Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (L 136), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. marts 2006

 

 

Spørgsmål 14:

"Vil en kommende bruger af f.eks. et socialt tilbud, som en kommune har visitationen til, kunne afvise at modtage tilbuddet med henvisning til, at vedkommende ikke ønsker at blive påvirket af reklamer i sit nye nære miljø?"

 

Svar:

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 11 gælder lovforslaget alene for kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, jf. lovforslagets § 1. Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om, hvorvidt en kommende bruger af et socialt tilbud, som en kommune har visitationen til, vil kunne afvise at modtage et tilbud under henvisning til, at vedkommende ikke ønsker at blive påvirket af reklamer. Besvarelsen af spørgsmålet beror således på, hvad der følger af speciallovgivningen

 

Socialministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet udtalt følgende:

 

”Som nævnt i besvarelsen til spørgsmål 11 er der ikke i den sociale lovgivning fastsat bindende bestemmelser, der konkret forholder sig til reklamer mv. i forbindelse med levering af social hjælp.

 

Det følger af servicelovens § 75 c, at kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp frit skal kunne vælge mellem forskellige leverandører. Det følger endvidere af § 58 a, i lov om almene boliger mv. (bekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005 af lov om almene boliger mv.), at ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, amtskommunale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 92 og 140 i lov om social service, har ret til frit at vælge sÃ¥danne boliger.

 

Herudover fremgår det af § 3 i lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner og amtskommuner (lov nr. 1429 af 22. december 2004), at det påhviler kommunalbestyrelsen at vurdere, hvor det er muligt inden for lovgivningens rammer at udvide allerede eksisterende frit valg-ordninger eller indføre frit valg på områder, hvor dette ikke allerede er sikret.

 

På områder, hvor der således er pligt til indførelse af frit valg, eller hvor kommunalbestyrelsen har valgt at indføre frit valg, vil en bruger kunne lade det indgå i valget af leverandør, såfremt pågældende ikke ønsker at blive påvirket af reklamer.

 

Hvis udbuddet af en social ydelse er begrænset, kan brugeren ende i en situation, hvor denne ikke har mulighed for at sige nej til et tilbud, selvom brugeren ikke ønsker at blive påvirket af reklamer i sit nye nære miljø.

 

Det forhold kan kommunen imidlertid ofte tage højde for ved – som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 13 – at fastsætte et etisk regelsæt om anvendelse af reklamer i forbindelse med sociale tilbud, så det i videst muligt omfang undgås, at der opstår konflikter eller problemer i forhold til hovedformålet med de sociale tilbud.”