nærmere regler for adgangen til registeret. I den norske ordning gives der adgang for alle i tre uger om året. Skal et dansk register også kun være tilgængeligt i en vis periode, og hvor lang skal denne periode i givet fald være?

Efter den norske ordning kan der i visse tilfælde udleveres oplysninger fra skattelisterne uden for den omtalte tre-ugers periode. Hvis et dansk register alene skal være tilgængeligt i en vis periode af året, skal der også tages stilling til, om der skal være situationer, hvor oplysninger skal kunne udleveres udenfor denne periode.

For det fjerde skal der tages stilling til, om der skal være begrænsninger i, hvorledes der skal kunne gives adgang til oplysninger i registeret. Spørgsmålet kan være, om der alene skal kunne laves enkeltstående opslag, eller skal mere omfattende udtræk også være tilladt. Mere omfattende udtræk vil give mulighed for at omgå en eventuel regel om, at der kun er adgang i en vis periode. Endvidere er spørgsmålet, hvilke krav der skal stilles til identifikationen af den, man søger oplysninger om.

Et forslag om et offentligt tilgængeligt register over borgernes skattebetalinger vil således ikke kunne gennemføres som et ændringsforslag, da der er tale om et helt andet register end det, der er stillet forslag om. Allerede af denne grund kan jeg ikke give teknisk bistand til et sådant ændringsforslag. Selv hvis forslaget kunne gennemføres som et ændringsforslag, ville det ikke være muligt at yde teknisk bistand. Dette skyldes, at en række spørgsmål af politisk snarere end teknisk karakter ikke er afklaret.