Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 af 9. november 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 14). Spørgsmål nr. 9: Vil ministeren indhente en juridisk vurdering fra Justitsministeriet af, om lovforslagets begrænsning af arbejdsg  iverens strafansvar på nogen måde kan få konsekvenser i forhold til arbejdsskadeloven og erstatningsansvarsloven? Svar:   Jeg har indhentet nedenstående juridiske vurdering er frahenholdsvis Arbejdsskadestyrelsen, som er ressortansvarlig myndighed for arbejdsskadesikringsloven, og fra Justitsministeriet, som er ansvarlig for erstatningsansvarsloven. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst følgende om Arbejdsskadesikringsloven : Arbejdsskadesikringen er en lovbestemt ordning, der hviler på objektivt ansvar for arbejdsgiveren, kombineret med sikringspligt. Enhver, der arbejder i en arbejdsgivers tjeneste, er sikret, hvis pågældende kommer til skade på arbejde eller pådrager sig en sygdom som følge af arbejdet. Arbejdsskadesikringsloven administreres af Arbejdsskadestyrelsen. Det er uden betydning for den tilskadekomnes ret til erstatning, om arbejdsgiveren efter almindelige erstatningsretlige regler kan gøres ansvarlig for skaden. Udtrykt på en anden måde bliver arbejdsgiveren a  nsvarlig for skaden uanset pågældend   e har gjort alt, hvad der er muligt, for at forhindre skaden. En tilskadekommen vil derfor få arbejdsskadeerstatning  – selvom tilskadekomne ikke har anvendt eksempelvis sikkerhedsudstyr. Arbejdsgiveren er dog kun ansvarlig for de skader, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Som arbejdsskade regnes også skader forvoldt ved andre ansattes forsætlige eller uagtsomme adfærd. I medfør af lovens § 14 kan en erstatning nedsættes eller bortfalde, hvis tilskadekomne forsætligt el  ler ved retsstridig handling eller undladelse har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. Bestemmelsen forudsætter således en    forsætlig   handling eller undladelse eller en retsstridig handling eller undladelse. Det indebærer, at e rstatningen November 2005 Vores sag 20050008061/201-0010

2/4 ikke kan nedsættes ved   hændelige   skader eller ved skader, der opstår som følge af ”  uagtsom” adfærd. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der skal bevise, at en skade er indtruffet på grund af den forsætlige eller ret  sstridige handling. Denne bevisbyrde er i praksis vanskelig at løfte. Som eksempel på, hvornår egen  -skyldreglen er anvendt i nyere tid i forbindelse med retsstridige handlinger, kan nævnes chauffører, der kører i spirituspåvirket tilstand og som følge heraf kommer ud for skader. Ved disse ulykker ligger der politirapporter (spiritusprøver), der kan hjælpe ved bevisbedømmelsen med henblik på en eventuel nedsættelse. Det er handlinger af en sådan karakter, der vil give grundlag for nedsættelse af erstatningen. Det er yderst sjældent, at bes  temmelsen om nedsættelse anvendes. I de få tilfælde, hvor bestemmelsen har været anvendt, er erstatningen som udgangspunkt nedsat med 1/4. Arbejdsgivers strafferetlige ansvar efter arbejdsmiljøloven  har ikke noget at gøre med arbejdsskadesikring. Det sk yldes, at der i arbejdsskadesikrings- loven ikke indgår nogen skyld -vurdering. Indførelsen af en  begrænsning af   arbejdsgiverens strafansvar i visse situationer (lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget til ny § 83, stk. 3, i arbejds- miljøloven) ) vil ikke ændre   på  mulighederne for at få  arbejdsskadeerstatning i forhold til i dag. De ansatte vil derfor fortsat være dækket af arbejdsskadesikringen, hvis de kommer til skade som følge af arbejdet, uafhængigt af, om arbejdsgiveren kan straffes for overtrædelse af ar  bejdsmiljøloven. Det har derfor ingen indflydelse på de tilskadekomnes ret til erstatning fra arbejdsskadesikringen, at arbejdsgivers strafansvar efter arbejdsmiljøloven b egrænses. Bortset fra de ganske få ovennævnte tilfælde, hvor tilskadekomne forsætli gt eller ved retsstridig handling har fremkaldt arbejdsskaden, er skyldsspørgsm å l uden betydning for anerkendelsen af en arbejdsskade samt udmålingen af arbejdsskadeerstatningen. Lovforslaget vil derfor ikke få konsekvenser for mulighederne for at få arbejdsska deerstatning. Justitsministeriet har oplyst følgende  vedrørende mulighederne for at få erstatning efter reglerne i erstatningsansvarsloven: Hvis en arbejdsulykke forvoldes af en ansvarlig skadevolder, kan der i tilknytning til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven rejses krav om supplerende erstatning i medfør af erstatning sansvarsloven, i det omfang sidstnævnte lov giver ret til højere erstatningsbeløb eller andre e rstatnings- poster. Det følger af a rbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., der lyder så ledes:

