Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 af 16. november 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 14 – bilag 13). Spørgsmål nr. 10: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. november 2005 fra Metal København, jf. L 14  – Svar:   I henvendelsen anfører Metal København bl.a. 1.    At det langt fra er i alle arbejdsskadesager, at arbejdsgiverne bliver idømt en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. 2.    At arbejdsgiverne reelt har tid til at føre tilsyn med arbejdet. 3.    At mange arbejdsgivere ikke overholder gammelkendt lovgivning og er helt eller delvis ligeglade med arbejdsmiljø . 4.    At lovforslaget vil kunne medføre , at samarbejdet på virksomhederne lider skade. 5.    At lovforslaget vil have erstatningsmæssige konsekvenser. Ad 1) Straffesagerne på arbejdsmiljøområdet vedrører i praksis alene konstaterede grove overtrædelser af klare og velkendt  e regler, hvor overtrædelsen indebærer en konkret sikkerheds - og sundhedsfare. Der vil derfor være væsentligt flere arbejdsskader end straffesager om året. Ad 2) Lovforslaget indebærer, at arbejdsgivere, som gør    alt for at sikre fuldt forsvarlige arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, ikke bliver straffet, når det alene er de ansatte, der overtræder arbejdsmiljøreglerne. En af forudsætningerne her  for er, at arbejdsgiveren har ført effektiv t tilsyn med arbejdet. En arbejdsgiver vil derfor ikke efter de nye regler kunne undskylde sig med, at vedkommende ikke havde tid til at føre tilsyn, hvis pågældende vil påberåbe sig de nye straf  frihedsbestemmelser. Ad 3) Det er desværre også mit indtryk, at der findes arbejdsgivere, der hverken kan eller vil sikre et godt arbejdsmiljø. Det er derfor, at Arbejdstilsynet har forskellige sanktionsmuligheder, som kan bruges over for arbejdsgivere, som ikke lever op til deres forpligtigelser efter arbejdsmiljøloven. Regeringen finder det imidlertid ikke rimeligt at mistænkeliggøre og straffe alle arbejdsgivere uden skelen til skyld, blot fordi der findes nogle brodne November  2005 J.nr: 20050008061/201-0010
2 2/3 kar. En sådan fremgang småde  virker snarere demotiverende på det store flertal af arbejdsgivere, som opfylder deres pligter. Det er derfor, at de nye regler sikrer, at de arbejdsgivere, som tager deres arbejdsmiljøarbejde seriøst og formår at leve op til deres forpligtigelser i loven, ikke skal straffes for de ansattes overtrædelser. Ad 4) Arbejdsgiveren er den hovedansvarlige for, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt  . De ansatte er dog også forpligtede efter arbejdsmiljøloven til at medvirke til, at arbejdsforholde ne er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Jeg har tillid til, at de nye regler kan være med til at motivere både ansatte og arbejdsgivere til at opfylde deres pligter efter arbejdsmiljøloven, således at arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladse  rne forbedres. I forhold til de 2 eksempler som Metal København  nævner, vil slå fast, at lovforslaget ikke ændrer ved arbejdsgiverens ledelsesret.   Det er fortsat arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøforholdene er i orden, og at de ansatte ikke udsættes for fare. En lønmodtager, der  føler  sig udsat for fare ved farligt arbejde, kan - uden repressalier - vægre sig mod sådant farligt arbejde. Dette følger af den almindeligt anerkendte standsningsret, der gælder som en   arbejdsretlig grundsætning  , om hensynet til lønmodtagerens ”liv  ære og   velfærd  ”.  Dette ændrer lovforslaget ikke ved. Ad 5) Lovforslaget ændrer ikke på tilskadekomnes muligheder for at opnå erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. I dag kan en erstatning nedsættes   eller bortfalde, hvis tilskadekomne forsætlig  t eller ved retsstridig handling eller undladelse har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. Bestemmelsen forudsætter således en    forsætlig   handling eller undladelse eller en retsstridig handling eller undladelse. Det indebærer, at erstatningen ikke kan nedsættes ved   hændelige   skader eller ved skader, der opstår som følge af ”  uagtsom” adfærd. Det er efter arbejdsskadesikringslovens bevisregler Arbejdsskadestyrelsen, der skal bevise, at en skade er indtruffet på grund af den forsætlige eller retsstridige handling. Denne bevisbyrde er i praksis vanskelig at løfte. Som eksempel på, hvornår nedsættelsesreglen er anvendt i nyere tid, kan nævnes chauffører, der kører i spirituspåvirket tilst and og som følge heraf kommer ud for skader. Ved disse ulykker ligger der politirapporter (spiritusprøver), der kan hjælpe ved bevisbedømmelsen med henblik på en eventuel nedsættelse. Indførelsen af en  begrænsning af   arbejdsgiverens strafansvar i visse situationer (lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget til ny § 83, stk. 3, i arbejds-
3 3/3 miljøloven) ) vil ikke ændre på    mulighederne for at få  arbejdsskadeerstatning i forhold til i dag. Specielt med hensyn til eksempel 2 i henvendelsen fra Dansk Metal kan det oplyses, at den manglende anvendelse af sikkerhedssko ikke efter den nuvæ rende praksis vil føre til nedsættelse af erstatningen efter arbejds   - skadesikringsloven. Det bemærkes for en   godordens skyld, at Dansk Metal synes at være af den opfattelse, at arbejdsulykkesforsikringsselskaberne (og i den forbindelse tillige Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) træffer afgørelse om erstatning i arbejdsskadesager. Det er ikke tilfældet. Arbejdsskadesikrings  - loven administreres på dette punkt af Arbejdsskadestyrelsen . Arbejdsskade- styrelsens afgø