Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    123- Forslag til Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove. (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom, udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.  1 af 7. februar 2006.

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                

/  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 1: Ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der deler lovforslaget i 2 dele, således at forslaget om, at ejere af væsentlig beskadiget ejendom kan afstå ejendommen skattefrit, hvis ejendommen før skaden skete kunne være afstået skattefrit efter den såkaldte 'parcelhusregel', kommer i et selvstændigt lovforslag.

 

Svar: Det fremsatte lovforslag indeholder en række forslag, der alle retter op på uhensigtsmæssigheder ved den gældende lovgivning. Skatteministeriet skønnede inden lovfor-slagets fremsættelse, at der var tale om ukontroversielle ændringer, som ikke kunne bære et selvstændigt lovforslag. Det har aldrig været hensigten med lovforslaget at bundte populære og upopulære ændringer for at få lovforslaget lettere vedtaget.

I forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget var der ønske fremme om at få mulighed for at differentiere stemmeafgivningen. Jeg har valgt at imødekomme dette ønske. Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag, der deler lovforslaget op i to dele. Den ene del omfatter ændringerne i lovforslaget vedrørende væsentligt beskadigede ejendomme. Den anden del omfatter de øvrige dele af lovforslaget. 

 

 

    Â