Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    119 og L 120 – Forslag til Lov om et indkomstregister og Forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 11-13 af 31. januar 2006.

 

Kristian Jensen

                                                                 /  K.-H. Ludolph

Spørgsmål 11:

Vil ministeren forklare, hvorfor stort set ingen virksomheder eller offentlige myndigheder forventer nævneværdige lettelser som følge af forslaget, mens SKAT – der som den eneste for alvor får merarbejde ud af forslaget – vil opleve besparelser?

 

Svar:

Lad mig først understrege, at det ikke kun er hos SKAT, der forventes lettelser som følge af forslaget. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, forventer Socialministeriet ikke ubetydelige administrative lettelser i kommunerne. På Beskæftigelsesministeriets område er der desuden ved at blive foretaget en analyse med henblik på nærmere at identificere, hvilke muligheder etableringen af indkomstregisteret giver for administrationen af ministeriets områder. Dette vil kunne medføre administrative lettelser for såvel myndighederne og arbejdsløshedskasserne som virksomhederne. Der er også igangsat en analyse, som på andre områder skal sikre en optimal udnyttelse af ind­komst­re­gisteret muligheder.

Det er SKAT, der skal stå for driften af indkomstregisteret. Desuden er det SKAT, der står for udviklingen af registeret. Derfor er det naturligt, at det også er SKAT, der har det bedste overblik over de muligheder for forenklinger, automatiseringer og effektiviseringer, registeret giver mulighed for. Som følge heraf er det ganske naturligt, at det er SKAT, der har kunnet sætte tal på besparelserne som følge af indkomstregisteret.

 

Spørgsmål 12:

Vil ministeren garantere, at skatteligningen og –kontrollen samt SKATs service overfor borgerne og virksomhederne ikke bliver forringet som følge af, at forslaget medfører besparelser i SKAT, således at forslaget giver endnu videre spillerum for skattespekulanter?

 

Svar:

De forventede besparelser for SKAT, skyldes forenklinger, effektiviseringer og automatiseringer. Lovforslaget vil ikke blive brugt til at slække på kontrollen eller skatteligningen. Det vil ej heller blive brugt til at forringe SKATs service.

Som eksempel på mulighederne for effektivisering kan nævnes, at der ikke længere vil skulle foretages kontrol i forbindelse med differencer mellem månedlige A-skatteangivelser og de årlige oplysningssedler. Differencer kan med adgangen til mere aktuelle data i indkomstregisteret afklares i forbindelse med den løbende indberetning. Der er dermed mulighed for at erstatte den eksisterende kontrolindsats i forbindelse med den årlige oplysningsseddel med en løbende kontakt og vejledning mellem SKAT og virksomhederne. Desuden vil man kunne undgå de differencer, som skyldes, at de oplysninger, der har ligget til grund for de månedlige A-skatte­an­gi­velser, er gået tabt i løbet af året. Dette vil ikke medføre en svækkelse af kontrol, ligning eller service – snarere tværtimod.

 

Spørgsmål 13:

Hvorledes vil ministeren sikre, at fejlagtige indberetninger fra arbejdsgiverne rettes, og at disse ikke får konsekvenser for de berørte lønmodtagere på andre områder, som påpeget af LO?

 

Svar:

Fejlagtige oplysninger i indkomstregistret skal rettes. Rettelserne kan komme fra flere forskellige sider.

De, der indberetter, har pligt til at indberette korrekte oplysninger. Hvis de bliver opmærksomme på fejl i indberetningerne, har de pligt til at korrigere disse.

Endvidere har de myndigheder, der har terminaladgang til indkomstregistret pligt til at korrigere fejl, de bliver opmærksomme på i forbindelse med deres virke.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 skal de korrekte oplysninger lægges til grund for de afgørelser, der træffes overfor borgerne. Myndighederne har pligt til at oplyse om fejl og mangler til SKAT, så SKAT kan korrigere registeret. Det kræver en verifikation hos indberetter, og i sidste ende en korrektion af indberetningen i samarbejde med indberetteren. I tilfælde af en tvist, skal reglerne i forvaltningsloven overholdes. SKAT vil bestræbe sig på at opdatere registeret uden ugrundet ophold.

Myndighederne kan også blive opmærksomme på fejl i indkomstregisteret f.eks. i forbindelse med kontrol af de indberetningspligtige. Her er det i første række den indberetningspligtige, der har pligt til at indberette en rettelse. Sker dette ikke, har myndigheden dog pligt til at indberette rettelsen.

Hvis en borger opdager fejl i oplysninger om sig selv i indkomstregisteret, har borgeren flere muligheder. Som nævnt kan fejl blive rettet i forbindelse med kontakt mellem borgeren og en myndighed, der bruger oplysninger fra indkomstregisteret. Borgeren vil også kunne henvende sig til den, der har indberettet oplysningerne. Hvis oplysningerne er forkerte, skal denne så indberette en rettelse. Denne mulighed kan borgeren f.eks. bruge, hvis vedkommende bliver opmærksom på en fejl ved opslag i skattemappen. Desuden vil borgeren kunne henvende sig til indkomstregisteret (SKAT) med henblik på at få rettet forkerte oplysninger.