Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

 14. marts 2006 

500-15

 

 

Trafikudvalget har i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål 30 vedrørende L 126, som jeg hermed skal besvare.

./.         Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 30:

"Kan ministeren oplyse, hvor meget de fremtidige billetindtægter nu skønnes at udgøre på den del af metroen, som Københavns Amt er medejer af samt oplyse, hvor meget billetindtægterne blev skønnet til, dengang Ørestadsselskabet vurderede, at det økonomiske grundlag for at anlægge banen var til stede? Hvis der er forskel på skønnet over indtægterne dengang og nu, kan ministeren så oplyse, hvad denne forskel skyldes og hvor meget indtægterne er faldet?"

Svar:

På baggrund af rapporten om Østamagerbanen, marts 2001, kan nutids­værdien af driftsoverskuddet i Østamagerbanen 2007-2030 opgøres i 1999-priser, og denne nutidsværdi kan herefter fremskrives til 2006-priser vha. nettoprisindekset.

Denne nutidsværdi kan sammenlignes med nutidsværdien af driftsover­skuddet i det foreliggende likviditetsbudget 2006 fra Østamagerbane­selskabet.

Sammenligningen viser, at de to nutidsværdier ligger på samme niveau (120-130 mio. kr.). Der er således ikke sket nogen større ændring at driftsøkonomien i Østamager­baneselskabet siden amtsrådet traf beslutning om at medvirke til finansieringen af Østamagerbanen.

 

Med venlig hilsen

Flemming Hansen