Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 7. april 2006

                                


Folketinget har i skrivelse af 28. marts 2006 (ad L 146) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 23:

 

Spørgsmål 23:

”Lovforslaget om pensioners behandling ved skilsmisseskifte fastlægger, at pensionsinstitut og aftaleparter har valgfrihed mellem en række metoder, hvis ægtefællernes formueforhold betyder, at der som allersidste udvej skal ydes kompensation i en løbende livsbetinget pensionsordning.

 

I det følgende benyttes den terminologi, at den ægtefælle, der har pensionsordningen og som skal kompensere den anden ægtefælle gennem sin pensionsordning, kaldes ejerægtefællen. Den ægtefælle, der skal have kompensationen, kaldes ikke-ejerægtefællen.

 

Opsat deling

Den mindst vidtrækkende metode til en deling af en løbende livsbetinget pension er det, Ægtefællepensionsudvalget kalder opsat deling. At delingen er opsat betyder, at det først er på ejerægtefællens pensionstidspunkt, at ikke-ejerægtefællen får kontant udbytte af delingen. Indtil da er delingen af mere teknisk karakter og ikke så synlig for ægtefællerne.

 

Ved opsat deling vil ikke-ejerægtefællen få del i ejerægtefællens pensionsordning på samme tidspunkt, som hvis de to ægtefæller stadig var gift.

 

Opsat deling kræver, at pensionsinstituttet på skilsmissetidspunktet ”reserverer” en del af pensionsordningen til ikke-ejerægtefællen, så det er muligt at identificere det pågældende beløb og den forrentning, beløbet får fra skilsmissetidspunktet og frem til udbetaling.

 

Der gives i lovforslaget adgang til forskellige måder, hvorpå dette kan gøres, alene en af disse måder (fripolicemodellen) anvendes for nuværende i praksis. Der sker det, at en del af pensionsordningen omskrives til en såkaldt fripolice, hvor ikke-ejerægtefællen er begunstiget til udbetalingen. Det vil sige, at det er ikke-ejerægtefællen, der har ret til pensionen, når den skal udbetales. Fripolicen følger hovedpolicen på den måde, at den kommer til udbetaling på samme tid og på samme måde som hovedpolicen, men altså blot til ikke-ejerægtefællen. Er ikke-ejerægtefællen død inden da, falder udbetalingen så tilbage til ejerægtefællen?”

 

Svar:

Opsat deling indebærer, at den faktiske deling af pensionen først finder sted, når og hvis betingelsen for udbetaling af pensionen opfyldes.

 

Opsat deling kan enten ske i form af en begunstigelse eller som en egentlig udlodning. En deling kan således give ikke-ejerægtefællen ret til en andel i ejerægtefællens pension med udbetaling fra ejerægtefællens pensionstidspunkt og indtil ikke-ejerægtefællens eller ejer­ægtefællens død (begunstigelsessituationen) eller indtil ejerægtefællens død (udlodningssituationen).

 

En begunstigelse bortfalder således ved den begunstigedes død, hvorimod ikke-ejerægtefællens arvinger i udlodningssituationen arver ikke-ejerægtefællens ret til en andel af ejerægtefællens pension.

 

Der er således tale om en arveretlig problemstilling.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                           /Kirsten á Rogvi