Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 af 12. december 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 14 – bilag 24). Spørgsmål nr. 25: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. december 2005 fra Kurt Kløve Sørensen, jf. L 14   – Svar:   I henvendelsen anfører  Kurt Kløve Sørensen    bl.a.: 1.    At det i dag ubetinget er arbejdsgiveren, der har såvel det objektive som det subjektive ansvar. 2.    At forslaget kun kan ses som en ansvarsfraskrivelse, som vil give arbejdsgiverens lovpligtige forsikringsselskab anledning til at undlade udbetaling af erstatning til tilskadekomne. 3.    At der altid har været enighed om  , at tilskadekomne har fået straf nok alene ved deres tilskadekomst. 4.    At der kun kan være et økonomisk motiv for, at arbejdsgivere ønske r det objektive ansvar fjernet. Ad 1) Det er rigtigt, at arbejdsgiveren både  kan straffes for egne overtræ  - delser af arbejdsmiljøloven  og overtrædelser begået af en eller flere personer, der er knyttet til virksomheden. Ansatte kan allerede i dag straffes for egne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Ansatte har nemlig  en strafbelagt pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Ca. 30 ansatte straffes hvert år med bøde for ov  ertrædelse af arbejdsmiljøloven. Ad 2) Jeg vil endnu engang gerne slå fast, at ændringerne indeholdt i lovforslaget ikke fjerner arbejdsgiveres overordnede ansvar for, at forholdene på arbejdspladserne er sikkerheds - og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Der er alene tale om, at arbejdsgivere, som har opfyldt alle deres pligter efter arbejdsmiljøloven, ikke vil blive straffet, hvis det alene er en ansat, der er årsag til overtrædelse   n af arbejdsmiljøloven.  Arbejdsgiveren vil altså fortsat bære hovedansvaret efter arbejdsmi  ljølovgivningen. Vedrørende de erstatningsmæssige betragtninger    kan jeg henvise til svaret på spørgsmål nr. 9, der handler om, hvorvidt lovforslagets begrænsning af December  2005 J.nr: 20050008061/201-0011

2 2/2 arbejdsgiverens strafansvar får konsekvenser i forhold til arbejdsskadeloven og erstatningsansvarsloven. I svaret oplyser Arbejdsskadestyrelsen bl.a. følgende : ”Lovfor slaget vil derfor ikke få konsekvenser for mulighederne for at få arbejd  sskade- erstatning.”. Videre oplyser Justitsministeriet bl.a. følgende:  ”Indførelsen af en begrænsning af   arbejdsgiverens strafansvar i visse situationer (den ny § 83, stk. 3) vil ikke ændre på mulighederne for at få erstatning [efter erstatnings - ansvarsloven] i forhold til i dag.”.      Ad 3) Ansatte eller arbejdsgivere, der er kommet til skade i forbindelse med overtrædelsen   – eller hvis nærtstående er kommet til skade – straffes efter gældende praksis ikke. Dette vil heller ikke være tilfældet, hvis forslaget vedtages. Ad 4) Jeg vil godt afvise, at de foreslåede ændringer af straffereglerne i arbejdsmiljø loven er økonomisk begrundet. Det primære formål med de nye regler er at sikre, at arbejdsgiver   e, der har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø  - i modsætning til i dag   - ikke skal straffes, hvis de ansatte alligevel overtræder reglerne   og ser stort på sikkerheden. Forslaget handler om retssikkerhed, og om at det skal være forudsigeligt og gennemskueligt, hvornår  en arbejdsgiver straffes. De nye regler vil kunne motivere arbejdsgivere til at opfylde deres arbejdsmiljøforpligtigelser, for di de kan undgå at blive straffet for ansattes overtrædelser. Hensigten med forslaget er også, at de ansatte i højere grad bliver mere bevidste om deres del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at også ansatte er mere opmærksomme på, at a rbejdsmiljøreglerne bliver overholdt, hvor de selv arbejder. Ændringen af reglerne kan i endnu højere grad være med til at motivere både arbejdsgivere og ansatte til at have fokus på arbejdsmiljøarbejdet, så arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladserne bliv  er forbedret.