Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 7. april 2006

                                


Folketinget har i skrivelse af 28. marts 2006 (ad L 146) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 20:

 

Spørgsmål 20:

”Ministeren bedes redegøre for, hvem der kan træffe beslutning om en arbejdsmarkedspension ved skilsmisse skal deles med det samme eller ved opnåelse af pensionsalderen. Hvis det er pensionskassen og ikke det enkelte medlem af pensionskassen, der kan træffe denne beslutning, vil dette så kræve en ændring af vedtægterne for pensionskassen? ”

 

Svar:

Som det er angivet i besvarelsen af spørgsmål 18, giver lovforslaget de enkelte pensionsinstitutter mulighed for frit at vælge, hvordan en eventuel pensionsdeling af de løbende livsbetingede ordninger skal effektueres.

 

Af bl.a. Forsikring & Pension er det anført, at lovforslaget således stiller krav om udarbejdelse af nye tekniske løsninger og tilpasning af institutternes aftalegrundlag, og at dette for medlemsejede pensionsinstitutter vil kunne indebære, at der skal træffes beslutning herom på generalforsamlinger, ligesom overenskomstparterne i visse tilfælde vil skulle godkende ændringerne. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                         /Charlotte Meibom