Dato:            23. marts 2006

Kontor:         Valgkontoret

J.nr.:             2005-21000-3

Sagsbeh.:   DSI

Fil-navn:       udvalgsspørgsmål 8

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 136), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 8. februar 2006

 

 

Spørgsmål 8:

"Hvad er begrundelsen for lempelserne af hovedreglen i forslagets § 2, stk. 1?"

 

Svar:

Fast ejendom og løsøre, der overvejende anvendes med henblik på løsning af opgaver, kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet er forpligtet til at varetage (obligatoriske opgaver), kan ikke anvendes til brug for reklamering for andre, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, 2. led. Bestemmelsen omfatter ydelser, som borgerne har retskrav på. Reklamer på sådanne ejendomme og løsøre vil kunne modvirke borgernes oplevelse af, at kommunalbestyrelser og regionsråd fremtræder med den fornødne neutralitet og saglighed i forhold til borgeren. Endvidere vil reklamer på f.eks. skoler og hospitaler kunne virke anstødelige for borgeren, der ikke ønsker ved modtagelsen af de ydelser, kommunen eller regionen er forpligtet til at stille til rådighed, at blive udsat for reklamering, jf. afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Lovforslagets § 2, stk. 2, indebærer, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan anvende køretøjer, der ikke overvejende anvendes til personbefordring, til brug for reklamering for andre, også ved varetagelsen af obligatoriske opgaver.

 

Der er således tale om en bredere adgang til reklamefinansiering ved brug af sådanne køretøjer end andet løsøre. Baggrunden herfor er, at det hensyn til neutralitet, der har begrundet undtagelserne vedrørende obligatoriske opgaver, ikke i samme grad gør sig gældende vedrørende køretøjer, der ikke overvejende anvendes til personbefordring, jf. afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.  

 

Eksempelvis kan nævnes, at reklamering på renovationskøretøjer efter min opfattelse forekommer at være et naturligt led i den kommunale opgavevaretagelse.

 

Formålet med lovforslaget har været at foreslå en mere tidssvarende regulering af kommunernes anvendelse af reklamefinansiering, hvori der efter min opfattelse er foretaget en fornuftig afvejning mellem på den ene side hensynet til neutralitet i den kommunale opgavevaretagelse og på den anden side hensynet til det kommunale behov for reklamefinansiering. Lovforslaget har derfor været udformet efter drøftelse med KL, ligesom KLs bestyrelse har tilsluttet sig principperne bag lovforslaget.