Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

14. marts 2006  

500-15

 

 

Trafikudvalget har i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål 12 vedrørende L 126, som jeg hermed skal besvare.

./.         Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 12:

"Vil ministeren oplyse, om denne særbehandling af metroen skyldes hensynet til, at staten som medejer ikke vil have forøget sin gæld yderligere, eller er det for ikke at skulle gå til finansudvalget endnu engang og bede om udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme?"

Svar:

Jeg mener ikke, at metroen i denne sammenhæng får særbehandling. Det har hele tiden været en forudsætning, at amtet skulle bidrage til finansieringen af Østamagerbanen, jf. § 5 i Lov om Ørestad m.v.

Det har også altid været hensigten, at metroen skulle være et lokalt forankret projekt og ikke et statsprojekt. Derfor ejer Københavns Kommune også den største andel af Ørestadsselskabet nemlig 55 pct., mens staten ejer 45 pct.

Jeg tror, at lovforslaget, som placerer amtets ejerandel af Østamagerbanen i Ørestadsselskabet, er den bedste løsning for metroen, idet aktiviteterne omkring metroen således samles hos de få interessenter, der også vil skulle påtage ansvaret videre udbygning af metroen med en cityring, nemlig Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten.

 

Med venlig hilsen

Flemming Hansen