3/4 ” Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsæ  ttes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter [arbejdsskadesikringsloven].” Efter erstatningsansvarsloven kan der bl.a. rejses krav om udbetaling af såkaldte  differencebeløb  i de tilfælde, hvor f.eks.   erstatning for tab af erhvervsevne opgøres til et højere beløb efter erstatningsansvarsloven end efter arbejdsskadesikringsloven. Derudover kan der i medfør af ersta tnings- ansvarsloven ydes erstatning for helbredelsesudgifter og tabt arbejdstjeneste samt godtgø medfør af arbejdsskadesikring sloven. Det er en grundlæggende betingelse for at opnå    erstatning i medfør af erstatningsansvarsloven, at der er en ansvarlig skadevolder, dvs. at der som udgangspunkt foreligger et såkaldt cu lpaansvar. I arbejdsskadesager kan det f.eks. være tilfældet, såfremt en arbejdsgiver ikke har tilrettelagt arbejdet på forsva rlig vis, og en arbejdstager som følge heraf lider skade. Det beror på de nærm   ere omstændigheder i en sag, hvorvidt arbejdsgiveren kan blive pålagt ansvar i medfør af ersta  tnings- ansvarsloven. Dette var f.eks. tilfældet i en højesteretssag, hvor en arbejds   - tager faldt over en palleløfter og derved pådrog sig en rygskade. To af flertallets dommere udtalte, at arbejdsgiveren ikke havde tilrettelagt arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsva  rligt, og arbejdsgiveren blev derfor pålagt erstatningsansva r i medfør af erstatningsansvarsl oven. Dommen er refereret i UfR 2002, side 519 H. Arbejdstagerens erstatningskrav vil eventuelt kunne nedsættes på grund af egen skyld, jf. erstatningsansvarslovens § 24. En arbejdsgiver kan også blive ansvarlig for skade r, der skyldes de ansattes uforsvarlige handlinger. Det følger således af Danske Lov 3  -19 - 2 om arbejdsgiveransvar, at arbejdsgiveren hæ  fter for det erstatningsansvar, som hans arbejdstagere måtte pådrage sig for uforsvarlige skad  egørende handlinger, der er foretaget i forbindelse med arbejdets udførelse. Den pågældende a   rbejdstager vil i disse tilfælde   som udgangspunkt også være erstatningsa  nsvarlig.Det følger imidlertid af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, at, i det omfang skaden er dækket af en fo  rsikring (en tingsfor- sikring, driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring), bortfalder arbejdstagerens erstatningsansvar, medmindre arbejdstageren har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed.   Endvidere vil arbejdstagerens erstatningsansvar kunne nedsættes eller bortfalde i medfør af erstatningsansvarslovens § 23, stk. 2, hvis det findes rimeligt under hensyn til dels den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændigh  ederne i øvrigt, dels skadelidtes interesse. Indførel sen af en begrænsning af   arbejdsgiverens strafansvar i visse situationer (lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget til ny § 83, stk. 3, i arbejds- miljøloven) ) vil ikke ændre på    mulighederne for at få e rstatning i forhold til i dag.

4/4 Man skal dog være opmærksom på, at i de tilfælde, hvor skaden ikke skyldes andre ansattes uforsvarlige handlinger, og hvor arbejdsgiveren har tilrettelagt arbejdet på fuld forsvarlig vis, hvilket i øvrigt efter omstændighederne vil kunne begrunde anvendelsen af den foreslåede un dtagelsesbestemmelse i § 83, stk. 3, vil der – ligesom i dag    – ofte ikke være grundlag for at rejse et erstatningskrav i medfør af erstatningsansvarsl oven.