Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 af 1. december 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 14). Spørgsmål nr. 21: Kan ministeren sikre, og i bekræftende fald hvorledes, at forsikrings  - selskaber ikke vil sagsøge en lønmodtager,   enten på grund af dennes egen eller kollegas uagtsomme eller forsætlige overtrædelse af arbejdsmiljø - lovgivningen, for at undgå at udbetale erstatning i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren som følge af  lovforslaget ikke kan pålægges bødeansvar? Svar:   For det første vil jeg gerne  slå fast , at en sags strafferetlige bedømmelse adskiller sig fra den erstatningsretlige bedømmelse . Det er en forudsætning   for at blive straffet, at gerningsindholdet er realiseret, og at de generelle strafbarhedsbetingelser er til stede. Gerningen skal kunne beskrives og bevises, og der skal foreligge en strafbar tilregnelse (fortsæt eller uagtsomhed)  , som kan dokumenteres. Erstatning efter erstatningsansvarsloven forudsætter helt grundlæggende , at der er en ansvarlig skadevolder. Det vil sige, at der skal foreligge et såkaldt culpaansvar hos skadevolderen. Man kan altså ikke drage den  konklusion, at domfældelse eller frifindelse i en straffesag altid vil føre til domfældelse eller frifindelse i en erstatnings   - sag. En virksomhed vil derfor godt kunne gøres erstatningsretlig ansvarlig , uanset om der pålægges virksomheden    et strafferetligt bødeansvar. Jeg vil i den forbindelse henvise til svaret på spørgsmål    nr. 9, der handler om, hvorvidt lovforslagets begrænsning af arbejdsgivere  ns strafansvar får konsekvenser i forhold til arbejdsskadeloven og erstatningsansvarsloven. Ændringerne af arbejdsmiljøloven indeholder alene strafmæssige aspekter og berører  ikke aspekter vedrørende  privatretlige erstatningsmæssige forhold  . Der er derfor ikke behov for, at der iværksættes erstatningsmæssige reguleringstiltag. December 2005 Vores sag 20050008061/201-0010